L 160 - svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 29/5-20 fra Ansatte Tandlægers Organisation, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 14 (L 160 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Vederlagsfri tandpleje til de mest
socialt udsatte borgere)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 29. maj 2020 fra Ansatte Tandlægers Or-
ganisation, jf. L 160 - bilag 5.”
Svar:
Jeg henviser til mit svar på SUU L 160 spm. 13.
Derudover kan jeg oplyse, at der i aftalen om kommunernes økonomi for 2019 var
enighed mellem den daværende regering og KL om at igangsætte en analyse, som
skal bidrage med løsningsmodeller, der kan fremme et omkostningseffektivt marked,
der samtidig sikrer den bedst mulige indsats og progression for borgeren. Dette på
baggrund af, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen fik det fulde
myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde.
Kommunerne opfylder deres forsyningsansvar ved brug af egne tilbud eller ved køb af
pladser hos andre kommuner, regionerne eller private aktører.
Analyse af markedet for køb og salg af indsatser og tilbud på socialområdet blev of-
fentliggjort i september 2019, og af denne fremgår det, at der i efterår 2020 fremsæt-
tes lovforslag om mellemkommunal refusion for sundhedsydelser. Dette vil også om-
fatte den foreslåede tandplejeordning om vederlagsfri tandpleje til de mest socialt
udsatte borgere.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Louise Sevel Lundstrøm
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-06-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 1910786
Dok. nr.: 1239066
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 160 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgange inden for
sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt
udsatte borgere)
1. Modtagne høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgange inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt
udsatte borgere) har været sendt i høring i perioden 17. januar 2020 til 14. februar 2020
hos følgende myndigheder og organisationer:
Alkohol og Samfund, Alkohol Fagligt Forum, Ansatte Tandlægers Organisation, Blå Kors,
Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere, Brugernes Akademi, BUPL, Center for Socialt Ud-
satte, Dansk Erhverv, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Tandplejere, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, FLOR – Foreningen
for ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling, Forbrugerrådet, Frelsens Hær, Færøernes
Landsstyre, Gadejuristen, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Kors-
hær, KL, Københavns Universitet (Odontologisk Institut), Landsforeningen af Kliniske Tand-
teknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfore-
ningen LEV, Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsfore-
ningen for Sociale Tilbud, SIND – Landsforeningen for Psykisk Sundhed, Lægeforeningen,
Praktiserende Tandlægers Organisation, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,
Patienterstatningen, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses
Landsorganisation, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlæge-
foreningens Tandskadeerstatning, Ældresagen, Aarhus Universitet (Institut for Odontologi
og Oral Sundhed).
Sundheds- og Ældreministeriet har sendt udkast til lovforslag og høringsbrev til orientering
til Rigsombudsmanden for Færøerne og Rigsombudsmanden for Grønland
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende organisationer og
myndigheder:
Ansatte Tandlægers Organisation, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Dan-
ske Regioner, Danske Tandplejere, Digitaliseringsstyrelsen, Færøernes Landsstyre, KFUK’s
Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Københavns Universitet (Odontologisk Institut),
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen for Sociale Tilbud, Praktise-
rende Tandlægers Organisation, Patienterstatningen, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Koordineret med:SUNDJUR
Sagsnr.: 1910786
Dok. nr.: 1107802
Dato: 09-03-2020
1
1
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 160 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2
Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Socialpædagogernes Landsforbund og
Tandlægeforeningen.
Danske Regioner, Psykiatrifonden og Ældre Sagen har oplyst, at man ikke har
bemærkninger til forslaget.
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets
kommentarer er kursiverede.
2. Overordnet
Generelt bemærkes det, at der er blevet taget godt imod lovforslaget. Der gives i flere
hørringssvar udtryk for, at lovforslaget hilses velkommen, og at der er et behov for et
tandplejetilbud til denne målgruppe.
I flere høringssvar stilles forslag til ændringer af det samlede tandplejeområdet, som
falder uden for lovforslaget, og som kan ses i relation til det igangværende arbejde med at
opstille nye rammer for voksentandplejen. I høringsnotat kommenteres ikke på
bemærkninger og forslag, der alene har relation til arbejdet med at opstille nye rammer
for voksentandplejen.
3. Målgruppe
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) bemærker, at bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i sundhedslovens § 134 a, stk. 2, giver anledning til tvivl om omfanget af
rettigheden, da det overlades til kommunerne at definere målgruppen, som så kan være
forskellig fra kommune til kommune. Endvidere stilles der spørgsmål til opgørelsen af
målgruppen.
Danske Handicaporganisationer, Tandlægeforeningen og Rådet for Socialt Udsatte
foreslår, at kommunerne skal tilbyde ordningen til andre målgrupper, eller at der tillige
oprettes tandpleje eller –tilskudsordninger til andre målgrupper.
KFUK’s Sociale Arbejde, Landsforeningen for Sociale Tilbud, Landsforeningen LEV og Rådet
for Socialt Udsatte bemærker, at beskrivelsen af målgruppen for den foreslåede
bestemmelse i sundhedsloves § 134 a også bør omfatte borgere, som er i målgruppen for
tilbud efter servicelovens §§ 104 og 110, men som ikke nødvendigvis benytter disse tilbud.
KL gør opmærksom på, at der er tale om en målgruppe, som kan være vanskelig at
rekruttere til behandling og at fastholde i behandlingsforløb, og at selv med en opsøgende
indsats blandt andet gennem samarbejde med væresteder, herberger og
gadeplansmedarbejdere kan det være vanskeligt at nå ud til hele målgruppen.
Kommentar:
Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at etablere et vederlagsfrit tilbud om
tandpleje til de mest socialt udsatte borgere, der ikke kan benytte de almindelige
tandplejetilbud. Det vil sige til borgere med særlige sociale problemer, i form af
gadehjemløse samt borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund
af hjemløshed, herunder borgere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. servicelovens §§
104 og 110, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Ved borgere med særlige sociale problemer forstås borgere, som er berettigede til ydelser
efter serviceloven som følge af disse problemer. Det kan eksempelvis være borgere, som er
truet af social udstødelse, nogle grupper af sindslidende med særlige problemer, hjemløse
m.fl., jf. vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning
2
2
Side 3
nr. 1 til serviceloven). Målgruppen er således borgere, som er i målgruppen for ydelser efter
servicelovens §§ 104 og 110, men ikke nødvendigvis brugere af disse ydelser.
Med lovforslaget opstilles endvidere mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan udvide
tandplejetilbuddet til øvrige socialt udsatte borgere, som ikke er i målgruppen for den
foreslåede bestemmelses stk. 1, og som heller ikke kan benytte de øvrige tandplejetilbud.
Dette indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen tilføjer kapacitet eller vurderer, at der er
kapacitet til det, så kan der, på baggrund af en konkret vurdering, tilbydes vederlagsfri
tandpleje til socialt udsatte borgere, som ikke er i målgruppen for den forslåede
bestemmelses stk. 1. Det er dog en forudsætning, at disse borgere grundet sociale
problemer heller ikke vurderes at være i stand til at benytte almindelige tandplejetilbud,
som det også er tilfældet med den foreslåede bestemmelses stk. 1.
Endvidere skal det bemærkes, at der er tale om en ordning, som indfører en forpligtelse for
kommunen til at etablere et tilbud om tandpleje til borgere i målgruppen, men at
kommunerne ikke dermed forpligtes til at sikre, at alle borgere, som er omfattet af
målgruppen, tager imod tilbuddet.
Ministeriet er ikke enig i, at den foreslåede bestemmelse i § 134 a, stk. 2, skulle medføre
tvivl om eller indskrænkning af rettigheder, men at der med forslaget åbnes for
muligheden for udvidede rettigheder for nogle borgere.
Med lovforslaget ændres der således ikke ved andre eksisterende tandplejetilbud eller
muligheder for tilskud til tandpleje efter eksempelvis lov om aktiv socialpolitik, hvormed
det fortsat vil være muligt at ansøge om tilskud til tandpleje som følge af lov om aktiv
socialpolitik §§ 82 og 82 a.
For så vidt angår målgruppens størrelse forventes det, at socialtandplejen vil have en årlig
kapacitet til behandling af omkring 15.000 borgere, men det vil naturligvis afhænge af
borgerne behandlingsbehov og kommunernes organisering ift. målgruppen.
Bemærkningerne har ført til præciseringer af den foreslåede bestemmelse i
sundhedslovens § 134 a og de tilhørende bemærkninger, samt bemærkninger som
omhandler opsøgende arbejde.
4. Behandlingsomfang
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Danske Handicaporganisationer, KFUK’s Sociale
Arbejde, Landsforeningen LEV, Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogernes
Landsforbund og Tandlægeforeningen bemærker, at behandlingsomfanget bør defineres
nærmere, og/eller udvides med forebyggende behandlinger, funktionsopbyggende
behandlinger ved fx proteser, periodisk kontrol, tandrensning, opfølgning på behandling,
undersøgelse, diagnosticering (herunder røntgenoptagelse) og sygdomsbehandling.
Københavns Universitet, Odontologisk Institut bemærker, at det kan være vanskeligt at
definere, hvad begrebet ”funktionsopbyggende tandpleje” indebærer og finder, at dette
vil medfører risiko for klagesager, men mener omvendt, at en indskærpelse betyder en
begrænsning for mulighederne for rehabilitering. Desuden fremhæves, at det findes
hensigtsmæssigt at anvende fagbegreb ”oral rehabilitering” i stedet og præcisere, hvilken
form for rehabilitering der er adgang til.
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere finder, at hovedparten af de behandlinger, der
er omfattet af forslaget vil udgøre aftagelig protetik, da foreningen finder, at
3
3
Side 4
målgruppen er bedst stillet med aftagelig protetik i forhold til vedligeholdelse og brug.
Foreningen ønsker at bidrage til det opsøgende arbejde og oprette en speciel hjemmeside,
så de socialt udsatte borgere får nem adgang til behandlingerne.
SAND – De Hjemløses Landsorganisation bemærker, at tandbehandlingen, herunder en
planen for behandlingen bør skrives ind i § 141-handlingsplanen (eller Min plan), dels fordi
det kan være relevant ift. koordineringen af andre forløb borgeren indgår i, dels fordi det
er vigtigt, at borgeren støttes i at møde op til tandbehandlinger, hvis et længere forløb
igangsættes. Endvidere finder SAND, at der i lovforslaget mangler beskrivelse af, hvordan
tandplejetilbuddet indgår i en generel rehabiliterende indsats.
Kommentar:
Det er ministeriets opfattelse, at tilbuddet i socialtandplejen vil skulle omfatte akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandbehandling, herunder forebyggende råd og
vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen. Det er vurderingen, at en
socialtandpleje vil kunne øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og tandsundhed
og dermed begrænse yderligere marginalisering.
Ved akut smertelindrende tandbehandling forstås behandling, som afhjælper smerte,
infektion, hævelse, skade eller anden akut tilstand.
Ved funktionsopbyggende tandbehandling forstås behandling af oral funktionsnedsættelse
til borgere, der fx har nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af tænder i fortandsregionen er
vansirende. Ved forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen
forstås information og instruktion i tandpleje og behandling af eksisterende sygdom og
forebyggelse af ny sygdom.
Den enkelte kommune vil, på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte borgers
tandsundhed og evne til at indgå i et længere behandlingsforløb, kunne vælge at tilbyde
borgeren yderligere forebyggende behandling eller funktionsopbyggende behandling som fx
genopbygning af hele tandsæt eller proteser, hvis dette konkret vurderes at være
nødvendigt.
Der er med lovforslaget ikke noget til hinder for, at kommunerne indarbejder
tandbehandling i øvrige planer for en borger, men i det omfang at der udarbejdes en plan
for kommunens sundhedsindsats for en borger, så vil oplysningerne om borgerens
helbredsforhold m.v. kunne indgå, hvis betingelserne i sundhedslovens regler om
tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. overholdes.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
5. Visitation
KL ønsker understreget, at visitationsretten alene er et kommunalt anliggende.
Socialpædagogernes Landsforbund bemærker, at der på baggrund af karakteristika for
målgruppen bør være opmærksomhed omkring opsøgning og tilbudsgivning i den udsatte
borgers eget miljø og ad kommunikationskanaler, som tager hensyn til de udsatte
borgeres livssituation. Hertil kommer, at Praktiserende Tandlægers Organisation finder, at
der udestår et opsøgende beredskab, der holder målgruppen fast på eller leder dem hen
til, hvor opgaven kan løses, og at Danske Handicaporganisationer, Rådet for Socialt
Udsatte, Tandlægeforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, KFUK’s Sociale Arbejde
og Kirkens Korshær bemærker, at ordningen bør etableres som smidig, og at afgørelser
bør træffes hurtigt og så vidt muligt med det samme. I relation hertil
4
4
Side 5
bemærker Københavns Universitet, Odontologisk Institut, at opsøgende arbejde bør
præciseres, og at kommunerne forpligtes til at udføre det opsøgende arbejde.
Tandlægeforeningen påpeger endvidere, at transport til og fra behandlingstilbuddet bør
gøres gratis og nemt.
Danske Tandplejere finder det problematisk, at der i bemærkningerne om visitation ikke
er opmærksomhed på behovet for tandfaglig indsigt. Vurderingen af borgerens behov og
muligheder bør kvalificeres af, at det relevante tandfaglige personale inddrages i det
opsøgende arbejde og møder borgerne i det miljø, hvor borgerne færdes i hverdagen.
Københavns Universitet, Odontologisk Institut bemærker, at det vil være en stor opgave i
en fart at afgøre om borgeren kan benytte en af de eksisterende ordninger og om
han/hun har et behandlingsbehov. Det forslås, at det bør indskrives som en del af det
opsøgende arbejde, at kommunen skal kortlægge borgere i målgruppen og herefter
oprette et system for inklusion, eller alternativt at der lægges op til en rettighedsbaseret
adgang baseret på objektive kriterier.
Tandlægeforeningen rejser bekymring omkring, at tandlægen vil blive pålagt opgaver, som
ikke er rent odontologisk faglige, men mere har karakter af socialrådgivning.
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) bemærker, at visitationen ender i en
forvaltningsretlig afgørelse, der kan ankes, hvilket forudsætter en individuel
sagsbehandling, hvor kommunen skal beskrive vurderingsgrundlaget og begrunde
afgørelsen harmonerer ikke med, at borgeren ikke skal vente på, at kommunen vurderer,
om de er i målgruppen for tilbuddet.
Kommentar:
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der for borgere i både den foreslåede
bestemmelses stk. 1 og stk. 2 vil være et vist opsøgende arbejde i forhold til at gøre de
relevante borgere opmærksom på muligheden for at modtage tandpleje i socialtandplejen,
anbefaling og støtte i forhold til fx at påbegynde eller fastholde borgeren i et
behandlingsforløb og eventuelt hjælpe borgere hen til tandplejebehandlingen i mange
tilfælde være en forudsætning for, at ordningen vil blive brugt som forudsat. Det skal hertil
bemærkes, at der er tale om en ordning, som indfører et tilbud til borgere i målgruppen,
men med ordningen forpligtes kommunerne ikke til at sikre, at alle borgere som er omfattet
af målgruppen, tager imod tilbuddet.
Endvidere fremgår det, at det vil være en kommunal beslutning, om en borger er i
målgruppen for tilbuddet om socialtandpleje.
Med lovforslaget foreslås det, at der i sundhedslovens § 249, indsættes en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 134 a, således at det af bestemmelsen i
sundhedslovens § 249 kommer til at fremgå, at bopælskommunen afholder udgifterne
forbundet med tandpleje efter sundhedslovens § 134 a. Det indebærer, at socialtandplejen
ligestilles med øvrige kommunale tandplejetilbud, og det sikres, at bopælskommunen har
det samme finansieringsansvar for de fire typer af kommunale tandplejetilbud, som primært
er rettet mod voksne borgere. Ved bopælskommune forstås den kommune, hvor den
pågældende borger er registreret i Folkeregisteret.
I den foreslåede bestemmelses stk. 1 og stk. 2 er det en forudsætning for at kunne modtage
vederlagsfri tandpleje i socialtandplejen, at borgeren både lever op til de sociale kriterier, og
at vedkommende ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Borgeren vil imidlertid
5
5
Side 6
også skulle have et tandbehandlingsbehov, hvorfor det ikke vil være tilstrækkeligt, at en
borger retter henvendelse til socialtandplejen med besked om, at fx en socialmedarbejder
på et værested har oplyst om tandplejetilbuddet, og derigennem vurderet, at den
pågældende borger er i målgruppen for tilbuddet.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det er Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at det er afgørende, at borgerne skal have et let adgang til tilbuddet, hvor de
pågældende borgere ikke skal ind i et længerevarende myndighedsforløb, hvor de fx skal
vente på, at kommunen vurderer, om de er i målgruppen for tilbuddet, da dette i sig selv vil
kunne være en barriere for, at de mest udsatte borgere vil gøre brug af ordningen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i bekendtgørelse blive fastsat
nærmere regler om, hvordan borgerne gøres opmærksom på og visiteres til
socialtandplejen, herunder hvilke elementer der indgår i vurderingen, og hvem der kan
træffe afgørelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at borgeren ikke vil skulle ind i
et længerevarende myndighedsforløb, førend der kan træffes afgørelse om, hvorvidt den
pågældende kan modtage behandling i socialtandplejen.
Bemærkningerne har ført til præcisering i bemærkningerne i lovforslaget, om at
bemyndigelsen, i den foreslåede bestemmelse til sundhedslovens § 134 a, stk. 4, vil blive
anvendt til i bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,
organiseringen, herunder visitation, og ressourceanvendelsen i socialtandplejen.
6. Organisering
Danske Handicaporganisationer og Kirkens Korshær peger på, at miljøet skal være trygt,
tæt på borgernes eget miljø, tidsbestilling skal være fleksibel eller ikke nødvendig, og at
oplysningerne om tilbuddet skal målrettes borgerne. Hertil kommer forslag om, at der
eksempelvis kan etableres tandplejebusser ved varmestuer og herberger og bemærkning
om, at der kan være fastholdelsesfordele ift. målgruppen, hvis
civilsamfundsorganisationer inddrages aktivt.
KL og KFUK’s Sociale Arbejde påpeger, at forhold omkring organisering,
ressourceanvendelse, fysisk placering samt tilgængelighed eksempelvis i forhold til
åbningstider bør kunne tilrettelægges lokalt under hensyntagen til de forhold, som gør sig
gældende.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det vil være op til den enkelte
kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan socialtandplejen i kommunen skal etableres,
herunder hvorvidt tilbuddet fx skal organiseres som mobile klinikker, i tilknytning til
herberger og væresteder eller etableres i relation til de eksisterende kommunale
tandplejetilbud. Endvidere fremgår det, at den enkelte kommunalbestyrelse kan træffe
beslutning om at indgå i et samarbejde om etablering af en socialtandpleje i samarbejde
med andre kommuner. For eksempel ud fra en vurdering af borgergrundlaget i den enkelte
kommune og muligheden for at etablere og drive et tilbud om socialtandpleje i kommunen.
Bemærkningerne har ført til præcisering i bemærkningerne i lovforslaget, om at
bemyndigelsen, som følge af den foreslåede bestemmelse i sundhedsloven § 134 a, stk. 4,
vil blive anvendt til i bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,
organiseringen, herunder visitation, og ressourceanvendelsen i socialtandplejen.
6
6
Side 7
7. Klage- og erstatningsadgang
Patienterstatningen bemærker, at det med lovforslaget er hensigten, at eventuelle
erstatningssager skal behandles af Patienterstatningen med klageadgang til Ankenævnet
for Patienterstatningen. Sagerne skal således ikke behandles i Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning. Patienterstatningen påtager sig gerne denne opgave.
KFUK’s Sociale Arbejde, Landsforeningen for Sociale Tilbud og Rådet for Socialt Udsatte
bemærker, at det bør opstilles som krav, at et eventuelt afslag på behandling bør være
skriftligt og at borgeren bør kunne påklage en afgørelse om ikke at være i målgruppen.
Endvidere peger Rådet for Socialt udsatte på, at behandling af klager over afslag til
borgere, som ikke er i målgruppen bør behandles i det sociale klagesystem, mens klager
over den sundhedsfaglige behandling bør behandles af Styrelsen for Patientklager.
Danske Patienter og Rådet for Socialt udsatte bemærker, at det nuværende
tandklagesystem ikke fungerer optimalt, og at patienter melder om lange ventetider,
mangelfuld information og en uigennemskuelig opbygning, hvor to klageinstanser kan
være i spil. Der opfordres dels til en gennemgang af tandklagesystemet og dels til åbning
for, at kravet om elektronisk indsendelse af klager til Styrelsen for Patientsikkerhed i
relation til den foreslåede Socialtandpleje bør afviges.
Færøernes Landsstyre (Heilsumálaráðið) bemærker, at Lov om klage- og
erstatningsadgang ikke er overtaget sagsområde, og lovændringer i denne lov kan derfor
sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Det anbefales derfor, at
ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres til: “Loven gælder ikke for Færøerne, men § 2 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som færøske forhold tilsiger”.
Københavns Universitet, Odontologisk Institut bemærker, at klagesystemet er meget tungt
og langvarigt og kræver personlige resurser som målgruppen ikke har, og finder derfor, at
der bør tages stilling til, om der skal laves en decideret tandlægefaglig visitation før man
kan indgå i ordningen, eller om man ved at henvende sig med smerter eller behov for
bedre funktion automatisk har et behandlingsbehov.
Kommentar:
Af høringsbrevet udsendt den 17. januar 2020 fremgår følgende: ”På linje med hvad der
gælder for andre kommunale tandplejeordninger vil der blive mulighed for at klage over
behandlingen og eventuel tilsidesættelse af patientrettigheder til Styrelsen for
Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. I den forbindelse foreslås det, at
der gennem en ændring af klage- og erstatningsloven etableres adgang til at klage til
Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelser, som kommunalbestyrelsen måtte træffe i
forhold til kommunal socialtandpleje. Der vil også kunne søges erstatning for eventuelle
skader påført i forbindelse med behandlingen.” Der er naturligvis tale om en fejl. Der
menes Styrelsen for Patientklager.
For så vidt angår sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for Patientklager har regeringen
udarbejdet en samlet handlingsplan for styrelsen, der skal sikre, at sagsbehandlingstiderne
over de kommende to år atter bringes ned på 9 måneder for klagesager, og at alle de
ophobede sager, som styrelsen har liggende efter udflytningen, ligeledes er afviklet inden
2022.
7
7
Side 8
Endvidere har bemærkningerne ført til præcisering af, at det med den foreslåede
bestemmelse i forslagets § 4 fastsættes, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, hvormed der sikres overensstemmelse med lov om sundhedsvæsnet på
Færøerne.
8. Finansiering
Københavns Universitet, Odontologisk Institut og SAND – De Hjemløses Landsorganisation
bemærker, at der bør tages stilling til håndteringen af behandling af borgere på tværs af
kommunegrænser. Hertil bemærker Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), at idet der
ikke er en mellemkommunal udligningsordning i forslaget, skaber det usikkerhed om,
hvorvidt en borger, der tager ophold i en anden kommune vil kunne få tandpleje i
opholdskommunen.
KFUK’s Sociale Arbejde problematiserer, at der ikke er afsat midler til det opsøgende
arbejde og finder ag muligheden for følgeskab begrænses, hvis indsatsen skal løftes inden
for de eksisterende rammer på væresteder og herberger.
Landsforeningen LEV mener, at denne borgergruppe helt skulle undtages egenbetaling
uanset ordning og rejser bekymring om, at det kan blive tilfældigt, hvilke borgere, som vil
være omfattet af en egenbetaling eller ikke.
Kommentar:
Af sundhedslovens § 249 fremgår, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med
tandpleje efter §§ 131, 133 og 135. Med lovforslaget foreslås det, at der i sundhedslovens
§ 249 indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 134 a,
hvorefter bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133,
134 a og 135. Efter lovforslaget vil bopælskommunen således skulle afholde udgifter
forbundet med socialtandpleje efter sundhedslovens § 134 a. Socialtandplejen ligestilles
således med øvrige kommunale tandplejetilbud, og det sikres, at bopælskommunen har
det samme finansieringsansvar for de fire typer af kommunale tandplejetilbud, som
primært er rettet mod voksne borgere. Ved bopælskommune forstås den kommune, hvor
den pågældende borger er registreret i Folkeregisteret.
Det er ministeriets vurdering, at udgifter forbundet med det nødvendige opsøgende
arbejde vil kunne afholdes inden for den økonomiske ramme af det foreslåede
tandplejetilbud.
Ministeret skal gøre opmærksom på, at der er tale om etablering af en vederlagsfri
tandplejeordning til borgere, som ikke kan benytte andre tandplejeordninger. Borgere i
målgruppen for ordningen vil således ikke blive mødt med et krav om egenbetaling.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
9. Evaluering
Københavns Universitet, Odontologisk Institut, Rådet for Socialt Udsatte og
Socialpædagogernes Landsforbund finder, at det bør indsamles data om brugen af
ordningen på lige fod med øvrige kommunale tandplejeordninger og at der bør opstilles
krav om, at ordningen evalueres med henblik på at sikre viden om målgruppen, effekten
og eventuelle forbedringsmuligheder.
Kommentar:
8
8
Side 9
Sundheds- og Ældreministeriet vil følge aktiviteten i den foreslåede tandplejeordning på
samme måde, som det er tilfældet eksempelvis med aktiviteten i specialtandplejen, med
henblik på eventuelle justeringer.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
9
9


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 13 (L 160 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Vederlagsfri tandpleje til de mest
socialt udsatte borgere)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15. maj 2020 fra Ansatte Tandlægers
Organisation, jf. L 160 - bilag 4.”
Svar:
I Ansatte Tandlægers Organisations høringssvar til lovforslag L 160 bemærket, at idet
der ikke er en mellemkommunal udligningsordning i forslaget, skaber det usikkerhed
om, hvorvidt en borger, der tager ophold i en anden kommune vil kunne få tandpleje
i opholdskommunen.
Af høringsnotatet fremgår følgende:
”Af su dhedslove s § 249 fre går, at bopælsko u e afholder udgifter forbu det
med tandpleje efter §§ 131, 133 og 135. Med lovforslaget foreslås det, at der i sund-
hedslovens § 249 indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i sund-
hedslovens § 134 a, hvorefter bopælskommunen afholder udgifter forbundet med
tandpleje efter §§ 131, 133, 134 a og 135. Efter lovforslaget vil bopælskommunen så-
ledes skulle afholde udgifter forbundet med socialtandpleje efter sundhedslovens §
134 a. Socialtandplejen ligestilles således med øvrige kommunale tandplejetilbud, og
det sikres, at bopælskommunen har det samme finansieringsansvar for de fire typer
af kommunale tandplejetilbud, som primært er rettet mod voksne borgere. Ved bo-
pælskommune forstås den kommune, hvor den pågældende borger er registreret i
Folkeregisteret.”
Høringsnotatet er vedlagt som bilag.
Desuden skal det bemærkes, at målgruppen i den foreslåede bestemmelses stk. 1 er
borgere med særlige sociale problemer, i form af gadehjemløse og borgere, der kan
benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder bor-
gere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. lov om social service §§ 104 og 110, og
som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Der er således tale om borgere
over 18 år, hvormed man ikke kan tale om anbringelse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Louise Sevel Lundstrøm
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 26-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 1910786
Dok. nr.: 1214116
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 160 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt