L 166 - svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 4/6-20 fra Morten Andersen, Vojens vedrørende støjkompensationsmodellen, fra forsvarsministeren

Side 1 af 1
Dato: 8. juni 2020
Enhed: JSN
Sagsnr.: 2020/003973
Dok.nr.: 101021
Bilag: 2
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. juni 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 til L 166, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4/6-20 fra Morten Ander-
sen, Vojens vedrørende støjkompensationsmodellen, jf. L 166 - bilag
18?”
Svar:
Henvendelsen fra Morten Andersen af 4. juni 2020 er i meget vidt om-
fang en gentagelse af de henvendelser, som jeg har kommenteret i
besvarelserne af spørgsmål nr. 2 og 18 til L 166. Der henvises derfor til
disse besvarelser.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt


Side 1 af 3
Dato: 19. maj 2020
Enhed: JSN
Sagsnr.: 2020/002959
Dok.nr.: 84542
Bilag: Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 22. april 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 166, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/4-20 fra Morten An-
dersen, Vojens vedrørende støjkompensation for F35 flystøj, jf. L 166 -
bilag 3.”
Svar:
I henvendelsen af 15. april 2020 anfører Morten Andersen, at de støj-
beregninger, som Forsvarsministeriet har foretaget, og som ligger til
grund for kompensationsmodellen, viser et forkert støjniveau. Morten
Andersen henviser bl.a. til, at støjberegningerne ligger betragteligt un-
der støjmålinger af F-35-flystøj foretaget i USA og Norge.
De danske støjberegninger er foretaget af firmaet SWECO og kvalitets-
sikret af firmaet FORCE Technology. Beregningerne viser, at støjbilledet
for de nye F-35-kampfly samlet set bliver større end støjbilledet for de
nuværende F-16-kampfly. Det er netop baggrunden for, at et bredt
flertal af Folketingets partier valgte at indgå en ambitiøs og fair kom-
pensationsmodel for F-35-kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup.
Jeg er ikke bekendt med, at amerikanske eller norske støjmålinger
skulle give anledning til at betvivle validiteten af de danske støjbereg-
ninger, der er foretaget – og kvalitetssikret – af firmaer, der hos Miljø-
ministeriets Referencelaboratorium for støjmålinger er godkendte labo-
ratorier til flystøjsberegninger.
Jeg vil dog gerne understrege, at den kompensationsmodel, som er
aftalt, sikrer, at såfremt F-35-støjmålingerne fra det kommende fly-
støjsovervågningssystem afviger signifikant fra den beregnede flystøjs-
belastning, så vil naboerne blive tilbudt en genberegning af, hvorvidt
deres bolig bør medtages i den gule eller røde zone.
Morten Andersen anfører endvidere, at Forsvarsministeriet ikke vil op-
lyse, hvor den naboretlige tålegrænse går, og at Forsvarsministeriet
ikke vil erkende, at den naboretlige tålegrænse er overskredet for hans
ejendom. Desuden giver Morten Andersen udtryk for, at der ikke kan
foretages en vurdering af, om den naboretlige tålegrænse er overskre-
Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Sagsnr.: 2020/002959
Dok.nr.: 84542
Side 2 af 3
det i forhold til hans bolig, når den nuværende F-16-flystøj ikke ken-
des.
Forsvarsministeriet har tidligere ved flere lejligheder informeret Morten
Andersen om de naboretlige regler. Kort sagt indebærer reglerne, at
visse ulemper skal tåles af naboerne, men kun op til den såkaldte tåle-
grænse. Tålegrænsen for støj fastlægges som udgangspunkt ud fra,
hvad der med rimelighed må kunne forventes som led i den sam-
fundsmæssige udvikling.
Som det fremgår af det fremsatte lovforslag, har Forsvarsministeriet
foretaget en generel vurdering i forhold til tålegrænsen. Her er der især
lagt vægt på, at det for naboer til en flyvestation må kunne påregnes,
at der som led i den samfundsmæssige udvikling sker overgang til en
anden og nyere flytype, der kan have en anden støjprofil. Dette må
efter Forsvarsministeriets opfattelse særligt gælde på Forsvarets områ-
de, herunder i relation til kampfly, da materiel skal være tidssvarende
og egnet til at kunne forsvare Danmark. I den forbindelse har det haft
betydning, at Flyvestation Skrydstrup blev en del af det danske flyve-
våben i 1953, og at der også tidligere har været udskiftninger af kamp-
fly til nyere modeller med en anden støjprofil.
Forsvarsministeriet har desuden lagt vægt på, at der med overgangen
fra de nuværende F-16-kampfly til F-35-kampfly ikke sker en forøgelse
af aktivitetsniveauet på Flyvestation Skrydstrup. Antallet af flyvetimer
for F-35-kampfly vil således ikke blive udvidet i forhold til de nuværen-
de F-16-kampfly. Tværtimod forventes det samlede antal flyvetimer
med kampfly på Flyvestation Skrydstrup at falde med ca. 25 pct., mens
antallet af operationer forventes at falde med ca. 20 pct.
Derudover er der lagt vægt på, at F-35-kampflyene samlet set forven-
tes at give den mindste flystøjsbelastning af de kandidater til nye
kampfly, som blev vurderet forud for valget af F-35, hvilket særligt
skyldes, at pilotomskolingen ikke vil foregå i Danmark (modsat de øvri-
ge kandidater til nye kampfly).
Det kan dog ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret vurdering
vil kunne nå frem til, at der er boliger i området, hvor den naboretlige
tålegrænse må anses for overskredet. For disse boligers vedkommende
er det Forsvarsministeriets vurdering, at naboen vil have krav på er-
statning for den del af ulemperne, som overstiger tålegrænsen.
Om den naboretlige tålegrænse er overskredet i de enkelte tilfælde, er
ikke en vurdering, der kan sættes på formel. Det vil således i sidste
ende være op til domstolene at vurdere, om den naboretlige tålegræn-
se måtte være overskredet for den konkrete ejendom.
Sagsnr.: 2020/002959
Dok.nr.: 84542
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Trine Bramsen


Side 1 af 4
Dato: 3. juni 2020
Enhed: JSN
Sagsnr.: 2020/003625
Dok.nr.: 96334
Bilag: Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 25. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 til L 166, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 18:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 24. maj 2020 fra Morten
Andersen, Vojens vedrørende kompensationsmodellen, jf. L 166 - bilag
10?”
Svar:
Henvendelsen af 24. maj 2020 er i vidt omfang en gentagelse af den
henvendelse, som jeg har kommenteret i en tidligere besvarelse (L
166, spørgsmål nr. 2).
Morten Andersen anfører atter, at han mener, at de støjberegninger,
som ligger til grund for kompensationsmodellen, viser et forkert støjni-
veau. Morten Andersen anfører desuden, at han mener, at de danske
støjberegninger er for lave. Han henviser i den forbindelse til de støj-
målinger for F-35-flystøj, der er foretaget i Norge.
Jeg er, som jeg tidligere har oplyst, ikke bekendt med, at norske støj-
målinger skulle give anledning til at betvivle validiteten af de danske
støjberegninger. Støjberegningerne er foretaget og kvalitetssikret af
virksomheder, der er akkrediteret til at udføre støjberegninger.
Jeg vil i den forbindelse endvidere henvise til den aftalte kompensati-
onsmodel. Her sikres det, at såfremt F-35-støjmålingerne fra det kom-
mende flystøjsovervågningssystem skulle vise sig at afvige signifikant
fra den beregnede flystøjsbelastning, så vil naboerne blive tilbudt en
genberegning af, hvorvidt deres bolig bør medtages i den gule eller
røde zone.
I henvendelsen anfører Morten Andersen endvidere, at de firmaer, der
har gennemført støjberegningerne, ikke svarer på henvendelser, og at
dette kunne tyde på, at beregningerne er et ømtåleligt emne.
Spørgsmål om støjberegningerne kan rettes til Forsvarsministeriet, der
da også tidligere har besvaret henvendelser fra Morten Andersen.
Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Sagsnr.: 2020/003625
Dok.nr.: 96334
Side 2 af 4
Jeg vil gerne understrege, at der har været meget stor åbenhed om-
kring beregningerne af støj fra kampflyene. De flystøjberegninger, som
kompensationsmodellen bygger på, er offentligt tilgængelige på For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses hjemmeside. Derudover
er langt størstedelen af de forudsætninger, der ligger til grund for støj-
beregningerne, også lagt åbent frem på hjemmesiden. Den eneste und-
tagelse er de få forudsætninger, som ikke kan offentliggøres af sikker-
hedsmæssige hensyn.
Morten Andersen anfører desuden, at han ikke mener, at Forsvarsmini-
steriet kan afgøre, om implementeringen af F-35-kampflyene vil med-
føre, at den naboretlige tålegrænse vil blive overskredet for hans ejen-
dom. Han anfører som begrundelse herfor, at Forsvarsministeriet ikke
kender ejendommens nuværende støjbelastning fra F-16-kampflyene.
Han anfører endvidere, at han mener, at det er blevet tilkendegivet, at
den naboretlige tålegrænse skal vurderes ud fra forskellen mellem det
nuværende og det fremtidige støjniveau.
At Forsvarsministeriet konkret skulle have forholdt sig til, om den na-
boretlige tålegrænse er overskredet i forhold til individuelle ejendom-
me, beror imidlertid på en misforståelse.
Som det fremgår af afsnit 5.1 i de almindelige bemærkninger til det
fremsatte lovforslag, har Forsvarsministeriet foretaget en generel vur-
dering i forhold til den naboretlige tålegrænse. Her er der især lagt
vægt på, at det for naboer til en flyvestation må kunne påregnes, at
der som led i den samfundsmæssige udvikling sker overgang til en an-
den og nyere flytype, der kan have en anden støjprofil. Dette må efter
Forsvarsministeriets opfattelse særligt gælde på Forsvarets område,
herunder i relation til kampfly, da materiel skal være tidssvarende og
egnet til at kunne forsvare Danmark. I den forbindelse har det haft
betydning, at Flyvestation Skrydstrup blev en del af det danske flyve-
våben i 1953, og at der også tidligere har været udskiftninger af kamp-
fly til nyere modeller med en anden støjprofil.
Forsvarsministeriet har desuden lagt vægt på, at der med overgangen
fra de nuværende F-16-kampfly til F-35-kampfly ikke sker en forøgelse
af aktivitetsniveauet på Flyvestation Skrydstrup. Antallet af flyvetimer
for F-35-kampfly vil således ikke blive udvidet i forhold til de nuværen-
de F-16-kampfly. Tværtimod forventes det samlede antal flyvetimer
med kampfly på Flyvestation Skrydstrup at falde med ca. 25 pct., mens
antallet af operationer forventes at falde med ca. 20 pct.
Derudover er der lagt vægt på, at F-35-kampflyene samlet set forven-
tes at give den mindste flystøjsbelastning af de kandidater til nye
Sagsnr.: 2020/003625
Dok.nr.: 96334
Side 3 af 4
kampfly, som blev vurderet forud for valget af F-35-kampflyene. Dette
skyldes særligt, at pilotomskolingen ikke vil foregå i Danmark (modsat
de øvrige kandidater til nye kampfly).
På den baggrund er det Forsvarsministeriets vurdering, at der i forbin-
delse med støjgener fra F-35-kampflyene ikke generelt vil være tale
om ulemper, der overstiger den naboretlige tålegrænse.
Som det ligeledes fremgår af afsnit 5.1 i de almindelige bemærkninger
til det fremsatte lovforslag, kan det dog ikke udelukkes, at domstolene
efter en konkret vurdering vil kunne nå frem til, at der er boliger i om-
rådet, hvor den naboretlige tålegrænse må anses for overskredet. For
disse boligers vedkommende er det Forsvarsministeriets vurdering, at
naboerne vil have krav på erstatning for den del af ulemperne, som
overstiger tålegrænsen.
Det vil således i sidste ende være op til domstolene at vurdere, om den
naboretlige tålegrænse måtte være overskredet for den konkrete ejen-
dom.
Endelig anfører Morten Andersen, at på trods af at kompensationsmo-
dellen har været drøftet længe, så har borgerne ikke været inddraget i
processen.
Det er ikke et billede, jeg kan genkende.
Der har således i de sidste tre år været afholdt en række borgermøder,
hvor naboerne har haft mulighed for at fremføre deres synspunkter.
Derudover har lovforslaget været i offentlig høring, hvor alle har haft
mulighed for at komme med bemærkninger til den foreslåede ordning.
Som bekendt er den kompensationsmodel, som et bredt flertal af Fol-
ketingets partier blev enige om i efteråret, væsentligt mere omfattende
end de første modeller, der blev drøftet. Det skyldes i høj grad, at par-
tierne bag aftalen har ønsket at imødekomme de ønsker, som borgerne
har fremført.
Selv om bl.a. Venstre under forhandlingerne har foreslået forskellige
kompensationsmodeller, er det dog regeringens opfattelse, at der med
aftalen om kompensation er fundet en model, der er fair for både na-
boerne, der modtager kompensationen, og for de skatteborgere, der
skal finansiere kompensationen.
Sagsnr.: 2020/003625
Dok.nr.: 96334
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Trine Bramsen