Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 3. juni 2020
Tilhører sager:
Aktører:
AX24735
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b32/20191_b32_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 3. juni 2020 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund [af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslut- ningsforslaget til vedtagelse. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku- rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alli- ances medlemmer af udvalget er dybt bekymrede over, at vi ser parallelsamfund, hvor man har egne normer og værdier, og partierne finder, at det er et kæmpestort problem, at der i nogle områder er skoler, der har for høj en koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er ingen tvivl om, at V, KF og LA ønsker at sætte en stopper for friskoler, der modarbejder integration i Danmark. Det er dog ikke alle friskoler med et flertal af elever med udenlandsk baggrund, som modarbejder integrationen. Der er mange forskellige slags friskoler som f.eks. internationale skoler, som også vil blive ramt af forslaget. Desuden er for- slaget grundlovsstridigt. Der ligger en vurdering fra Justits- ministeriet, som siger, at en fratagelse af statstilskuddet med henvisning til, at en vis andel af eleverne har udenlandsk baggrund, vil være udtryk for indirekte diskrimination og stride mod grundlovens § 70. V, KF og LA har den holdning, at der er andre veje at gå. Den tidligere VLAK-regerings aftale om »Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030« fra 2018 skal sørge for, at der kommer blandede boliger og blandet befolknings- sammensætning, således at vi ikke får de ghettoer, der bag- efter »flytter« ind i skolerne. Vi er godt på vej til at få en langt bredere sammensætning af vores befolkning i områ- derne, og det vil smitte af på skolerne. V, KF og LA har også i den tidligere VLAK- regering i fællesskab strammet op på tilsynet med de frie grundskoler, og stramningerne ser ud til at virke. Der er allerede nogle skoler, der har fået frataget statstilskuddet, og der er også skoler, som ikke lever op til loven, der kommer under op- syn. Partierne er endvidere villige til at se på, om de nuvæ- rende regler for tilsynet er tilstrækkelige. V, KF og LA har også noteret sig, at der er forskel på So- cialdemokratiets holdning, når de er i opposition, og når par- tiet er i regering. I 2018, da Folketinget behandlede et ensly- dende beslutningsforslag, sagde den nuværende udlændinge- og integrationsminister: »Vi planlægger at stemme ja,« og videre: »Og med de ord kan vi støtte beslutningsforslaget.« Nu siger ministeren, at man ikke støtter forslaget, fordi det ikke overholder grundloven. Det har under debatten ikke været muligt at få oplyst, hvorfor Socialdemokraterne har skiftet holdning. Dermed udstilles Socialdemokraternes po- litiske hykleri i dette beslutningsforslag. Socialdemokratiet Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener ufor- andret, at der skal tages et opgør med muslimske fri- og pri- vatskoler, der drives på et grundlag, som strider mod danske værdier og hæmmer integrationen. Folkeskolen er en af de vigtigste veje til god integration. Den udgør fundamentet for et stærkt og velfungerende samfund, hvor vi møder hinan- den på kryds og tværs af forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Derfor ser S også med stor bekymring på den stigende opdeling, der finder sted i vores skolesystem. Vi kan ikke acceptere, at vi yder støtte til skoler, hvor børn med Til beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2019-20 AX024735 minoritetsbaggrund koncentreres og afskæres fra de normer og omgangsformer, som vores samfund bygger på. Vi betragter det som vores opgave som regeringsparti at finde en konkret og holdbar model, der sætter en stopper for støtten til skoler, hvor elevsammensætningen er så skæv som den, der beskrives i beslutningsforslaget, og dermed dæmme op for den opdeling, vi ser i vores uddannelsessy- stem. Forventningen er, at vi i løbet af næste folketingssam- ling er klar til at præsentere en konkret model. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. november 2019 og var til 1. behandling den 20. maj 2020. Beslutningsforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut- ningsforslaget. Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Katrine Robsøe (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Marie Bjerre (V) Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 2