B 159 - svar på spm. 2 om kommentar til notat fra fredsministerium.dk vedrørende eventuelt dansk bidrag til operationerne EMASOH og NMI, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FOU forslagsdel til B 159 og 160 - svar på spørgsmål 2

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b159/spm/2/svar/1667615/2204111.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2020 – 17430 SP 4. juni 2020
FOU B 159 og B 160 – svar på spørgsmål 2 fra Forsvarsudvalget
stillet den 26. maj 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere notatet fra fredsministerium.dk vedrørende
eventuelt dansk bidrag til operationerne EMASOH og NMI, jf. B 159 -
bilag 1?
Svar
Som også anført af fredsministerium.dk er begge beslutningsforslag del af
en bredere dansk interessevaretagelse, som skal medvirke til at skabe større
stabilitet i Mellemøsten, hvilket er til gavn for Europa og Danmark.
Bidraget til NATOs Mission i Irak (NMI) har til formål at støtte den
irakiske regering i bestræbelserne på at håndtere landets
sikkerhedsudfordringer, imødegå truslen fra ISIL og andre terrorgrupper
og dermed bidrage til at skabe mere stabilitet i Irak. NMI er i henhold til
sit mandat en trænings- og kapacitetsopbygningsmission. Styrkerne har
mandat til magtanvendelse i selvforsvar samt forsvar af NATO- og
koalitionsstyrker.
NMI blev oprettet i 2018 efter invitation fra den irakiske regering.
Invitationen er flere gange siden blevet bekræftet. Senest har den nye
premierminister Mustafa al-Kadhimi over for NATO’s generalsekretær i
maj 2020 udtrykt ønske om at styrke samarbejdet med NATO i Irak.
Bidraget til den europæiskledede maritime overvågningsmission i
Hormuzstrædet (EMASOH) har til formål at beskytte den maritime
sikkerhed i Den Persiske Golf, som er et vigtigt knudepunkt for Danmarks
og verdens samhandel. Det har for regeringen hele tiden været en
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Forsvarsudvalget 2019-20
B 159 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
afgørende forudsætning, at et dansk bidrag til en maritim
sikkerhedsindsats skulle være del af en bredere europæisk forankret
indsats, som er afkoblet fra den bilaterale amerikanske pressionsstrategi
over for Iran. Derfor ønsker regeringen at bidrage til den europæiskledede
maritime overvågningsmission EMASOH. Derudover har det været
vigtigt for regeringen, at indsatsen også omfatter et diplomatisk spor, som
det er tilfældet i EMASOH.
Samtidig lægger regeringen vægt på, at EMASOH og den
amerikanskledede indsats IMSC – som også blandt andet UK, Australien,
Litauen bidrager til – komplementerer hinanden ift. at øge den maritime
sikkerhed i området. Grundlæggende er det vigtigt at huske på, at begge
missioner har som målsætning at bidrage til den frie sejlads i området ved
hjælp af øget maritim tilstedeværelse.
Endelig er det vigtigt at understrege, at regeringen fortsat støtter op om
atomaftalen med Iran – og aktivt arbejder for at understøtte aftalen.
Konkret er Danmark sammen med en række europæiske lande gået med i
INSTEX, som er en finansiel mekanisme, der skal sikre fortsat handel med
Iran. INSTEX bidrager dermed til at sende et politisk signal om, at vi
sammen med ligesindede europæiske partnere bakker op om atomaftalen,
og at aftalen er vigtig for vores og regionens sikkerhed.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
3