Henvendelse af 4/6-20 fra Plastindustrien vedr. forslag om EU-afgift på plastemballage der ikke genanvendes
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS FORORDNING om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske Unions emissionshandelssystem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (Bilag 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS FORORDNING om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske Unions emissionshandelssystem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (Bilag 2)
Aktører:
Henvendelse fra Plastindustrien om EU-afgift på plastemballage der ikke genanvendes
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/kom(2018)0326/bilag/2/2203917.pdf
Vesterbrogade 1E, 3. 1620 København V www.plast.dk Mail: kontakt@plast.dk Telefon: 3330 8630 CVR: 11488277 Notat: Forslag om EU-afgift på plastemballage der ikke genanvendes 4. juni 2020 Introduktion: Plastindustrien ser med skepsis på Europa-Kommissionens overvejelser om at gøre plastemballage til genstand for nye afgifter i bestræbelserne på at løse de økonomiske udfordringer i kølvandet på Brexit og coronakrisen. Der er allerede iværksat en lang række både frivillige og reguleringsmæssige tiltag for at øge mængden af genanvendt plastemballage, hvorfor der vil være tale om uhensigtsmæssig dobbeltlovgivning. Endvidere kan indførelsen af en ny EU-aftalt afgift på ikke-genanvendt plastemballage fjerne fokus og ressourcer væk fra at få gennemført afgørende nationale investeringer i bedre affaldshåndtering og genanvendelse. Derudover kan plastafgiften medføre, at det kan blive økonomisk mere fordelagtigt at vælge mindre miljø- og klimavenlige emballageløsninger. Europa-Kommissionen har foreslået, at EU’s medlemslande kan blive pålagt en afgift for den mængde af plastemballage, der ikke bliver genanvendt (0,80 EUR pr. kilo) i det enkelte land. PlasticsEurope har – baseret på 2016-data fra Eurostat – vurderet, at Danmark, bliver pålagt at skulle inddrive et årligt beløb i omegnen af 109 millioner EUR, såfremt der er opbakning til forslaget. Kommentarer: Plastindustrien mener, at afgiftsforslaget åbner op for en potentiel konflikt med EU- målene for genanvendt plastemballage (55% i år 2030). Derudover forekommer det også utidigt at ville indføre en ekstra plastafgift, når debatten om implementeringen af EU’s kommende producentansvar på emballage stadigvæk er i fuld gang. - For at opnå mere genanvendelse af plastemballage i Danmark (og resten af EU) vil det kræve betydelige private og offentlige investeringer i infrastruktur til affaldshåndtering. Den foreslåede afgift kan risikere at flytte midler fra Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0326 Bilag 2 Offentligt Vesterbrogade 1E, 3. 1620 København V www.plast.dk Mail: kontakt@plast.dk Telefon: 3330 8630 CVR: 11488277 investeringer i grøn omstilling til EU’s samlede budget, hvor midlerne ikke vil være øremærket til opfyldelse af genanvendelsesmålene. - Afgiftsforslaget vil pålægge alle emballager, som er af plast en uforholdsmæssig langt større økonomisk omkostning end de emballager, der er af andre materialer. Det vil påvirke emballagevalget direkte med en tung økonomisk byrde, hvilket naturligvis er skadeligt for danske plastemballagevirksomheders konkurrenceevne, som ellers yder en ekstraordinær indsats for at fremme brugen af genanvendt plast. Eksemplerne på dette er bl.a. ’Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere’ og CIRKLA – Akademi for plastgenanvendelse. - De åbenlyse miljø- og klimamæssige fordele ved plastemballage - især med hensyn til at minimere CO2-emissionerne i fødevare- og detailforsyningskæden – er der heller ikke taget højde for med afgiftsforslaget. Plastemballage beskytter for eksempel fødevarer mod fysiske skader, forlænger holdbarheden og forebygger madspild. Derfor bidrager plastemballagen netop til at spare naturressourcer, energi og til at begrænse CO2-emissioner (i tråd med målene for bæredygtig udvikling). En ekstra afgift på plast vil få mange aktører til at fravælge plasten til fordel for alternative materialetyper, som kan have en langt større negativ indvirkning på CO2-emissioner, vand- og ressourceforbruget. - Erfaringsmæssigt ved vi, at der er vidt forskellige måder at opgøre affaldsmængder på blandt EU’s medlemslande, hvor Danmark er kendt som værende blandt de lande, som løfter opgaven på ordentlig vis. Ud fra et dansk perspektiv er det derfor bekymrende at indføre en afgift, der tager udgangspunkt i et datagrundlag, som desværre i praksis varierer fra land til land, hvor gennemsigtigheden ikke altid er af højeste kvalitet Kontaktoplysninger: - Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien: 29494608 – td@plast.dk - Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien: 29494564 – cb@plast.dk