L 198 - svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 3/6-20 fra Rejsearbejdere.dk om manglende høringsfrist, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 198 - svar på spm. 15.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l198/spm/15/svar/1666913/2203266.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 198 stillet af udvalget den 3. juni 2020. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/6-20 fra Rejsearbejdere.dk om manglende høringsfrist, jf. L 198 -bilag 5? Svar: Det bemærkes indledningsvis, at der ikke er foretaget offentlig høring i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, idet Folketingets partier øn- sker en hastebehandling, jf. den politiske aftale af 20. maj 2020 om Hurtig og sikker udbetaling af kompensation som følge af COVID-19. Som angivet i besvarelsen af spørgsmål 1 ad L 198 er det, af hensyn til retssikkerheden, kun rent undtagelsesvist muligt at føre anonyme vidner, jf. retsplejelovens § 856, stk. 2. Efter retsplejelovens § 856, stk. 3, træffer domstolene afgørelse om hemmeligholdelse på grundlag af en samlet vur- dering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vid- nets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter. Reglerne om anonym vidneførsel bygger på et grundsynspunkt om, at det er særdeles vigtigt, at vidner opnår den størst mulige beskyttelse, så de ikke af frygt for repressalier afholder sig fra at vidne, og så de, der står frem med deres viden, ikke efterfølgende lider overlast, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 124 som fremsat, pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Hensynet til tiltalte og dennes forsvar indebærer dog, at det kun undtagelsesvist er muligt at tillade, at et vidne bliver ført anonymt, således at tiltalte ikke opnår kendskab til vidnets identitet. Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at et bredt flertal i Folketinget i 2018 skærpede straffen for overtrædelse af straffelovens § 123 om vidne- trusler mv. Straffen for vidnetrusler blev herved forhøjet med en tredjedel i forhold til det hidtil gældende niveau. Med venlig hilsen Simon Kollerup ERHVERVSMINISTEREN 4. juni 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2019-20 L 198 endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt