L 166 - svar på spm. 21 om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 28/5-20. fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på FOU spørgsmål 21 til L 166.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l166/spm/21/svar/1666891/2203226.pdf
Side 1 af 1 Dato: 3. juni 2020 Enhed: JSN Sagsnr.: 2020/003747 Dok.nr.: 98241 Bilag: 1 FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvarsudvalg har den 28. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 21 til L 166, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 21: ”Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 28. maj 2020 om lovforslag nr. L 166, jf. L 166 - samrådsspørgsmål E-H.” Svar: Vedlagt fremsendes det udkast til talepapir, som dannede grundlag for min besvarelse af samrådsspørgsmål E-H til L 166 den 28. maj 2020. Med venlig hilsen Trine Bramsen Forsvarsudvalget 2019-20 L 166 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt
Bilag - Talepapir - Besvarelse af samrådsspørgsmål E-H til L 166.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l166/spm/21/svar/1666891/2203227.pdf
Side 1 af 6 DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til brug for besvarelsen af L 166 samrådsspørgsmål E-H om kompensationsordningen for F-35-flystøj fra Flyvestation Skrydstrup Tak for indkaldelsen til samrådet i dag. Som I ved, værdsætter jeg altid muligheden for at komme her i Forsvarsud- valget. Og den kommende anlægslov for Flyvestation Skrydstrup er af meget stor vigtighed. Anlægsloven er en afgørende forudsætning for, at vi kan tage de nye F-35-kampfly i brug – og dermed sikre, at vores flyvevåben også i fremtiden kan være en garant for Danmarks sikkerhed. Udvalget har stillet fire samrådsspørgsmål om anlægsloven. De spørgsmål vil jeg besvare enkeltvis. Men inden da vil jeg gerne understrege, at jeg som forsvarsminister værd- sætter de input, som vi løbende har modtaget fra naboerne til Flyvestation Skrydstrup. Det er netop også baggrunden for, at et bredt politisk flertal i efteråret indgik en aftale, som sikrer, at naboerne vil blive kompenseret for den yderligere flystøj fra F-35-kampflyene set i forhold til flystøjen fra de nu- værende F-16-kampfly. Men de henvendelser, som vi modtager fra naboerne, understreger også, at der er mange forskellige holdninger til, hvordan en kompensationsmodel bør se ud. Samrådet i dag tager udgangspunkt i de ønsker, som foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer er fremkommet med. Denne borgergruppe repræsente- rer kun en del af naboerne i området. Det er værd at huske på, at der er mange andre holdninger i lokalområdet. Og i de henvendelser, som både jeg selv og Forsvarsudvalget har modtaget, er der naboer, der erklærer sig lod- ret uenige i borgergruppens ønsker – og direkte advarer mod dem. Det bør man have i baghovedet, når vi nu drøfter det konkrete forslag. Forsvarsudvalget 2019-20 L 166 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt Sagsnr.: 2020/003529 Dok.nr.: 95681 Side 2 af 6 [Samrådsspørgsmål E] I det første samrådsspørgsmål, spørgsmål E, bliver jeg bedt om at forholde mig til et notat fra borgergruppen. I notatet bliver det anført, at borgergrup- pen anser anlægslovforslaget for at være uklart og uigennemskueligt i for- hold til støjbilledet. Og at de anser lovforslaget for at være i direkte modstrid med kompensationsaftalen. Det spørgsmål kan jeg hurtigt svare på. For notatet bygger simpelthen på en helt grundlæggende misforståelse. Notatet blander nemlig to vidt forskellige ting sammen: Reguleringen af støjgrænser for flyvestationen, og regulerin- gen af den kommende kompensationsordning. Når det gælder støjgrænserne, så vil den kommende regulering indeholde nogle væsentlige undtagelser. For det vil ikke give mening, hvis Flyvevåbnets akutte opgaver skal være underlagt absolutte støjgrænser. Vi kan jo ikke ha- ve en situation, hvor Flyvevåbnet f.eks. ikke kan aktivere afvisningsbered- skabet, fordi man derved ville risikere at overskride en støjgrænse. Det vil være af fatal betydning for Danmarks tryghed og sikkerhed. Så i regulerin- gen vil det blive slået fast, at støjgrænserne ikke gælder for de særlige flyv- ninger, som er akutte eller sikkerhedsmæssigt vigtige. Det er i øvrigt ikke noget nyt – stort set samme undtagelser fremgår af de nuværende retnings- linjer fra Miljøstyrelsen. Det er det samme, der gælder for F-16-kampflyene, der har fløjet siden 1980. I notatet påstås det, at reglerne dermed vil stride mod den politiske aftale om kompensation. Af aftalen fremgår det, at der kompenseres for det fulde støjbillede, herunder afvisningsberedskabet. Men det er en misforståelse. Støjreguleringen har intet med kompensationen at gøre – det er to forskelli- ge regelsæt. Kompensationsordningen er – akkurat som det fremgår af den politiske afta- le – baseret på det fulde F-35-flystøjbillede, og afgrænsningen af rød og gul zone tager udgangspunkt i beregningerne af det fulde F-35-flystøjbillede. Altså inklusive de flyvninger, der er undtaget fra støjgrænserne. Så der er ingen uoverensstemmelse mellem den foreslåede regulering og kompensati- onsaftalen. Sagsnr.: 2020/003529 Dok.nr.: 95681 Side 3 af 6 I forhold til terminalstøjen er det vigtigt at holde sig for øje, at den politiske aftale kun omfatter kompensation for flystøj. Og altså ikke terminalstøj. Terminalstøjen vil generelt blive mindre ved overgangen til F-35-kampflyene. Forsvaret har minimeret terminalstøjen ved at flytte F-35-komplekset til den mest støjoptimale placering på Flyvestation Skrydstrup. Byggeriet af dette kompleks er en stor del af baggrunden for anlægslovforslaget. [Samrådsspørgsmål F] Det næste spørgsmål er spørgsmål F, hvor jeg bliver bedt om at forholde mig til synspunkter om zoneafgrænsningerne. Særligt om usikkerheden i støjbe- regningerne. Det er velkendt, at der er en usikkerhedsmargin, når man beregner flystøj. Det fremgår også tydeligt af beskrivelserne af flystøjsberegningerne. Den politiske aftale er baseret på det naturlige udgangspunkt, nemlig resultatet af de beregninger, der er udført af to akkrediterede virksomheder. Det synes jeg, er den mest rimelige løsning. Lad mig også tilføje, at aftaleparterne net- op har indlagt en mulighed for genberegning af zonerne, hvis den målte støj afviger signifikant fra den beregnede støj. Borgergruppen udtrykker ønske om, at man ændrer grænserne for rød og gul zone, så usikkerhedsmarginen bliver indregnet. Her må jeg minde om, at usikkerhedsmarginen går begge veje. Kompensationsordningen omfatter i dag et antal ejendomme, som måske får en lidt lavere støjbelastning end den fastsatte grænse. Så hvis man i dag tog højde for usikkerhedsmarginen, kunne konsekvensen også være, at der ville være boliger, der alligevel ikke kom med i zonerne. Jeg bliver så spurgt, hvorfor ”de i kompensationsaftalen præcist definerede støjgrænser er udeladt af lovgrundlaget”. Jeg vil gerne understrege, at de to zoner, som indgår i reguleringen, er præ- cis de samme, som indgår i den politiske aftale. Grænsen for den gule zone fremgik af kortet i den politiske aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om, og det vil være afspejlet i Sagsnr.: 2020/003529 Dok.nr.: 95681 Side 4 af 6 den kommende bekendtgørelse om støjkompensation. Her vil alle boliger, der er beliggende i de to zoner, være opført med adresser. [Samrådsspørgsmål G] I det tredje samrådsspørgsmål, spørgsmål G, bliver jeg bedt om at forholde mig til den forskelsbehandling, der finder sted mellem beboerne i rød hen- holdsvis gul zone. Der henvises i spørgsmålet atter til notatet, hvor der gives udtryk for, at opdelingen ikke lever op til principper om saglighed og propor- tionalitet. Et bredt flertal af Folketingets partier har med kompensationsaftalen ønsket, at de naboer, som udsættes for den største F-35-flystøjsbelastning, også skal have den mest omfattende kompensation. I rød zone gives der derfor en højere kontant udbetaling eller tilbydes støjisolering med en større dæmp- ningseffekt end i gul zone. Desuden tilbydes overtagelse af boligerne til mar- kedspris. Et ønske om at tilbyde den største kompensation til dem, der bliver udsat for de største gener, opfatter jeg ikke som usagligt eller uproportionalt. Tværti- mod. Og hvis man gjorde, som borgergruppen foreslår, og oprettede en ny zone, hvor der skulle udbetales en kompensation på op til 45 pct. af ejen- domsværdien – altså langt, langt mere end det værditab, som må forventes – ville det nærmest have karakter af en gave. [Samrådsspørgsmål H] I det fjerde og sidste samrådsspørgsmål, spørgsmål H, bliver jeg bedt om at forholde mig til, at der i notatet fra borgergruppen gives udtryk for, at mo- dellen for rød zone ikke er gennemtænkt, og at modellen vil afstedkomme et brud med filosofien om at bevare det aktuelle lokalsamfund og boligområder. Som jeg forstår notatet, så mener borgergruppen, at stort set alle naboer i rød zone vil vælge at sælge deres ejendomme til staten, og at statens gen- salg derefter vil ske til meget beskedne priser. Det er svært for mig at forholde mig til den vurdering, for den er ikke under- bygget med nogen form for data. Sagsnr.: 2020/003529 Dok.nr.: 95681 Side 5 af 6 Vi har valgt en model, hvor naboerne i rød zone får tilbudt tre forskellige mu- ligheder for kompensation: De kan få udbetalt et ganske stort kontant beløb eller de kan få udført støjisolering uden en øvre beløbsgrænse. Og de kan sælge deres boliger til staten. Når vi tilbyder de tre muligheder, så er nabo- erne selvfølgelig frit stillet i forhold til at gøre brug af dem. Så hvis alle nabo- erne i rød zone skulle ønske at sælge til staten, så køber staten naturligvis ejendommene. Efterfølgende vil vi sammen med forligskredsen tage en drøf- telse om, hvad der skal ske med de opkøbte ejendomme. Men det er også vigtigt at huske, at valget mellem de tre muligheder vil væ- re gældende i 10 år. Naboerne i rød zone har altså god tid til at beslutte, om de ønsker at blive boende eller ej. Og de kan vælge først at få støjisoleret og alligevel senere tage imod tilbuddet om opkøb. Jeg har svært ved at se, at ordningen kunne være mere fleksibel og bedre indrettet til at understøtte, at borgerne bliver boende i området – og ikke nødvendigvis straks sælger til staten. Aftaleparterne har ønsket en kompensationsordning, der giver naboerne mange valgmuligheder. Dermed sikres lokalsamfundet og boligområderne. Den tvinger ikke naboerne til at flytte, men giver dem mulighed for f.eks. at få støjisoleret deres boliger. Og som jeg tidligere har tilkendegivet, så har vi intet ønske om at oversvømme markedet med ejendomme til beskedne pri- ser. [Afslutning] Inden jeg slutter besvarelsen, synes jeg, at det er væsentligt, at vi husker hinanden på, at vores kommende F-35-kampfly bliver en helt central del af Danmarks suverænitetshævdelse og sikkerhed – og dermed afgørende for varetagelsen af danske interesser og for borgernes sikkerhed. De nye kampfly vil fortsat operere fra Flyvestation Skrydstrup. Flyvestatio- nen er base for de nuværende F-16-kampfly, og der har lettet og landet kampfly derfra siden 1954. Når det er sagt, skal Forsvaret selvfølgelig også være gode naboer. Og derfor er jeg glad for, at Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konser- Sagsnr.: 2020/003529 Dok.nr.: 95681 Side 6 af 6 vative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokratiet er blevet enige om en kompensationsmodel, der omfatter ca. 1.600 boliger. Vi har indgået en god og retfærdig aftale om kompensation. En aftale, der er fair for både naboerne, der modtager kompensationen, og for de skattebor- gere, der skal finansiere kompensationen. Tak for ordet. Jeg ser frem til vores drøftelser om anlægslovforslaget, både nu og ved behandlingen i salen.