Høringssvar fra Det Etiske Råd om bekendtgørelse om tandpleje (socialtandpleje)

Side 1 / 3
Det Etiske Råd
Ørestads Boulevard 5
Bygning 37K, st.
2300 København S
M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Høring over udkast til bekendtgørelse om tandpleje (indførelse af
nye bestemmelser om socialtandpleje)
Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.
Det Etiske Råd har noteret sig, at der med finanslovsaftalen 2020 og følgende
lovforslag nr. L 160 om forslag til ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, er skabt en adgang til kommunal
vederlagsfri socialtandpleje, til de mest socialt udsatte borgere samt en indførsel
af klage og erstatningsmuligheder på området tilsvarende de øvrige kommunale
tandplejeordninger. Lovforslaget indbefatter en bemyndigelse til at Sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte nærmere regler på socialtandplejeområdet. Det
fremsendte vedrører således indførelsen af de nye bestemmelser om
socialtandpleje i bekendtgørelse om tandpleje.
Det Etiske Råd er optaget af problematikker vedrørende ulighed i
sundhedsvæsenet, herunder social ulighed i sundhedsvæsenet. Og mens et besøg
ved den praktiserende læge, som udgangspunkt er uden vederlag, forholder det
sig anderledes, for så vidt angår et besøg ved tandlægen, når tænderne og
mundhulen skal behandles. Det betyder også, at tandsundheden er et af de
områder, hvor det kan være patientens økonomiske formåen, der ender med at
afgøre, om patienten har mulighed for at tage imod nødvendig behandling.
Dette giver en skævvridning mellem de økonomisk bedst stillede og de økonomisk
dårligst stillede i samfundet, når det kommer til tandsundheden og den almene
voksentandpleje.
Tandsundheden ikke bare har betydning for livskvaliteten, men er også af
afgørende betydning for helbredet i almindelighed. En dårlig tandsundhed kan
medføre både ubehag og væsentlige smerter. Tyggefunktionen kan forringes på
grund af for få tyggeflader eller smerter forbundet med tygning, hvorfor det kan
blive helt afgørende for fødeindtag, ernæring og fordøjelse. Infektioner i
mundhulen og ubehandlede mund- og tandsygdomme kan i værste fald være
livstruende. Eksempelvis kan en absces, i almindelig tale en tandbyld, forringe den
Dato: 2. juni 2020
Sagsnr.: 2006660
Dok.nr.:
Sagsbeh.: ABP.DKETIK
Sundheds- og Ældreministeriet
Holdbergsgade 6
Dk-1057 København K
Høringssvar sendt til:
sum@sum.dk med kopi til lsl@sum.dk og lfi@sum.dk.
1
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2019-20
UER Alm.del - Bilag 19
Offentligt
Side 2 / 3
almene sundhedstilstand og medføre blodforgiftning. Derudover kan
sygdomsbærende mikroorganismer i mundhulen medføre lungebetændelse hos i
forvejen svækkede patienter og det er derfor vigtigt at bevare en god
mundhygiejne og tandstatus.1
Og endelig må også bemærkes, at undersøgelser af mundhulen er vigtige, fordi de
også kan afsløre systemiske sygdomme som manifesterer sig oralt, og at tidlig
diagnostik af mundhuleforandringer kan bidrage til tidlig diagnose og behandling
af disse sygdomme.2
Om end der allerede eksisterer flere tandpleje- og /eller tandpleje-
tilskudsordninger3, fremgår det, at netop denne gruppe af borgere med særlige
sociale problemer, i form af gadehjemløse samt borgere, der kan benytte
herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere
som ikke kan opholde sig i egen bolig jf. servicelovens §§ 104 og 110, enten har
svært ved, eller slet ikke gør brug af disse eksisterende tandplejeordninger. Oftest
fordi de ikke er i stand til at erlægge den egenbetaling, som følger med de øvrige
tandplejeordninger, videre er de ofte hverken i stand til at opsøge hjælp i
kommunen i forhold tandpleje og endelig har de svært ved at indgå og holde
tandlægeaftaler.
Rådet noterer sig, at man for at imødegå dette, i den foreslåede § 18 indfører, at
der ved organiseringen af socialtandplejen, netop skal tages hensyn til
målgruppens behov for tilgængelighed, tryghed og fleksibilitet, og at der pålægges
kommunalbestyrelsen en pligt til at sikre, at oplysning om tilbuddet når ud til
relevante parter og borgere i målgruppen.
For Det Etiske Råd er det vigtigt, at social ulighed i sundhedsvæsenet udlignes eller
forsøges mindsket. Tiltag der skaber mulighed for at sundhedsvæsenet kan
organiseres således, at det kan rumme og modtage forskellige typer af patienter,
og derved ikke udelader nogen, er afgørende for at udviske ulighed i
sundhedsvæsenet.
1 Det følger af Sundhedsstyrelsens udgivelse ”Sunde tænder - hele livet”.
2 En række systemiske sygdomme medfører forandringer i mundhulen. Der gælder blandt andet
Immunologiske sygdomme, endokrine sygdomme hæmatologiske tilstande, systemiske infektioner
og ernæringsforstyrrelser der kan give mundhuleforandringer. Videre kan diabetes mellitus,
hjertesygdom og komplikationer i svangerskab føre til periodontal sygdom. Se www.sundhed.dk.
3 Foreksempel tilbud om omsorgstandpleje og specialtandpleje jf sundhedslovens §§ 131 og 133,
samt mulighed for tilskud til nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet tandbehandling og
tandpleje efter lov om aktiv socialpolitik for borgere, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet,
førtids- eller folkepension m.v. jf. efter §§ 82 og 82 a i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, og de sociale pensionslove – lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af
23. september 2019, og lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september
2019.
2
Side 3 / 3
Konkret er dette sociale- og sundhedspolitiske tiltag, hvor der er indgået aftale om
indhold, omfang, organisering og ressourceanvendelse i den kommunale
socialtandpleje, et skridt i denne retning. Kommunernes forpligtelse til at tilbyde
akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje - som ikke mindst er
vederlagsfri - til de mest socialt udsatte borgere, giver en mulighed for at løfte
denne sårbare gruppe og mindske ulighed i sundhedsvæsenet.
Rådet vil samtidigt gøre opmærksom på at egenbetalingen fortsat kan være en
barriere for andre grupper, herunder folkepensionister.
Rådet ønsker at tilkendegive, at formålet om at øge de mest socialt udsatte
borgeres livskvalitet, herunder forbedre mulighederne for deres tandsundhed og
derved bidrage til en begrænsning af yderligere marginalisering, findes yderst
positivt og rådet hilser således de kommende ændringer og nye bestemmelser
velkommen.
Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne
Anne-Marie Gerdes
Formand
3


Høringsliste – høring over udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (vederlagsfri tandpleje til de mest socialt
udsatte borgere)
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og
Oral Sundhed
kontakt@dent.au.dk
Alkohol og Samfund info@alkohologsamfund.dk;
AlkoholFagligt Forum amsr@kolding.dk;
Ansatte Tandlægers Organisation info@ato.dk;
Blå Kors bkd@blaakors.dk;
Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere jk@brugerforeningen.dk;
Brugernes Akademi info@brugernesakademi.dk;
BUPL bupl@bupl.dk;
Center for Socialt Udsatte csun@naestved.dk;
Dansk Erhverv info@danskerhverv.dk;
Dansk Selskab for Patientsikkerhed info@patientsikkerhed.dk;
Dansk Socialrådgiverforening ds@socialraadgiverne.dk;
Dansk Sygeplejeråd dsr@dsr.dk;
Danske Handicaporganisationer dh@handicap.dk;
Danske Patienter info@danskepatienter.dk;
Danske Regioner regioner@regioner.dk;
Danske Tandplejere info@dansktp.dk;
Datatilsynet dt@datatilsynet.dk;
Det Etiske Råd kontakt@etiskraad.dk;
Det Sociale Netværk info@detsocialenetvaerk.dk;
FLOR – Foreningen for Ledere af Offentlig Rus-
middelbehandling
Kara01@frederiksberg.dk;
Forbrugerrådet hoeringer@fbr.dk;
Frelsens Hær post@den.salvationarmy.org;
Færøernes Landsstyre himr@himr.fo;
Gadejuristen kontakt@gadejuristen.dk;
KFUK ́s Sociale Arbejde post@kfuksa.dk;
KFUM ́s Sociale Arbejde info@kfumsoc.dk;
Kirkens Korshær kk@kirkenskorshaer.dk;
KL kl@kl.dk;
Københavns Universitet, Odontologisk Institut odont@sund.ku.dk;
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere info@lkt.dk;
Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP)
lap@lap.dk;
Landsforeningen LEV lev@lev.dk;
Landsforeningen af Opholdssteder og los@los.dk;
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Koordineret med:
Sagsnr.: 2001934
Dok. nr.: 1196189
Dato: 07-05-2020
1
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2019-20
UER Alm.del - Bilag 19
Offentligt
Side 2
Skole- og Behandlingstilbud
Landsforeningen SIND landsforeningen@sind.dk;
Lægeforeningen dadl@dadl.dk;
Praktiserende Tandlægers Organisation pto@pto.dk;
Patientforeningen medlem@patientforeningen.dk;
Patientforeningen i Danmark
info@patientforeningen-dan-
mark.dk;
Patienterstatningen pebl@patienterstatningen.dk;
Psykiatrifonden pf@psykiatrifonden.dk;
Rådet for Socialt Udsatte post@udsatte.dk;
SAND – De hjemløses Landsorganisation sand@sandudvalg.dk;
Socialpædagogernes Landsforbund sl@sl.dk;
Tandlægeforeningen info@tandlaegeforeningen.dk;
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning web@tf-tandskade.dk;
Ældresagen aeldresagen@aeldresagen.dk;
Sendes til orientering
Rigsombudsmanden for Færøerne ro@fo.stm.dk;
Rigsombudsmanden for Grønland ro@fo.stm.dk;
2


Høring over udkast til bekendtgørelse om tandpleje
(indførelse af nye bestemmelser om socialtandpleje)
Hermed udsendes udkast til bekendtgørelse om tandpleje i høring.
Bekendtgørelsen vil skulle træde i kraft den 1. juli 2020 samtidig med ikrafttræden af
lovforslag nr. L 160 om forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Med lovforslaget og den ændring af den gældende bekendtgørelse om tandpleje
indføres en forpligtelse for kommunerne til at tilbyde vederlagsfri akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje til de mest socialt udsatte
borgere. Formålet er at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og
tandsundhed samt at begrænse yderligere marginalisering. Lovforslag nr. L 160 er
fremsat den 26. marts 2020 og er tilgængeligt på Folketingets hjemmeside her.
Med lovforslaget bemyndiges sundheds- og ældreministeren til fastsætte nærmere
regler om indholdet, omfanget, organiseringen og ressourceanvendelsen
i den kommunale socialtandpleje.
Med de foreslåede ændringer af bekendtgørelse om tandpleje udmøntes disse
bemyndigelser. Ændringerne er fremhævet i teksten.
Som følge af tilføjelse af nye bestemmelser om socialtandpleje, er der foretaget
konsekvensrettelser i forhold til nummeringen af de efterfølgende bestemmelser i
bekendtgørelsen. Disse ændringer er fremhævet i teksten.
Endelig er der foretaget en opdatering af de anførte niveauer for egenbetaling, så
disse nu fremgår i 1. januar 2020-niveau. Disse ændringer er fremhævet i teksten.
Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle
bemærkninger senest torsdag den 4. juni 2020 kl. 12.
Bemærkninger bedes sendt til ministeriets hovedpostkasse på sum@sum.dk med
kopi til lsl@sum.dk og lfi@sum.dk.
Med venlig hilsen
Louise Filt
Til parterne på vedlagte høringsliste
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 2001934
Dok. nr.: 1116760
1
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2019-20
UER Alm.del - Bilag 19
Offentligt


NOTAT
UDKAST
Bekendtgørelse om tandpleje
I medfør af § 78, stk. 2, § 129, stk. 3, § 130, § 131, stk. 4, § 132, stk. 2, § 133, stk. 5, § 134,
stk. 2, § 134 a, stk. 4, § 136, § 137, stk. 2, § 164 og § 166, stk. 4, i sundhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som ændret ved lov nr. xxx af xxx 2020 om
ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet [dvs lovforslag nr. L 160], fastsættes:
Kapitel 1
Børne- og ungdomstandpleje
§ 1. Den vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje omfatter alle børn og unge
under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er endvidere ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte
behandlinger ud over det fyldte 18. år, jf. dog § 18, stk. 3. I tilfælde af flytning mellem
kommuner påhviler ansvaret for færdiggørelse den nye bopælskommune.
Stk. 3. I tilfælde, hvor det fagligt set må anses for hensigtsmæssigt, at der tilbydes børn
og unge under 18 år vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje uden for
bopælskommunen (folkeregisterkommunen), kan en anden kommune yde den af loven
omfattede tandpleje samt efter aftale med bopælskommunen afkræve denne refusion for
de hermed forbundne udgifter.
Stk. 4. Indgås der aftale mellem 2 kommuner i henhold til stk. 3, kan der ikke rejses krav
om at modtage den af aftalen omfattede vederlagsfri forebyggende og behandlende
tandpleje i bopælskommunen, jf. dog § 3, stk. 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår børn og unge under 18 år, der har
ophold på døgninstitutioner omfattet af § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service,
tilvejebringe det vederlagsfri tilbud om børne- og ungdomstandpleje på egne klinikker
eller ved at indgå aftale herom med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
institutionen er beliggende, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Vælger kommunalbestyrelsen, jf. stk. 5, at overlade udførelsen af opgaven til den
kommune, hvor institutionen er beliggende, er denne forpligtet til, efter nærmere aftale
med bopælskommunen, at stille behandlingstilbud til rådighed.
Stk. 7. Børn og unge under 18 år, der har behov for et specialiseret tandplejetilbud, der
ikke kan tilbydes i børne- og ungdomstandplejen, skal visiteres til behandling i
specialtandplejen, regionstandplejen eller ved et af de odontologiske landsdels- og
videnscentre, jf. §§ 12, 18 og 22.
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Koordineret med:
Sagsnr.: 2001934
Dok. nr.: 1193883
Dato: 07-05-2020
1
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2019-20
UER Alm.del - Bilag 19
Offentligt
Side 2
Stk. 8. Børne- og ungdomstandplejen skal samarbejde med regionen vedrørende den
odontologiske specialbehandling, der af regionen i henhold til § 18 skal tilbydes børn og
unge.
Stk. 9. Unge over 18 år, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller
psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i
praksistandplejen, men som ikke har behov for et specialiseret tandplejetilbud, jf. § 12
(specialtandplejen), kan visiteres direkte til omsorgstandplejen, når de forlader børne- og
ungdomstandplejen.
§ 2. Børne- og ungdomstandplejen skal omfatte:
1) Generel forebyggelse og sundhedsfremme, herunder oplysningsvirksomhed m.v.
2) Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens udvikling og sundhedstilstand.
3) Individuel forebyggelse, herunder oplysning af den enkelte samt forældre.
4) Behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen og
tandregulering i overensstemmelse med de i bilag 1 til bekendtgørelsen angivne regler for
ortodontivisitation og ortodontiindikationer.
Stk. 2. Reglerne for omfanget af og kravene til børne- og ungdomstandplejen er de
samme, hvad enten tandpleje ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende tandlæge.
Det gælder både, når tandplejen i privat praksis er en del af det vederlagsfri kommunale
tandplejetilbud, og når der er tale om tandpleje, som barnet/den unge selv har valgt, jf. §§
4 og 5.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte generelle retningslinjer vedrørende
hyppigheden af indkaldelse af børn og unge til tandpleje.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan aftale med regionsrådet, at regionsrådet varetager
anæstesibetjeningen for børn og unge, der har behov for tandbehandling i generel
anæstesi.
§ 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde den vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje på
offentlige klinikker (klinikkommuner) eller hos praktiserende tandlæger med hvilke
kommunalbestyrelsen indgår aftale (praksiskommuner). Kommunalbestyrelsen kan også
beslutte at indgå aftale med en eller flere praktiserende tandlæger om varetagelse af
børne- og ungdomstandplejen. Kommunalbestyrelsen har fortsat ansvaret for opgavens
løsning, selv om der indgås aftale med en eller flere tandlæger om varetagelse af opgaven.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge sin børne- og
ungdomstandpleje således, at kommunen både anvender offentlige klinikker og
praktiserende tandlæger.
Stk. 3. Unge på 16 og 17 år kan vælge at modtage det vederlagsfri kommunale
tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg, selv om kommunalbestyrelsen
har besluttet at tilrettelægge ungdomstandplejen på offentlige klinikker eller har indgået
aftale med én eller flere tandlæger om varetagelse af opgaven. Ønsker unge på 16 og 17
år en anden eller dyrere behandling i privat tandlægepraksis end den, der kan godkendes
af kommunen, jf. stk. 5, kan de få refunderet et beløb svarende til prisen på den
behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt.
Stk. 4. Uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet at tilrettelægge tandplejen for unge
på 16 og 17 år hos praktiserende tandlæger, kan disse unge i stedet vælge at modtage det
kommunale tandplejetilbud på offentlig klinik, såfremt bopælskommunen har oprettet en
sådan.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tandregulering samt andre særligt kostbare
behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til stk. 1, 1. pkt. samt stk. 2-3, først
må iværksættes, når kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af
tandlægen afgivne behandlingstilbud. Kommunalbestyrelsen kan nærmere fastsætte,
hvilke ydelser der kan iværksættes uden forhåndsgodkendelse.
2
Side 3
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvordan kommunen har
tilrettelagt den vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje, jf. stk. 1 og 2, samt oplyse om
de valgmuligheder der foreligger, herunder om de særlige valgmuligheder der gælder for
unge på 16 og 17 år.
§ 4. Børn og unge under 16 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det,
kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og
ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg. Valg af privat praksis gælder
det samlede tandplejetilbud, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen besluttet at tilbyde en del af børne- og
ungdomstandplejen vederlagsfrit i privat tandlægepraksis efter eget valg, jf. § 3, stk. 2,
medfører forældres valg af privat praksis efter stk. 1, ikke en egenbetaling for denne del af
det kommunale tandplejetilbud.
Stk. 3. I kommuner, som har tilrettelagt børne- og ungdomstandplejen på offentlig klinik
eller har indgået aftale med en eller flere tandlæger om varetagelse af opgaven, har børn
og unge under 16 år, der vælger at modtage tandpleje i privat praksis efter eget valg ret til
et tilskud til tandpleje. Kommunalbestyrelsen yder tilskud på 65 % af udgifterne til
forebyggende og behandlende tandpleje i privat praksis. Det kommunale tilskud beregnes
på grundlag af takster fastsat i overenskomst om tandpleje for børn og unge under
18 år hos alment praktiserende tandlæger indgået mellem KL og Tandlægeforeningen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tandregulering samt andre særligt kostbare
behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til stk. 1, og for hvilke der ikke er
fastsat takster, jf. stk. 3, først må iværksættes, når kommunalbestyrelsen har godkendt
iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Det kommunale tilskud
beregnes i disse tilfælde på grundlag af det af kommunalbestyrelsen godkendte
behandlingstilbud. Kommunalbestyrelsen kan nærmere fastsætte, hvilke ydelser der kan
iværksættes uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 5. Ønskes en anden eller dyrere behandling end den, der kan godkendes af
kommunen, kan forældrene til børn og unge under 16 år få refunderet et beløb svarende
til 65 % af udgifterne til den af kommunen godkendte behandling.
Stk. 6. Opnåelse af tilskud ved valg af privat praksis efter stk. 1 er betinget af, at
forældremyndighedens indehaver har orienteret kommunalbestyrelsen om valget, før
ydelserne modtages hos praktiserende tandlæge. Det er endvidere en betingelse, at regler
om behandlerskift, som kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 6, stk. 2, er
overholdt.
§ 5. Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det,
kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og
ungdomstandpleje ved en anden kommunes tandklinik. Valg af tandpleje ved en anden
kommunes tandklinik gælder det samlede tandplejetilbud. Forældremyndighedens
indehaver orienterer kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om, hvilken kommune
forældrene har valgt til at varetage barnets eller den unges tandpleje.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan afvise at modtage børn og unge fra andre kommuner
af kapacitetsmæssige grunde, hvis den skønner, at kommunen ikke uden udvidelse af sin
behandlingskapacitet kan overholde sin forpligtelse i forhold til egne børn og unge, eller at
kommunens egne børn vil komme til at vente betydelig længere på et behandlingstilbud,
f.eks. et tilbud om tandregulering.
Stk. 3. Hvis de gennemsnitlige udgifter pr. barn i børne- og ungdomstandplejen i
behandlerkommunen er større end i bopælskommunen, jf. § 28, kan
kommunalbestyrelsen i behandlerkommunen beslutte at opkræve en egenbetaling for
børn og unge fra andre kommuner svarende til forskellen mellem den gennemsnitlige
3
Side 4
udgift pr. barn i den kommunale tandpleje i henholdsvis behandlerkommunen og
bopælskommunen.
§ 6. I tilfælde, hvor børn og unge under 18 år vælger at modtage det kommunale
tandplejetilbud i privat tandlægepraksis eller ved en anden kommunes tandklinik, jf. §§ 4
og 5, kan kommunalbestyrelsen i bopælskommunen beslutte, at færdiggørelse af konkrete
påbegyndte behandlinger skal ske der, hvor behandlingen er påbegyndt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn og unge, der vælger at skifte mellem
henholdsvis bopælskommunens vederlagsfri tandplejetilbud, privat tandlægepraksis og en
anden kommunes tandklinik, jf. §§ 4 og 5, ikke på ny kan skifte tilhørsforhold før op til 1 år
efter seneste behandlerskift.
Kapitel 2
Omsorgstandpleje
§ 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til
personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som på grund af nedsat førlighed
eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige
tandplejetilbud (omsorgstandpleje).
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet eller en eller flere
kommunalbestyrelser om varetagelse af tandplejen for de af stk. 1 omfattede personer.
Stk. 3. En aftale i henhold til stk. 2 indgået mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet
skal følge bestemmelsen i § 14, stk. 5, vedrørende rammeaftaler mellem
kommunalbestyrelser og regionsråd.
Stk. 4. Personer, der er visiteret til omsorgstandpleje i henhold til stk. 1, men som efter
tandlægefaglig vurdering skønnes at have behov for et specialiseret tandplejetilbud, skal
visiteres til specialtandpleje, jf. kapitel 3.
§ 8. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde omsorgstandpleje ved hjælp af offentligt ansatte
tandlæger eller praktiserende tandlæger, evt. i samarbejde med kliniske tandteknikere.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at indgå aftale med en eller flere praktiserende
tandlæger/kliniske tandteknikere om varetagelse af omsorgstandplejen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge sin omsorgstandpleje således,
at kommunen både anvender offentligt ansatte tandlæger/kliniske tandteknikere og
praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere.
Stk. 3. Personer, der ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om omsorgstandpleje,
bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i § 64 b i sundhedsloven.
§ 9. Personer, der får tilbudt tandpleje ved offentlig klinik, kan vælge i stedet at modtage
tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker.
Stk. 2. Udgiften til tandpleje hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker afholdes af
kommunen. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, medmindre
kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen/den kliniske
tandtekniker afgivne behandlingstilbud.
§ 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager omsorgstandpleje,
selv skal betale en del af udgiften. Patientens egenbetaling i omsorgstandplejen kan dog
maksimalt udgøre 5420 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 202018). For forebyggende og
behandlende tandpleje, der er omfattet af sundhedslovens 64 b, og som der ydes tilskud
til, jf. sundhedslovens § 64 b, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve en betaling
svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen.
4
Side 5
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvordan kommunen har
tilrettelagt omsorgstandplejen, jf. § 8.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse de personer, der får tilbudt
omsorgstandpleje i henhold til § 7, om de valgmuligheder, de har efter § 9.
§ 11. Omsorgstandplejen skal omfatte:
1) Generel og individuel forebyggelse og sundhedsfremme, inklusiv hjælp til
mundhygiejne, herunder oplysning om samt instruktion i tandpleje til den enkelte patient
og til relevant omsorgspersonale.
2) Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand.
3) Behandlinger af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og
kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen
til den enkeltes samlede tilstand.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger. I
tilfælde af flytninger mellem kommuner påhviler det den nye bopælskommune at
færdiggøre påbegyndte behandlinger og videreføre tilbuddet om omsorgstandpleje.
Stk. 3. Reglerne for omfanget af og kravene til omsorgstandplejen er de samme, hvad
enten tandpleje ydes ved hjælp af offentligt ansat personale eller praktiserende
tandlæge/klinisk tandtekniker.
Kapitel 3
Specialtandpleje
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje)
til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i
kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og
ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.
§ 13. Personer, der er omfattet af § 12, som har ophold i kommunale eller regionale
boformer efter serviceloven eller i kommunale eller regionale almene ældreboliger efter
Lov om almene boliger m.v., der enten er etableret af kommunen eller af regionen efter
aftale med kommunen, vil kunne henvises direkte til specialtandpleje.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 12, som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske
hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, vil kunne henvises direkte til
specialtandpleje.
Stk. 3. Personer, der er henvist til specialtandpleje efter stk. 1 og 2, og som efter
tandlægefaglig visitation og rådgivning i specialtandplejen ikke skønnes at have behov for
specialiseret behandling, henvises til behandling i omsorgstandpleje eller i
praksistandplejen.
Stk. 4. Personer, der ikke ønsker at modtage tilbuddet om specialtandpleje, bevarer
retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i § 64 b i sundhedsloven.
§ 14. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om specialiseret tandpleje i henhold
til § 12 ved at etablere behandlingstilbud på egne klinikker eller ved at indgå aftale herom
med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.
Stk. 2. Vælger kommunalbestyrelsen at overlade udførelsen af opgaven til regionsrådet,
er regionsrådet forpligtet til, efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen, jf. stk. 5 og
stk. 7, at stille behandlingstilbud til rådighed.
Stk. 3. Vælger kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, at overlade udførelsen af opgaven for
personer omfattet af § 13, stk. 1, til den kommune eller region, hvor boligen er
beliggende, er denne forpligtet til, efter nærmere aftale med bopælskommunen, at stille
behandlingstilbud til rådighed.
5
Side 6
Stk. 4. Vælger kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, at overlade udførelsen af opgaven for
personer omfattet af § 13, stk. 2, til den kommune eller region, der driver institutionen,
henholdsvis specialtandplejen på institutionen, er denne kommune eller region forpligtet
til, efter nærmere aftale med bopælskommunen, at stille behandlingstilbud til rådighed.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen udarbejder i dialog med regionsrådet en årlig redegørelse
over behov og kommunens forventede forbrug af behandlingstilbud i regionen.
Kommunalbestyrelsens redegørelse sendes til regionsrådet inden den 1. maj. Med
udgangspunkt i redegørelsen indgås en rammeaftale mellem kommunalbestyrelsen og
regionsrådet.
Stk. 6. Den i stk. 5 nævnte årlige redegørelse skal indeholde oplysninger om:
1) Det forventede forbrug af regionale ydelser fordelt på antal pladser inden for de
enkelte patientkategorier i det følgende år, herunder antal patienter i generel anæstesi.
2) Det forventede forbrug af regionale ydelser i den efterfølgende 3-årige periode fordelt
på antal pladser inden for de enkelte patientkategorier.
3) Hvor mange personer opdelt på patientkategorier, omfattet af regionens
forsyningspligt, jf. stk. 2, kommunalbestyrelsen eventuelt selv eller sammen med andre
kommunalbestyrelser eller private klinikker forventer at behandle.
4) Øvrige forhold, der efter kommunalbestyrelsens opfattelse er vigtige for regionens
forsyningspligt.
Stk. 7. Den i stk. 5 nævnte rammeaftale skal omfatte:
1) Regionsrådets forpligtelse til at tilpasse og udvikle de tilbud, som regionsrådet driver på
vegne af kommunalbestyrelsen.
2) Oplysninger om det samlede antal ydelser og tilbud, som regionsrådet stiller til
rådighed for kommunalbestyrelsen. Oplysningerne skal specificeres på antal pladser inden
for de enkelte patientkategorier, herunder antal patienter i generel anæstesi.
3) Aftale om takster for behandling.
4) Aftale om at regionsrådet skal stille oplysninger til rådighed til brug for kommunens
opkrævning af egenbetaling hos patienten.
5) Proces for løbende tilpasning af aftalen.
§ 15. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et
specialtandplejetilbud i henhold til § 12, selv skal betale en del af udgiften, jf. dog stk. 2.
Patientens egenbetaling i specialtandplejen kan dog maksimalt udgøre 2.0101.935 kr.
årligt (grundbeløb pr. 1. januar 202018). For forebyggende og behandlende tandpleje, der
er omfattet af sundhedslovens 64 b, og som der ydes tilskud til, jf. sundhedslovens § 64 b,
kan kommunalbestyrelsen maksimalt opkræve en betaling svarende til patientens
egenbetaling i praksistandplejen. For øvrige ydelser, herunder ydelser, der gives i tillæg til
ydelser omfattet af sundhedslovens § 64 b, fastsættes egenbetalingen af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Børn og unge under 18 år, der modtager specialtandpleje i henhold til § 12, kan
ikke afkræves betaling for behandlingen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvordan kommunen har
tilrettelagt specialtandplejen, jf. § 14.
§ 16. Specialtandpleje i henhold til § 12 skal omfatte:
1) Generel og individuel forebyggelse og sundhedsfremme, inklusiv hjælp til og instruktion
i tandpleje for den enkelte patient samt systematisk undervisning, oplysning m.v. til
nøglepersoner omkring patienten.
2) Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand.
3) Behandling af læsioner, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og
kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen
til den enkeltes samlede tilstand.
6
Side 7
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger. I
tilfælde af flytning mellem kommuner, påhviler det den nye bopælskommune at
færdiggøre påbegyndte behandlinger og videreføre tilbuddet om specialtandpleje.
Kapitel 4
Socialtandpleje
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og
funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til
vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer, i form af
gadehjemløse samt borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund
af hjemløshed, herunder borgere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. servicelovens
§§ 104 og 110, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering tilbyde vederlagsfri akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og
vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er
omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet særlige
sociale problemer.
Stk. 3. Visitation til socialtandplejen, jf. stk. 1 og 2, foretages af kommunen. Vurderingen
af borgerens tandbehandlingsbehov er en tandfaglig vurdering, der foretages af det
tandfaglige personale i socialtandplejen.
§ 18. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om socialtandpleje, jf. § 17, ved at
etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftale herom med
andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker. I det omfang der indgås
aftale herom vil kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller den private klinik, der påtager
sig opgaven, være forpligtet til at stille behandlingstilbud til rådighed for målgruppen, jf. §
17.
Stk. 2. Ved organisering af socialtandplejen skal der tages hensyn til målgruppens behov
for tilgængelighed, tryghed og fleksibilitet, herunder i forhold til den fysiske placering af
tilbuddet og fleksibile åbningstider.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvordan kommunen har
tilrettelagt socialtandplejen og hvad der er indholdet i tilbuddet. I den forbindelse har
kommunen pligt til at sikre, at oplysning om tilbuddet når ud til relevante parter og
borgere i målgruppen, jf. § 17, herunder gennem et vist opsøgende arbejde.
§ 19. Socialtandplejen i henhold til § 17 omfatter:
1) Akutsmertelindrende behandling, hvorved forstås behandling, som afhjælper smerte,
infektion, hævelse, skade eller anden akut tilstand.
2) Funktionsopbyggende tandbehandling, herunder forebyggende råd og vejledning i
forhold til vedligeholdelse af behandlingen, hvorved forstås behandling af oral
funktionsnedsættelse til borgere, der f.eks. har nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af
tænder i fortandsregionen er vansirende. Ved forebyggende råd og vejledning i
forhold til vedligeholdelse af behandlingen forstås information og instruktion i tandpleje
og behandling af eksisterende sygdom og forebyggelse af ny sygdom.
Stk. 2. Kommunen kan på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte borgeres
tandsundhed og evne til at indgå i et længere behandlingsforløb, vælge at tilbyde
borgeren yderligere forebyggende behandling eller funktionsopbyggende behandling,
eksempelvis genopbygning af hele tandsæt eller proteser, hvis dette konkret vurderes at
være relevant.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger. I
tilfælde af flytning mellem kommuner, påhviler det alene den nye bopælskommune at
7
Side 8
færdiggøre påbegyndte behandlinger for så vidt angår patienter omfattet af § 17, stk. 1,
med mindre denne kommune har besluttet ligeledes at tilbyde socialtandpleje til borgere
omfattet af § 17, stk. 2.
Kapitel 45
Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som
følge af epileptiske anfald
§ 1720. Støtte til tandproteser efter sundhedslovens § 135 omfatter støtte til faste
proteser (kroner, broer, implantater m.v.) og aftagelige proteser (hel- og delproteser).
Stk. 2. Støtte til tandproteser efter sundhedslovens § 135 tildeles på følgende
betingelser:
1) Der ydes kun støtte i det omfang skaden ikke er dækket af en forsikring. Er skaden
delvist dækket af en forsikring, kan der ydes støtte til den del af skaden, som ikke er
dækket af forsikringen.
2) Der ydes kun støtte til behandling, der er i overensstemmelse med tandsættets status
og vedligeholdelsesniveau.
3) Der ydes kun støtte til afhjælpning af direkte skadevirkninger af ulykken eller det
epileptiske anfald og ikke til senere opståede skader, der ikke har umiddelbar
sammenhæng med den oprindelige skade.
4) Der ydes ikke støtte til reparation eller udskiftning af en tidligere bevilliget tandprotese,
medmindre dette kan begrundes i et behandlingsbehov, der er opstået som følge af en
efterfølgende ny skade omfattet af sundhedslovens § 135.
Stk. 3. Ønsker patienten en anden behandling end den, kommunalbestyrelsen yder støtte
til efter sundhedslovens § 135, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på
den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt støtte til.
Kapitel 56
Regionstandpleje
§ 1821. Regionsrådet skal tilbyde børn og unge under 18 år med odontologiske lidelser,
der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, et vederlagsfrit specialiseret
tandplejetilbud. Herudover skal regionsrådet tilbyde vederlagsfri højt specialiseret
behandling til de børn og unge, der har behov for det, jf. § 1922.
Stk. 2. Det regionale specialtilbud skal tilrettelægges i samarbejde med børne- og
ungdomstandplejen, der har ansvaret for den almindelige forebyggende og behandlende
tandpleje til børn og unge under 18 år, jf. § 1. Udgifterne til tandbehandling, der udføres i
den kommunale tandpleje som led i et regionalt tandplejetilbud, herunder et højt
specialiseret tilbud, jf. stk. 1, påhviler den kommunale tandpleje indtil barnet fylder 18 år.
Stk. 3. Regionsrådet skal til børn og unge, der er omfattet af stk. 1, tilbyde vederlagsfri
specialbehandling efter det fyldte 18. år, indtil fysisk modenhed hos den enkelte muliggør,
at den pågældende behandling kan færdiggøres. Tilbuddet skal gives i overensstemmelse
med de i bilag 1 til bekendtgørelsen angivne regler for ortodontivisitation og
ortodontiindikationer. Regionsrådet kan beslutte at indgå aftale med praktiserende
tandlæger eller den kommunale tandpleje om varetagelse af opgaver, der kan løses af
disse.
Stk. 4. Personer, der modtager tilbud om vederlagsfri specialbehandling i henhold til stk.
3, kan ikke vælge at modtage det regionale tilbud hos praktiserende tandlæger eller i den
kommunale tandpleje, hvis regionsrådet har besluttet, at opgaven skal varetages i
regionalt regi.
Stk. 5. Almindelig forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der modtager
vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, jf. stk. 3, ydes hos tandlæger, der er
8
Side 9
godkendt af regionsrådet til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
jf. sundhedslovens § 57 e og § 64 b.
§ 1922. Børn og unge, der har behov for højt specialiseret rådgivning eller behandling,
skal af bopælsregionen (regionstandplejen) visiteres til ét af de 2 odontologiske landsdels-
og videnscentre ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital, jf. kapitel
76.
Stk. 2. Bopælsregionen betaler (omkostningsbestemt takst) for rådgivning og behandling
af børn og unge, der i henhold til stk. 1 henvises til behandling på Rigshospitalet eller
Aarhus Universitetshospital.
§ 2023. Regionstandpleje i henhold til § 18 21 skal omfatte:
1) Konsultativ virksomhed i forbindelse med henvendelser og henvisninger fra børne- og
ungdomstandplejen.
2) Undersøgelse og behandlingsplan i specialiseret odontologisk team for henviste
patienter med behov for odontologisk specialbehandling.
3) Behandling af særligt vanskelige tilfælde henvist fra børne- og ungdomstandplejen, hvor
behandlingen kræver et nært samarbejde mellem de forskellige dele af det odontologiske
regionsspecialteam (pædodonti, ortodonti, protetik, kirurgi).
4) Behandling af patienter over 18 år, hvor den endelige behandling (f.eks. med
implantater) først kan færdiggøres, når patienten er udvokset (i 20-25 års alderen), jf. §
1821, stk. 3. Behandlingen sker i henhold til den behandlingsplan, der er lagt i samarbejde
mellem den kommunale tandpleje og regionsspecialfunktionen.
Stk. 2. Indholdet af det højt specialiserede tandplejetilbud i henhold til § 1922, stk. 1, 2.
pkt. fremgår af § 2225.
Stk. 3. I tilfælde af flytning mellem regioner, påhviler det den nye bopælsregion at
videreføre tilbuddet samt færdiggøre den pågældende behandling.
Stk. 4. Reglerne for omfanget af og kravene til regionstandplejen er de samme, hvad
enten tandpleje ydes ved hjælp af offentligt ansat personale eller praktiserende
tandlæger.
Kapitel 67
Odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion
§ 2124. Regionen skal tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og
behandling af patienter med sjældne sygdomme, hos hvem den tilgrundliggende tilstand
giver anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber samt højt specialiseret
rådgivning eller behandling af børn med odontologiske lidelser, jf. § 2219.
Stk. 2. Opgaven i henhold til stk. 1 varetages af 2 odontologiske landsdels- og
videnscentre ved henholdsvis Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Opgaven skal
løses i tæt samarbejde med tandlægeskolerne i København og Aarhus.
Stk. 3. Bopælsregionen betaler (omkostningsbestemt takst) for patienter, der i henhold til
stk. 1 henvises til rådgivning, udredning og behandling på Rigshospitalet eller Aarhus
Universitetshospital.
§ 2225. Landsdels- og videnscenterfunktionen skal omfatte:
1) Konsultativ virksomhed over for den kommunale og regionale tandpleje samt
praktiserende tandlæger ved odontologisk udredning, diagnostik og
behandlingsplanlægning for patienter med sjældne sygdomme, hos hvem der er
vidtgående odontologiske problemer.
9
Side 10
2) Undersøgelse og behandlingsplan for patienter henvist fra regionstandplejen samt
patienter med sjældne sygdomme kombineret med vidtgående odontologiske problemer,
hvor der er behov for højt specialiseret behandling.
3) Behandling eller deltagelse i behandling af patienter henvist fra regionstandplejen samt
patienter med sjældne sygdomme kombineret med vidtgående odontologiske problemer i
de tilfælde, hvor der er behov for højt specialiseret behandling.
4) Over for regionen udføres odontologisk udredning, diagnostik og
behandlingsplanlægning for patienter med medfødte sjældne sygdomme, der har
betydelige tandproblemer og som ansøger om særligt tilskud i medfør af § 2629.
5) Udvikling af informationsmateriale til patienter og pårørende om sjældne sygdomme
kombineret med vidtgående odontologiske problemer.
6) Oprettelse af videndatabase, udarbejdelse af behandlingsprotokoller (kliniske
retningslinjer) samt deltagelse i referencegruppe.
Kapitel 78
Tilskud til kræftpatienter, der har modtaget strålebehandling eller kemoterapi, patienter
med Sjøgrens Syndrom samt til patienter med medfødte sjældne sygdomme
§ 2326. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der efter
strålebehandling i hoved- eller halsregionen har betydelige dokumenterede
tandproblemer.
Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af strålebehandling, jf. stk. 1, skal dokumenteres
over for regionen via hospitalsjournaler, røntgenbilleder m.v. fra onkologiske afdelinger
samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter,
der visiteres til det særlige tandplejetilbud.
Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje
tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til
reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese.
Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt
udgøre 2.0101.935 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 202018). Når patienten kan
dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder - regnet fra bevillingsansøgningen -
der overstiger 2.0101.935 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 202018), betaler regionen den
fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet
har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevilling uden
forhåndsgodkendelse.
Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6,
betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges
støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som
regionsrådet har godkendt støtte til.
§ 2427. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund
af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Den særlige støtte ydes
kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats.
Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af kemoterapi, jf. stk. 1, skal dokumenteres over
for regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet
udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud.
Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje
tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til
reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese.
10
Side 11
Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt
udgøre 2.0101.935 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 202018). Når patienten kan
dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder - regnet fra bevillingsansøgningen -
der overstiger 2.0101.935 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 202018), betaler regionen den
fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet
har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen
uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6,
betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges
støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som
regionsrådet har godkendt støtte til.
§ 2528. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der kan
dokumentere betydelige tandproblemer som følge af Sjøgrens Syndrom.
Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af Sjøgrens Syndrom, jf. stk. 1, skal dokumenters
over for regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet
udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud.
Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje
tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt.
Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt
udgøre 2.0101.935 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 202018). Når patienten kan
dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder - regnet fra bevillingsansøgningen -
der overstiger 2.0101.935 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 202018), betaler regionen den
fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet
har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen
uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6,
betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges
støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som
regionen har godkendt støtte til.
§ 2629. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der kan
dokumentere betydelige tandproblemer som følge af en medfødt sjælden sygdom.
Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af medfødte sjældne sygdomme, jf. stk. 1, skal
dokumenteres over for regionen via journaloptegnelser, erklæring fra egen tandlæge samt
forudgående odontologisk udredning, diagnostik og behandlingsplanlægning fra et af de
odontologiske landsdels- og videnscentre, jf. stk. § 2225, nr. 4. Regionsrådet udsteder en
tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud.
Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje
tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt.
Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt
udgøre 2.0101.935 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 202018). Når patienten kan
dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder - regnet fra bevillingsansøgningen -
der overstiger 2.0101.935 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 202018), betaler regionen den
fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet
har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
11
Side 12
Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen
uden forhåndsgodkendelse.
Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6,
betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges
støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som
regionen har godkendt støtte til.
Kapitel 89
Koordination
§ 2730. Regionsrådene og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af den
kommunale tandpleje, den regionale tandpleje og tandplejen i privat praksis.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen
samt repræsentanter fra praksistandplejen et koordinationsudvalg, der sammensættes, så
det repræsenterer de forskellige interesser, der er på tandplejeområdet i den enkelte
region. Koordinationsudvalget består af repræsentanter fra den kommunale tandpleje,
den regionale tandpleje og praksistandplejen. Den nærmere sammensætning kan aftales
mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Dog skal koordinationsudvalget bestå af
medlemmer med både administrativ og tandplejefaglig baggrund og af mindst én
repræsentant fra praksistandplejen.
Stk. 3. Koordinationsudvalget vælger sin formand blandt den regionale tandplejes
repræsentanter i udvalget.
Stk. 4. Regionen sekretariatsbetjener koordinationsudvalget.
Stk. 5. Koordinationsudvalget skal afholde mindst fire møder om året. Der er referatpligt
ved møderne, som påhviler regionen. Referatet skal efter mødet offentliggøres på
regionens hjemmeside.
Stk. 6. Funktionsperioden for udvalgets medlemmer følger kommunalbestyrelsernes og
regionsrådets valgperiode.
Stk. 7. Koordinationsudvalget har bl.a. til opgave:
1) At sikre en hensigtsmæssig sammenhæng og koordinering mellem den kommunale
tandpleje, praksistandplejen og den regionale tandpleje.
2) At sikre, at der etableres effektive overførselsprocedurer mellem børne- og
ungdomstandplejen, omsorgstandplejen og praksistandplejen samt medvirke til at
fastholde de unge og ældre med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i en regelmæssig
tandplejeadfærd.
3) At sikre, at der er udarbejdet aftaler mellem kommunerne i regionen og regionen om
behandling af patienter, der tilhører den kommunale tandpleje, men som får behov for få
udført behandling i generel anæstesi i sygehusregi.
4) At sikre, at der etableres vagtordninger i det geografiske område, regionen dækker, til
ydelse af fornøden tandlægehjælp uden for sædvanlig behandlingstid.
Stk. 8. Spørgsmål vedrørende koordination, visitation og henvisning kan af udvalgets
medlemmer forelægges til drøftelse i koordinationsudvalget.
Stk. 9. Koordinationsudvalget kan nedsætte samarbejds- /eller koordinationsorganer til
varetagelse af opgaver og koordination på de enkelte funktionsområder.
Kapitel 9
Egenbetaling, ikrafttræden m.v.
§ 2831. Udgifter til tandpleje i henhold til kapitel 1-4 5 afholdes af bopælskommunen.
Stk. 2. For børn og unge, der modtager tandpleje ved en anden kommunes tandklinik, jf.
§ 5, betaler bopælskommunen behandlerkommunen et beløb, der svarer til
bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i børne- og ungdomstandplejen.
12
Side 13
Betalingen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til behandlerkommunens
gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje. Bopælskommunen betaler
tilskuddet direkte til behandlerkommunen.
Stk. 3. Kalkulationen af en kommunes samlede omkostninger ved udførelse af børne- og
ungdomstandpleje, jf. stk. 2, skal omfatte:
1) Alle de direkte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. løn inkl.
pensionsbidrag og andre løndele samt over– og merarbejde, tjenesterejser, materialer og
specielt anskaffet apparatur. For børn og unge, der behandles i privat tandlægepraksis, vil
de direkte omkostninger f.eks. vedrøre honorering af tandplejeydelser i privat praksis. I
kommuner, der har udliciteret børne- og ungdomstandplejen, vil de direkte omkostninger
f.eks. udgøre den pris, der er aftalt for varetagelsen af opgaven.
2) Alle de indirekte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks.
indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til f.eks. ledelse, administration,
husleje, udstyr, udvikling m.v. og lovpligtige forsikringer, pensionsforpligtelser, forrentning
af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier samt beregnede omkostninger
for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.
Stk. 4. Udgifter til tandpleje i henhold til kapitel 5-7 afholdes af bopælsregionen.
§ 2932. Det i §§ 10, 15, 23, 24, 25 og 26 og 26-29 fastsatte loft (grundbeløb pr. 1. januar
202018) for egenbetaling reguleres én gang årligt den 1. januar. Reguleringen foretages på
grundlag af satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til det nærmeste kronebeløb deleligt med 5.
§ 3033. Når de af §§ 23-2626-29 omhandlede patienter har nået det årlige loft for
egenbetaling, sender tandlægen regningen til regionen på den del af patientens
egenbetaling, der overstiger 2.0101.935 kr. (grundbeløb pr. 1. januar 202018).
§ 3134. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for omfanget af og kravene
til den kommunale og regionale tandpleje.
§ 3235. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om kommunernes og regionernes
indberetning om sundhedsforhold og ressourceforbrug i den kommunale og regionale
tandpleje.
§ 3336. Denne bekendtgørelses regler finder tilsvarende anvendelse på kommunale og
regionale tandplejeordninger, der omfatter flere kommuner eller regioner.
§ 3437. Personer, der ikke har bopæl her i landet, men som har ret til tandpleje i
Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler, er berettiget til ydelser i den
kommune/region og til udgift for den kommune/region, hvor den pågældende senest var
bosat, eller hvis den pågældende ikke har haft bopæl i Danmark, til udgift for den
kommune/region, hvor den sikredes arbejdsgiver har sit hjemsted, eller hvorfra
selvstændigt erhverv udøves. Til et medforsikret familiemedlem gives ydelser tilsvarende i
den kommune/region og til udgift for den kommune/region, hvor det medforsikrede
familiemedlem senest var bosat. Hvis et medforsikret familiemedlem ikke har haft bopæl i
Danmark, gives ydelser til familiemedlemmet til udgift for den kommune/region, hvor den
sikredes arbejdsgiver har sit hjemsted eller hvorfra selvstændigt erhverv udøves.
Stk. 2. Personer, der er syge(for)sikret i et andet land, men som har ret til tandpleje
under midlertidigt ophold i Danmark i medfør af EU-retten, er berettiget til ydelser i den
kommune/region og til udgift for den kommune/region, hvor den pågældende opholder
sig.
13
Side 14
Stk. 3. Refusion af udgifter til tandpleje til personer, der er syge(for)sikret i et andet land,
som i medfør af EU-retten skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den
kommune/region, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.
Stk. 4. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås Europaparlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og den dertil
knyttede forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler for gennemførelse af
forordning nr. 883/2004, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-
aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske
Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer
§ 35 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1658 af 22. december 2017 om tandpleje ophæves.
Sundheds- og Ældreministeriet, den xx.
Magnus Heunicke
/Louise Filt
14
Side 15
Bilag 1
Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer
(Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens § 2 stk. 1, nr. 4)
Målsætning
Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske service er at forebygge og
behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for
fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger.
Tandstillingsfejl dækker et stort spektrum, lige fra f.eks. tænder der ikke er anlagt, eller
bryder forkert frem, over fejlstillinger i den enkelte kæbe, til forkert sammenbid af
kæberne som følge af en ugunstig vækstform.
Tandstillingsfejl kan udvikle sig, indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet.
Ortodontisk visitation
Udvælgelse til ortodontisk behandling finder sted på grundlag af en biologisk
risikovurdering, idet formålet er at diagnosticere de tandstillingsfejl, der indebærer
forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger.
Udvælgelsen finder sted dels ved de regelmæssige, generelle undersøgelser, dels ved
systematisk screening.
Når der er diagnosticeret tandstillingsfejl med tandlægefaglig behandlingsindikation, dvs.
betydelige afvigelser i tandbuerne eller i kæbernes sammenbid, må der foretages en
afvejning af denne i forhold til det udtrykte behandlingsønske hos barnet og dettes
forældre.
Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige
tandlæge
Ortodontisk undersøgelse er en integreret del af de regelmæssige, generelle
undersøgelser i børne- og ungdomstandplejen. Formålet hermed er at sikre en rettidig
udvælgelse af børn, der bør behandles tidligt, dvs. før screening hos specialtandlæge.
Dette sikres ved et snævert samarbejde mellem den tandlæge, der er ansvarlig for barnets
generelle tandpleje, og specialtandlæge. Se endvidere nedenfor under »Forebyggelse og
behandling - interceptiv og korrektiv behandling«.
Ortodontisk screening hos specialtandlæge
Ud over de ortodontiske undersøgelser, der foretages i forbindelse med de regelmæssige,
generelle undersøgelser, bør det sikres, at alle børn med moderate eller større
tandstillingsfejl visiteres af specialtandlæge. Formålet hermed er at sikre en ensartet og
rettidig udvælgelse af de børn, der har indikation for behandling. Det skønnes ikke
nødvendigt at lade børn, der enten ikke eller kun i mindre grad har afvigelser i
tandstillingen, deltage i denne screening. Barnets sædvanlige tandlæge forventes at kunne
foretage og journalføre denne vurdering. Ved ovenstående undersøgelser journalføres
diagnoser og indikationsstilling efter gældende regler.
Forebyggelse og behandling – interceptiv og korrektiv behandling
For ortodontiske behandlinger som for alle andre typer af sygdomme og behandlinger
gælder, at sygdomsforløb, reaktionsmønstre og psykiske komplikationer ikke kan graderes
i niveauer, men er individuelt forskellige.
15
Side 16
Visse tandstillingsfejl skal behandles tidligt, for at et tilfredsstillende resultat kan opnås.
Det vil således ikke være hensigtsmæssigt hverken fra et behandlings- eller
ressourcemæssigt synspunkt at udsætte behandlingen.
Individuelle faktorer kan ikke altid i børneårene erkendes i fuldt omfang. Interceptiv /
forebyggende ortodontisk behandling kan imidlertid ofte spare et barn for en senere
større behandling. Forebyggelse består derfor primært i tidlig indgriben (interceptiv
behandling) over for en udvikling, der vil medføre alvorlige tandstillingsfejl senere.
På tidspunktet for igangsættelsen af den interceptive behandling kan det ikke altid
forudses, hvor alvorligt malokklusionen vil udvikle sig uden interceptiv behandling.
Alligevel bør der lægges øget vægt på anvendelse af tidlige, interceptive behandlinger,
hvor dette er muligt, i stedet for de senere - langt mere ressourcekrævende - korrektive
behandlinger.
Interceptiv behandling kan som regel udføres med relativt enkle midler, og behandlingens
forebyggende aspekt ligger i, at den træder i stedet for mere ressourcekrævende,
komplicerede og biologisk set mindre hensigtsmæssige behandlinger. Eksempelvis
anbefaler Sundhedsstyrelsen pladslukning (sammenføring af de resterende tænder) hos
børn og unge med manglende tandanlæg, idet denne biologiske løsning i mange tilfælde
kan være et meget hensigtsmæssigt alternativ til bekostelige protetiske rekonstruktioner,
f.eks. implantater. Tilsvarende bør barnets sædvanlige tandlæge ved de regelmæssige
undersøgelser allerede fra ca. 9-års alderen udvise særligt agtpågivenhed omkring lejring
og frembrud af hjørnetænder med henblik på tidlig diagnostik og interceptiv behandling i
relation til ektopi af disse.
Det bør tilstræbes, at ortodontiske behandlinger forestås af specialtandlæger, men at
andre personalegrupper inden for tandplejen inddrages i udstrakt grad.
Ansvarsfordelingen i forhold til den konkrete behandling skal være klar (journalført), når
flere behandlere (tandlæger / tandplejere / klinikassistenter) er inddraget i samme
behandling.
Inden den kommunale tandplejes ophør bør ekstreme vækstbetingede kæbedeformiteter
med så alvorlige afvigelser i kæbevæksten, at såvel ortodontiske som kirurgiske indgreb er
nødvendige, være diagnosticerede og fornødne henvisninger være foretaget. Det skal
tilføjes, at behandlingsindikation indiskutabelt er til stede i tilfælde af alvorlige
ansigtsmisdannelser (f.eks. læbe-ganespalte) og medfødte eller erhvervede kraniofaciale
misdannelser (f.eks. visse syndromer).
Kalibrering, teamsammensætning og enhedernes størrelse
Almindeligvis vil der i forbindelse med visitering til ortodontisk behandling i en given
børnepopulation være en gruppe af patienter, for hvem det gælder, at det kan være
vanskeligt at afgøre, hvorvidt der skal udføres behandling eller ej.
Udvælgelse til tandregulering baseres for den enkelte specialtandlæge på en faglig
vurdering i henhold til de visitationskriterier, som er fastlagt af Sundhedsstyrelsen. Der er
blandt de fleste specialtandlæger enighed om, hvilke børn / unge der ubetinget bør
tilbydes behandling. Visitationskriterierne, der er baseret på vurdering af risiko, kan
imidlertid i et vist omfang give anledning til tolkningsmuligheder, og dermed til en
variation i tilbudet (gråzoneintervallet), idet behandlingsbehovet vurderes forskelligt
16
Side 17
blandt specialtandlægerne. Hertil kommer, at en mærkbar forventning hos brugerne kan
få afgørelser i grænsetilfælde til at falde forskelligt ud.
Med henblik på at sikre et ensartet tilbud og reducere den tidligere konstaterede store
variation i behandlingstilbudet, må kalibreringsøvelser derfor indgå som en nødvendig del
af den ortodontiske service. Når specialtandlæger arbejder i små enheder vil
mulighederne for kalibrering imidlertid ikke være til stede. Arbejder specialtandlæger
derimod i større tandplejeenheder, hvor det interkollegiale samarbejde kan danne
grundlag for en løbende erfaringsudveksling og kalibrering specialtandlægerne imellem, vil
variationen i visitationen blive mindsket. Herigennem vil screeningen ved specialtandlæge
medvirke til at sikre et ensartet vurderingsniveau som grundlag for en hensigtsmæssig,
faglig og ressourcemæssig styring af området.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at kommunerne samarbejder i større
tandreguleringsenheder1). Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at der på
tandreguleringsområdet ideelt set bør være følgende teamsammensætning (et
minimumsteam): 1 specialtandlæge: 1 tandplejer: 3 klinikassistenter. Afhængig af
befolkningsunderlaget og andre lokale forhold - kan det være nødvendigt at udvide
antallet af kliniske medarbejdere (tandplejere og klinikassistenter under ét) fra 4 til 5
personer. Tandplejen må tilrettelægges med henblik på hensigtsmæssig og maksimal
udnyttelse af de til opgaverne allokerede ressourcer, både personalemæssige,
lokalemæssige og økonomiske, og der må skabes rammer for den fornødne fleksibilitet,
afhængigt af blandt andet lokale forhold. Med henblik på at sikre den fornødne
enhedsstørrelse på tandreguleringsområdet, bør der være mindst 1,2, men gerne 2
minimumsteams pr. organisatorisk enhed. Under optimale forhold vil dette være
ensbetydende med, at en organisatorisk enhed på tandreguleringsområdet bør dække
tandreguleringsbehovet for et befolkningsunderlag på 55.000 - 100.000 personer, dvs. ca.
11.000 – 20.000 børn og unge.
Risikovurdering
Grundlaget for visitationskriterierne er en risikovurdering, hvilket betyder, at der i hvert
enkelt tilfælde skal foretages en individuel vurdering af, om de forskellige tandstillingsfejl
indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale
belastninger.
Det kan forventes at nogle børn selv med udpræget ortodontisk behandlingsindikation
ikke ønsker behandling. Omvendt vil andre børn med mindre alvorlige tandstillingsfejl
kunne udtrykke et meget stærkt ønske om behandling (se endvidere »Behandling udført
på psykosocial indikation vs. kosmetisk behandling«).
Endvidere kan tandstillingsfejl på visitationstidspunktet være uden gener for barnet selv,
men kan af visitator vurderes til at ville udvikle sig i en sådan grad, at den senere vil
forvolde skader.
Tabel 1 indeholder en oversigt over de risici, der kan sættes i relation til tandstillingsfejl.
Behandling udført på psykosocial indikation vs. kosmetisk behandling
For så vidt angår risikofaktoren »psykosocial belastning«, skal det erindres, at børne- og
ungdomstandplejen skal tilbyde ortodontisk behandling til de børn og unge, der har
veldefineret indikation. Det skal således være faglige forhold, der taler for iværksættelse
af behandling hos det enkelte barn. Det er velkendt, at grænserne for normal variation har
sammenhæng med sociale normer i referencegrupper og det omgivende samfund.
17
Side 18
Udgangspunktet er imidlertid, at tilbudet på landsplan skal være ensartet, og at den
kommunale tandpleje ikke skal tilbyde kosmetisk tandpleje.
Med henblik på at skelne mellem behandling udført på psykosocial indikation og
kosmetisk behandling kan opstilles følgende definitioner:
Behandling udført på psykosocial indikation (risikofaktor IV) er behandling, hvor den
afgørende indikation for indgrebet er en korrektion af personens udseende, således at
dette ikke afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende.
Behandling udført på kosmetisk indikation er behandling, hvor det kosmetiske hensyn
udgør den afgørende indikation for behandlingen, dvs. en behandling, der som
hovedformål har til hensigt at forandre/forbedre udseendet, men hvor der ud fra en faglig
vurdering ikke er tale om afvigelser i udseendet, der må anses for invaliderende.
Kosmetiske behandlinger er ikke omfattet af tilbudet i børne- og ungdomstandplejen.
Visitationskriterier for udvælgelse til ortodontisk behandling
Det er ikke er muligt i alle detaljer at beskrive de forskellige faktorers indvirkning på den
samlede individuelle vurdering. Kombinationer af flere mindre malokklusionstræk kan
således samlet set medføre, at der ud fra en faglig vurdering er så stor indikation, at en
ortodontisk behandling alligevel bør tilrådes/tilbydes. Det er Sundhedsstyrelsens
vurdering, at anvendelse af de nævnte kriterier vil medvirke til at reducere variationen i
behandlingstilbuddet.
Tabel 2 angiver visitationskriterierne for udvælgelse til ortodontisk behandling
Gennemførelse af ortodontisk behandling
Sundhedsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at ortodontiske behandlinger –
også de tidlige interceptive behandlinger - er langvarige behandlinger, der kræver en god
kooperation fra såvel barnet / den unge som hjemmet.
Ved manglende kooperation, herunder svigtende mundhygiejne - til trods for den
fornødne motivation, instruktion og information af barn / ung og forældre - bør
tandplejen nøje overveje, om det er i barnets / den unges tarv at fortsætte behandlingen,
eller om den bør afbrydes. Børne- og ungdomstandplejen bør informere om disse forhold,
inden behandling iværksættes.
TABEL 1 - Risici, der kan sættes i relation til tandstillingsfejl
RISIKO
KODE
TYPE BESKRIVELSE
I Skader på
tænder og
omgivende
væv
Parodontale skader: v. ekstremt dybt bid, der beskadiger
parodontiet bag overkæbens fortænder eller foran underkæbens
fortænder.
Ulykkesskader på tænder : v. ekstremt overbid , især når
tænderne ikke beskyttes af læberne.
Rodresorption af (overkæbefor-)tænder : eks. v. ikke- frembrudte,
fejllejrede hjørnetænder
18
Side 19
II Funktionelle
risici
Funktionsforstyrrelser i form af forlænget tyggeaktivitet og lavere
maksimal bidkraft, muskelømhed, ændrede funktionsmønstre for
hvileholdning, synkning og tale, øget og uhensigtsmæssig
belastning af tyggemuskler og kæbeled, udvikling af
temporomandibulære funktionsforstyrrelser, kæbeledslyde,
muskel- og kapselømhed og asymmetrisk gabebevægelse er
beskrevet i varierende omfang ved følgende malokklusioner :
horisontalt maksillært overbid, åbent bid, dybt bid, mandibulært
overbid og unilateralt krydsbid.
III Senskader Fremadvandringer af overkæbefortænderne : v. ekstremt overbid,
hvis underlæben ligger bag fortænderne og presser disse frem
Sen udvikling af ekstremt dybt bid : v. ekstrem kæbevækst i
forbindelse med manglende kontakt mellem fortænderne.
Afvigelsen kan føre til så alvorlige fejl i sammenbiddet, at
ortodontisk/kirurgisk behandling bliver nødvendig.
Skæv kæbeudvikling : v. udpræget krydsbid eller saksbid med
tvangsføring af underkæben.
IV Psykosociale
risici
Risiko for psykosocial belastning : v. tandstillingsfejl, der ligger
langt ud over den normale variation, således at personens
udseende afviger i en sådan grad, at det må anses for
invaliderende.
TABEL 2 - Visitationskriterier for udvælgelse til ortodontisk behandling
Potentielle
risici
Manifestationer Behandlingsindikation
Forøget horisontalt
maksillært overbid
I, II, III, IV Ekstremt overbid (over 9
mm )
Næsten altid
Moderat overbid (6- 9
mm ), kombineret med
insufficient / meget
anstrengt læbelukke eller
tydelig dysfunktion
(læbefang, evt.
kombineret med
tungepres)
Efter individuel
vurdering
Lille overbid (under 6 mm
) kombineret med andre
afvigelser
Efter individuel
vurdering
Lille overbid (under 6 mm
) alene
Næsten aldrig
Forøget vertikalt
overbid
I, II, III Dybt bid med palatinal
påbidning af min. 1-2
tænder og tydelig
irritation/ impression i
ganen og/eller subjektive
gener
Næsten altid
Dybt bid (over 75%
overlap) med
Næsten altid
19
Side 20
retroklinerede incisiver og
tydeligt atypisk slid af ikke
generel karakter
Dybt bid med
retroklinerede incisiver,
usikker incisivstøtte (min.
2 tænder uden
incisivstøtte) og anteriort
roterende væksttype
Næsten altid
Anden palatinal berøring
kombineret med andre
symptomer
Efter individuel
vurdering
Anden palatinal berøring
alene
Næsten aldrig
Åbent bid II (IV) Åbent bid med reduceret
okklusionsfelt (dvs. alene
kontakter på molarer)
Altid#
Åbent bid med
funktionelle problemer
(spise- / tygge- /
bidfunktionsproblemer
mm. )
Altid#
Omfattende skelettalt
betinget åbent bid –
ekstrem, afvigende
kæbevækst
Næsten altid#
Mandibulært
overbid / omvendt
skæretandsføring /
(invertering)
I, II, III, IV Mandibulært overbid /
omvendt
skæretandsføring /
(invertering) med
pladsmangel til eruption
af tænder i overkæben
Næsten altid#
Mandibulært overbid /
omvendt
skæretandsføring /
(invertering med
tvangsføring (interceptivt)
Næsten altid
Mandibulært overbid /
omvendt
skæretandsføring /
(invertering) med tydelig
bidlåsning
Næsten altid
Mindre inverteringer
uden større
pladsproblemer
Næsten aldrig
Basale afvigelser uden
akutte problemer
Observation
Krydsbid / Saksbid II, III Krydsbid / saksbid med
udtalt tvangsføring
Næsten altid
20
Side 21
(ubetinget ved 2 mm eller
mere) eller bidlåsning
Krydsbid / saksbid med
pladsmangel til eruption
af OK-tænder hvor
ekstraktion ikke er
indlysende
Næsten altid
Totale en- eller
dobbeltsidige saksbid
Næsten altid
Saksbid af en eller flere
enkeltstående tænder,
herunder 7+7, alene
Næsten aldrig
Ektopi /
displacering
I, III, (IV) (hvor
ekstraktion/amotio
Store iøjnefaldende ved
front og hjørnetænder
Næsten altid
ikke er en
hensigtsmæssig
Ektopi / displacering, der
bevirker
eruptionshindring
Næsten altid
løsning) Ektopi / displacering, der
medfører retention
Næsten altid
Ikke frembrudte
tænder
I, IV Incisiver og hjørnetænder Næsten altid
Andre tænder, hvor
amotio ikke er en faglig
hensigtsmæssig løsning
Efter individuel
vurdering
Erhvervet tandtab IV Nødvendig forbehandling
til protetik
Efter individuel
vurdering
Agenesi I, II, III, IV For- og hjørnetænder,
hvor større diastemata
resterer (dvs. manglende
naturlig korrektion) – se
endvidere spredtstilling
Næsten altid*
Præmolarer (afhængig af
antal og lokalisation samt
vækstmønster)
Efter individuel
vurdering*
Multiple – forbehandling
til protetik
Næsten altid*
Spredtstilling IV Ekstrem spredtstilling i
overkæbefront med
pladsoverskud svarende
til en hel tandbredde eller
mere, og hvor
plastrestaurering ikke er
mulig / hensigtsmæssig
Efter individuel
vurdering
Ekstrem spredtstilling
som delelement i
kombination med andre
afvigelser
Efter individuel
vurdering
21
Side 22
Trangstilling (I), IV Stor iøjnefaldende
trangstilling med
stillingsvariation af flere
tænder i
overkæbefronten -
primært
overkæbeincisiver
(pladsmangel svarende til
en hel tandbredde eller
mere)
Efter individuel
vurdering – næsten
altid
I underkæbefront ved
kombination med andre
indikationer
Efter individuel
vurdering
Total displacering af
enkelttand i
underkæbefront alene
Aldrig
Funktionsafvigelser II Børn og unge med
dokumenterede lidelser,
der ikke kan holdes
symptomfri uden
korrektion af
sammenbiddet
Efter individuel
vurdering*
Vækstafvigelse
(interceptiv
ortodonti)
II, IV Asymmetri Næsten altid#
Kæbeledslidelse Næsten altid#
Ekstreme vækstforhold
(mandibulært overbid,
evt. åbne bid)
Næsten altid#
Ekstraordinært
psykosocialt behov
IV Børn og unge med
kombination af mindre
tandstillingsfejl og
veldokumenterede
problemer, f.eks.
henvisning fra anden
autoriseret behandler,
hvor behandling har
været uden resultat – ikke
kosmetisk ortodonti
I begrænset omfang
efter individuel
vurdering
# I samarbejde med eller henvisning til ortodontisk-kirurgisk behandling jf.
Sundhedsstyrelsens Specialevejledning2)
* I samarbejde med eller i regionstandplejen, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning3)
Officielle noter:
1) Tandplejens struktur og organisation. Tabel 5. Sundhedsstyrelsen 2004.
2) Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for Tand-, mund- og kæbekirugi af 22. juni 2010.
3) Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2012.
22