Skriftlig fremsættelse (3. juni 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CZ242

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l200/20191_l200_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (3. juni 2020)
    Boligministeren Kaare Dybvad Bek:
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
    (Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i
    2020 og digitalisering af det almene byggeri)
    (Lovforslag nr. L 200)
    Med lovforslaget udmøntes den del af boligaftale af 19.
    maj 2020 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet),
    Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
    Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Al-
    ternativet og Sikandar Siddique (UFG) om Landsbyggefon-
    dens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020, som
    handler om en ekstraordinær forøgelse af investeringsram-
    men til renovering i 2020 (12.120 mio. kr. i 2020-pl), samt
    den del af puljen vedrørende digitalisering af det almene
    byggeri (5,1 mio. kr. i 2020-pl), som ifølge aftalen skal
    fremrykkes til 2020. Der er således tale om de dele af bolig-
    aftalen, der handler om investeringer, der skal foretages i
    2020 og derfor skal iværksættes hurtigst muligt med henblik
    på en hurtig afvikling af størstedelen af ventelisten til reno-
    veringsstøtte fra Landsbyggefonden.
    Udover ovennævnte emner omfatter boligaftalen Lands-
    byggefondens investeringsramme til renovering i perioden
    2021-2026 og en række andre forhold vedrørende den al-
    mene boligsektor og Landsbyggefonden, herunder resteren-
    de 6,4 mia. kr. til afvikling af ventelisten. Lovforslag vedrø-
    rende disse initiativer forventes fremsat i folketingssamlin-
    gen 2020-21 i oktober I - åbningsuge.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings hurtige og velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2019-20
    Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-4876
    CZ000242