Fremsat den 3. juni 2020 af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 3. juni 2020 af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i 2020 og digitalisering af det almene byggeri)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
119 af 1. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1322 af
27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, lov nr.
1438 af 17. december 2019 og § 5 i lov nr. 359 af 4. april
2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 91, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Investeringsrammen for 2020, jf. 1. pkt., forhøjes med
12.120 mio. kr.«
2. I § 91, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »2. pkt.«
til: »3. pkt.«
3. I § 91, stk. 1, 7. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »6. pkt.«
til: »7. pkt.«, og i 8. og 9. pkt., der bliver 9. og 10. pkt., æn-
dres »5.-7. pkt.« til: »6.-8. pkt.«
4. I § 94, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Afholdelse af udgifter til digitalisering af det almene
byggeri inden for en ramme på 5,1 mio. kr.«
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2019-20
Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-4876
CZ000241
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den 19. maj 2020 indgik regeringen (Socialdemokratiet)
sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG) Grøn bo-
ligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og
fremrykket indsats i 2020. Med aftalen er det besluttet, at
der ekstraordinært afsættes yderligere 12.120 mio. kr.
(2020-prisniveau) til Landsbyggefondens renoveringsstøtte-
ordning i 2020. Midlerne skal gennem en nedbringelse af
ventelisten til støttede renoveringer stimulere den økonomi-
ske aktivitet og skabe øget beskæftigelse for at afbøde virk-
ninger af covid-19 krisen. Det er herudover afgørende, at de
igangsatte renoveringer styrker klimaindsatsen.
Boligaftalen af 19. maj 2020 omfatter Landsbyggefondens
investeringsramme til renovering i 2021-2026 og en række
andre forhold vedrørende den almene boligsektor og Lands-
byggefonden. Nærværende lovforslag udmønter alene afta-
len om ekstraordinær forøgelse af investeringsrammen til re-
novering i 2020, der skal føre til en hurtig afvikling af stør-
stedelen af ventelisten til renoveringsstøtte fra Landsbygge-
fonden. Regeringen forventer at fremsætte lovforslag om
den øvrige del af aftalen i folketingssamlingen 2020-21.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i
2020
2.1.1. Gældende ret
Efter § 91, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019 med senere ændrin-
ger (herefter benævnt almenboligloven), kan Landsbygge-
fonden give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af
opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombyg-
ning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring –
samlet betegnet som renovering – i almene boligorganisatio-
ners byggeri inden for investeringsrammer, der er fastsat i
loven. Bestemmelsen omfatter en årlig generel investerings-
ramme til renovering af almene boliger og en årlig særlig in-
vesteringsramme til renoveringsstøtte til udsatte boligområ-
der.
Den generelle investeringsramme blev som følge af bolig-
aftalen af 28. november 2014 fastsat frem til og med 2020,
og heraf blev 2,3 mia. kr. (2015-prisniveau) afsat i 2020, jf.
almenboliglovens § 91, stk. 1, 1. pkt.
Der er efterfølgende som følge af aftale af 8. maj 2018
blevet tilført 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til
rammen, men med det særlige vilkår, at midlerne anvendes
til udsatte boligområder, jf. almenboliglovens § 91, stk. 1, 5.
pkt. Derudover er den særlige investeringsramme til udsatte
boligområder, der blev besluttet i forbindelse med aftalen af
8. maj 2018, fastsat til 830 mio. kr. årligt i årene 2021-2026,
jf. almenboliglovens § 91, stk. 1, 6. pkt.
Efter almenboliglovens § 91, stk. 1, 2. pkt., skal mindst
400 mio. kr. af den årlige generelle ramme fastsat i 1. pkt.
anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere eg-
net for mennesker med handicap.
Det følger desuden af almenboliglovens § 91, stk. 1, 3.
pkt., at samlet indtil 350 mio. kr. af den generelle ramme
fastsat i 1. pkt. i perioden 2015-2020 kan anvendes til at
støtte gennemførelse af energibesparende foranstaltninger,
som efter Landsbyggefondens praksis ellers ikke ville kunne
modtage støtte efter ordningen.
Almenboliglovens § 91 fastsætter således den overordne-
de ramme for renoveringsstøtte samt hvilke arbejder der kan
opnå renoveringsstøtte. Nærmere regler om omfanget af og
vilkårene for støtte i henhold til almenboliglovens § 91 fast-
sættes af Landsbyggefondens bestyrelse, jf. almenboliglo-
vens § 95, stk. 1. Reglerne godkendes af transport-, byg-
nings- og boligministeren (nu boligministeren).
De gældende regler, som er fastsat med henblik på ud-
møntning af den generelle ramme fastsat i almenboliglovens
§ 91, stk. 1, 1. pkt., findes i Landsbyggefondens regulativ
om støtte til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbed-
ring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljø-
forbedring i alment byggeri samt infrastrukturændringer i
udsatte almene boligområder vedtaget af Landsbyggefon-
dens bestyrelse den 19. marts 2015 og godkendt af det da-
værende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter den
30. marts 2015. Regulativet trådte i kraft den 1. april 2015.
Boligafdelinger vil på grundlag af gældende regler, herun-
der inden for fastsatte investeringsrammer, kunne opnå støt-
te, forudsat at behovet er til stede. Fonden foretager en fore-
løbig byggeteknisk/økonomisk vurdering af de indkomne
ansøgninger. Ved denne løbende prækvalifikation foretages
en vurdering baseret på omfanget og arten af de ekstraordi-
nære forhold vedrørende byggetekniske (særligt alvorlige
opretningstyper mv.), økonomiske (driftsstøttebehov) og bo-
ligsociale problemstillinger. Fonden vurderer også, om der
er særlige behov for f.eks. fremtidssikring bl.a. med hensyn
til sammenlægning af lejligheder, tilgængelighed mv. Ende-
lig indgår der i vurderingen iagttagelse af den demografiske
udvikling og sagernes størrelse i relation til de bevillings-
mæssige rammer. På den baggrund tages der stilling til, om
en ansøgning opfylder forudsætningerne for en prækvalifi-
cering.
Landsbyggefondens venteliste er en liste med prækvalifi-
cerede renoveringsprojekter.
I henhold til Landsbyggefondens gældende regulativer
ydes der ikke under renoveringsstøtteordningen ydelsesstøt-
te til energibesparende foranstaltninger, der ligger ud over
de gældende krav i bygningsreglementet.
Der er ikke mulighed for under den generelle ramme at vi-
dereføre uforbrugte midler til efterfølgende år. Denne mu-
lighed gælder alene den særlige ramme til udsatte boligom-
råder, jf. almenboliglovens § 91, stk. 1, 8. pkt.
2
I det omfang det er muligt og forsvarligt, skal renove-
ringsarbejder finansieres over huslejen eller med midler fra
boligorganisationens egenkapital, jf. almenboliglovens § 91,
stk. 2. Først når disse muligheder er opbrugt, kan Landsbyg-
gefonden træde til. Landsbyggefondens støtte ydes som
ydelsesstøtte til den del af låneudgifterne, der overstiger den
fastsatte beboerbetaling for projektet. Beboerbetalingen va-
rierer fra projekt til projekt afhængigt af arbejdernes karak-
ter, men skal det første år gennemsnitligt mindst udgøre 3,4
pct. p.a. af lånenes hovedstol, jf. almenboliglovens § 91, stk.
3 og 4. Beboerbetalingen reguleres løbende med ¾ af pris-
udviklingen, jf. almenboliglovens § 91, stk. 3.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Landsbyggefondens generelle investeringsramme til reno-
vering er fastsat frem til og med 2020, og der er derfor i af-
talen af 19. maj 2020 taget stilling til en ny ramme fra
2021-2026.
De samfundsøkonomiske udfordringer, der er opstået i
kølvandet på covid-19-krisen, giver anledning til at øge
Landsbyggefondens støtteaktivitet i den nærmeste fremtid
for at stimulere økonomi og beskæftigelse.
Det er muligt at øge støtteudbetalingerne i løbet af kort
tid, fordi der allerede er et stort antal renoveringsprojekter,
som er prækvalificerede til at få støtte. Denne venteliste om-
fatter potentielle støttede investeringer på 18.584 mio. kr.
(2020-pl).
En øget støtteaktivitet i 2020 med henblik på at afvikle
størstedelen af ventelisten vil – udover øget aktivitet i byg-
geriet – rette op på bygningsstanden i de mange almene be-
byggelser, som i dag er prækvalificeret til støtte i kraft af
væsentlige byggetekniske og økonomiske udfordringer. Det
vil forbedre bygningernes stand og være til gavn for lejerne.
En del af Landsbyggefondens støtte går til arbejder, som
forbedrer bygningernes energistandard, og derved fører til
energibesparelser.
En øget støtteaktivitet i 2020 skal også tilgodese energi-
og klimamæssige hensyn. Derfor vil støtte fra den øgede
ramme forudsætte, at projektet - som allerede er prækvalifi-
ceret og hermed godkendt til at falde inden for de støttekate-
gorier, der fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 1, 1. pkt.,
- har været igennem en grøn screening til sikring af en grøn
profil. Der kan i den forbindelse ske tilpasninger af de en-
kelte projekter i forhold til det oprindeligt søgte. Rammen
for det enkelte prækvalificerede renoveringsprojekt vil dog
ikke kunne ændres væsentligt.
Landsbyggefondes bestyrelse kan i henhold til almenbo-
liglovens § 95, stk. 1, fastsætte vilkår og betingelser for støt-
te. Bestemmelsen vil også give mulighed for, at Landsbyg-
gefonden fastsætter vilkår om f.eks. grøn screening.
I praksis vil sikring af en grøn profil kunne ske gennem
flere led:
1) Landsbyggefonden udvælger fra ventelisten på 18.584
mio. kr. (2020-pl) projekter til samlet 12.120 mio. kr.
(2020-pl), som får støttetilsagn i 2020, ved at fravælge
projekter for samlet set 6.464 mio. kr. (2020-pl) fra afde-
linger, som har energimærke E, F eller G, samt en tredje-
del af de afdelinger, som har det største energieffektivi-
seringspotentiale, og som har et uoplyst energimærke.
2) For de 12.120 mio. kr., som udmøntes i 2020, vil det væ-
re en forudsætning for støtte, at alle boligorganisationer
gennemfører en grøn screening af renoveringsprojektet.
3) For de 6.464 mio. kr., som bliver fravalgt og forventes at
få støttetilsagn primo 2021, gennemfører boligorganisa-
tionerne i samarbejde med Landsbyggefonden en mere
vidtgående grøn revurdering.
Det foreslås på baggrund af ovenstående, at Landsbygge-
fondens generelle investeringsramme til renovering, som er
nævnt i almenboliglovens § 91, stk. 1, 1. pkt., forhøjes med
12.120 mio. kr. (2020-pl) i 2020.
Det bemærkes i den forbindelse, at rammen til de 6.464
mio. kr. vil blive fastsat ved et særskilt lovforslag, som for-
ventes fremsat i det kommende folketingsår. Projekterne
omfattet af denne ramme vurderes at have det største ener-
gieffektiviseringspotentiale og skal derfor igennem en mere
vidtgående revurdering end de projekter, som er omfattet af
de 12.120 mio. kr.
Det følger af boligaftalen af 19. maj 2020, at der skal gen-
nemføres en række lovændringer og initiativer vedrørende
den almene boligsektor, herunder Landsbyggefondens reno-
veringsstøtte. For at sikre det hurtigst mulige afløb af midler
vil tildelingen af støttetilsagn med henblik på at nedbringe
ventelisten i 2020 skulle ske på grundlag af det nuværende
støttesystem, jf. dog de ovenfor nævnte særlige procedurer
til sikring af en grøn profil.
Det følger af aftalen af 19. maj 2020, at mindst 14 pct. af
de beskæftigede ved alment nybyggeri og renovering, som
støttes af Landsbyggefonden, skal være lærlinge i praktik.
Der stilles med aftalen ikke krav om et antal uddannelses-
og praktikpladser i de enkelte renoverings- og byggeprojek-
ter, herunder heller ikke til enkeltmandsvirksomheder på
småøerne.
2.2. Digitalisering af det almene byggeri
2.1.1. Gældende ret
Landsbyggefonden har i dag mulighed for at yde tilskud
til forskning og erfaringsformidling inden for fondens områ-
der, finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte
forvaltningsområder i almene boligorganisationer m.v., jf.
almenboliglovens § 94, stk. 1, nr. 2-3. Loven angiver ikke et
loft over udgifterne på de nævnte områder. Landsbyggefon-
den har desuden i dag mulighed for at afholde udgifter til
etablering og drift af en landsdækkende, internetbaseret bo-
ligportal til brug for boligsøgende m.v. Der er afsat 5 mio.
kr. i loven til etablering heraf, jf. almenboliglovens § 94,
stk. 1, nr. 5.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der har gennem mange år været arbejdet med digitale løs-
ninger i den almene boligsektor, og indsatsen har været be-
kostelig for de almene boligorganisationer. Der er dog sta-
3
dig et stort potentiale for yderligere digitalisering. Indsatsen
skal skabe øget gennemsigtighed, bedre grundlag for byg-
ningsgranskning, mere valide data m.v. Indsatsen skal desu-
den understøtte registreringen og dokumentationen af grøn-
ne tiltag og danne grundlag for nye tiltag, herunder med
henblik på reduktion af energiforbrug.
Det følger af aftalen af 19. maj 2020, at der samlet afsæt-
tes en pulje vedrørende digitalisering af det almene byggeri
på 50,5 mio. kr. (2020-pl) i perioden 2021-2026, og at 5,1
mio. kr. heraf skal fremrykkes til 2020. Den fremrykkede
del af puljen foreslås placeret som en tilskudsordning i for-
længelse af de eksisterende ordninger i Landsbyggefonden
vedrørende støtte til forskning, erfaringsformidling, under-
søgelser m.v., jf. almenboliglovens § 94.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget skønnes netto at være økonomisk neutralt for
staten, jf. nedenfor.
Forslaget om forøgelse af Landsbyggefondens investe-
ringsramme til renovering har konsekvenser for Landsbyg-
gefondens landsdispositionsfond og indebærer en forøgelse
af Landsbyggefondens udgifter til ydelsesstøtte til renove-
ring samt driftsstøtte.
Landsbyggefondens merudgifter til ydelsesstøtte til reno-
vering og driftsstøtte forventes at udgøre 102 mio. kr. i
2021, 300 mio. kr. i 2022, 257 mio. kr. i 2023 og 392 mio.
kr. i 2024, hvor fondens merudgifter som følge af forslaget
når et maksimum. De anførte beløb er i 2020-prisniveau.
Givet de gældende og foreslåede rammer forventes Lands-
byggefonden at have årlige underskud frem til 2024. Under-
skuddet finansieres ved optagelse af statslån. Forøgelsen af
Landsbyggefondens udgifter medfører således en forøgelse
af statslånet og afledte rentebetalinger.
En forøgelse af statslånet vil øge statsgælden og ØMU-
gælden. Den offentlige nettogæld vil dog være uændret, da
staten vil have et modgående aktiv i form af lånet til Lands-
byggefonden.
Landsbyggefonden forventes herudover at have merudgif-
ter vedrørende indsatsen til digitalisering på 5,1 mio. kr. i
2020.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at lov-
forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for kom-
munerne. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal for-
handles med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige imple-
menteringskonsekvenser for stat og kommuner, idet renove-
ringsstøtteordningen administreres af Landsbyggefonden, og
forslaget har ingen implementeringskonsekvenser for regio-
nerne.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet
fulgt. Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med prin-
cip 1 om enkle og klare regler en enkel og klar bestemmelse
om en forhøjelse af Landsbyggefondens ramme i 2020.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunika-
tion vil især de afsatte midler til digitaliseringsindsatsen un-
derstøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere,
virksomheder og almene boligorganisationer. Puljen til digi-
taliseringsindsatsen har netop en styrkelse af digitalisering
af det almene byggeri som sit formål.
Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal admi-
nistrationen af lovgivningen ske helt eller delvist digitalt og
under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssik-
kerhed. Landsbyggefonden har allerede i dag mulighed for
at anvende digital sagsbehandling i forbindelse med behand-
ling af renoveringssager. Dette forventes fortsat anvendt.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på
tværs ved fælles begreber, er der lagt op til at anvende
gængse begreber samt allerede indberettede oplysninger,
som forefindes i sager om ansøgning af renoveringsstøtte.
Forslaget vil ikke indebære indsamling og behandling af
håndtering af borgernes og virksomhedernes data i strid med
princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.
Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om gen-
brug af offentlig infrastruktur, idet der er lagt op til, at be-
handling af renoveringssager vil ske inden for eksisterende
IT-løsning hos Landsbyggefonden.
Lovforslaget åbner ikke nye muligheder for snyd og fejl,
jf. princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Sager vedrø-
rende renoveringsstøtte indberettes i Landsbyggefondens
Driftsstøtteportal og det administrative IT-system BOS-
SINF-Renovering.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den foreslåede øgede ramme i 2020 for Landsbyggefon-
dens støtte til renovering skønnes at medføre merinvesterin-
ger for 12.120 mio. kr. (2020-pl). Herudover vil der være
ustøttede renoveringer, som afdelinger og boligorganisatio-
ner beslutter at gennemføre i tilknytning til de støttede ar-
bejder.
De samlede merinvesteringer forventes at resultere i øget
omsætning i bygge- og anlægssektoren og i en række til-
knyttede erhverv. Herunder hos entreprenører, rådgivere,
byggematerialeproducenter, private grundsælgere og finan-
sielle virksomheder.
Den foreslåede øgede investeringsramme forventes at ha-
ve en beskæftigelseseffekt i størrelsesordenen 2.200 perso-
ner i 2020, 5.000 personer i 2021 og 1.200 personer i 2022
(opgjort som fuldtidsbeskæftigede).
Den øgede investeringsramme forventes at understøtte
omkring 1.400 praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen.
Dette skyldes, at der i boligaftalen er en målsætning om, at
14 pct. af de beskæftigede ved alment nybyggeri og renove-
ring, som støttes af Landsbyggefonden, skal være lærlinge i
praktik.
Lovforslaget vil således have positive konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
4
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke rele-
vante i forhold til de foreslåede ændringer.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har tydelige gunstige effekter på energifor-
brug og CO2-udledning og medvirker derfor til at opfylde
boligaftalens sigte om en grønnere almen boligsektor.
Gennem den foreslåede grønne screening af ventelistepro-
jekter skønnes effekten med betydelig usikkerhed at blive
forøget til omkring 45 pct. for tilsagn i 2020 med et omfang
på 12.120 mio. kr.
Den umiddelbare effekt af denne fremrykning kan opgø-
res til en reduktion af energiforbruget på ca. 110 GWh årligt
og af CO2-udledningen på ca. 11.000 ton om året, som for-
udsættes fuldt realiseret i løbet af 2022. På kortere sigt anta-
ges der fuld additionalitet på disse besparelser.
Det skønnes, at 1/3 af de samlede renoveringsinvesterin-
ger med støtte fra Landsbyggefonden i dag har energibespa-
rende effekter. Det drejer sig især om investeringer, der ve-
drører bygningernes klimaskærm.
Disse to andele løftes for at gøre renoveringsprojekterne
grønnere. Der vil derfor gennemføres en todelt model, jf.
også ovenfor:
1) Støtte til et projekt på ventelisten i 2020 vil forudsætte,
at boligorganisationerne gennemfører en grøn screening af
renoveringsprojektet.
2) Støtte til et projekt på ventelisten i 2021, som indehol-
der et stort energieffektiviseringspotentiale, vil forudsætte,
at der foretages en grøn revurdering af projektet med hen-
blik på, at så stor en andel af dette potentiale som muligt
indfries. Boligorganisationerne skal sammen med Lands-
byggefonden inden for 6 måneder gennemføre en grøn re-
vurdering af projektet.
Det vurderes med usikkerhed, at det vil være muligt på
baggrund af den grønne screening at øge andelen af investe-
ringer med energibesparende effekt fra omkring 1/3 til op
mod 45 pct.
Det vurderes endvidere, at det for projekter med et forven-
tet stort energieffektiviseringspotentiale (eksempelvis ejen-
domme med energimærke E og lavere) vil være muligt på
baggrund af en grøn revurdering af projekterne, at øge ande-
len af investeringer i energibesparende foranstaltninger fra
omkring 1/3 til omkring 55 pct.
Landsbyggefonden vil i henhold til almenboliglovens §
95, stk. 1, i et nyt regulativ om renoveringsstøtte til projek-
ter på ventelisten fastsætte nærmere regler om procedurer
for meddelelse af tilsagn, herunder regler for udarbejdelsen
af de grønne screeninger og revurderingerne. Herefter vil
Landbyggefonden udarbejde en vejledning om et nyt regula-
tiv vedrørende renoveringsstøtteordningen.
7. Forholdet til EU-retten
Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-
delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form
af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-
heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af al-
mindelig økonomisk interesse, EU-Tidende 2012, nr. L 7,
side 3.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte
ydet i form af kompensation for en tjenesteydelse af almin-
delig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmel-
delsespligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan
anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjene-
steydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for
anmeldelsespligten uanset beløbet.
For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompen-
sationen også opfylde de udførlige betingelser, der er fastsat
i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandø-
rer ikke overkompenseres.
Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af
tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse være
overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere
officielle retsakter, der bl.a. skal angive arten og varigheden
af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og
revision af kompensationen og de foranstaltninger, der er
truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilba-
gebetaling af en eventuel overkompensation.
I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må over-
stige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne
ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn
til de hermed forbundne indtægter samt en rimelig forrent-
ning af den eventuelle egenkapital, der måtte være nødven-
dig for, at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder
også nærmere bestemmelser om beregningen af omkostnin-
ger, indtægter og en "rimelig fortjeneste".
Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med
jævne mellemrum skal foretage kontrol for at sikre, at virk-
somheder ikke modtager kompensation, som overstiger det
beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 5 (hvis
overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den
fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbage-
betalt).
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, er i overensstemmelse med Kommissionens
afgørelse.
Ydelsesstøtte, driftsstøtte og lånegarantier vil som ud-
gangspunkt udgøre kompensation for udførelsen af en of-
fentlig serviceforpligtelse (socialt boligbyggeri), som påhvi-
ler almene boligorganisationer. Overdragelsen af ansvaret
for leveringen af denne service sker generelt ved lov om al-
mene boliger m.v. og konkret ved kommunalbestyrelsens
tilsagn om støtte efter almenboliglovens § 115. Kommunal-
bestyrelsen fører desuden tilsyn med almene boligorganisa-
5
tioners opfyldelse af pligten. Endelig kan kompensation ikke
overgå almene boligorganisationers udgifter forbundet med
opfyldelsen af pligten til at opføre og udleje almene boliger,
idet husleje skal fastsættes som balanceleje (non profit).
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden den 22. maj 2020 til
den 31. maj 2020 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzhei-
merforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL –
Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesociete-
tet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial
Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske Handica-
porganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd,
DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Centrale Handicapråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Ejen-
domDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervs-
styrelsen, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Inge-
niører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-
eningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af
boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivillig-
rådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Hånd-
værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kollegie-
kontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Re-
vision – BDO, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsor-
ganisation i Danmark, LOS, OK–Fonden, Psykiatrifonden,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND De hjemløses Landsorganisation, SBi/AAU (Statens
Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje
Danmark, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, TEKNIQ, Udbetaling Danmark, VIVE og
Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, angiv »Ingen«) (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
giv »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
De samlede merinvesteringer forventes at resul-
tere i øget omsætning i bygge- og anlægssekto-
ren og i en række tilknyttede erhverv, herunder
hos entreprenører, rådgivere, byggemateriale-
producenter, private grundsælgere og finansiel-
le virksomheder.
Den øgede investeringsramme på 12.120 mio.
kr. vurderes at styrke beskæftigelsen med 2.200
personer i 2020, 5.000 personer i 2021 og 1.200
personer i 2022 (opgjort som fuldtidsbeskæfti-
gede).
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Gennem den foreslåede grønne screening af
ventelisteprojekter skønnes effekten med bety-
delig usikkerhed at blive forøget til omkring 45
pct. for tilsagn i 2020 med et omfang på 12.120
mio. kr.
Den umiddelbare effekt af denne fremrykning
kan opgøres til en reduktion af energiforbruget
på ca. 110 GWh årligt og af CO2-udledningen
Ingen
6
på ca. 11.000 ton om året, som forudsættes
fuldt realiseret i løbet af 2022. På kortere sigt
antages der fuld additionalitet på disse bespa-
relser.
Forholdet til EU-retten Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse
af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i trakta-
ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation
for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tje-
nesteydelser af almindelig økonomisk interesse.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form for kompensation
for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsan-
meldelsespligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være fore-
nelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Kommissio-
nens afgørelse.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU- regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 1, 1. pkt., kan Lands-
byggefonden af de midler, der er overført til landsdispositi-
onsfonden, jf. almenboliglovens § 89, inden for en investe-
ringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555
mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt
i 2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-
siering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbe-
dring i almene boligorganisationers byggeri. Beløbene er an-
ført i 2015-priser.
Det foreslås, at der i almenboliglovens § 91, stk. 1, ind-
sættes et nyt 2. pkt., hvorved investeringsrammen, jf. 1. pkt.,
forhøjes med 12.120 mio. kr. i 2020.
Det betyder, at der tilføres ekstra midler til den generelle
investeringsramme for 2020, således at der ud over de 2.300
mio. kr. (2015-pl), der allerede er til rådighed, tilføres yder-
ligere 12.120 mio. kr. (2020-pl). Rammen i 2020 vil herefter
bestå af 2.300 mio. kr. (2015-pl) afsat i forbindelse med ud-
møntningen af boligaftalen af 28. november 2014 og 12.120
mio. kr. (2020-pl) afsat i forbindelse med boligaftalen af 19.
maj 2020. Efter forslaget vil Landsbyggefonden således
samlet set af de midler, der er overført til landsdispositions-
fonden, jf. almenboliglovens § 89, inden for den samlede in-
vesteringsramme i 2020 kunne give tilsagn om ydelsesstøtte
til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligehol-
delse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejlig-
heder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byg-
geri.
Forslaget vil ikke have betydning for almenboliglovens §
91, stk. 1, 2. og 3. pkt., der vedrører henholdsvis en ramme
på 400 mio. kr., der skal gøre almene boligorganisationers
byggeri mere egnet for mennesker med handicap, og en
ramme på 350 mio. kr. til gennemførelse af energibesparen-
de foranstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1.
pkt.
Forslaget ændrer ikke på de støtteberettigede kategorier,
som fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 1, 1.pkt. De pro-
jekter, som forventes at få tilsagn om støtte, er allerede præ-
kvalificerede projekter. Det vil være en forudsætning for
støtte i 2020 til et projekt på Landsbyggefondens venteliste,
at boligorganisationerne gennemfører en grøn screening af
renoveringsprojektet til sikring af en grøn profil. Disse grøn-
ne tiltag med henblik på reduktion af byggeprojekternes
energiforbrug og klimabelastning m.v. vil således ligge in-
den for støtteområdet i almenboliglovens § 91, stk. 1, 1.
pkt., idet de prækvalificerede projekter antages at være om-
fattet af de støttekategorier, der allerede fremgår af almen-
boliglovens § 91, stk. 1, 1. pkt. Der forventes at ske visse til-
pasninger af de enkelte projekter i forhold til det oprindeligt
søgte og prækvalificerede.
Det bemærkes, at det forudsættes, at støttede tiltag til re-
duktion af energiforbrug og klimabelastning ikke er begræn-
set til bygningsreglementets krav.
Lovforslaget indebærer, at der ændres gældende regler om
renoveringsstøtteordningen fastsat i Landsbyggefondens re-
gulativ om opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbed-
ring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljø-
forbedring i alment byggeri samt om tilskud til infrastruktu-
rændringer i udsatte almene boligområder vedtaget af
Landsbyggefondens bestyrelse den 19. marts 2015 og god-
kendt af ressortministeriet den 30. marts 2015.
7
Det gældende regulativ indeholder nærmere regler om
procedurer for meddelelse af tilsagn om støtte efter almen-
boliglovens § 91. Regulativet forudsættes ændret med hen-
blik på opfylde boligaftalens mål vedrørende sikring af en
grøn profil, som gælder for den øgede ramme i 2020.
Landsbyggefondens bestyrelse kan med hjemmel i almen-
boliglovens § 95, stk. 1, fastsætte nærmere regler om omfan-
get og vilkårene af støtte i henhold til almenboliglovens §
91, stk. 1. Reglerne skal sikre projekternes grønne profil,
som er forudsat i den foreslåede forhøjelse af rammen i
2020. Det handler om henholdsvis en grøn screening af pro-
jekter, hvor tilsagn gives i 2020 efter den forhøjede ramme
på 12.120 mio. kr. for 2020, og en grøn revurdering af pro-
jekter med stort energirenoveringspotentiale, hvor tilsagn
forventes givet i 2021 på grundlag af den på det tidspunkt
gældende investeringsramme for 2021.
Tilsagn om renoveringsstøtte i 2020 til et projekt på ven-
telisten vil forudsætte, at boligorganisationen med inddra-
gelse af den nødvendige rådgiverkompetence og Landsbyg-
gefonden har gennemført en grøn screening af renoverings-
projektet.
Den grønne screening skal systematisk afdække, om og
hvor der med totaløkonomisklangsigtet balance kan gen-
nemføres ændrede eller supplerende energitiltag i forhold til
det prækvalificerede projekt vedrørende materialer m.v.,
som reducerer byggeriets klimabelastning, herunder også
livscyklusbetragtninger.
Den grønne screening skal foretages i forbindelse med
meddelelse af tilsagn, og potentialerne for yderligere tiltag
forudsættes indarbejdet i projektet inden for de retningslin-
jer, som Landsbyggefonden fastsætter.
Det bemærkes, at tiltagene som udgangspunkt maksimalt
kan øge anskaffelsessummen med 5 pct. i det enkelte pro-
jekt, idet kompenserende besparelser er modregnet heri.
Det bemærkes, at investeringsrammen for tilsagn i 2021
til projekter på ventelisten, som indeholder et stort energief-
fektiviseringspotentiale, først vil blive fastsat i det kommen-
de lovforslag, som forventes fremsat i Folketingsåret
2020/21. Tilsagn til disse projekter vil forudsætte, at projek-
tet revurderes, før det modtager et endeligt tilsagn med hen-
blik på, at så stor en andel af dette potentiale som muligt
indfries. Det forudsættes, at revurderingen er mere dybtgå-
ende og indebærer mere vidtgående tiltag end den grønne
screening. Boligorganisationen og Landsbyggefonden vil
derfor skulle foretage revurderingen inden for 6 måneder ef-
ter nærværende lovforslags ikrafttræden med henblik på, at
tilsagn kan gives til de revurderede projekter efter den på det
tidspunkt gældende lovgivning primo 2021.
Herudover forventes det, at Landsbyggefonden tillige æn-
drer sin vejledning om støtte fra Landsbyggefonden til op-
retning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning,
sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment
byggeri samt om tilskud til infrastrukturændringer i udsatte
almene boligområder fra august 2018.
Den nye vejledning forventes at indeholde relevante kli-
ma- og energitiltag m.v., og udarbejdes i samarbejde med
relevante parter. Der vil desuden blive etableret et indrap-
porteringssystem vedrørende de grønne tiltag.
Landsbyggefonden forventes at udarbejde en samlet rede-
gørelse vedrørende de gennemførte screeninger/revurderin-
ger, yderligere grønne tiltag i projekterne samt effekter i
form af samlede energibesparelser m.v. til Transport- og Bo-
ligministeriet ultimo 2020 samt medio og ultimo 2021.
Til nr. 2
Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 1, 4. pkt., reguleres be-
løbene i 1. og 2. pkt. én gang årligt med udviklingen i netto-
prisindekset, første gang den 1. januar 2016.
Beløbene i 1. pkt. omfatter Landsbyggefondens investe-
ringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555
mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt
i 2019 og 2020.
Beløbet i 2. pkt. omfatter 400 mio. kr. årligt, som anven-
des til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for
mennesker med handicap.
Det foreslås, at der i almenboliglovens § 91, stk. 1, 4, pkt.,
der bliver 5. pkt., ændres 2. pkt. til 3. pkt.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 1, der indebærer, at der efter 1. pkt. indsættes
nyt 2. pkt.
Det bemærkes, at det beløb, hvormed investeringsrammen
foreslås forøget i 2020, angives i 2020-prisniveau, og derved
ikke skal reguleres.
Til nr. 3
Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 1, 7. pkt., anvendes op
til 50 mio. kr. årligt af den investeringsramme, der er nævnt
i 6. pkt., til renoverings- og forbedringsarbejder med henblik
på afhændelse af boligerne. Investeringsrammen i 6. pkt. er
fastsat til 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 og anven-
des til tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af reno-
verings- og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et
udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1.
Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 1, 8. pkt., kan ikke an-
vendte beløb nævnt i 5.-7. pkt. overføres til det efterfølgen-
de år.
Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 1, 9.pkt., reguleres be-
løbene i 5.-7. pkt. én gang årligt med udviklingen i netto-
prisindekset, første gang den 1. januar 2019.
Almenboliglovens § 91, stk. 1, 5.pkt., omfatter 100 mio.
kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til lån til afdelinger belig-
gende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Almenboliglovens § 91, stk. 1, 6. pkt. omfatter 830 mio.
kr. årligt i perioden 2021-2026, som anvendes til tilsagn om
ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og for-
bedringsarbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligom-
råde, jf. § 61 a, stk. 1.
Almenboliglovens § 91, stk. 1, 7. pkt., omfatter 50 mio.
kr. årligt til renoverings- og forbedringsarbejder med hen-
blik på afhændelse af boligerne.
8
Det foreslås, at der i almenboliglovens § 91, stk. 1, 7. pkt.,
der bliver 8. pkt., ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«, og i 8. og 9.
pkt., der bliver 9. og 10. pkt., ændres »5.-7. pkt.« til: »6.-8.
pkt.«
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 1, der indebærer, at der efter 1. pkt. indsættes
nyt 2. pkt.
Til nr. 4
Ifølge almenboliglovens § 94, stk. 1, kan Landsbyggefon-
dens midler herudover anvendes til:
1) Lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i almenbolig-
lovens § 90, § 91, stk. 1, og § 92, stk. 1, erhvervelse af
byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af
projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejen-
domme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og
boligforbedring.
2) Kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af
alment boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er
godkendt af transport-, bygnings- og boligministeren, i
produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og
forbedre alment boligbyggeri, og i byfornyelsesselska-
ber, der er oprettet af almene boligorganisationer.
3) Tilskud til forskning og erfaringsformidling inden for
fondens områder.
4) Finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte for-
valtningsområder i almene boligorganisationer og offent-
liggørelse af undersøgelsesresultaterne.
5) Afholdelse af udgifter til etablering af en landsdækkende
internetbaseret boligportal inden for en ramme på 5 mio.
kr. samt til drift heraf.
Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, som fast-
slår, hvad Landsbyggefondens midler kan anvendes ud over
det der fremgår af almenboliglovens §§ 89-93.
Det foreslås, at der i almenboliglovens § 94, stk. 1, ind-
sættes som nr. 6, at Landsbyggefondens midler kan anven-
des til afholdelse af udgifter til digitalisering af det almene
byggeri inden for en ramme på 5,1 mio. kr. (2020-pl).
Det bemærkes, at det fremgår af aftalen af 19. maj 2020,
at der inden for renoveringsrammen i perioden 2021-2026
skal afsættes 50,5 mio. kr. (2020-pl) særskilt til digitalise-
ring. Nærværende lovforslag omfatter alene en forøgelse af
Landsbyggefondens rammer i 2020. Det følger af aftalen, at
5,1 mio. kr. af puljen vedrørende digitalisering på samlet
50,5 mio. kr. skal fremrykkes til 2020. Puljens midler vil
skulle anvendes til digitalisering af det almene byggeri, her-
under udvikling af en webbaseret almen portal til at under-
støtte en fremtidssikring af boligvedligehold og grønne in-
vesteringer.
Da det er vigtigt, at alle relevante data er tilgængelige og
anvendelige for hele den almene sektor, kan der tilstræbes
etableret en almen dataportal, som på tværs af sektoren kan
samle og nyttiggøre data fra nybyggeri, renoveringssager,
eksisterende bygningsmasse mv. Det forudsættes, at der som
nødvendigt grundlag for, at digitaliseringsprocessen baseres
på retvisende data, gennemføres en fuld digital registrering
af den eksisterende almene bygningsmasse inden 2030. De
enkelte boligorganisationer bør være ansvarlige herfor på
basis af centralt tilvejebragte erfaringer, retningslinjer og
hjælpeværktøjer. Derudover bør databasen så vidt muligt ba-
seres på baggrund af fælles og åbne standarder.
Midler til digitalisering kan anvendes til medfinansiering
af analyser, systemudvikling, vejledning og fuldskala-af-
prøvning. Der kan gives støtte til alt fra egentlige demon-
strations-/implementeringsprojekter, over forskellige for-
søgs- og udviklingsprojekter til mere forskningsprægede ak-
tiviteter. Støttemodtagere kan være boligorganisationer, evt.
sammen med rådgivervirksomheder, it-virksomheder og
kommuner og det kan være konsulentvirksomheder og
forskningsinstitutioner. Puljemidlerne skal ikke kunne an-
vendes som tilskud til bolig-organisationernes implemente-
ring af allerede afprøvede løsninger, herunder indkøb og
drift af it-systemer. Herudover kan der anvendes midler til
drift af sekretariatet, herunder løn, hvis der ikke kan findes
anden finansiering.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den. Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørel-
sen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden,
som Folketingsbehandlingen muliggør.
Lovforslaget skal sikre, at renoveringsprojekter, som skal
finansieres gennem den forhøjede renoveringsramme,
iværksættes så hurtigt som muligt. Landsbyggefonden og al-
mene boligorganisationer skal hurtigst muligt gennemgå
projekterne for ca. 12.120 mio. kr. (2020-pl) og påbegynde
deres implementering med henblik på at stimulere økonomi
og beskæftigelse. Derfor er det nødvendigt, at loven træder i
kraft så tidligt som Folketingsbehandlingen muliggør.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedlo-
ven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
9
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
119 af 1. februar 2019, som ændret ved § 1, i lov nr. 1322 af
27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, lov nr.
1438 af 17. december 2019 og § 5 i lov nr. 359 af 4. april
2020, foretages følgende ændringer:
§ 91. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført
til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investe-
ringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555
mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt
i 2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-
siering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbe-
dring i almene boligorganisationers byggeri. Af de investe-
ringsrammer, der er nævnt i 1. pkt., skal mindst 400 mio. kr.
årligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri
mere egnet for mennesker med handicap. Af de samlede in-
vesteringsrammer for 2015-2020, der er nævnt i 1. pkt., kan
indtil 350 mio. kr. anvendes til gennemførelse af energibe-
sparende foranstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte ef-
ter 1. pkt. Beløbene i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt
med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. janu-
ar 2016. Investeringsrammen for 2019 og 2020, jf. 1. pkt.,
forhøjes med 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til
lån til afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61
a, stk. 1. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført
til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investe-
ringsramme på 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 give
tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renover-
ings- og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et ud-
sat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsram-
me, der er nævnt i 6. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt
til renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på af-
hændelse af boligerne. Ikke anvendte beløb nævnt i 5.-7.
pkt. kan overføres til det efterfølgende år. Beløbene i 5.-7.
pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisin-
dekset, første gang den 1. januar 2019. Tilsagn fra senere år
kan efter transport-, bygnings- og boligministerens godken-
delse fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere
konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser. Det
skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbej-
dernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samle-
de bygge- og anlægsaktivitet.
1. I § 91, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Investeringsrammen for 2020, jf. 1. pkt., forhøjes med
12.120 mio. kr.«
2. I § 91, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »2. pkt.«
til: »3. pkt.«
3. I § 91, stk. 1, 7. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »6. pkt.«
til: »7. pkt.«, og i 8. og 9. pkt., der bliver 9. og 10. pkt., æn-
dres »5.-7. pkt.« til: »6.-8. pkt.«
§ 94. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes
til:
1)-5) ... 4. I § 94, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Afholdelse af udgifter til digitalisering af det almene
byggeri inden for en ramme på 5,1 mio. kr.«
10