Aktstk. 189 - svar på spm. 15 om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd om aktstykket den 28. maj 2020, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FIU aktstk. 189 - svar på spm. 15

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.189/pgf/8/spm/15/svar/1665978/2201736.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
02. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Finansudvalg
Besvarelse af Aktstk. 189 spørgsmål 15 stillet af udvalget den 28. maj
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende talepapir fra lukket samråd om aktstykket den 28.
maj 2020, jf. aktstykke 189 - samrådsspørgsmål A.
Svar:
Vedlagt er talepapir fra lukket samråd om aktstykket den 28. maj 2020, jf.
aktstykke 189 - samrådsspørgsmål A.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 189 endeligt svar på § 8 spørgsmål 15
Offentligt


Samrådstale

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.189/pgf/8/spm/15/svar/1665978/2201737.pdf

INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Samråd i FIU den 28. maj 2020 – Spørgsmål A stillet på ud-
valgets vegne af formand Jens Joel (S)
Spørgsmål: Hvordan vil ministeren sikre, at kompensationsordningen kom-
mer hele fødekæden til gavn og ikke kun arrangørerne?
 Tak for spørgsmålet og for indkaldelsen til dette samråd.
 Indledningsvist vil jeg gerne sige tak for det samarbejde vi
har haft med alle Folketingets partier om kompensationsord-
ningen til arrangører, og for de spørgsmål vi har modtaget og
svaret både erhvervsordførere og kulturordførere på.
 Den 18. april 2020 resulterede vores samarbejde i en politisk
aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier om en
forlængelse og udvidelse af ordningen.
 Det er denne politiske aftale, som vi med det fremsatte akt-
stykke nr. 189 ønsker, at Folketingets Finansudvalg tilslutter
sig, så aftalen kan blive implementeret, og ordningen kan
åbne for ansøgninger.
 Nu vil jeg gå til besvarelse af samrådsspørgsmålet.
Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 189 endeligt svar på § 8 spørgsmål 15
Offentligt
2/7
 Jeg skal starte med at sige, at kompensationsordningen er
målrettet arrangører, som er i risiko for at komme i store øko-
nomiske vanskeligheder, når de må aflyse arrangementer.
 Det er en ordning, som f.eks. kan holde hånden under festi-
valer, kræmmermarkeder, sportsklubber og de mange for-
eninger i hele Danmark, som står til store underskud, fordi
de har måtte aflyse forårets og sommerens arrangementer.
 Arrangørernes underskud kan f.eks. opstå ved, at de har haft
mange omkostninger til forberedelse af et arrangement. Li-
gesom det kan opstå ved at arrangørerne har kontraktuelle
forpligtelser over for leverandører, kunstnere og venues, som
de er nød til at betale, selv om de aflyser arrangementet.
 På den måde kommer kompensationen fødekæden til gavn i
det omfang, at der allerede er leveret ydelser i forbindelse
med forberedelsen af arrangementet, som arrangøren har be-
talt eller skal betale.
 Kompensationen kommer ligeledes fødekæden til gavn i det
omfang arrangøren er forpligtet til at betale selvom ydelsen
ikke leveres fordi arrangementet aflyses.
3/7
 Men ordningen er målrettet arrangørerne og ikke kunstnere,
leverandører og venues. Sådan har det været fra starten – så-
dan er det fortsat – og det er der ikke ændret på med den
politiske aftale fra 18. april.
 Det har desuden hele tiden været en del af ordningen, at ar-
rangørerne skal nedbringe deres tab mest muligt, og at der
således kun gives kompensation for omkostninger, som ar-
rangøren ikke kan afværge. Og det ændres der heller ikke på
med den politiske aftale fra 18. april.
 Der har været lidt forvirring om, hvorvidt det er noget nyt, vi
nu indfører. Men sådan er det ikke.
 Da kompensationsordningen til arrangører i første omgang
blev lavet i midten af marts, var det på baggrund af en opfor-
dring fra regeringen om ikke at afholde større arrangementer,
men der var endnu ikke udstedt et egentligt forsamlingsfor-
bud.
 Siden er der udstedt et egentligt forbud, og Justitsministeriet
vurderer, at arrangører må antages i vidt omfang at kunne
påberåbe sig force majeure over for kunstnere og leverandø-
rer mv., hvis arrangørerne er omfattet af det gældende forbud
mod afholdelse af arrangementer.
4/7
 Hvorvidt en arrangør vil kunne påberåbe sig force majeure i
den nuværende situation, beror dog på en konkret vurdering
af hvert enkelt arrangement og hver enkelt aftale og vil i sid-
ste ende være op til domstolene at vurdere.
 Vi har ikke ændret på indretningen af ordningen – men ver-
den har ændret sig. Og det betyder, at arrangørerne i vidt om-
fang må antages at kunne afværge nogle af deres tab under
henvisning til fore majeure, selvom spørgsmålet ikke er re-
guleret i aftalen mellem parterne.
 Det afhænger dog under alle omstændigheder af en konkret
vurdering af den enkelte aftale mellem arrangøren og den an-
den aftalepart, om der foreligger force majeure i en given si-
tuation. Det er blandt andet af den grund ikke muligt at sige
helt generelt, at der i alle tilfælde vil være mulighed for at
påberåbe sig force majeure.
 I administrationen af ordningen vil Erhvervsstyrelsen vur-
dere, om arrangøren har handlet sådan, som arrangøren måtte
forventes at handle, hvis arrangørens omkostninger ikke blev
dækket af staten.
 Og jeg mener ærlig talt, at andet vil være uansvarligt.
5/7
 For hvis vi ikke stiller det som et krav, ville det betyde, at vi
lavede en ordning med et incitament til at arrangørerne hand-
ler økonomisk uansvarligt, fordi skatteborgerne samler reg-
ningen op. Det synes jeg ikke, at vi kan stå på mål for.
 Som jeg allerede har været inde på, er ordningen designet til
at holde hånden under alle de arrangører, som har arbejdet
hårdt for at give danskerne nogle gode oplevelser, og som nu
må aflyse.
 Jeg er dog opmærksom på at der er mange erhverv, der har
det svært som følge af coronaepidemien - det gælder også
den række af underleverandører, hvis kerneforretning er kon-
centreret om de mange arrangementer, der må aflyses som
følge af forsamlingsforbuddet.
 Regeringen har blandt andet på den baggrund gennem en
række aftaler med Folketingets partier indført kompensati-
onsordninger, som skal yde kompensation til andre virksom-
heder, organisationer, kulturinstitutioner, kunstnere, selv-
stændige, freelancere og andre, som er hårdt ramt af coro-
nakrisen.
 Det er gennem disse ordninger, at leverandører, kunstnere og
andre kan søge kompensation, hvis de oplever en nedgang i
6/7
omsætning, herunder som følge af aflyste arrangementer,
hvor de ikke modtager betaling fra arrangøren.
 Jeg mener samtidig det er værd at notere sig, at regeringen i
samarbejde med Folketingets partier nu åbner store dele af
samfundet.
 Genåbningen af Danmark gør det muligt for mange af dem
der har været hårdt ramt af coronakrisen at komme i gang
med arbejdet igen. Det gælder ikke mindst for kulturlivet.
 Det betyder også, at dem der normalt tjener deres penge på
at sælge til store arrangementer får bedre muligheder for at
gøre forretning ad anden vej.
 Det bedste for alle er trods alt, at der igen kommer gang i
hjulene, så færrest muligt har brug for hjælpepakker.
 Regeringen har i samarbejde med Folketingets partier indført
kompensationsordningen til arrangører, for særligt at holde
hånden under de mange arrangører, som er i risiko for at
komme i store økonomiske vanskeligheder, når de må aflyse
deres arrangementer.
 Den ambition kan vi indfri med den aftale vi alle har indgået
d. 18. april.
7/7
 Derfor håber jeg, at Finansudvalget vil tiltræde aktstykket,
så vi kan implementere vores aftale, og kan få åbnet for an-
søgninger hurtigst muligt.
 Jeg vil afslutningsvis takke for vores løbende dialog om,
hvordan vi bedst hjælper Danmark gennem krisen.
 Tak for ordet.