B 62 - svar på spm. 6 om ministeren vil arbejde for, at man på EU-niveau opnår harmoniserede regler også vedr. halalslagtning – både ift. regler for halalslagtning inden for EU som sikrer dyrevelfærden, og ift. en fælles mærkning ved import af halalslagtet kød, fra fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 2. juni 2020
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 62, forslag til
folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden
om effekterne af halalafgifter, stillet den 25. maj 2020 efter ønske fra Marcus Knuth (KF).
Spørgsmål nr. 6 til B62
” Vil ministeren arbejde for, at man på EU-niveau opnår harmoniserede regler også vedr.
halalslagtning – både ift. regler for halalslagtning inden for EU som sikrer dyrevelfærden,
og ift. en fælles mærkning ved import af halalslagtet kød?”
Svar
Aflivningsforordningen1
fastsætter en række generelle regler for, hvordan hvirveldyr skal aflives.
Området er dermed allerede harmoniseret. Det fremgår af forordningen, at dyr skal bedøves
forud for aflivning. Dog er rituel slagtning på slagteri undtaget fra dette krav. Formålet med
undtagelsen er hensynet til religionsfrihed. Medlemsstaterne kan fastsætte strengere nationale
regler om rituel slagtning (krav til bedøvelsesmetode, kortere tid mellem bedøvelse og aflivning),
hvis formålet er at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse, men en medlemsstat kan ikke
forbyde eller forhindre import af kød, fordi det stammer fra dyr, der ikke er aflivet i
overensstemmelse med nationale regler, der stiller større krav til dyrebeskyttelsen.
I Danmark er udstedt en bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr2
. Denne forbyder
slagtning uden forudgående bedøvelse, ligeledes når det gælder rituel slagtning. Danmark har
således gjort brug af forordningens mulighed for at fastsætte strengere nationale regler af hensyn
til dyrevelfærden. Fra en dyrevelfærdsvinkel er der dermed ikke forskel på, om et dyr i Danmark
slagtes henholdsvis rituelt eller ikke rituelt. En række andre lande har også fastsat national
lovgivning for rituel slagtning: Sverige, Norge, Tyskland (dispensation dog mulig), Schweiz,
Østrig, Grækenland og Slovenien (enkelte dyr undtaget) har ligeledes vedtaget nationalt forbud
mod rituel slagtning uden forudgående bedøvelse.
I Danmark arbejder vi generelt for at opnå samme høje beskyttelses niveau i EU, som gælder i
Danmark med hensyn til dyrevelfærd. Når det gælder regler om bedøvelse i forbindelse med
slagtning og rituel slagtning er det vigtigt at holde sig for øje for, at reglerne er fastlagt ud fra en
afvejning af flere forskelligartede hensyn, herunder til religionsfrihed, dyrevelfærd og
forsyningssikkerhed.
Med hensyn til mærkning, så er mærkning af fødevarer reguleret på EU-plan, og
medlemsstaterne har i fællesskab besluttet, hvilke oplysninger der skal være obligatoriske på en
1
Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på
aflivningstidspunktet
2
Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
B 62 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
fødevare, som markedsføres inden for EU. Mærkning af kød med angivelse af slagtemetode er
ikke en af de obligatoriske oplysninger, men man kan som producent frivilligt vælge at mærke
med slagtemetode.
Mærkning af fødevarer er harmoniseret i EU og de enkelte medlemsstater har ikke mulighed for
at fastsætte yderligere nationale regler på området. Hvis man ønsker at indføre et krav om
mærkning med slagtemetode, vil det derfor kræve en fælles beslutning i EU.
For forbrugere, der ikke ønsker at købe halalslagtede produkter, mærker nogle producenter med
at kødet ikke er halalslagtet eller oplyser om dette på deres hjemmeside. Herudover er der også
mulighed for at forhøre sig direkte hos producenten.
På denne baggrund og fordi der dyrevelfærdsmæssigt ikke er forskel på konventionel og rituel
slagtning i Danmark, finder jeg ikke, der er grundlag for at arbejde for et krav om obligatorisk
mærkning af kød med slagtemetode. Det er dog altid muligt for erhvervet frivilligt at indføre
mærkning af religiøst slagtet kød. Det vil dog næppe få effekt på importeret kød.
Mogens Jensen / Hanne Larsen