Fremsat den 2. juni 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 2. juni 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19,
kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for
moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om
lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.)
§ 1
I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse
af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i
forbindelse med covid-19, som ændret ved § 11 i lov nr. 572
af 5. maj 2020, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag
for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020
den 10. september 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige
betalingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er den
sidste rettidige betalingsdag den 10. november 2020, for au-
gust 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 29. januar
2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalings-
dag den 31. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste
rettidige betalingsdag den 31. maj 2021.«
2. § 2 affattes således:
»§ 2. For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag
for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020
den 31. august 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige be-
talingsdag den 30. september 2020, for juni 2020 er den
sidste rettidige betalingsdag den 30. oktober 2020, for au-
gust 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. januar
2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalings-
dag den 16. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste
rettidige betalingsdag den 17. maj 2021.«
3. I § 5 indsættes efter »afgiftsperiodens udløb«: », for juli
2020 udskydes fristen til den 9. september 2020, og for au-
gust 2020 udskydes fristen til den 2. oktober 2020«.
4. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For virksomheder, der i medfør af momslovens §
57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i tredje og
fjerde kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges tredje
kvartal med fjerde kvartal, således at angivelsesfristen for
den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre
virksomheden angiver et momstilsvar for tredje kvartal 2020
senest den 1. december 2020.«
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1686 af 26.
december 2017, § 27 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 5 i lov
nr. 1130 af 11. september 2018, lov nr. 1432 af 5. december
2018, § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og § 17 i lov nr. 551
af 7. maj 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1583 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes som 6. pkt.:
»Skattepligten omfatter endvidere vederlag omfattet af
den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.«
2. I § 2, stk. 9, indsættes to steder efter »stk. 1, nr. 1,«: »1.-5.
pkt., nr.«
3. I § 7, stk. 1, indsættes som 3.-6. pkt.:
»Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlerti-
dig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt
Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2019-20
Skattemin., j.nr. 2020-4884
AN014422
efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over
3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180
dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridel-
sen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres ar-
bejde under opholdet her i landet i den angivne periode,
uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk.
1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt
til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til
den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her
i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan
omgøres til og med den 30. juni 2022.«
4. I § 48 E indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Hvis ansættelsesforholdet, jf. stk. 1, er indgået se-
nest den 8. marts 2020, ses der bort fra følgende forhold
vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og med den
30. juni 2020:
1) Ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurde-
ringen af, om en person er skattepligtig til Danmark, jf.
stk. 1.
2) Ophold uden for Danmark, der medfører, at beskat-
ningsretten overgår til udlandet, Færøerne eller Grøn-
land for mere end 30 arbejdsdage, jf. stk. 2.
3) Vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten, jf. stk.
3, nr. 3.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
5. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle væ-
re tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og med den
30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelses-
forholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.«
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august
2019, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 572 af 5. maj
2020, foretages følgende ændring:
1. I § 33 A indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ved anvendelsen af stk. 1 kan personen vælge at
se bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020 til
det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages i det land, hvor ar-
bejdet normalt udføres, dog senest til og med den 30. juni
2020. Valget medfører, at arbejde her i riget, der ikke er
nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsophol-
det, ikke afbryder udlandsopholdet. Nedsættelsen af den
samlede indkomstskat efter stk. 1 og 3 omfatter ikke den del
af lønindkomsten, der kan henføres til den angivne periode.
Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres
til og med den 30. juni 2022.«
§ 4
I lov nr. 1291 af 21. november 2018 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol
mellem Danmark og Armenien, som ændret ved § 7 i lov nr.
1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I bilag 1, artikel 3, stk. 1, indsættes efter litra c:
»d) Udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et sel-
skab og enhver anden sammenslutning af personer.«
2. Bilag 1, artikel 9, stk.1, affattes således:
»1. Hvis
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indi-
rekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapita-
len i et foretagende i den anden kontraherende stat, el-
ler
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i le-
delsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et fore-
tagende i en kontraherende stat som et foretagende i
den anden kontraherende stat,
og der i nogle af disse tilfælde mellem de to foretagender er
aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres forretningsmæssi-
ge eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,
som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagen-
der, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke hav-
de foreligget, ville være tilfaldet dette, medregnes til dette
foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse
hermed.«
3. Bilag 1, artikel 27, stk. 7, affattes således:
»7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter fremsættelse af
en anmodning fra en kontraherende stat efter stykke 3 eller
4, og før den anden kontraherende stat har inddrevet og
overført det pågældende skattekrav til den førstnævnte stat,
ophører med at være
a) for så vidt angår en anmodning efter stykke 3, et skatte-
krav i den førstnævnte stat, som kan inddrives efter
denne stats lovgivning, og hvor den person, som skyl-
der beløbet, på dette tidspunkt efter lovgivningen i den-
ne stat ikke kan gøre indsigelse mod inddrivelsen, eller
b) for så vidt angår en anmodning efter stykke 4, et skatte-
krav i den førstnævnte stat, hvor denne stat efter sin
lovgivning kan iværksætte foranstaltninger med hen-
blik på at sikre inddrivelsen,
skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat
straks underrette den kompetente myndighed i den anden
stat herom, og efter den anden stats valg skal den førstnævn-
te stat enten stille anmodningen i bero eller trække den tilba-
ge.«
4. Bilag 1, artikel 27, stk. 8, affattes således:
»8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en
pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller
den anden kontraherende stats lovgivning og forvalt-
ningspraksis,
b) at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod al-
mene interesser (ordre public),
c) at yde bistand, hvis den anden kontraherende stat ikke
har iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivel-
se henholdsvis sikring af skattekravet, som kan iværk-
2
sættes efter denne stats lovgivning eller forvaltnings-
praksis,
d) at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde
for denne stat klart ikke står mål med de fordele, som
den anden kontraherende stat vil opnå.«
§ 5
I lov nr. 1588 af 27. december 2019 om ændring af
tobaksafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter
(Forhøjelse af afgiften på tobak), som ændret ved § 9 i lov
nr. 168 af 29. februar 2020 foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 25, 1. pkt., ændres »1. oktober 2020« til: »1. ok-
tober 2019«.
2. I § 3, stk. 31, 1.pkt., ændres »30. april 2021« til: »31.
marts 2021«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2020.
Stk. 2. § 2, nr. 1-3, og § 3 har virkning fra og med ind-
komståret 2019.
Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning for personer, der var omfat-
tet af forskerskatteordningen den 9. marts 2020.
Stk. 4. § 2, nr. 5, har virkning for ansættelsesforhold, der
skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og
med den 30. juni 2020.
Stk. 5. § 4 har virkning fra og med den 1. januar 2020.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af kildeskattelovens § 48 E,
stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1432 af 5. december 2018, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 8.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og betaling af moms og forlængelse af afgiftsperioder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Midlertidig lempelse af regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Rettelser af bilag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark
og Armenien
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Rettelse af to datoer i lov om forhøjelse af afgiften på tobak
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
3.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og betaling af moms og forlængelse af afgiftsperioder
3.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt
3.4. Midlertidig lempelse af regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst
3.5. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
4.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og betaling af moms og forlængelse af afgiftsperioder
4.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt og af regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønind-
komst
4.4. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Situationen med covid-19 påvirker den globale økonomi
markant. Et bredt flertal i Folketinget har allerede vedtaget
en række hjælpepakker, som skal holde hånden under blandt
andet dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere. Betalings-
frister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og B-
skat er midlertidigt blevet udskudt, og angivelses- og beta-
lingsfrister for moms for store virksomheder er også blevet
udskudt. Derudover er afgiftsperioder for moms for små og
mellemstore virksomheder blevet forlænget, hvilket også
medfører, at betalingsfristerne er blevet forlænget.
Med dette forslag ønsker regeringen, at der sker en mere
lempelig tilbagevenden til normale betalingsfrister for A-
skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Regeringen foreslår
derfor at udskyde betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmar-
kedsbidrag og moms yderligere, således at der sker en mere
lempelig tilbagevenden til de normale betalingsfrister, hvor-
ved virksomhedernes likviditet styrkes yderligere. Forslaget
4
er i tråd med anbefalingerne fra den økonomiske ekspert-
gruppe, som regeringen har nedsat.
For det første foreslås, at betalingsfristerne for indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, sep-
tember og oktober 2020 udskydes med henholdsvis ca. 4½,
5½ og 6½ måned. Der er allerede ved lov om midlertidig
udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatte-
området i forbindelse med covid-19 gennemført en udsky-
delse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag for månederne april, maj og juni 2020 med
fire måneder. De udskudte betalingsfrister for disse måneder
vil være identiske med betalingsfristerne for månederne au-
gust, september og oktober 2020. Betalingerne for august,
september og oktober 2020 vil derfor resultere i dobbeltbe-
talinger for virksomhederne. Med den foreslåede udskydelse
af betalingsfristerne for august, september og oktober 2020
vil disse betalingsfrister blive udskudt til 1. halvår af 2021,
hvilket vil give virksomhederne bedre tid til at konsolidere
sig igen, og ud over datoer med dobbeltbetalinger undgås
tillige, at der tre måneder i træk vil være to betalinger inden
for samme måned. Med en sådan udfasningsmodel vil må-
neder med to betalinger i stedet optræde hver anden måned.
Derudover foreslås det, at betalingsfristerne for virksom-
heder, der afregner moms månedligt, udskydes for måneder-
ne juli og august 2020 med henholdsvis 15 og 7 dage, såle-
des at de månedsafregnende virksomheder får en mere lem-
pelig overgang til de normale betalingsfrister. For mellem-
store virksomheder foreslås det, at momsperioderne beståen-
de af tredje og fjerde kvartal sammenlægges, hvorved beta-
lingsfristen for tredje kvartal udskydes til at være sammen-
faldende med betalingsfristen for fjerde kvartal.
For det andet ønsker regeringen ved lovforslaget at indfø-
re en række nye, midlertidige tiltag for bl.a. at afbøde nogle
af de skattemæssige konsekvenser, som bl.a. udlandsdanske-
re, udstationerede og personer på forskerskatteordningen op-
lever som følge af de restriktioner, der er indført for at ind-
dæmme spredning af covid-19, og som bl.a. har sat be-
grænsninger for, hvor en person kan opholde sig, hvor et ar-
bejde kan udføres fra, og hvordan en virksomhed kan drive
forretning.
Det foreslås at indføre en valgfri midlertidig ordning, der
har til formål at hjælpe de personer, der har bopæl (f.eks.
sommerhus) i Danmark, og som bliver fuldt skattepligtige til
Danmark, hvis de opholder sig i Danmark under situationen
med covid-19 i en periode, der overstiger 3 sammenhængen-
de måneder, eller i perioder, der medfører, at de samlede op-
hold i Danmark overstiger 180 dage inden for et tidsrum på
12 måneder, eller som arbejder under opholdet i Danmark.
Det foreslås endvidere at indføre en valgfri midlertidig
ordning, der har til formål at hjælpe de personer, der er fuldt
skattepligtige til Danmark, og som mister den lempelige be-
skatning af deres udenlandske lønindkomst efter ligningslo-
vens § 33 A, hvis de under situationen med covid-19 ophol-
der sig i Danmark over 42 dage i en 6-måneders periode el-
ler udfører arbejde under opholdet i Danmark, der ikke an-
ses som nødvendigt arbejde.
De to midlertidige ordninger vil typisk hjælpe de udlands-
danskere og udstationerede, der pga. situationen med co-
vid-19 opholder sig i Danmark i en længere periode – enten
fordi de vælger at opholde sig i Danmark i stedet for i deres
primære bopælsland, f.eks. fordi de har familie her i landet,
eller fordi de er strandet i Danmark, f.eks. fordi de var på fe-
rie her i landet inden situationen med covid-19 og ikke kun-
ne rejse tilbage til bopælslandet som følge af lukkede græn-
ser. Den midlertidige lempelse af ligningslovens § 33 A vil
herudover bl.a. hjælpe de danske virksomheder, der har dan-
ske medarbejdere, som er udstationeret i udlandet.
Derudover foreslås en række midlertidige lempelser af
den særlige beskatningsordning for forskere og nøglemedar-
bejdere (forskerskatteordningen). Virksomheder, forsk-
ningsinstitutioner og personer, som anvender forskerskatte-
ordningen, oplever visse udfordringer med at opfylde betin-
gelserne i ordningen som følge af situationen med covid-19.
Manglende opfyldelse af betingelserne vil i de fleste tilfælde
betyde, at en forsker eller nøglemedarbejder ikke kan fort-
sætte med at anvende ordningen, idet forskeren eller nøgle-
medarbejderen i medfør af en værnsregel vil blive udelukket
fra at anvende ordningen i 10 år. Regeringens midlertidige
tiltag på dette område har derfor til formål at sikre, at der ik-
ke som følge af situationen med covid-19 er nogen, der bli-
ver udelukket fra at kunne anvende ordningen som følge af
tvunget ophold i udlandet, eller at danske virksomheder mi-
ster nøglemedarbejdere som følge af en midlertidig lønned-
gang eller likviditetsproblemer.
Ved lovforslaget forslås herudover at rette nogle fejl i bi-
lag 1 til lov nr. 1291 af 21. november 2018 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol
mellem Danmark og Armenien, som er sket i forbindelse
med optrykningen under folketingsbehandlingen. Herved
sikres, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten implementeres
korrekt med virkning fra den 1. januar 2020, hvor dobbelt-
beskatningsoverenskomsten fik virkning.
Ved lovforslaget foreslås endelig at rette to forkerte datoer
i værnsreglen i § 3 i lov nr. 1588 af 27. december 2019.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
2.1.1. Gældende ret
I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbin-
delse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for
hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig
skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter iføl-
ge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§
43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49
A-49 D.
Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge op-
krævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skattefor-
valtningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse
angivelser dog indgives senest den 17. januar.
5
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat-
teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gæl-
der ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller
Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning
for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af
indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal
ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at
Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et
påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestem-
melser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis
der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret beståen-
de af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse
midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse
for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til
at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af
stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret,
forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet
af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2,
stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første
måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6.
Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan
betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de
ikke omfattes af undtagelsen i stk. 6 om store virksomheder.
For store virksomheder gælder således andre regler. I op-
krævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for in-
deholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammen-
lagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne ind-
beretninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættel-
ser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en
forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober
2 år før kalenderåret til og med september i året før kalen-
deråret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfal-
der indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret
til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som
indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-
skat m.v. som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., finder ifølge 2. pkt.
tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere
virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som
har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt.
dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ik-
ke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt.
Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt.
forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke fin-
der anvendelse på regioner og kommuner.
I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skattemi-
nisteren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en
fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskat-
teloven:
1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget
på statens bevillingslove.
2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende
minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabs-
væsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæ-
sen skal finde anvendelse.
3) Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til
dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller
mere.
4) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommuner-
nes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis
regnskab optages i en kommunes regnskab.
5) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med
en region eller en kommune.
Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøn-
tet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015
om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21.
juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gæl-
der for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskatte-
lovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.
I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for inde-
holdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2,
stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudløn-
nede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at
kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat se-
nest den første hverdag i måneden.
Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med co-
vid-19 er der for månederne april, maj og juni 2020 gen-
nemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for in-
deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give
erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien
med covid-19.
Det er således i § 1 bestemt, at den sidste rettidige beta-
lingsdag efter opkrævningslovens § 2, stk. 5, for indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne fra og med
april 2020 til og med juni 2020 udskydes til den 10. i den
femte måned efter afregningsperioden, jf. dog stk. 2. I stk. 2
er bestemt, at hvis den sidste rettidige betalingsdag er en
banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sids-
te rettidige betalingsdag.
I § 2 er det bestemt, at den sidste rettidige betalingsdag ef-
ter opkrævningslovens § 2, stk. 6, for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag for månederne fra og med april 2020
til og med juni 2020 udskydes til sidste bankdag i den fjerde
måned efter den måned, som indkomsten vedrører.
Endelig er det i § 3 bestemt, at for indeholdelsespligtige,
for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56
har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 ikke anven-
delse.
Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folke-
tingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., frem-
går, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne
6
for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-
drag.
På side 4 fremgår desuden, at der ikke blev foreslået no-
gen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det fore-
løbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkræv-
ningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den inde-
holdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en retti-
dig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-
drag.
2.1.2. Den foreslåede ordning
For at imødekomme virksomheders behov for yderligere
likviditetsforstrækning foreslås en udskydelse af betalings-
fristen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for
månederne august, september og oktober 2020 med hen-
holdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned, således at små og mel-
lemstore virksomheder, hvorved i denne sammenhæng for-
stås indeholdelsespligtige virksomheder, der omfattes af op-
krævningslovens § 2, stk. 5, vil skulle betale indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag for august 2020 senest den
29. januar 2021, for september 2020 senest den 31. marts
2021 og for oktober 2020 senest den 31. maj 2021. For store
virksomheder, hvorved i denne sammenhæng forstås inde-
holdelsespligtige virksomheder, der omfattes af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 6, foreslås, at indeholdt A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag for august 2020 vil skulle betales senest
den 15. januar 2021, for september 2020 foreslås betalingen
at skulle ske senest den 16. marts 2021, mens betalingen for
oktober 2020 foreslås at skulle ske senest den 17. maj 2021.
De foreslåede sidste rettidige betalingsdage for månederne
august, september og oktober 2020 indebærer, at udskydel-
sesordningen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
udfases således, at der undgås dage med dobbeltbetaling af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom måne-
der med to betalinger alene vil optræde hver anden måned.
Den allerede vedtagne udskydelse af betalingsfristerne for
april, maj og juni 2020, jf. lov om midlertidig udskydelse af
angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i for-
bindelse med covid-19, til henholdsvis den 10. september,
den 12. oktober og den 10. november 2020 for små og mel-
lemstore virksomheder og til henholdsvis den 31. august,
den 30. september og den 30. oktober 2020 for store virk-
somheder medfører således efter de gældende regler en dob-
beltbetaling, da disse datoer også er den sidste rettidige beta-
lingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for
månederne august, september og oktober 2020.
Som nævnt ovenfor i afsnit 2.1.1 om gældende ret anføres
i lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke
samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberet-
ning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærvæ-
rende lovforslag foreslås det ligeledes at fastholde disse ind-
beretningsfrister.
De foreslåede nye betalingsfrister for små og mellemstore
virksomheder, dvs. virksomheder, der omfattes af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 5, kan illustreres således:
Afregningsperiode Indberetningsfrist Betalingsfrist
August 2020 10. september 2020 29. januar 2021
September 2020 12. oktober 2020 31. marts 2021
Oktober 2020 10. november 2020 31. maj 2021
De foreslåede nye betalingsfrister for store virksomheder,
dvs. virksomheder, der omfattes af opkrævningslovens § 2,
stk. 6, kan illustreres således:
Afregningsperiode Indberetningsfrist Betalingsfrist
August 2020 31. august 2020 15. januar 2021
September 2020 30. september 2020 16. marts 2021
Oktober 2020 30. oktober 2020 17. maj 2021
Som nævnt ovenfor i afsnit 2.1.1 om gældende ret anføres i
lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke
blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14
dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i
medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har
fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har
foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag. Dette foreslås tilsvarende i nærværen-
de lovforslag.
2.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og beta-
ling af moms og forlængelse af afgiftsperioder
2.2.1. Gældende ret
I henhold til momslovens § 57, stk. 2, afregner store virk-
somheder moms månedligt. Ved store virksomheder forstås
virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer over-
stiger 50 mio. kr. årligt. Momsen skal angives senest den 25.
i måneden efter afgiftsperiodens udløb. Falder den 25. på en
banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende
bankdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.
7
Mellemstore virksomheder og nyregistrerede virksomhe-
der afregner moms kvartalsvis, jf. momslovens § 57, stk. 3.
Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, hvis
samlede momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. år-
ligt, men højst udgør 50 mio. kr. årligt. Momsen skal angi-
ves senest to måneder efter afgiftsperiodens udløb.
I henhold til opkrævningslovens § 2, stk. 4, skal indbeta-
ling af momsen for en afgiftsperiode ske senest ved angivel-
sesfristens udløb, hvorfor angivelse og betaling normalt sker
samtidig.
Hvis en virksomhed for en momsperiode har et negativt
momstilsvar, udbetales den overskydende moms til virk-
somheden, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1. En virksom-
heds momstilsvar er forskellen på momsen opkrævet af virk-
somhedens salg (salgsmoms), og den moms, virksomheden
har betalt for sine indkøb (købsmoms), og som er fradrags-
berettiget. En virksomhed har et negativt momstilsvar, hvis
virksomhedens købsmoms overstiger salgsmomsen i afgifts-
perioden. Udbetalingen sker ved, at virksomheden angiver
det negative momstilsvar til Skatteforvaltningen. I henhold
til opkrævningslovens § 12, stk. 2, udbetaler Skatteforvalt-
ningen som udgangspunkt det negative tilsvar senest 3 uger
efter, at Skatteforvaltningen har modtaget angivelsen. Dog
kan beløbet tilbageholdes og modregnes i en igangværende,
men endnu ikke angivet afregningsperiodes positive moms-
tilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat-
teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gæl-
der ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode
ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt.,
betales senest 14 dage efter påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at
Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om
at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) ef-
ter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget
en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan
disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i an-
vendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt
til at foretage en korrekt angivelse af moms.
Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med co-
vid-19 er der for månederne marts, april og maj 2020 gen-
nemført en midlertidig udskydelse af angivelsesfristen for
moms for månedsafregnede virksomheder, og afgiftsperio-
derne for første og andet kvartal 2020 er blevet lagt sam-
men. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforbe-
dring i lyset af pandemien med covid-19.
Det er således i § 5 bestemt, at fristen for angivelse af
moms i henhold til momslovens § 57, stk. 2, udskydes for
månederne fra og med marts 2020 til og med maj 2020 til
den 25. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb.
I forlængelse heraf er det i § 6 bestemt, at beløb, som skal
udbetales til en virksomhed efter opkrævningslovens § 12,
stk. 1, uanset opkrævningslovens § 12, stk. 4, ikke kan tilba-
geholdes, som følge af at en angivelse for en afsluttet afreg-
ningsperiode ikke er indgivet, når angivelsen for afregnings-
perioden er omfattet af de udskudte angivelsesfrister i § 5,
og den udskudte angivelsesfrist for perioden ikke er udløbet.
I § 7 er det bestemt, at for virksomheder, der i medfør af
momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperi-
ode i første og andet kvartal i kalenderåret 2020, sammen-
lægges første kvartal med andet kvartal, således at angivel-
sesfristen for den samlede periode udløber den 1. september
2020, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for
første kvartal 2020 senest den 1. juni 2020.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at for virksomheder, der afregner moms må-
nedligt, forlænges afregningsperioden for juli 2020 med 15
dage og for august 2020 med 7 dage. Det bevirker, at der
sker en gradvis indfasning af de normale angivelses- og be-
talingsfrister, hvorved månedsafregnende virksomheder ikke
vil skulle afregne moms for to måneder inden for kort tid
Efter forslaget vil momsen for juli 2020 senest skulle an-
gives og afregnes den 9. september 2020 fremfor den 25. au-
gust 2020 efter de gældende regler. Momsen for august
2020 foreslås efter forslaget at skulle udskydes til angivelse
og afregning senest den 2. oktober 2020 fremfor den 25.
september 2020. Momsen for september 2020 skal angives
og afregnes efter de gældende frister senest den 26. oktober
2020, idet den 25. oktober er en søndag.
De foreslåede nye betalingsfrister for store virksomheder,
dvs. virksomheder, der omfattes af momslovens § 57, stk. 2,
kan illustreres således:
Afregningsperiode Gældende angivelses- og betalingsfrist Ny angivelses- og betalingsfrist
Juli 2020 25. august 2020 9. september 2020
August 2020 25. september 2020 2. oktober 2020
Forslaget om at udskyde angivelsesfristen for månedsafreg-
nende virksomheder udskyder ikke Skatteforvaltningens
frist for at udbetale negativt momstilsvar til virksomhederne.
Er virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden negativt,
kan virksomheden således ligesom efter de gældende regler,
angive det negative momstilsvar til Skatteforvaltningen, så
snart afgiftsperioden er udløbet. Herved vil virksomheden
som udgangspunkt få den overskydende moms tilbage se-
nest 3 uger efter, at Skatteforvaltningen har modtaget angi-
velsen, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.
8
Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14
dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i
medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har
fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke
som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms.
En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af
moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør
af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftsplig-
tige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En af-
giftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige
fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget
for tilsvaret for afgiftsperioderne marts, april eller maj 2020,
med en angivelse af det korrekte beløb, der herefter vil skul-
le betales i overensstemmelse med de udskudte betalingsfris-
ter, der foreslås for disse måneder, jf. ovenfor.
I henhold til momsdirektivet må angivelsesfristen højest
være 2 måneder. Det betyder, at momsen skal betales senest
2 måneder efter udløbet af afgiftsperioden. Det er således ik-
ke muligt at forlænge angivelsesfristen yderligere for virk-
somheder, der afregner moms kvartalsvis, da de allerede har
en betalingsfrist på 2 måneder. Det er i Skatteforvaltningens
it-systemer ikke muligt med kort varsel at adskille angivel-
ses- og betalingsfristen.
For virksomheder, der er kvartalsafregnende, foreslås det
derfor, at afgiftsperioden bestående af tredje og fjerde kvar-
tal i kalenderåret 2020 sammenlægges. En sammenlægning
af afgiftsperioden for tredje og fjerde kvartal af 2020 vil be-
tyde, at fristen for angivelse og betaling af momsen for tred-
je kvartal udskydes fra den 1. december til den 1. marts
2021. En virksomhed kan undgå, at de to momsperioder
sammenlægges ved at indgive en angivelse for tredje kvartal
senest den 1. december 2020.
2.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt
2.3.1. Gældende ret
Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer med
bopæl her i landet fuldt skattepligtige til Danmark. Personer
med dansk bopæl bliver først fuldt skattepligtige til Dan-
mark, når de tager ophold her i landet, dog ikke ved kortva-
rige ophold pga. ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens §
7, stk. 1. Ifølge praksis udløser uafbrudt ophold her i landet
af en varighed op til 3 måneder, eller samlede ophold på i alt
op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke
fuld skattepligt, medmindre personen udøver erhvervsmæs-
sige aktiviteter her i landet.
Personer med bopæl i Danmark, der udfører erhvervsmæs-
sig aktivitet, mens de opholder sig i Danmark, bliver som
udgangspunkt fuldt skattepligtige, fordi der ikke er tale om
ferie eller lignende, medmindre arbejdet er udtryk for en-
keltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktivite-
ter.
Konsekvensen af den fulde skattepligt er, at personen bli-
ver skattepligtig til Danmark efter danske regler af sin glo-
balindkomst, dvs. af indkomst fra hele verden.
Hvis personen er hjemmehørende i et land, som Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil af-
talen dog typisk begrænse Danmarks ret til at beskatte ind-
komst fra kilder uden for Danmark. Danmark vil i disse til-
fælde typisk kun have ret til at beskatte indkomst med kilde
fra Danmark, f.eks. udbytte fra danske aktier eller lønind-
komst for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgi-
ver. Den fulde skattepligt vil med andre ord som udgangs-
punkt ikke føre til beskatning af andre indkomster end dem,
der i forvejen ville være omfattet af begrænset skattepligt ef-
ter interne danske regler.
Er personen hjemmehørende i Danmark efter en dobbelt-
beskatningsoverenskomst, vil Danmark som udgangspunkt
have ret til at beskatte indkomsten, men vil i de tilfælde,
hvor det er aftalt, at kildelandet kan beskatte en given ind-
komst, skulle give nedslag i den danske skat for den betalte
udenlandske skat, dog højst den danske skat af den pågæl-
dende indkomst (såkaldt creditlempelse). I tilfælde, hvor det
er aftalt, at en given indkomst kun kan beskattes i kildelan-
det, vil Danmark ikke beskatte indkomsten. Indkomsten vil
dog indgå ved beregningen af den danske skat af den øvrige
indkomst og får dermed progressionsvirkning (såkaldt
exemption med progressionsforbehold).
Hvis Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverens-
komst med bopælslandet, vil Danmark efter interne skatte-
pligtsregler have en ubetinget ret til at beskatte personens
globale indkomst, men vil i et vist omfang lempe for uden-
landske skatter af indkomsten. I dette tilfælde vil den fulde
skattepligt med andre ord som udgangspunkt føre til, at per-
sonen også bliver skattepligtig af indkomst, der ikke i forve-
jen er omfattet af begrænset skattepligt efter interne danske
regler.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Der foreslås en midlertidig lempelse af reglerne for ind-
træden af fuld skattepligt, der vil gøre det muligt for perso-
ner med bopæl i Danmark at vælge, at der ikke indtræder
fuld skattepligt ved uafbrudt ophold i Danmark over 3 må-
neder og samlede ophold over 180 dage inden for et tidsrum
af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold i Dan-
mark fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.
Perioden svarer bl.a. til perioden for den midlertidige for-
længelse af retten til sygedagpenge, jf. lov nr. 473 af 22.
april 2020.
Det foreslås, at valget skal medføre, at der vil kunne udfø-
res arbejde i Danmark i den angivne periode, uden at der
indtræder fuld skattepligt. Dette gælder, selv om det udførte
arbejde ikke anses for enkeltstående eller sporadisk. Det
foreslås endvidere, at valget skal medføre, at den del af løn-
indkomsten og honorarer, der kan henføres til den angivne
periode, hvor personen opholder sig her i landet, vil blive
begrænset skattepligtig til Danmark. Dette gælder uanset,
om personen arbejder eller holder ferie under opholdet i
Danmark i den angivne periode, og uanset at arbejdet her i
landet ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders
periode for en udenlandsk arbejdsgiver. Det foreslås, at
valget skal træffes senest den 1. maj 2021, og at valget skal
9
kunne omgøres til og med den 30. juni 2022. Det bemærkes,
at Danmarks ret til at beskatte indkomsten i den angivne pe-
riode kan være begrænset af en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst.
Formålet med den midlertidige lempelse af reglerne om
fuld skattepligt er at hjælpe de personer, der har bopæl
(f.eks. sommerhus) i Danmark, og som pga. situationen med
covid-19 bliver fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de op-
holder sig i Danmark i en periode, der overstiger 3 sammen-
hængende måneder, eller i perioder, der medfører, at de
samlede ophold i Danmark overstiger 180 dage inden for et
tidsrum på 12 måneder, eller udfører arbejde under opholdet
i Danmark, der ikke kan anses for enkeltstående eller spora-
disk. Det vil typisk være personer, der vælger at opholde sig
i Danmark i stedet for i deres primære bopælsland, f.eks.
fordi de har familie her i landet, eller personer, der er stran-
det i Danmark, f.eks. fordi de var indrejst på ferie her i lan-
det, inden situationen med covid-19 opstod og ikke kunne
rejse tilbage til bopælslandet som følge af lukkede grænser.
Fuld skattepligt vil primært få betydning for personer, der
er bosat i lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med, f.eks. De Forenede Arabiske Emi-
rater, Monaco, Frankrig og Spanien og for personer, der for-
uden at blive fuldt skattepligtige til Danmark også bliver
hjemmehørende her efter en dobbeltbeskatningsoverens-
komst.
Lempelsen af reglerne om fuld skattepligt vil f.eks. bety-
de, at en person, der bor fast i Dubai, men som ejer en lejlig-
hed i Danmark, vil kunne vælge at blive omfattet af de lem-
pelige regler og dermed ikke vil blive fuldt skattepligtig til
Danmark ved ophold i Danmark, der overskrider 180 dage i
et tidsrum af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes op-
hold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30.
juni 2020. Personen vil også kunne arbejde i Danmark i den
angivne periode, men vil blive begrænset skattepligtig til
Danmark af den del af lønindkomsten og honorarer, der kan
henføres til den angivne periode, i det omfang personen op-
holder sig i Danmark.
2.4. Midlertidig lempelse af regler om lempeligere beskat-
ning af udenlandsk lønindkomst
2.4.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 33 A kan en person, der er fuldt
skattepligtig til Danmark, f.eks. en person med bopæl og fa-
milie her i landet, få nedsat skatten af lønindkomst under
ophold uden for riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i
mindst 6 måneder. Skattenedsættelsen er betinget af, at op-
hold her i riget har en sammenlagt varighed af højst 42 dage
inden for enhver 6-måneders-periode, og at opholdene skyl-
des nødvendigt arbejde her i riget med direkte forbindelse til
udlandsopholdet, ferie eller lignende.
Skattenedsættelsen medfører som hovedregel, at de omfat-
tede personer ikke skal betale dansk skat af lønindkomsten. I
de tilfælde, hvor Danmark er tillagt den fulde beskatningsret
til indkomsten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
skal der dog betales halv dansk skat. Skattenedsættelsen om-
fatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til ar-
bejde her i landet.
Et udlandsophold afbrydes, hvis personen opholder sig
over 42 dage i Danmark i enhver 6-måneders periode, eller
hvis personen udfører arbejde under opholdet, der ikke op-
fylder betingelserne for at være nødvendigt arbejde her i ri-
get.
En afbrydelse af udlandsopholdet vil især få betydning for
dem, der er udstationeret til et land, som Danmark ikke har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med f.eks. De Forenede
Arabiske Emirater. Afbrydes udlandsopholdet for sådanne
personer, vil det medføre, at de vil skulle betale dansk skat
af lønnen fra starten af opholdet i Danmark, til personen på-
begynder et nyt ophold i udlandet, der opfylder betingelser-
ne i ligningslovens § 33 A. For personer, som har arbejdet
under 6 måneder i udlandet, inden opholdet afbrydes, vil he-
le lønindkomsten fra arbejdet i udlandet blive beskattet i
Danmark.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås midlertidigt at lempe betingelserne for at væ-
re omfattet af ligningslovens § 33 A. Den foreslåede midler-
tidige ordning medfører, at fuldt skattepligtige personer ved
anvendelsen af ligningslovens § 33 A vil kunne vælge at se
bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020 til
det tidspunkt, hvor arbejdet i arbejdslandet genoptages, dog
senest til og med den 30. juni 2020. Perioden svarer bl.a. til
perioden for den midlertidige forlængelse af retten til syge-
dagpenge, jf. lov nr. 473 af 22. april 2020.
Vælges det at blive omfattet af den midlertidige ordning
vil der desuden kunne udføres arbejde under opholdet i Dan-
mark i den angivne periode uden, at det afbryder udlandsop-
holdet. Skattenedsættelsen omfatter ikke den del af lønind-
komsten, der kan henføres til opholdet i Danmark i den an-
givne periode. Dette gælder uanset, om der udføres arbejde
eller holdes ferie under opholdet. Det foreslås, at valget skal
træffes senest den 1. maj 2021, og at valget skal kunne om-
gøres til og med den 30. juni 2022.
Formålet med den midlertidige lempelse af betingelserne i
ligningslovens § 33 A er at hjælpe de personer, der er fuldt
skattepligtige til Danmark, og som pga. situationen med co-
vid-19 mister den lempelige beskatning af deres udenland-
ske lønindkomst, hvis de opholder sig i Danmark over 42
dage i en 6-måneders periode. Det vil typisk være personer,
der vælger at opholde sig i Danmark under situationen med
covid-19, f.eks. fordi de har familie her i landet, eller perso-
ner, der er strandet i Danmark, f.eks. fordi de var indrejst på
ferie her i landet inden situationen med covid-19 opstod og
ikke kunne rejse tilbage til arbejdslandet. Den midlertidige
ordning vil bl.a. hjælpe de danske virksomheder, der har
danske medarbejdere, som er udstationeret i udlandet.
Lempelsen af ligningslovens § 33 A vil f.eks. betyde, at
en person, der er udstationeret fra en dansk virksomhed til
Hong Kong, vil kunne vælge at blive omfattet af de lempeli-
ge regler og dermed vil kunne opholde sig og arbejde i Dan-
mark i op til 3 måneder og 23 dage under situationen med
10
covid-19, uden at udlandsopholdet anses for afbrudt. Perso-
nen vil dog skulle beskattes i Danmark af den del af lønind-
komsten, der kan henføres til den del af den angivne perio-
de, hvor personen har opholdt sig i Danmark.
2.5. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen
2.5.1. Gældende ret
Visse forskere og andre højtkvalificerede medarbejdere
(nøglemedarbejdere) kan vælge at blive beskattet efter en
særlig lempelig ordning, når de kommer til Danmark for at
arbejde. Forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E
og 48 F medfører, at medarbejderens lønindkomst pålignes
en bruttoskat på 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i op til
syv år.
Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at
forskerskatteordningen kan anvendes. Det kan f.eks. næv-
nes, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke må have
været skattepligtig til Danmark efter de almindelige skatte-
regler i de seneste 10 år forud for ansættelsen, og at lønind-
komsten som udgangspunkt skal kunne beskattes i Dan-
mark.
For forskere og nøglemedarbejdere, der er fuldt skatteplig-
tige til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, betyder det, at arbejde
i udlandet ikke må udføres under sådanne omstændigheder,
at beskatningsretten til lønindkomsten overgår til udlandet,
Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage inden
for samme kalenderår. Det vil f.eks. kunne ske, hvis en fors-
ker eller nøglemedarbejder opholder sig i det andet land i
mere end 183 dage inden for en 12-månedersperiode, eller
hvis vedkommende er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver
til at udføre arbejde i arbejdsgiverens faste driftssted i Dan-
mark, og personen udfører arbejde i det land, hvor arbejds-
giveren er hjemmehørende.
Forskere og nøglemedarbejdere, der ikke er fuldt skatte-
pligtige, skal efter praksis som minimum udføre arbejde i
Danmark 1-2 gange om måneden for at kunne anses for at
være begrænset skattepligtige af deres lønindkomst. Såfremt
skattepligten ophører, vil forskeren eller nøglemedarbejde-
rens lønindkomst overgå til udenlandsk beskatning, og for-
skerskatteordningen vil ikke længere kunne anvendes.
For at kunne omfattes af forskerskatteordningen skal nøg-
lemedarbejdere inden for kalenderåret i gennemsnit have en
løn på minimum 68.100 kr. pr. måned (2020-niveau) efter
fradrag af ATP (vederlagskravet). Der kan alene dispenseres
fra vederlagskravet, hvis manglede opfyldelse af kravet
skyldes en periode med nedsat eller ingen løn som følge af
barselsorlov.
For forskere og nøglemedarbejdere, der allerede er omfat-
tet af forskerskatteordningen, gælder endvidere en regel om,
at vedkommende kan indgå et nyt ansættelsesforhold, der
kan omfattes af forskerskatteordningen, hvis det nye ansæt-
telsesforhold tiltrædes senest en måned efter ophør af den
tidligere ansættelse.
2.5.2 Den foreslåede ordning
Som følge af situationen med covid-19 kan virksomheder,
forskningsinstitutioner og personer, som anvender forsker-
skatteordningen, opleve visse udfordringer med at opfylde
betingelserne i forskerskatteordningen. Det vil f.eks. være
tilfældet, hvis en forsker eller nøglemedarbejder, som følge
af situationen med covid-19, er nødt til at opholde sig i eller
uden for Danmark i en længere periode, eller hvis virksom-
hed for en periode er nødt til at bede nøglemedarbejdere om
at gå ned i løn. Det foreslås derfor at se bort fra en række
forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og
med den 30. juni 2020.
For det første foreslås, at der i perioden fra og med den 9.
marts til og med den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra op-
hør af begrænset skattepligt ved vurderingen af, om en fors-
ker eller nøglemedarbejder er skattepligtig til Danmark, så-
fremt ansættelsesforholdet er indgået senest den 8. marts
2020.
Situationen med covid-19 medfører store begrænsninger i
en persons mulighed for at bevæge sig frit mellem forskelli-
ge lande. Myndighedernes anbefalinger og restriktioner har
stor betydning for, hvor en person opholder sig og udfører
sit arbejde, mens Danmark – og store dele af Europa og res-
ten af verden – er lukket ned. Såfremt en forsker eller nøgle-
medarbejder ikke kan komme til Danmark eller ikke kan ud-
føre sit arbejde i Danmark som følge af situationen med co-
vid-19, vil det medføre risiko for, at vedkommende ikke
længere vil kunne anvende forskerskatteordningen. Såfremt
forskeren eller nøglemedarbejderens lønindkomst herved
overgår til beskatning efter de almindelige regler, eller den
pågældende har anden skattepligtig indkomst til Danmark,
vil vedkommende endvidere i 10 år blive udelukket fra at
kunne anvende en eventuel resterende periode på ordningen.
Ved muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør
foreslås det således, at der i tilfælde, hvor en forsker eller
nøglemedarbejder ikke har anden skattepligtig indkomst til
Danmark, skal kunne skabes sikkerhed for, at ansættelses-
forholdet vil kunne opretholdes uden ændrede skattemæssi-
ge konsekvenser, hvis forskeren eller nøglemedarbejderen
ønsker det. Har forskeren eller nøglemedarbejderen anden
skattepligtig indkomst til Danmark, vil muligheden for at se
bort fra skattepligtens ophør yderligere sikre, at forskeren
eller nøglemedarbejderen ikke vil blive udelukket fra at an-
vende en resterende periode på ordningen i 10 år. Såfremt
der ses bort fra skattepligtens ophør, vil forskerskatteordnin-
gen efter forslaget fortsat skulle finde anvendelse, således at
en periode, hvor der ses bort fra skattepligtens ophør, tæller
med ved opgørelse af maksimumperioden under ordningen.
For det andet foreslås, at der i perioden fra og med den 9.
marts til og med den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra op-
hold i et andet land, som Danmark har indgået en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med, ved vurderingen af, om beskat-
ningsretten til en forsker eller nøglemedarbejders lønind-
komst er overgået til udlandet, Færøerne eller Grønland for
mere end 30 dage inden for kalenderåret. Det er en betingel-
se, at ansættelsesforholdet er indgået forud for den nævnte
periode.
11
Den foreslåede mulighed for at se bort fra ophold i udlan-
det både for fuldt og begrænset skattepligtige skaber sikker-
hed for, at et ansættelsesforhold kan fortsættes uden skatte-
mæssige konsekvenser, og samtidig sikres, at der ikke er no-
gen, der bliver udelukket fra at kunne anvende forskerskat-
teordningen som følge af ophold i udlandet under situatio-
nen med covid-19.
For det tredje foreslås, at der i perioden fra og med den 9.
marts til den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra manglende
opfyldelse af vederlagskravet, således at en medarbejder
fortsat kan være omfattet af forskerskatteordningen, hvis ve-
derlagskravet er opfyldt i den øvrige del af kalenderåret, ef-
ter samme model som allerede gælder i barselsperioder. Det
er en betingelse, at ansættelsesforholdet er indgået forud for
den nævnte periode.
Situationen med covid-19 har medført økonomisk ned-
gang for mange virksomheder, hvilket kan skabe udfordrin-
ger i forhold til at kunne udbetale en løn til nøglemedarbej-
dere, der opfylder vederlagskravet. Samtidig kan medarbej-
dere opleve at måtte acceptere en lønnedgang for at kunne
beholde deres arbejde. Manglende opfyldelse af vederlags-
kravet kan føre til, at nøglemedarbejderens lønindkomst
overgår til beskatning efter de almindelige regler, hvilket
betyder, at medarbejderen i 10 år vil blive forhindret i at an-
vende en resterende periode på forskerskatteordningen.
Muligheden for at se bort fra vederlagskravet vil kunne bi-
drage til, at danske virksomheder ikke mister nøglemedar-
bejdere pga. likviditetsproblemer, og at der ikke er medar-
bejdere, der bliver udelukket fra at kunne anvende forsker-
skatteordningen som følge af situationen med covid-19.
Endelig foreslås i perioden fra og med den 9. marts til og
med den 30. juni 2020 en forlængelse af den periode, der ef-
ter gældende regler udgør en måned, som accepteres fra op-
høret af en ansættelse, som er omfattet af forskerskatteord-
ningen, til påbegyndelsen af en ny ansættelse, som kan om-
fattes af ordningen. Et nyt ansættelsesforhold, der skulle ha-
ve været tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og
med den 30. juni 2020, vil således kunne omfattes af for-
skerskatteordningen, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes
senest en måned efter den nævnte periodes udløb, dvs. den
1. august 2020.
Såfremt en forsker eller nøglemedarbejder afskediges og/
eller bliver forhindret i at tiltræde et nyt ansættelsesforhold
inden for en måned som følge af situationen med covid-19,
kan der opstå en situation, hvor lønindkomsten overgår til
beskatning efter de almindelige regler, hvorved forskeren el-
ler nøglemedarbejderen ikke vil kunne tiltræde den nye an-
sættelse, fordi vedkommende i 10 år vil blive udelukket fra
at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen.
Den foreslåede mulighed for at give forskeren eller nøgle-
medarbejderen en periode på mere end en måned, inden det
nye ansættelsesforhold skal tiltrædes, vil skulle sikre, at der
ikke er nogen, der udelukkes fra at kunne anvende forsker-
skatteordningen, i tilfælde hvor ansættelsen er udskudt som
følge af situationen med covid-19, eller i tilfælde hvor en
forsker eller nøglemedarbejder afskediges, men situationen
med covid-19 forhindrer udrejse af Danmark og/eller mind-
sker chancen for hurtigt at finde nyt arbejde i Danmark, som
vil kunne omfattes af forskerskatteordningen.
2.6. Rettelser af bilag til lov om indgåelse af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark
og Armenien
2.6.1. Gældende ret
Folketinget har den 15. november 2018 vedtaget forslag
til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og
tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien (Folke-
tingstidende 2018-19, A, L 31 som fremsat), jf. lov nr. 1291
af 21. november 2018. Lovens bilag 1 indeholder en dansk
version af den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som er ind-
gået mellem Danmark og Armenien. Der er i bilaget imid-
lertid nogle fejl i form af tekstudfald, som indebærer, at dob-
beltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Arme-
nien ikke er blevet korrekt implementeret.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der rettes op på fejlene i bilag 1, således at
der sikres en fuldt korrekt implementering af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Armenien, som
det oprindeligt var formålet med vedtagelsen af forslag til
lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og til-
hørende protokol mellem Danmark og Armenien.
2.7. Rettelse af to datoer i lov om forhøjelse af afgiften på
tobak
2.7.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev afgifterne for
tobak forhøjet ad to omgange. Første gang den 1. april 2020
og anden gang den 1. januar 2022. I forbindelse med forhø-
jelsen af tobaksafgifterne, blev der indsat en værnsregel,
hvor der blandt andet blev sat et loft over, hvor mange ciga-
rer, cerutter eller cigarillos virksomheder kunne lade overgå
til forbrug til den eksisterende afgiftssats i perioderne op til
hver afgiftsforhøjelse. Der er imidlertid en fejl i to datoer i
værnsreglen.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der rettes op på fejlene i værnsreglen, såle-
des at de to datoer bliver korrekte.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2020 og ca. 185 mio. kr.
i 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet
at udgøre ca. 10 mio. kr. i 2020 og ca. 105 mio. kr. i 2021,
jf. tabel 1. Forslaget skønnes at have begrænset varig prove-
numæssig virkning.
12
Tabel 1. Samlet provenuvirkning som følge af lovforslaget
Mio. kr. (2020-niveau) 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2020
Umiddelbar virkning -20 -185 0 0 0 0 -2 -18.200
Virkning efter tilbageløb -15 -120 0 0 0 0 -2 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -10 -105 0 0 0 0 -1 -
Umiddelbar virkning for kommunerne 0 0 0 0 0 0 0 -
Der skønnes ingen økonomiske eller implementerings-
mæssige konsekvenser for regionerne og kommunerne.
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen på 3,6 mio. kr. i 2020,
2,1 mio. kr. i 2021, 0,5 mio. kr. i 2022 og 0,4 mio. kr. årligt
i 2023-2025.
3.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
På baggrund af de senest tilgængelige oplysninger skøn-
nes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag at udgøre ca. 41 mia.
kr. i gennemsnit for månederne august, september og okto-
ber 2020. Heraf skønnes i gennemsnit ca. 25 mia. kr. at ved-
røre arbejdsgivere m.v., som får udskudt betalingsfristen.
Den foreslåede yderligere midlertidige udskydelse af beta-
lingsfristerne vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag for månederne august, september og oktober
med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned skønnes at med-
føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. i 2020
og ca. 160 mio. kr. i 2021 ved en rente på 0,5 pct., jf. tabel
2. Denne rente er en summarisk opgjort rente, der bl.a. af-
spejler skøn for rentetab og øget kreditrisiko. Efter tilbage-
løb i form af selskabsskat, aktieindkomstskat og moms og
afgifter skønnes mindreprovenuet til ca. 5 mio. kr. i 2020 og
ca. 105 mio. kr. i 2021. Mindreprovenuet efter tilbageløb og
adfærd skønnes til ca. 5 mio. kr. i 2020 og ca. 90 mio. kr. i
2021. Der skønnes et umiddelbart mindreprovenu i finans-
året 2020 på ca. 10 mio. kr.
Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser for regio-
nerne og kommunerne.
Tabel 2. Provenuvirkning ved at udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Mio. kr. (2020-niveau) 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2020
Umiddelbar virkning i alt -10 -160 0 0 0 0 -2 -10
Virkning efter tilbageløb -5 -105 0 0 0 0 -1 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -5 -90 0 0 0 0 -1 -
Umiddelbar virkning for kommunerne 0 0 0 0 0 0 0 -
Lovforslagets dele om foreslåede udskydelser af beta-
lingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms vur-
deres at medføre administrative omkostninger for Skattefor-
valtningen på 2,1 mio. kr. i 2020 og 0,1 mio. kr. årligt i
2021-2025 som følge af vejledning, sagsbehandling og sy-
stemtilpasninger.
3.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og beta-
ling af moms og forlængelse af afgiftsperioder
Med forslaget får store virksomheder med en momspligtig
omsætning over 50 mio. kr. en forlængelse af betalingsfris-
ten og dermed den gennemsnitlige kredittid med henholds-
vis 15 dage ved afregning af moms for juli 2020 og 7 dage
ved afregning af moms for august 2020. Det skønnes med
betydelig usikkerhed, at momsindbetalinger for store virk-
somheder med positive momstilsvar i gennemsnit udgør
32,5 mia. kr. pr. måned i den resterende del af 2020 på bag-
grund af seneste konjunkturvurdering fra maj 2020.
For mellemstore virksomheder med en omsætning mellem
5 og 50 mio. kr. vil afregning af afgiftsperioden vedrørende
3. kvartal 2020 blive sammenlagt med afregningen vedrør-
ende 4. kvartal 2020, hvormed afregningen af 3. kvartal ud-
skydes med 90 dage. Det skønnes med betydelig usikkerhed,
at momsindbetalinger for mellemstore virksomheder med
positive momstilsvar vil udgøre ca. 18 mia. kr. i 3. kvartal
2020.
Der er lagt en summarisk opgjort rente på 0,5 pct. p.a. til
grund for provenuvurderingen, hvilket hovedsageligt afspej-
ler den øgede kreditrisiko, som staten påtager sig ved udsky-
delsen af betalingsfristen.
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprove-
nu på ca. 10 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i 2021. Der er
ved opgørelse af tilbageløb og adfærdsvirkninger taget ud-
gangspunkt i standardforudsætninger for ændringer i sel-
skabsskattegrundlaget. Mindreprovenuet efter tilbageløb og
adfærdsvirkninger skønnes at udgøre 5 mio. kr. i 2020 og 15
mio. kr. i 2021. Det varige mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd skønnes at være begrænset.
13
Tabel 3. Provenuvirkning ved udskydelse af betalingsfrister for moms
Mio. kr. (2020-niveau) 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2020
Umiddelbar virkning -10 -20 0 0 0 0 -0,4 -18.200
Virkning efter tilbageløb -5 -15 0 0 0 0 -0,3 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -5 -15 0 0 0 0 -0,2 -
Umiddelbar virkning for kommunerne 0 0 0 0 0 0 0 -
Forslaget vedrørende sammenlægning af afregningen af
moms for tredje og fjerde kvartal for mellemstore virksom-
heder medfører en forøgelse af skatteudgiften vedrørende
forlængede momskredittider for små og mellemstore virk-
somheder med 20 mio. kr. i 2021.
Der henvises til afsnit 3.1 vedrørende vurderingen af de
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen.
3.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt
Den del af lovforslaget, der vedrører en lempelse af reg-
lerne om fuld skattepligt, indebærer, at personer, der som
følge af situationen med covid-19 opholder sig i Danmark,
ikke utilsigtet bliver fuldt skattepligtige til Danmark.
Forslaget indebærer, at der gives afkald på skatteindtæg-
ter, der var tilfaldet Danmark, hvis den berørte persongruppe
var blevet fuldt skattepligtige til Danmark. Forslaget inde-
bærer derfor et mindreprovenu svarende til forskellen mel-
lem den skat, som den berørte persongruppe ville skulle be-
tale ved fuld skattepligt til Danmark, og den skat, som den
berørte persongruppe skal betale ved uændret at være be-
grænset skattepligtig i Danmark, herunder begrænset skatte-
pligtig af lønindkomst og honorarer efter den midlertidige
ordning.
Lovforslagets del om lempelse af regler om fuld skatte-
pligt og lempeligere beskatning af udenlandsk indkomst
vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatte-
forvaltningen på 0,7 mio. kr. i 2020, 0,8 mio. kr. i 2021, 0,4
mio. i 2022, 0,3 mio. kr. i 2023-2024 og 0,3 mio. kr. i alt i
2025-2026 til vejledning, kommunikation og systemtilret-
ninger. Vurderingen er behæftet med usikkerhed.
3.4. Midlertidig lempelse af regler om lempeligere beskat-
ning af udenlandsk lønindkomst
Den del af lovforslaget, der vedrører en lempelse af lig-
ningslovens § 33 A, indebærer, at personer, der som følge af
situationen med covid-19 opholder sig i Danmark, og som
normalt ville være omfattet af lavere beskatning efter lig-
ningslovens § 33 A, ikke utilsigtet bliver pålagt hårdere be-
skatning. Løn under opholdet i Danmark under situationen
med covid-19 vil ikke være omfattet af lempeligere beskat-
ning efter ligningsloven § 33 A.
Forslaget indebærer, at der gives afkald på skatteindtæg-
ter, der var tilfaldet Danmark, hvis den berørte persongrup-
pe, som følge af situationen med covid-19, ikke længere op-
fyldte kravene til lempeligere beskatning efter ligningslo-
vens § 33 A. Forslaget indebærer derfor et mindreprovenu
svarende til forskellen mellem den skat, som den berørte
persongruppe ville skulle betale uden lempelse efter lig-
ningslovens § 33 A, og den skat, som den berørte person-
gruppe skal betale ved fortsat at være omfattet af nedsat be-
skatning efter ligningslovens § 33 A.
Der henvises til afsnit 3.3 vedrørende vurderingen af de
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen af lov-
forslagets del om lempeligere beskatning af udenlandsk løn-
indkomst.
3.5. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen
Den del af lovforslaget, der vedrører forskerskatteordnin-
gen, indebærer, at der vedrørende perioden fra og med den
9. marts til og med den 30. juni 2020 ses bort fra nogle af de
betingelser, der skal være opfyldt, for at forskerskatteord-
ningen kan anvendes.
Forslaget vurderes potentielt at kunne vedrøre op til ca.
7.000 fuldt skattepligtige personer og ca. 1.200 begrænset
skattepligtige, som anvender forskerskatteordningen i 2020.
Omkring 1.000 nøglemedarbejdere skønnes at risikere ikke
at kunne opfylde vederlagskravet, hvis der f.eks. slet ikke
udbetales løn i 3 måneder. De foreslåede lempelser indebæ-
rer, at der gives afkald på et evt. merprovenu, som ellers vil-
le kunne opstå som følge af, at nogle overgår til almindelig
dansk beskatning på grund af situationen med covid-19.
Administration af forskerskatteordningen foretages manu-
elt. Derfor vurderes implementeringen af de midlertidige
lempelser af forskerskatteordningen at kræve øget sagsbe-
handling. For at kunne varetage sagsbehandlingen på behø-
rig vis vurderes lempelserne at kræve øget vejledning af
sagsbehandlere. Tilsvarende vurderes behovet for vejledning
af borgere og virksomheder at stige, og det skriftlige vejled-
ningsmateriale, der er tilgængeligt på internettet, skal tilret-
tes.
Da administrationen af de midlertidige lempelser vil skul-
le foretages manuelt, vurderes forslaget ikke fuldt ud at leve
op til et af principperne for digitaliseringsklar lovgivning,
som tilsiger, at ny lovgivning skal muliggøre automatisk
sagsbehandling. De øvrige principper for digitaliseringsklar
lovgivning vurderes at være opfyldt.
De midlertidige lempelser af forskerskatteordningen vur-
deres at medføre administrative omkostninger for Skattefor-
valtningen på 0,8 mio. kr. i 2020 og 1,2 mio. kr. i 2021 til
kontrol og vejledning. Dertil kommer mindre udgifter til sy-
stemtilretninger.
14
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
De foreslåede udskydelser af betalingsfrister for A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og moms vil primært bidrage til at af-
hjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i øje-
blikket lider under.
De foreslåede midlertidige lempelser af reglerne om fuld
skattepligt, reglerne om lempelse af udenlandsk lønind-
komst og reglerne om forskerskatteordningen vurderes ikke
at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle
og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller
og/eller udmøntning i en erhvervsrettet digital løsning. Prin-
cipperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes derfor
ikke at være relevante.
De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget er beskrevet
nedenfor.
4.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Det lægges til grund, at forslaget styrker likviditeten for
de store virksomheder m.v. med ca. 65 mia. kr. i gennem-
snitligt 5½ måned. For små virksomheder skønnes forslaget
at styrke likviditeten med ca. 9 mia. kr. i gennemsnitligt 5½
måned.
For virksomheder, der skal afregne indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, udskydes den sidste rettidige beta-
lingsfrist for månedsafregningerne for august, september og
oktober med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned.
Lovforslaget vil kunne have visse administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, da der foreslås midlertidigt at
skulle gælde særskilte frister for henholdsvis indberetning
og afregning, hvilket vil skulle håndteres.
4.2. Midlertidig udskydelse af frister for angivelse og beta-
ling af moms og forlængelse af afgiftsperioder
Det skønnes med usikkerhed, at forslaget styrker likvidite-
ten for de store virksomheder med ca. 32,5 mia. kr. i hen-
holdsvis 15 og 7 dage og for mellemstore virksomheder med
ca. 18 mia. kr. i 90 dage.
For virksomheder, der afregner moms månedligt, udsky-
des den sidste rettidige frist for angivelse og betaling. For
virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, sammenlæg-
ges afgiftsperioderne for tredje og fjerde kvartal. Forslaget
skønnes ikke at indebære nævneværdige administrative om-
kostninger for erhvervslivet, idet virksomhederne fortsat
skal lave det samme antal angivelser og betalinger.
4.3. Midlertidig lempelse af regler om fuld skattepligt og af
regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønind-
komst
De midlertidige lempelser for særlige grupper i form af
lempelserne i ligningslovens § 33 A samt reglerne om fuld
skattepligt indebærer, at personer, der arbejder i udlandet,
ikke oplever en hårdere beskatning af den del af lønindkom-
sten, der ikke kan henføres til opholdet i Danmark som følge
af coronakrisen.
I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser sikrer
forslagene, at omkostningerne for virksomhederne ikke sti-
ger ved en fastholdelse af lønnen efter skat for de pågælden-
de personer for den del af lønindkomsten, der ikke kan hen-
føres til opholdet i Danmark.
4.4. Midlertidige lempelser af forskerskatteordningen
Lempelserne vil generelt forbedre virksomhedernes mu-
ligheder for at fastholde nøglemedarbejdere på trods af si-
tuationen med covid-19. Muligheden for at se bort fra veder-
lagskravet kan medvirke til at forbedre virksomhedernes li-
kviditet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
De foreslåede midlertidige lempelser af forskerskatteord-
ningen medfører, at ordningen skal kunne anvendes i en
række tilfælde, hvor manglende opfyldelse af betingelserne
skyldes forhold i perioden fra og med den 9. marts til og
med den 30. juni 2020. Forslaget giver mulighed for at und-
gå visse utilsigtede skattemæssige virkninger som følge af
situationen med covid-19. Det vil ikke nødvendigvis være
muligt for Skatteforvaltningen at udsøge, om den manglende
opfyldelse af betingelserne skyldes forhold i denne periode.
Der kan derfor være behov for, at forskere og nøglemedar-
bejdere dokumenterer deres forhold i den nævnte periode
over for Skatteforvaltningen.
De øvrige dele af lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Momsdirektivets artikel 252 fastsætter visse rammer for
angivelsesfristen og afgiftsperioden. Angivelsesfristen må
højest være på 2 måneder. Afgiftsperioden skal som hoved-
regel fastsættes til en, to eller tre måneder, men det er muligt
at fastsætte andre perioder, så længe afgiftsperioden ikke
overstiger et år.
Den foreslåede udskydelse af fristen for betaling af moms-
en for virksomheder, der afregner moms månedligt, overhol-
der dette krav, idet angivelsesfristen ikke forlænges til mere
end 2 måneder.
Forslaget om sammenlægning af momsperioden for tredje
og fjerde kvartal i kalenderåret 2020 medfører, at afreg-
ningsperioden bliver på et halvt år. Hermed overholder den-
ne del af lovforslaget også EU-rettens krav om, at afgiftspe-
rioden ikke må overstige et år.
Lovforslaget har derudover ingen EU-retlige konsekven-
ser.
15
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været udsendt i høring på grund af
forslagets hastende karakter henset til udbruddet af co-
vid-19, som har sat danske virksomheder i en vanskelig øko-
nomisk situation. Lovforslaget sendes heller ikke i høring i
forbindelse med fremsættelsen, fordi det ønskes hastebe-
handlet i Folketinget.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
staten
Ingen. Lovforslagets del om udskydelser af beta-
lingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbi-
drag og moms skønnes samlet set at med-
føre et mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 10 mio. kr. i 2020 og ca. 105
mio. kr. i 2021 for staten.
Lovforslagets del om midlertidige lempel-
ser indebærer, at der gives afkald på et evt.
merprovenu, som ellers ville kunne opstå
som følge af, at de berørte på grund af si-
tuationen med covid-19 ville blive fuldt
skattepligtige eller overgå til almindelig
beskatning.
Implementeringskonsekvenser
for staten
Ingen. Lovforslaget skønnes samlet set at medfø-
re administrative omkostninger for Skatte-
forvaltningen på 3,6 mio. kr. i 2020, 2,1
mio. kr. i 2021, 0,5 mio. kr. i 2022 og 0,4
mio. kr. årligt i 2023-2025.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget styrker likviditeten for virksom-
heder og vil generelt forbedre virksomhe-
dernes muligheder for at fastholde nøgle-
medarbejdere på trods af situationen med
covid-19.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen. Lovforslaget vil kunne have visse admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Lovforslagets del om forskerskatteordnin-
gen giver mulighed for at undgå utilsigte-
de skattemæssige virkninger som følge af
situationen med covid-19. Det kan dog
medføre behov for, at borgere dokumente-
rer deres forhold vedrørende perioden 9.
marts til 30. juni 2020 over for Skattefor-
valtningen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget er i overensstemmelse med momsdirektivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
JA NEJ
X
16
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbin-
delse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for
hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig
skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter iføl-
ge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§
43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49
A-49 D.
Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge op-
krævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skattefor-
valtningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse
angivelser dog indgives senest den 17. januar.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat-
teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gæl-
der ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller
Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning
for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af
indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal
ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at
Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et
påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestem-
melser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis
der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret beståen-
de af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse
midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse
for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til
at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af
stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret,
forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet
af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2,
stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første
måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6.
Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan
betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de
ikke omfattes af undtagelsen i stk. 6 om store virksomheder,
jf. nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 2.
I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skattemi-
nisteren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en
fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskat-
teloven:
1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget
på statens bevillingslove.
2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende
minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabs-
væsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæ-
sen skal finde anvendelse.
3) Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til
dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller
mere.
4) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommuner-
nes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis
regnskab optages i en kommunes regnskab.
5) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med
en region eller en kommune.
Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøn-
tet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015
om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21.
juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gæl-
der for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskatte-
lovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.
I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for inde-
holdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2,
stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudløn-
nede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at
kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat se-
nest den første hverdag i måneden.
Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med co-
vid-19 er der for månederne april, maj og juni 2020 gen-
nemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for in-
deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give
erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien
med covid-19.
Det er således i § 1 bestemt, at den sidste rettidige beta-
lingsdag efter opkrævningslovens § 2, stk. 5, for indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne fra og med
april 2020 til og med juni 2020 udskydes til den 10. i den
femte måned efter afregningsperioden, jf. dog stk. 2. I stk. 2
er bestemt, at hvis den sidste rettidige betalingsdag er en
banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sids-
te rettidige betalingsdag.
Desuden er det i § 3 bestemt, at for indeholdelsespligtige,
for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56
har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder § 1 ikke anvendelse.
Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folke-
tingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., frem-
går, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne
for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-
drag. På side 4 fremgår, at der ikke blev foreslået nogen ud-
skydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige be-
løb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens
§ 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelses-
pligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indbe-
retning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
17
Det foreslås, at § 1 i lov om midlertidig udskydelse af an-
givelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbin-
delse med covid-19 nyaffattes, således at det bestemmes, at
for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslo-
vens § 2, stk. 5, skal den sidste rettidige betalingsdag for in-
deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 være
den 10. september 2020, for maj 2020 skal den sidste rettidi-
ge betalingsdag være den 12. oktober 2020, for juni 2020
skal den sidste rettidige betalingsdag være den 10. novem-
ber 2020, for august 2020 skal den sidste rettidige betalings-
dag være den 29. januar 2021, for september 2020 skal den
sidste rettidige betalingsdag være den 31. marts 2021, og for
oktober 2020 skal den sidste rettidige betalingsdag være den
31. maj 2021.
Der er med den foreslåede nyaffattelse tale om, at de alle-
rede gældende betalingsfrister for indeholdt A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag for april, maj og juni 2020 foreslås fast-
holdt, og at der foreslås nye, udskudte betalingsfrister for
månederne august, september og oktober 2020, idet beta-
lingsfristerne for disse måneder ved en gennemførelse af
forslaget vil blive udskudt med henholdsvis ca. 4½, 5½ og
6½ måned.
Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr.
211 af 17. marts 2020, at der ikke samtidig blev foreslået en
ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende lovforslag foreslås det
ligeledes at fastholde disse indberetningsfrister.
De foreslåede nye betalingsfrister for små og mellemstore
virksomheder, dvs. virksomheder, der omfattes af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 5, kan illustreres således:
Afregningsperiode Indberetningsfrist Betalingsfrist
August 2020 10. september 2020 29. januar 2021
September 2020 12. oktober 2020 31. marts 2021
Oktober 2020 10. november 2020 31. maj 2021
Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr.
211 af 17. marts 2020, at der ikke blev foreslået nogen ud-
skydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige be-
løb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens
§ 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelses-
pligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indbe-
retning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette
foreslås tilsvarende i nærværende lovforslag.
De foreslåede sidste rettidige betalingsdage for månederne
august, september og oktober 2020 indebærer, at udskydel-
sesordningen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
udfases således, at der undgås dage med dobbeltbetaling af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom måne-
der med to betalinger alene vil optræde hver anden måned.
Den allerede vedtagne udskydelse af betalingsfristerne for
april, maj og juni 2020, jf. lov om midlertidig udskydelse af
angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i for-
bindelse med covid-19, til henholdsvis den 10. september,
den 12. oktober og den 10. november 2020 for små og mel-
lemstore virksomheder medfører således efter de gældende
regler en dobbeltbetaling, da disse datoer også er den sidste
rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag for månederne august, september og oktober
2020.
Til nr. 2
I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbin-
delse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for
hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig
skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter iføl-
ge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§
43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49
A-49 D.
Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge op-
krævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skattefor-
valtningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse
angivelser dog indgives senest den 17. januar.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat-
teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gæl-
der ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller
Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning
for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af
indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal
ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at
Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et
påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestem-
melser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis
der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret beståen-
de af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse
midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse
for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til
at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at
for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det
sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, fore-
tagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige
fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-
skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med
oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før
kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr.,
18
forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalen-
deråret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den må-
ned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for inde-
holdt A-skat m.v. som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., finder iføl-
ge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige
med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regn-
skab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder
ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges sam-
lede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio.
kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er
ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4.
pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.
I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skattemi-
nisteren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en
fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskat-
teloven:
1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget
på statens bevillingslove.
2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende
minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabs-
væsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæ-
sen skal finde anvendelse.
3) Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til
dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller
mere.
4) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommuner-
nes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis
regnskab optages i en kommunes regnskab.
5) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med
en region eller en kommune.
Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøn-
tet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015
om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21.
juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gæl-
der for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskatte-
lovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.
I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for inde-
holdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2,
stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudløn-
nede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at
kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat se-
nest den første hverdag i måneden.
Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med co-
vid-19 er der for månederne april, maj og juni 2020 gen-
nemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for in-
deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give
erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien
med covid-19.
I § 2 er det bestemt, at den sidste rettidige betalingsdag ef-
ter opkrævningslovens § 2, stk. 6, for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag for månederne fra og med april 2020
til og med juni 2020 udskydes til sidste bankdag i den fjerde
måned efter den måned, som indkomsten vedrører.
Desuden er det i § 3 bestemt, at for indeholdelsespligtige,
for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56
har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder § 2 ikke anvendelse.
Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folke-
tingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., frem-
går, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne
for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-
drag. På side 4 fremgår, at der ikke blev foreslået nogen ud-
skydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige be-
løb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens
§ 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelses-
pligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indbe-
retning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås, at § 2 i lov om midlertidig udskydelse af an-
givelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbin-
delse med covid-19 nyaffattes, således at det bestemmes, at
for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslo-
vens § 2, stk. 6, skal den sidste rettidige betalingsdag for in-
deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 være
den 31. august 2020, for maj 2020 skal den sidste rettidige
betalingsdag være den 30. september 2020, for juni 2020
skal den sidste rettidige betalingsdag være den 30. oktober
2020, for august 2020 skal den sidste rettidige betalingsdag
være den 15. januar 2021, for september 2020 skal den sids-
te rettidige betalingsdag være den 16. marts 2021, og for ok-
tober 2020 skal den sidste rettidige betalingsdag være den
17. maj 2021.
Der er med den foreslåede nyaffattelse tale om, at de alle-
rede gældende betalingsfrister for indeholdt A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag for april, maj og juni 2020 foreslås fast-
holdt, og at der foreslås nye, udskudte betalingsfrister for
månederne august, september og oktober 2020, idet beta-
lingsfristerne for disse måneder ved en gennemførelse af
forslaget vil blive udskudt med henholdsvis ca. 4½, 5½ og
6½ måned.
Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr.
211 af 17. marts 2020, at der ikke samtidig blev foreslået en
ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende lovforslag foreslås det
ligeledes at fastholde disse indberetningsfrister.
De foreslåede nye betalingsfrister for store virksomheder,
dvs. virksomheder, der omfattes af opkrævningslovens § 2,
stk. 6, kan illustreres således:
Afregningsperiode Indberetningsfrist Betalingsfrist
August 2020 31. august 2020 15. januar 2021
19
September 2020 30. september 2020 16. marts 2021
Oktober 2020 30. oktober 2020 17. maj 2021
Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr.
211 af 17. marts 2020, at der ikke blev foreslået nogen ud-
skydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige be-
løb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens
§ 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelses-
pligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indbe-
retning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette
foreslås tilsvarende i nærværende lovforslag.
De foreslåede sidste rettidige betalingsdage for månederne
august, september og oktober 2020 indebærer, at udskydel-
sesordningen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
udfases således, at der undgås dage med dobbeltbetaling af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom måne-
der med to betalinger alene vil optræde hver anden måned.
Den allerede vedtagne udskydelse af betalingsfristerne for
april, maj og juni 2020, jf. lov om midlertidig udskydelse af
angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i for-
bindelse med covid-19, til henholdsvis den 31. august, den
30. september og den 30. oktober 2020 for store virksomhe-
der medfører således efter de gældende regler en dobbeltbe-
taling, da disse datoer også er den sidste rettidige betalings-
dag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for måne-
derne august, september og oktober 2020.
Til nr. 3
I henhold til momslovens § 57, stk. 2, er afgiftsperioden
kalendermåneden for virksomheder, hvis samlede afgifts-
pligtige leverancer overstiger 50 mio. kr. årligt. Virksomhe-
der, der anvender kvartalet som afgiftsperiode efter § 57,
stk. 3, eller halvåret som afgiftsperiode efter § 57, stk. 4, kan
anmode Skatteforvaltningen om at anvende kalendermåne-
den som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 7.
Nyregistrerede virksomheder registreres som udgangs-
punkt med kvartalet som afgiftsperiode. Nyregistrerede
virksomheder med en forventet årlig momspligtig omsæt-
ning på over 55 mio. kr. registreres dog med kalendermåne-
den som afgiftsperiode, jf. momslovens § 47, stk. 5.
Skatteforvaltningen kan under visse omstændigheder på-
lægge virksomheder forkortet afgiftsperiode, jf. momslo-
vens § 62. Virksomheder, der er pålagt forkortet afgiftsperi-
ode, skal angive og indbetale momsen efter reglerne i op-
krævningslovens § 2, dvs. at afgiftsperioden er kalendermå-
neden.
Angivelsesfristen for virksomheder med kalendermåneden
som afgiftsperiode er den 25. i måneden efter afgiftsperio-
dens udløb. Såfremt angivelsesfristen falder på en bankluk-
kedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidi-
ge angivelsesdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.
Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med co-
vid-19 er der for månederne marts, april og maj 2020 gen-
nemført en midlertidig udskydelse af angivelsesfristen for
moms for månedsafregnende virksomheder. Formålet er at
give erhvervslivet en likviditetsforbedring i lyset af pande-
mien med covid-19.
Det er således i § 5 bestemt, at fristen for angivelse af
moms i henhold til momslovens § 57, stk. 2, udskydes for
månederne fra og med marts 2020 til og med maj 2020 til
den 25. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb.
I forlængelse heraf er det i § 6 bestemt, at beløb, som skal
udbetales til en virksomhed efter opkrævningslovens § 12,
stk. 1, uanset opkrævningslovens § 12, stk. 4, ikke kan tilba-
geholdes, som følge af at en angivelse for en afsluttet afreg-
ningsperiode ikke er indgivet, når angivelsen for afregnings-
perioden er omfattet af de udskudte angivelsesfrister i § 5,
og den udskudte angivelsesfrist for perioden ikke er udløbet.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat-
teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gæl-
der ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller
Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning
for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af
indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal
ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at
Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om
at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) ef-
ter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget
en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan
disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i an-
vendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt
til at foretage en korrekt angivelse af moms.
Det foreslås, at der i § 5 i lov om midlertidig udskydelse
af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i
forbindelse med covid-19 tilføjes, at fristen for angivelse af
moms i henhold til momslovens § 57, stk. 2, for juli 2020
udskydes til den 9. september 2020, og for august udskydes
fristen til den 2. oktober 2020.
Herved udskydes angivelsesfristen for afgiftsperioden for
juli 2020 med 15 dage og for august 2020 med 7 dage for
virksomheder, som har kalendermåneden som afgiftsperiode
efter momslovens § 57, stk. 2. Udskydelsen af angivelsesfri-
sten fører til, at betalingsfristen for momsen for de pågæl-
dende måneder ligeledes udskydes tilsvarende. Sammen-
hængen mellem angivelsesfristen og betalingsfristen opret-
holdes således.
Konkret foreslås følgende angivelses- og betalingsfrister:
20
Afregningsperiode Gældende angivelses- og betalingsfrist Ny angivelses- og betalingsfrist
Juli 2020 25. august 2020 9. september 2020
August 2020 25. september 2020 2. oktober 2020
For afgiftsperioden september 2020 og fremefter vil de
normale angivelsesfrister efter momslovens § 57, stk. 2,
samt forfaldstidspunkter og betalingsfrister efter opkræv-
ningslovens § 2, igen finde anvendelse. Dette indebærer, at
momsangivelsen for september 2020 skal indgives den 26.
oktober 2020, idet den 25. oktober 2020 er en søndag, og
fristen derfor er udskudt til den efterfølgende bankdag, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse er udformet som en udskyd-
else af angivelsesfristerne efter momslovens § 57, stk. 2, og
som konsekvens heraf vil bestemmelsen således omfatte
virksomheder med en årlig momspligtig omsætning over 50
mio. kr., virksomheder, som efter anmodning anvender ka-
lendermåneden som afgiftsperiode, og nyregistrerede virk-
somheder med en forventet årlig momspligtig omsætning
over 55 mio. kr. Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfat-
te virksomheder, der er pålagt forkortet afgiftsperiode i hen-
hold til momslovens § 62, idet disse ikke anvender den i
momslovens § 57, stk. 2, fastsatte afgiftsperiode, men angi-
ver og afregner i henhold til opkrævningslovens § 2.
Efter den foreslåede bestemmelse vil forfaldstidspunkter-
ne og betalingsfristerne efter opkrævningslovens § 2, stk. 4,
tilsvarende skulle udskydes. Det er således de udskudte an-
givelsesfrister, forfaldstidspunkter og betalingsfrister, der
skal danne grundlag for afgørelser efter momsloven og op-
krævningsloven om, hvorvidt en angivelse eller betaling er
rettidig, og dermed for afgørelser om konsekvenserne af for-
sinket betaling. Dette gælder således f.eks. i forhold til, om
virksomheder skal pålægges forkortet afgiftsperiode efter
momslovens § 62, jf. opkrævningslovens § 11, og opkræv-
ningslovens § 4 om foreløbig fastsættelse ved manglende
rettidig angivelse.
Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14
dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i
medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har
fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke
som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms.
En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af
moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør
af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftsplig-
tige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En af-
giftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige
fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget
for tilsvaret for afgiftsperioderne juli eller august 2020, med
en angivelse af det korrekte beløb, der herefter vil skulle be-
tales i overensstemmelse med de udskudte betalingsfrister,
der foreslås for disse måneder, jf. ovenfor.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 4
Virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leveran-
cer overstiger 5 mio. kr., men højst udgør 50 mio. kr., an-
vender kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57,
stk. 3. Virksomheder, der anvender halvåret som afgiftsperi-
ode efter § 57, stk. 4, kan anmode Skatteforvaltningen om at
anvende kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57,
stk. 7. Nyregistrerede virksomheder registreres ligeledes
som udgangspunkt med kvartalet som afgiftsperiode, jf.
momslovens § 47, stk. 5.
Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som af-
giftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperio-
dens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3.
Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med co-
vid-19 er afgiftsperioderne for første og andet kvartal 2020
blevet lagt sammen. Formålet er at give erhvervslivet en lik-
viditetsforbedring i lyset af pandemien med covid-19.
Det er således i § 7 bestemt, at for virksomheder, der i
medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som
afgiftsperiode i første og andet kvartal i kalenderåret 2020,
sammenlægges første kvartal med andet kvartal, således at
angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1.
september 2020, medmindre virksomheden angiver et moms-
tilsvar for første kvartal 2020 senest den 1. juni 2020.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat-
teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret
skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter
påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at
Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om
at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) ef-
ter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget
en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan
disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i an-
vendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt
til at foretage en korrekt angivelse af moms.
Det foreslås, at der i § 7 i lov om midlertidig udskydelse
af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i
forbindelse med covid-19 tilføjes, at for virksomheder, der
anvender kvartalet om afgiftsperiode i tredje og fjerde kvar-
tal i kalenderåret 2020, sammenlægges tredje kvartal med
fjerde kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede
periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomhe-
den angiver et momstilsvar for tredje kvartal 2020 senest
den 1. december 2020.
En sammenlægning af momsperioden for tredje og fjerde
kvartal af 2020 vil betyde, at angivelses- og betalingsfristen
21
for momsen for tredje kvartal udskydes fra den 1. december
2020 til den 1. marts 2021.
Den foreslåede bestemmelse er udformet som en forlæng-
else af afgiftsperioden i momslovens § 57, stk. 3. Som kon-
sekvens heraf vil bestemmelsen således omfatte virksomhed-
er med en årlig momspligtig omsætning over 5 mio. kr.,
men højst 50 mio. kr., virksomheder som efter anmodning
anvender kvartalet som afgiftsperiode og nyregistrerede
virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte virksomheder,
der er pålagt forkortet afgiftsperiode i henhold til momslov-
ens § 62, idet disse ikke anvender den i momslovens § 57,
stk. 3, fastsatte afgiftsperiode, men angiver og betaler i hen-
hold til opkrævningslovens § 2.
Sammenlægningen af to afgiftsperioder til én afgiftsperi-
ode med én angivelsesfrist for den sammenlagte periode fø-
rer til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den
sammenlagte periode foreslås at være den 1. marts 2021.
Sammenhængen mellem angivelsesfristen og betalingsfris-
ten opretholdes således.
En virksomhed vil fortsat kunne angive og betale moms
efter udløbet af første kvartal (dvs. senest den 1. december
2020) og dermed i praksis fravælge sammenlægningen af af-
giftsperioderne for tredje og fjerde kvartal 2020.
Dette har særligt betydning for virksomheder med nega-
tivt momstilsvar for tredje kvartal 2020. Disse virksomheder
vil således ved at angive for dette kvartal kunne få det nega-
tive tilsvar udbetalt efter de gældende regler for udbetaling
af negativt momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse er det de udskudte angiv-
elsesfrister og betalingsfrister, der skal danne grundlag for
afgørelser efter momsloven og opkrævningsloven om, hvor-
vidt en angivelse eller betaling er rettidig og dermed for af-
gørelser om konsekvenserne af forsinket betaling. Dette
gælder således f.eks. i forhold til, om virksomheder skal på-
lægges forkortet afgiftsperiode efter momslovens § 62, jf.
opkrævningslovens § 11, og opkrævningslovens § 4 om fore-
løbig fastsættelse ved manglende rettidig angivelse.
Sammenlægningen foreslås at omfatte afgiftsperioderne i
tredje og fjerde kvartal 2020. Afgiftsperioderne for første
kvartal i 2021 og senere kvartaler vil således fortsat være
selvstændige afgiftsperioder, der skal angives og afregnes
efter de almindelige regler.
I Skatteforvaltningen vil sammenlægningen af afgiftspe-
rioderne rent teknisk blive håndteret ved, at den nuværende
længde af afgiftsperioden, dvs. kvartalet, bliver fastholdt,
men angivelses- og betalingsfristen for tredje kvartal vil bli-
ve sammenfaldende med angivelses- og betalingsfristen for
fjerde kvartal.
Det betyder, at virksomheder, der afregner moms kvartals-
vis, efter forslaget senest vil skulle angive og betale momsen
for tredje og fjerde kvartal til fristen den 1. marts 2021. Der-
med skal virksomheden senest den 1. marts 2021 indgive to
angivelser og foretage to betalinger for de to sammenlagte
perioder. Det betyder de facto, at virksomhedernes afgifts-
periode forlænges med et kvartal.
Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14
dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i
medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har
fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke
som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms.
En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af
moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør
af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftsplig-
tige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En af-
giftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige
fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget
for tilsvaret for afgiftsperioderne tredje og/eller fjerde kvar-
tal 2020, med en angivelse af det korrekte beløb, der heref-
ter vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte
betalingsfrister, der foreslås for disse kvartaler, jf. ovenfor.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2
Til § 2
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er personer, der
ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, begrænset skatte-
pligtige af bl.a. lønindkomst for arbejde udført her i landet.
Det foreslås som kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6.
pkt., at skattepligten endvidere omfatter vederlag omfattet af
den midlertidige ordning i kildeskattelovens § 7, stk. 1, 3.-6.
pkt.
Det betyder, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, vil blive
udvidet til også at omfatte vederlag omfattet af den midlerti-
dige ordning, der foreslås indført i lovforslaget § 2, nr. 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 3, hvor det foreslås at indføre en valgfri midlertidig ord-
ning, der medfører, at personer med bopæl i Danmark skal
kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Danmark ved
ophold eller arbejde her i landet fra og med den 9. marts til
og med den 30. juni 2020. Tilvælges den midlertidige ord-
ning bliver personen efter forslaget begrænset skattepligtig
til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarindtæg-
ter, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen
opholder sig her i landet. Dette følger af den foreslåede mid-
lertidige ordning. Hvis personen ikke tilvælger den midlerti-
dige ordning, vil personen i stedet være skattepligtig af løn-
indkomsten og honorarindtægten efter de regler, der gælder
for fuldt skattepligtige personer.
Ved at udvide kildeskattelovens § 2 til også at omfatte be-
grænset skattepligtigt vederlag omfattet af den midlertidige
ordning sikres det, at skattelovgivningens almindelige regler
for så vidt angår indkomstopgørelsen, indberetning, opkræv-
ning, oplysningspligt m.v. også vil finde anvendelse for ve-
derlag omfattet af den midlertidige ordning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 3.
Til nr. 2
22
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 9, er bl.a. lønindkomst for
arbejde udført i Danmark ikke begrænset skattepligtig til
Danmark, når bl.a. indkomsten udbetales af en udenlandsk
arbejdsgiver, medmindre personen opholder sig her i landet
i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller
udbetalingen foretages af et fast driftssted her i landet.
Det forslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 2, stk.
1, nr. 1, to steder ændres til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
1, 1.-5. pkt. i kildeskattelovens § 2, stk. 9.
Det betyder, at kildeskattelovens § 2, stk. 9, ikke skal fin-
de anvendelse for vederlag omfattet af den midlertidige ord-
ning, der foreslås indført i lovforslagets § 2, nr. 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 3, hvor det foreslås at indføre en valgfri midlertidig ord-
ning, der medfører, at personer med bopæl i Danmark skal
kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Danmark ved
ophold eller arbejde her i landet fra og med den 9. marts til
og med den 30. juni 2020. Tilvælges den midlertidige ord-
ning, bliver personen begrænset skattepligtig til Danmark af
den del af lønindkomsten og honorarindtægter, der kan hen-
føres til den angivne periode, hvor personen opholder sig
her i landet. Dette følger af den foreslåede midlertidige ord-
ning. Hvis personen ikke tilvælger den midlertidige ordning,
vil personen i stedet være skattepligtig af lønindkomsten og
honorarindtægten efter de regler, der gælder for fuldt skatte-
pligtige personer.
Med forslaget sikres det, at en person, der vælger at blive
omfattet af den midlertidige ordning i stedet for at blive
fuldt skattepligtig til Danmark, vil blive begrænset skatte-
pligtig af den del af lønindkomsten og honorarindtægten
som kan henføres til den angivne periode, hvor personen op-
holder sig her i landet, uanset om lønindkomsten udbetales
af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver m.v. efter den
foreslåede midlertidige ordning i lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 3
Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer med
bopæl her i landet fuldt skattepligtige til Danmark. En per-
son har dansk bopæl, hvis vedkommende har rådighed over
en helårsbolig eller en bolig, der kan sidestilles hermed.
Personer med dansk bopæl bliver først fuldt skattepligtige
til Danmark, når de tager ophold her i landet, dog ikke ved
kortvarige ophold pga. ferie eller lignende, jf. kildeskattelo-
vens § 7, stk. 1. Ifølge praksis udløser uafbrudt ophold her i
landet af en varighed på op til 3 måneder, eller samlede op-
hold på i alt op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måne-
der, ikke fuld skattepligt, medmindre personen udøver er-
hvervsmæssige aktiviteter her i landet.
Personer med bopæl i Danmark, der udfører erhvervsmæs-
sig aktivitet, mens de opholder sig i Danmark, bliver som
udgangspunkt fuldt skattepligtige, fordi der ikke er tale om
ferie eller lignende, medmindre arbejdet er udtryk for en-
keltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter.
Ved enkeltstående aktiviteter forstås som hovedregel
egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for
en 12-måneders periode. Ved sporadiske aktiviteter forstås
som hovedregel sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS,
der vedrører arbejde under ferie, hvis formålet med opholdet
her i landet i øvrigt er ferie eller lignende.
Ifølge praksis kan udført arbejde her i landet under helt
særlige omstændigheder bevare sin enkeltstående karakter,
selv om det tidsmæssigt strækker sig udover 10 dage inden
for en periode på 12 måneder. Dette vil efter praksis forud-
sætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i
landet, at det er ekstraordinært, og at arbejdet ikke har nogen
særlig tilknytning til Danmark. Situationen med covid-19
vurderes i sig selv at være så ekstraordinær en situation, at
arbejde i Danmark i perioden fra og med 9. marts til og med
30. juni 2020 ikke kan anses som planlagt eller påregneligt.
Der kan derfor udføres arbejde her i landet under situationen
med covid-19 i op til 30 dage, hvis der normalt ikke udføres
arbejde i Danmark, og arbejdet ikke har særlig tilknytning til
Danmark.
I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at per-
sonen kan vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning,
der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk.
1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder el-
ler ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for
et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes op-
hold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til
og med den 30. juni 2020.
I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at der
kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angiv-
ne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet ef-
ter § 1, stk. 1, nr. 1.
I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 5. pkt., foreslås det, at til-
vælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare
indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angiv-
ne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet.
I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 6. pkt., foreslås det, at valg-
et skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og
med den 30. juni 2022.
Det betyder, at personer med bopæl i Danmark vil kunne
vælge, at der ikke indtræder fuld skattepligt til Danmark ved
uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samle-
de ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på
12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet
i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni
2020.
Tilvælges den midlertidige ordning vil der kunne udføres
arbejde under opholdet her i landet, der overstiger henholds-
vis op til 10 eller 30 dage i den angivne periode uden, at der
indtræder fuld skattepligt. Personen vil dog være begrænset
skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og ho-
norarindtægter, der kan henføres til den angivne periode,
hvor personen opholder sig her i landet.
Den skattepligtige indkomst for den angivne periode, hvor
personen opholder sig her i landet, opgøres ved at beregne
den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag for de måne-
der, personen opholder sig i Danmark i den angivne periode,
gange antal opholdsdage i Danmark i den angivne periode,
23
der normalt er arbejdsdage. Det bemærkes som anført ne-
denfor, at den begrænsede skattepligt af lønindkomst m.v.
beregnes skematisk uafhængigt af, om personen har arbejdet
under opholdet i Danmark. Opgørelsesmetoden svarer til de
almindelige regler for fordeling af lønindkomst på arbejde i
hhv. Danmark og andre lande, hvor lønindkomsten også op-
gøres i forhold til antal arbejdsdage.
Eksempel
A har en månedsløn på 50.000 kr. A opholder sig i Dan-
mark fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. april
2020. Der er er 22 arbejdsdage i marts og 19 arbejdsdage i
april. Den gennemsnitlige løn pr. arbejdsdag opgøres til (2 *
50.000 kr. pr. mdr.)/(22+19 arbejdsdage) = 2439 kr. pr. ar-
bejdsdag.
A har opholdt sig 17 arbejdsdage i marts og 19 arbejdsda-
ge i april. A har derfor en skattepligtig indkomst for ophol-
det i Danmark i den angivne periode på 2.439 kr. pr arbejds-
dag * (17+19 dage) = 87.804 kr. Det bemærkes, at Dan-
marks ret til at beskatte lønindkomsten kan være begrænset
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig
af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie
eller lignende under opholdet i Danmark i den angivne peri-
ode, og uafhængig af om arbejdet her i landet ikke oversti-
ger 183 dage inden for en 12-måneders periode for en uden-
landsk arbejdsgiver. Tilsvarende opgørelse af den skatte-
pligtige indkomst vil være udgangspunktet for honorarind-
komst, som personen måtte modtage løbende f.eks. bestyrel-
seshonorarer. De honorarmodtagere, der modtager honorar
for enkeltstående arbejde, f.eks. konsulentbistand m.v. i den
angivne periode, vil dog efter reglen også være skattepligti-
ge af honoraret, der vedrører det arbejde, der er udført i
Danmark i den angivne periode.
Med den midlertidige ordning vil der blive indført en sær-
lig hjemmel til beskatning af den del af lønindkomsten og
honorarindkomsten, der kan henføres til den angivne perio-
de, hvor personen opholder sig i Danmark, som gælder ud
over de almindelige regler for begrænset skattepligt af løn-
indkomst i den gældende § 2 i kildeskatteloven. Skattelov-
givningens almindelige regler for så vidt angår indkomstop-
gørelsen, indberetning, opkrævning, oplysningspligt m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
Udvidelsen af den begrænsede skattepligt med lønind-
komst og honorarer for den angivne periode, hvor personen
opholder sig i Danmark skal dels ses i lyset af, at personen
uden tilvalg af ordningen ville være blevet fuldt skattepligtig
til Danmark og dermed skattepligtig af de pågældende ind-
tægter, dels at personen med tilvalg af ordningen får mulig-
hed for at arbejde i Danmark under hele opholdet i den an-
givne periode. Det bemærkes, at Danmarks ret til at beskatte
lønindkomsten kan være begrænset af en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst.
Det bemærkes endvidere, at udvidelsen af den begrænsede
skattepligt ved tilvalg af den midlertidige ordning ikke om-
fatter erhvervsindkomst fra selvstændig erhvervsvirksom-
hed. Selvstændigt erhvervsdrivende er derfor kun begrænset
skattepligtige til Danmark, hvis de har fast driftssted i Dan-
mark efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 2 og
selskabsskattelovens § 2. Vurderingen af om der er fast
driftssted i Danmark følger som hovedregel OECD’s model-
overenskomst artikel 5 om fast driftssted med tilhørende
kommentarer. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, udgør et bygge-, an-
lægs- eller monteringsarbejde dog et fast driftssted fra den
første dag. Danmarks ret til at beskatte indkomst fra et så-
dant fast driftssted vil dog ofte være begrænset af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst.
Den skattepligtige skal tilkendegive sit valg ved at give
oplysninger som begrænset skattepligtig senest den 1. maj
2021. Den skattepligtige kan omgøre sit valg til og med den
30. juni 2022.
Formålet med den foreslåede midlertidige ordning er at
hjælpe de personer, der har bopæl i Danmark, og som bliver
fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de opholder sig i Dan-
mark under situationen med covid-19 i en periode, der over-
stiger 3 sammenhængende måneder eller i perioder, der
medfører, at de samlede ophold i Danmark overstiger 180
dage inden for et tidsrum på 12 måneder, eller hvis de udfø-
rer arbejde i Danmark, der ikke kan anses for enkeltstående
eller sporadisk.
Fuld skattepligt vil især få betydning for personer med bo-
pæl i Danmark og primærbopæl i et land, som Danmark ik-
ke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Disse per-
soner vil, hvis de vælger at blive omfattet af den midlertidi-
ge ordning, kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Dan-
mark og dermed undgå at blive skattepligtige efter danske
regler af deres globale indkomst.
Forskellen på gældende regler og den foreslåede midlerti-
dige ordning kan illustreres med følgende forenklede ek-
sempler:
Eksempel – gældende ret
A og familien bor fast i Dubai, men ejer en lejlighed i
Danmark. Den 1. marts 2020 vælger A og familien at rejse
til Danmark. Den 30. juni 2020 rejser A og familien tilbage
til Dubai.
A udfører ikke arbejde i Danmark under opholdet. A har
holdt ferie i Danmark i 62 dage fra 1. august 2019 (31 dage i
august 2019 og 31 dage i december 2019). Efter gældende
regler vil A’s ophold i Danmark have overskredet 180 dage
på 12 måneder den 27. juni 2020, og A ville derfor blive
fuldt skattepligtig til Danmark fra begyndelsen af opholdet
den 1. august 2019.
Skattepligten indtræder også, hvis A under opholdet på
grund af situationen med covid-19 har arbejdet fra lejlighe-
den i mere end 30 dage, fordi der i så fald ikke er tale om
enkeltstående arbejde, og opholdet derfor ikke kan anses for
ferie eller lignende.
Eksempel – den foreslåede midlertidige ordning
A fra eksemplet ovenfor kan vælge at blive omfattet af
den midlertidige ordning. Valget vil medføre, at der ikke
indtræder fuld skattepligt ved uafbrudt ophold i Danmark
24
over 3 måneder og samlede ophold over 180 dage inden for
et tidsrum af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes op-
hold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30.
juni 2020. A vil derfor i modsætning til i eksemplet ovenfor
ikke blive fuldt skattepligtig til Danmark, hverken efter 3-
måneders reglen eller efter reglen om 180 dages ophold i
Danmark i en 12-måneders periode.
A vil desuden kunne arbejde fra lejligheden i Danmark i
hele den angivne periode på 3 måneder og 23 dage. Den del
af lønindkomsten, der kan henføres til den angivne periode,
hvor A opholder sig her i landet, vil blive begrænset skatte-
pligtig til Danmark. Dette gælder, uanset om A arbejder el-
ler holder ferie m.v. under opholdet i Danmark i den angiv-
ne periode. Er A selvstændig erhvervsdrivende i Dubai, bli-
ver A kun begrænset skattepligtig til Danmark af lønind-
komst eller honorarer, medmindre A får fast driftssted i
Danmark.
Fordi A i perioden fra og med den 1. august 2019 til og
med den sidste dag før den angivne periodes start den 8.
marts 2020 allerede har holdt 70 dages ferie i Danmark, og
har opholdt sig i Danmark i hele den angivne periode på 114
dage, vil A ikke kunne opholde sig i Danmark efter den an-
givne periodes udløb fra og med den 1. juli til og med 31.
juli 2020. Det skyldes, at A højst må opholde sig i Danmark
i op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder for at
undgå, at der indtræder fuld skattepligt (bortset fra overskri-
delser, der skyldes ophold i Danmark i den angivne perio-
de). Da A fra og med den 1. august 2019 til og med sidste
dag i den angivne periode den 30. juni 2020 allerede har op-
holdt sig i Danmark i samlede perioder på 184 dage, vil A
ikke inden for 12-måneders perioden fra og med den 1. au-
gust 2019 til og med den 31. juli 2020 kunne tage flere op-
hold i Danmark uden at blive fuldt skattepligtig til Danmark.
Til nr. 4
Forskere og andre højtkvalificerede medarbejdere (nøgle-
medarbejdere) kan vælge at blive beskattet efter en særlig,
lempelig ordning i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, når de
kommer til Danmark for at arbejde. Forskerskatteordningen
medfører, at medarbejderens lønindkomst pålignes en brut-
toskat på 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i op til syv år.
For at kunne beskattes efter forskerskatteordningen er det
et krav, at forskeren eller nøglemedarbejderen bliver skatte-
pligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk.
1, nr. 1, af lønindkomst fra et ansættelsesforhold hos en
dansk arbejdsgiver, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.
Der gælder som udgangspunkt ikke noget krav om, at ar-
bejde under forskerskatteordningen skal udføres i Danmark,
men lønindkomsten skal kunne beskattes i Danmark. Ophø-
rer skattepligten til Danmark, vil ordningen ikke længere
kunne anvendes.
En risiko for, at skattepligten til Danmark ophører, vil ty-
pisk opstå i tilfælde, hvor forskeren eller nøglemedarbejde-
ren ikke har bopæl i Danmark og/eller ikke udfører sit pri-
mære arbejde i Danmark.
Ifølge SKM2012·753·SR kan en forsker eller nøglemedar-
bejder opretholde sin skattepligt til Danmark, såfremt der
udføres arbejde i Danmark 1-2 gange om måneden. Såfremt
skattepligten ophører, vil forskeren eller nøglemedarbejde-
rens lønindkomst overgå til udenlandsk beskatning. Hertil
bemærkes, at Danmark – forud for skattepligtens ophør –
alene kan beskatte løn for arbejde, der er udført i Danmark.
Situationen med covid-19 medfører store begrænsninger i
en persons mulighed for at bevæge sig frit mellem forskelli-
ge lande. Myndighedernes anbefalinger og restriktioner har
stor betydning for, hvor en person opholder sig og udfører
sit arbejde, mens Danmark – og store dele af Europa og res-
ten af verden – er lukket ned. Såfremt en forsker eller nøgle-
medarbejder, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1, ikke kan komme til Danmark eller ikke kan ud-
føre sit arbejde i Danmark som følge af situationen med co-
vid-19, vil vedkommendes skattepligt ophøre, og forsker-
skatteordningen vil ikke længere kunne anvendes.
Såfremt forskeren eller nøglemedarbejderen ikke har an-
den skattepligtig indkomst til Danmark efter ophøret af den
begrænsede skattepligt af lønindkomsten, som kunne be-
skattes efter forskerskatteordningen, vurderes der – efter op-
hævelsen af kravet om samtidighed mellem skattepligtens
indtræde og ansættelsesforholdets påbegyndelse ved lov nr.
1432 af 5. december 2018 – ikke at være noget til hinder for,
at forskeren eller nøglemedarbejderen kan genoptage sit ar-
bejde, der kan omfattes af forskerskatteordningen, når situa-
tionen med covid-19 er ovre. Har forskeren eller nøglemed-
arbejderen derimod anden skattepligtig indkomst til Dan-
mark, vil vedkommende i medfør af kildeskattelovens § 48
E, stk. 3, nr. 1, være udelukket fra at anvende en resterende
periode på forskerskatteordningen i 10 år.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 7 i kildeskattelo-
vens § 48 E, således at der ses der bort fra en række forhold
vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og med den
30. juni 2020, hvis ansættelsesforholdet, jf. kildeskattelo-
vens § 48 E, stk. 1, er indgået senest den 8. marts 2020. Mu-
ligheden for at se bort fra visse betingelser medfører, at for-
skerskatteordningen fortsat vil finde anvendelse, og at perio-
den dermed vil indgå ved opgørelse af maksimumperioden,
som ordningen kan anvendes i, jf. kildeskattelovens § 48 F,
stk. 2.
I nr. 1 foreslås, at der for perioden fra og med den 9. marts
til og med 30. juni 2020 ses bort fra ophør af skattepligt ef-
ter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurderingen af,
om en person er skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelo-
vens § 48 E, stk. 1.
Ved muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør vil-
le der i tilfælde, hvor en forsker eller nøglemedarbejder ikke
har anden skattepligtig indkomst til Danmark, kunne skabes
sikkerhed for, at ansættelsesforholdet kan opretholdes uænd-
ret uden skattemæssige konsekvenser, hvis forskeren eller
nøglemedarbejderen ønsker det. Såfremt der ses bort fra
skattepligtens ophør, vil forskeren eller nøglemedarbejderen
fortsat kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvil-
ket medfører, at perioden tæller med ved opgørelse af mak-
25
simumperioden, som ordningen kan anvendes i, jf. kilde-
skattelovens § 48 F, stk. 2, uanset at forskeren eller nøgle-
medarbejderen ikke kan udføre sit arbejde som normalt. Op-
hører skattepligten, vil den mellemliggende periode, indtil
arbejdet i Danmark genoptages, ikke indgå ved opgørelsen
af maksimumperioden.
Har forskeren eller nøglemedarbejderen anden skatteplig-
tig indkomst til Danmark, vil muligheden for at se bort fra
skattepligtens ophør kunne sikre, at forskeren eller nøgle-
medarbejderen ikke i 10 år vil blive udelukket fra at anven-
de en resterende periode på ordningen. I dette tilfælde vil
forskeren eller nøglemedarbejderen fortsat kunne være om-
fattet af forskerskatteordningen, selv om vedkommende i en
periode ikke er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelo-
vens § 2, stk. 1, nr. 1. Perioden uden skattepligt vil indgå
ved opgørelse af maksimumperioden, som ordningen kan
anvendes i, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, uanset at for-
skeren eller nøglemedarbejderen ikke kan udføre sit arbejde
som normalt.
For en forsker eller nøglemedarbejder, der er fuldt skatte-
pligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 og skatte-
mæssigt hjemmehørende her efter en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, gælder ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 2,
at forskerskatteordningen ikke kan anvendes, såfremt for-
skeren eller nøglemedarbejderen udfører arbejde i udlandet
på en sådan måde, at beskatningsretten til vedkommendes
lønindkomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland
for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår.
Beskatningsretten vil som udgangspunkt overgå til udlan-
det, hvis medarbejderen opholder sig i det andet land i en
længere periode, som i de fleste dobbeltbeskatningsoveren-
skomster udgør mere end 183 dage inden for en 12-måne-
ders-periode, eller fordi lønomkostningerne afholdes af en
udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste
driftssted i udlandet.
Længerevarende ophold i et andet land, som Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, som følge
af situationen med covid-19, f.eks. fordi medarbejderen ikke
kan komme til Danmark og derfor er nødt til at udføre sit ar-
bejde fra et andet land, vil kunne medføre risiko for, at be-
skatningsretten til lønindkomsten overgår til udlandet – sær-
ligt i udstationeringssituationer, hvor f.eks. en nøglemedar-
bejder er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver til at udføre
arbejde i arbejdsgiverens faste driftssted i Danmark. Hvis
medarbejderen på grund af situationen med covid-19 ophol-
der sig og udfører arbejde i det land, hvor arbejdsgiveren er
hjemmehørende, vil beskatningsretten således overgå til det
andet land fra første arbejdsdag, hvis Danmark har en dob-
beltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land. Til-
svarende gælder, hvis medarbejderen er ansat i et dansk sel-
skab til at udføre arbejde i selskabets faste driftssted i et an-
det land.
Overgår beskatningsretten til et andet land for mere end
30 arbejdsdage inden for samme kalenderår, vil forskerskat-
teordningen ifølge SKM2019·193·SR ikke længere kunne
anvendes med virkning fra begyndelsen af det tidsrum, hvor
beskatningsretten er overgået til det andet land. Fra dette
tidspunkt vil lønnen endvidere kunne beskattes i Danmark
efter de almindelige regler med fradrag for skat betalt i ud-
landet efter ligningslovens § 33. Konsekvensen heraf er, at
forskeren eller nøglemedarbejderen ikke vil kunne anvende
en eventuelt resterende periode på forskerskatteordningen i
de næste 10 år, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Der foreslås derfor i nr. 2, at der for perioden fra og med
den 9. marts til og med den 30. juni 2020 ses bort fra ophold
uden for Danmark, der medfører, at beskatningsretten over-
går til udlandet, på Færøerne eller i Grønland for mere end
30 arbejdsdage, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 2.
Ved muligheden for at se bort fra ophold på Færøerne, i
Grønland eller et andet land, som Danmark har en dobbelt-
beskatningsoverenskomst med, ville der i tilfælde, hvor en
forsker eller nøglemedarbejder ikke opholder sig i Danmark
under situationen med covid-19, kunne skabes sikkerhed
for, at forskere eller nøglemedarbejdere ikke udelukkes fra
at kunne anvende ordningen som følge af tvunget ophold i
udlandet eller lignende. En periode, hvor der ses bort fra op-
hold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, vil indgå ved
opgørelse af maksimumperioden under ordningen, jf. kilde-
skattelovens § 48 F, stk. 2.
Såfremt Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst med et andet land, f.eks. Frankrig eller Spanien, fin-
der 30-dagesreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, ikke
anvendelse. Forskerskatteordningen vil i disse tilfælde kun-
ne anvendes, selv om dele af lønindkomsten ikke kan be-
skattes i Danmark. Ligningslovens § 33 finder tilsvarende
anvendelse, jf. SKM2012·753·SR.
Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, skal vederla-
get i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gen-
nemsnit inden for samme kalenderår udgøre 68.100 kr. pr.
måned (2020-niveau), for at en nøglemedarbejder kan om-
fattes af forskerskatteordningen (vederlagskravet). I vederla-
get indgår – foruden rede penge – personalegoder, jf. lig-
ningslovens § 16, stk. 1, der i henhold til kildeskattelovens §
43, stk. 2, er gjort til A-indkomst, jf. § 48 F, stk. 1, herunder
værdien af fri bil og fri telefon, inklusive datakommunikati-
onsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte sundhedsbehand-
linger m.v.
Situationen med covid-19 har medført økonomisk ned-
gang for mange virksomheder, hvilket kan skabe udfordrin-
ger i forhold til at kunne udbetale en løn til nøglemedarbej-
dere, der opfylder vederlagskravet. Samtidig kan medarbej-
dere opleve kortvarigt at måtte acceptere en lønnedgang for
at kunne beholde deres arbejde.
Den nuværende ordning giver alene mulighed for at dis-
pensere fra vederlagskravet i barselsperioder. Hvis en nøgle-
medarbejder, som er omfattet af ordningen, ikke kan opfylde
vederlagskravet som følge af en periode med nedsat eller in-
gen løn på grund af situationen med covid-19, kan den på-
gældende medarbejder således ikke fortsætte med at anven-
de forskerskatteordningen. Manglende opfyldelse af veder-
lagskravet kan endvidere føre til, at nøglemedarbejderens
lønindkomst overgår til beskatning efter de almindelige reg-
26
ler, hvilket betyder, at medarbejderen i 10 år vil blive for-
hindret i at anvende en resterende periode på forskerskatte-
ordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås derfor i nr. 3, at der for perioden fra og med
den 9. marts til og med den 30. juni 2020 ses bort fra man-
glende opfyldelse af vederlagskravet, jf. kildeskattelovens §
48 E, stk. 3, nr. 3.
Det betyder, at en medarbejder fortsat skal kunne være
omfattet af forskerskatteordningen, hvis vederlagskravet er
opfyldt i kalenderårets øvrige måneder. Tilsvarende regler
gælder allerede i barselsperioder, jf. kildeskattelovens § 48
E, stk. 3, nr. 3.
For indkomståret 2020 vil vederlagskravet efter forslaget
være opfyldt, såfremt medarbejderen har en gennemsnitlig
månedsløn, der udgør minimum 68.100 kr. i de resterende 8
måneder og 8 dage. En periode, hvor der ses bort fra veder-
lagskravet, vil ikke medføre en tilsvarende forlængelse af
muligheden for at anvende forskerskatteordningen, som sta-
dig maksimalt vil være syv år.
Til nr. 5
For at kunne beskattes efter forskerskatteordningen er det
et krav, at en forsker eller nøglemedarbejder bliver skatte-
pligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk.
1, nr. 1, af lønindkomst fra et ansættelsesforhold hos en
dansk arbejdsgiver, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.
Forskere og nøglemedarbejdere, der allerede er omfattet af
forskerskatteordningen, kan indgå et nyt ansættelsesforhold,
der kan omfattes af forskerskatteordningen, hvis det nye an-
sættelsesforhold tiltrædes senest en måned efter ophør af
den tidligere ansættelse, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2. I
disse tilfælde er det ikke en betingelse, at skattepligten til
Danmark indtræder i forbindelse med det nye ansættelses-
forholds påbegyndelse.
Såfremt en forsker eller en nøglemedarbejder afskediges
og/eller bliver forhindret i at tiltræde et nyt ansættelsesfor-
hold inden for en måned som følge af situationen med co-
vid-19, kan der opstå en situation, hvor lønindkomsten over-
går til beskatning efter de almindelige regler, hvorved for-
skeren eller nøglemedarbejderen bliver udelukket fra at an-
vende en resterende periode på ordningen.
Det foreslås derfor at indsætte § 48 F, stk. 2, 4. pkt., hvor-
efter et nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle
være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og med
den 30. juni 2020, vil kunne beskattes efter stk. 1, såfremt
ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august.
Det betyder, at et nyt ansættelsesforhold senest vil skulle
tiltrædes en måned efter den nævnte periodes udløb.
En mulighed for at give forskeren eller nøglemedarbejde-
ren en periode på mere end en måned, inden det nye ansæt-
telsesforhold skal tiltrædes, vil kunne sikre, at der ikke er
nogen, der udelukkes fra at kunne anvende forskerskatteord-
ningen, i tilfælde hvor ansættelsen er udskudt som følge af
situationen med covid-19, eller i tilfælde hvor en forsker el-
ler nøglemedarbejder afskediges, men situationen med co-
vid-19 forhindrer udrejse af Danmark og/eller mindsker
chancen for hurtigt at finde nyt arbejde i Danmark, som vil
kunne omfattes af forskerskatteordningen.
Til § 3
Efter ligningslovens § 33 A kan en person, der er fuldt
skattepligtig til Danmark, f.eks. en person med bopæl og fa-
milie her i landet, få nedsat skatten af lønindkomst under
ophold uden for riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i
mindst 6 måneder. Skattenedsættelsen er betinget af, at op-
hold her i riget har en sammenlagt varighed af højst 42 dage
inden for enhver 6-måneders-periode, og at opholdene skyl-
des nødvendigt arbejde her i riget med direkte forbindelse til
udlandsopholdet, ferie eller lignende.
Skattenedsættelsen medfører som hovedregel, at de omfat-
tede personer ikke skal betale dansk skat af lønindkomsten. I
de tilfælde, hvor Danmark er tillagt den fulde beskatningsret
til indkomsten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
skal der dog betales halv dansk skat. Skattenedsættelsen om-
fatter endvidere ikke den del af lønindkomsten, der kan hen-
føres til arbejde her i landet.
Efter praksis stilles der strenge krav til »nødvendigt arbej-
de her i riget«. Nødvendigt arbejde kan f.eks. være, når en
person afrapporterer overfor en bestyrelse, modtager in-
strukser eller deltager i kurser, der har direkte tilknytning til
det arbejde, der bliver udført i udlandet. Almindeligt hjem-
mearbejde under ophold i Danmark anses ikke for »nødven-
digt arbejde her i riget«.
Det foreslås i ligningslovens § 33 A, stk. 6, at en person
ved anvendelsen af stk. 1 kan vælge at se bort fra ophold her
i riget fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor
arbejdet genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udfø-
res, dog senest til og med den 30. juni 2020. Valget medfø-
rer, at arbejde her i riget, der ikke er nødvendigt arbejde i di-
rekte forbindelse med udlandsopholdet, ikke afbryder ud-
landsopholdet. Nedsættelsen af den samlede indkomstskat
efter stk. 1 og 3 omfatter ikke den del af lønindkomsten, der
kan henføres til den angivne periode. Valget skal træffes se-
nest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni
2022.
Det betyder, at der indføres en midlertidig lempelse af lig-
ningslovens § 33 A, så personer vil få mulighed for at vælge
at se bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020
til det tidspunkt, hvor arbejdet i arbejdslandet genoptages,
dog senest til og med den 30. juni 2020.
Valget af den foreslåede midlertidige ordning medfører, at
der vil kunne arbejdes under opholdet i Danmark i den an-
givne periode uden, at det afbryder udlandsopholdet. Skatte-
nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der
kan henføres til den angivne periode, hvor personen ophol-
der sig i Danmark. Dette gælder uanset, om personen arbej-
der, afspadserer, er syg eller holder ferie eller lignende
under opholdet.
Den skattepligtige indkomst for den angivne periode, hvor
personen opholder sig i Danmark, opgøres ved at beregne
den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag for de måne-
der, personen opholder sig i Danmark i den angivne periode,
27
gange antal opholdsdage i Danmark i den angivne periode,
der normalt er arbejdsdage. Det bemærkes som anført oven-
for, at den skattepligtige lønindkomst for den angivne perio-
de beregnes skematisk uafhængigt af, om personen har ar-
bejdet under opholdet i Danmark. Opgørelsesmetoden sva-
rer til de almindelige regler for fordeling af lønindkomst på
arbejde i hhv. Danmark og andre lande, hvor lønindkomsten
også opgøres i forhold til antal arbejdsdage. Der henvises til
eksemplet vedrørende opgørelse af den skattepligtige ind-
komst i de specielle bemærkninger til § 2, nr. 3.
Den skattepligtige skal tilkendegive sit valg ved fortsat at
give oplysninger som omfattet af ligningslovens § 33 A se-
nest den 1. maj 2021. Personen kan omgøre sit valg til og
med den 30. juni 2022.
Formålet med den midlertidige lempelse af betingelserne i
ligningslovens § 33 A er at hjælpe de personer, der er fuldt
skattepligtige til Danmark, og som ellers vil miste den lem-
pelige beskatning af deres lønindkomst, hvis de under situa-
tionen med covid-19 opholder sig i Danmark over 42 dage i
en 6-måneders periode.
Efter den foreslåede midlertidige ordning vil der skulle ses
bort fra den angivne periode, hvor personen opholder sig i
Danmark ved anvendelsen af ligningslovens § 33 A, dvs.
denne periode vil ikke skulle tælle med ved opgørelsen af,
om 42-dages grænsen og 6-måneders grænsen er opfyldt.
Den angivne periode, hvor personen opholder sig i Danmark
lægges med andre ord oven i 42-dages perioden og 6-måne-
ders perioden. Derudover er det de almindelige regler, der
finder anvendelse. Det vil bl.a. sige, at udlandsopholdet fort-
sat efter gældende regler kan afsluttes med et ferieophold i
udlandet, der tæller med ved opgørelsen af 6-måneders pe-
rioden, hvorimod afsluttende ophold i Danmark ikke tæller
med ved opgørelsen af 6-måneders perioden.
For personer, der ikke har opholdt sig i udlandet i mindst
6 måneder, før den angivne periode begynder, og som væl-
ger at blive omfattet af den midlertidige ordning, medfører
reglen, at den angivne periode, hvor personen opholder sig i
Danmark, ikke tæller med ved opgørelsen af kravet om
mindst 6 måneders ophold i udlandet. Hvis personen f.eks.
kun har opholdt sig i udlandet i 3 måneder før situationen
med covid-19, skal personen derfor, efter opholdet i Dan-
mark i den angivne periode på 3 måneder og 23 dage, ophol-
de sig mindst 3 måneder i udlandet (inklusiv op til 42 dages
ophold i Danmark pga. ferie eller lignende) for, at personen
opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A. Da der ses
bort fra ophold i Danmark i den angivne periode, er det uden
betydning, om 6-måneders dagen indtræder under opholdet i
Danmark, blot personen efterfølgende opholder sig mindst 3
måneder i udlandet og i øvrigt har opfyldt betingelserne i
ligningslovens § 33 A i perioderne på hver side af den an-
givne periode, hvor personen opholder sig i Danmark.
For personer, der før den angivne periode har opholdt sig i
udlandet i en periode, der overstiger 6 måneder, og som væl-
ger at blive omfattet af den midlertidige ordning, medfører
reglen, at den angivne periode på op til 3 måneder og 23
dage ikke tæller med i den periode på 42 dage, som perso-
nen efter gældende regler kan opholde sig her i riget, uden at
udlandsopholdet afbrydes. Den angivne periode, hvor perso-
nen opholder sig i Danmark, tæller som nævnt heller ikke
med ved opgørelsen af 6-måneders perioden. Hvis personen
opholder sig i Danmark i hele den angivne periode på 3 må-
neder og 23 dage, vil vedkommende derfor kunne opholde
sig i Danmark i yderligere 42 dage i en periode på 9 måne-
der og 23 dage.
Hvis en person f.eks. har opholdt sig i Danmark fra og
med den 1. december til og med den 31. december 2019 og
opholder sig i Danmark i hele den angivne periode, vil per-
sonen fra og med den 1. juli 2020 således kun kunne ophol-
de sig i Danmark i yderligere 11 dage frem til og med den
23. september 2020, dvs. i en samlet periode på 9 måneder
og 23 dage (6 måneder plus den angivne periode).
Forskellen på gældende regler og den foreslåede midlerti-
dige ordning kan illustreres med følgende forenklede ek-
sempler:
Eksempel – Gældende ret
A er udstationeret til Dubai for 2 år. A’s familie bor fort-
sat i Danmark i deres fælles helårsbolig, og A er derfor fort-
sat fuldt skattepligtig til Danmark. Den 1. januar 2020 har A
været udstationeret i 1 år. A er omfattet af ligningslovens §
33 A og får derfor nedsat sin danske skat af lønindkomsten
til 0 kr.
Den 1. marts 2020 vælger A at rejse til Danmark for at
være sammen med familien. Den 9. maj 2020 rejser A tilba-
ge til Dubai og genoptager arbejdet.
A udfører ikke arbejde i Danmark under opholdet. A har
holdt ferie i Danmark i 12 dage fra den 1.-12. december
2019. Den 31. marts 2020 overstiger opholdet i Danmark
derfor 42 dage inden for en afsluttet 6 måneders periode (fra
den 1. oktober 2019 til den 31. marts 2020). Udlandsophol-
det anses for afbrudt den 1. marts 2020, da udlandsopholdet
afbrydes ved starten af det ferieophold mv. i Danmark, hvor
de 42 dage bliver overskredet. A vil kunne få nedsat skatten
efter ligningslovens § 33 A i 6-måneders perioden indtil den
1. marts, hvis A opfylder betingelserne herfor.
Hvis A udfører hjemmearbejde fra den 1. marts 2020, af-
brydes udlandsopholdet også den 1. marts 2020, allerede
fordi opholdet i Danmark ikke skyldes ferie eller nødvendigt
arbejde.
Eksempel – den foreslåede midlertidige ordning
A fra det første eksempel kan vælge at blive omfattet af
den midlertidige ordning. Valget vil medføre, at der vil skul-
le ses bort fra ophold i Danmark i perioden fra og med den
9. marts 2020 til genoptagelsen af arbejdet den 9. maj 2020.
Det gør desuden ingen forskel, om A arbejder hjemmefra
under opholdet i Danmark i den angivne periode. Hvis A al-
lerede har arbejdet her i landet på et tidspunkt i perioden fra
den 1.- 8. marts 2020, vil udlandsopholdet dog blive afbrudt
ligesom efter gældende regler, medmindre A kun har udført
nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsophol-
det.
28
Valget medfører, at A bliver beskattet i Danmark af den
del af lønindkomsten, der kan henføres til den angivne peri-
ode, hvor A har opholdt sig i Danmark, dvs. fra og med den
9. marts 2020 til den 9. maj 2020.
A har holdt 12 dages ferie i december 2019 og 8 dages fe-
rie i marts 2020. Herudover medfører valget af den midlerti-
dige ordning som nævnt, at der ses bort fra opholdet i Dan-
mark i den angivne periode på 2 måneder, hvor A har op-
holdt sig i Danmark, ved opgørelsen af 42-dages grænsen og
6-måneders grænsen. A vil derfor efter udløbet af den angiv-
ne periode, hvor A har opholdt sig i Danmark, dvs. fra og
med den 9. maj 2020, kunne holde 22 dages ferie/udføre
nødvendigt arbejde i Danmark, uden at udlandsopholdet af-
brydes til og med den 31. juli 2020. Dette svarer til 42 dage
(bortset fra den angivne periode, hvor personen har opholdt
sig i Danmark) i en 8-måneders periode (den 1. december
2019 til den 31. juli 2020).
Til § 4
Til nr. 1-4
Folketinget har den 15. november 2018 vedtaget forslag
til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og
tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien (Folke-
tingstidende 2018-19, A, L 31 som fremsat), jf. lov nr. 1291
af 21. november 2018. Loven blev sat i kraft den 1. januar
2020 ved bekendtgørelse nr. 1593 af 27. december 2019 om
ikrafttræden af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsover-
enskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Arme-
nien. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten fik i overensstem-
melse med overenskomstens artikel 30 virkning fra den 1.
januar 2020.
Der var fejl i bilag 1 til lovforslag nr. L 31, idet dele af
teksten ikke var kommet med ved optryk af lovforslaget.
Fejlene fandtes i bilag 1 i artikel 3, stk.1, i artikel 9, stk. 1, i
artikel 27, stk. 7 og 8, og i artikel 30.
I artikel 30 om dobbeltbeskatningsoverenskomstens
ikrafttræden manglede nr. i) og ii). Dette blev indsat i bilag
1 ved lov nr. 1583 af 27. december 2019.
I artikel 3 om definitioner mangler litra d, som har følgen-
de ordlyd:
»d) Udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et sel-
skab og enhver anden sammenslutning af personer.«
I artikel 9, stk. 1, om forbundne foretagender mangler
sidste del af sidste led, som har følgende ordlyd:
»foreligget, ville være tilfaldet dette, medregnes til dette
foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse
hermed.«
Der mangler endvidere et linjeskift i artikel 9, stk. 1, idet
følgende tekst efter overenskomsten er et særskilt afsnit ef-
ter litra b i stk. 1:
»og der i nogle af disse tilfælde mellem de to foretagender
er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres forretnings-
mæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vil-
kår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretag-
ender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke
havde foreligget, ville være tilfaldet dette, medregnes til det-
te foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse
hermed.«
I artikel 27, stk. 7, mangler et linjeskift, idet følgende tekst
efter overenskomsten er et særskilt afsnit efter litra b i stk. 7:
»skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat
straks underrette den kompetente myndighed i den anden
stat herom, og efter den anden stats valg skal den førstnævn-
te stat enten stille anmodningen i bero eller trække den tilba-
ge.«
I artikel 27, stk. 8, mangler litra a-d, som har følgende
ordlyd:
»a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller
den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltnings-
praksis,
b) at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod al-
mene interesser (ordre public),
c) at yde bistand, hvis den anden kontraherende stat ikke
har iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivelse
henholdsvis sikring af skattekravet, som kan iværksættes ef-
ter denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis,
d) at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde
for denne stat klart ikke står mål med de fordele, som den
anden kontraherende stat vil opnå.«
Med nærværende lovforslag forslås det at foretage æn-
dringer i bilaget, således at de manglende tekstpassager og
linjeskift indsættes i bilag 1.
I bilag 1, artikel 3, stk. 1, defineres en række generelle be-
greber, som anvendes i overenskomsten, og som overalt i
overenskomsten har den anførte betydning. Litra d definerer
»person«, idet udtrykket »person« i dobbeltbeskatningsover-
enskomsten både kan omfatte en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af fysiske og/eller juridiske
personer.
I bilag 1, artikel 9 (Forbundne foretagender) knæsættes
det såkaldte »armslængdeprincip« for transaktioner mellem
forbundne foretagender, f.eks. hvis et moderselskab i den
ene stat og et datterselskab i den anden stat handler med hin-
anden på andre vilkår end dem, der gælder på et frit marked
(såkaldt »transfer pricing«). I så fald kan de to stater foreta-
ge en regulering af indkomsten og dermed af beskatnings-
grundlaget, så indkomsten fastsættes, som den ville have
været, hvis selskaberne havde handlet eller opereret på al-
mindelige markedsmæssige vilkår.
I bilag 1, artikel 27 (Bistand ved inddrivelse af skatter) på-
lægger de to stater at yde hinanden bistand ved sikring og
inddrivelse af skattekrav. Det er ikke nogen betingelse, at
den pågældende person er hjemmehørende i Danmark eller
Armenien, eller at kravet vedrører skatter omfattet af over-
enskomsten. Inddrivelse af den anden stats skattekrav skal
ske, når kravet kan inddrives efter lovgivningen i den stat,
som rejser kravet, og når skyldneren ikke kan gøre indsigel-
ser mod inddrivelsen. Inddrivelse skal ske efter lovgivnin-
gen i den stat, der skal foretage inddrivelsen, som om skatte-
kravet var denne stats eget skattekrav. Sikring af den anden
29
stats skattekrav skal ske, når dette er muligt efter lovgivnin-
gen i den stat, der ønsker kravet sikret, uanset om skattekra-
vet på dette tidspunkt kan inddrives eller ej, og uanset om
skyldneren kan gøre indsigelser mod en inddrivelse. En stat
har dog ikke pligt til at udføre forvaltningsakter i strid med
dens lovgivning eller at iværksætte foranstaltninger, som
ville stride mod almene interesser.
Med henblik på at sikre at dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor den skulle
få virkning i overensstemmelse med overenskomstens arti-
kel 30, foreslås det, at ændringen får virkning fra den 1. ja-
nuar 2020. Der henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 5.
Til § 5
Til nr. 1
Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev afgifterne for
tobak forhøjet ad to omgange. Første gang den 1. april 2020
og anden gang den 1. januar 2022. I forbindelse med forhø-
jelsen af tobaksafgifterne, blev der indsat en værnsregel,
hvor der blandt andet blev sat et loft over, hvor mange ciga-
rer, cerutter eller cigarillos virksomheder kunne lade overgå
til forbrug til den eksisterende afgiftssats i perioderne op til
hver afgiftsforhøjelse.
Værnsreglen er indrettet således, at der lægges et loft
over, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos de re-
gistreringspligtige virksomheder må lade overgå til forbrug
og dermed afgiftsberigtige til de før den 1. januar 2022 gæl-
dende afgiftssatser. Den mængde, som overstiger loftet, vil
blive betragtet som værende overgået til forbrug den 1. janu-
ar 2022, og afgiften vil derfor blive efterreguleret efter de
afgiftssatser, som er gældende efter denne dato.
Efter § 3, stk. 25, i lov nr. 1588 af 27. december 2019,
tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter
eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til for-
brug i en periode på 640 dage, udgangspunkt i, hvor mange
styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gen-
nemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den
1. april 2020 til og med den 30. juni 2020, hvis virksomhe-
den for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos
overgå til forbrug i perioden pr. den 1. oktober 2020 til og
med den 31. marts 2020.
Perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den
31. marts 2020 er åbenlyst fejlagtig, da den første dato lig-
ger efter den anden dato. Der er således sket en fejl ved ud-
formningen af bestemmelsen. Af bemærkningerne til be-
stemmelsen fremgår imidlertid den korrekte dato, som skul-
le have været 1. oktober 2019.
Det foreslås at ændre årstallet for datoen 1. oktober fra
2020 til 2019 i § 3, stk. 25, 1. pkt., i lov nr. 1588 af 27. de-
cember 2019.
Efter det foreslåede vil det således være virksomheder, der
for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos
overgå til forbrug i perioden pr. den 1. oktober 2019 til og
med den 31. marts 2020, som bliver omfattet af § 3, stk. 25,
i lov nr. 1588 af 27. december 2019.
Baggrunden for forslaget er, at der ved en fejl er indsat det
forkerte årstal.
Til nr. 2
Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev afgifterne for
tobak forhøjet ad to omgange. Første gang den 1. april 2020
og anden gang den 1. januar 2022. I forbindelse med forhø-
jelsen af tobaksafgifterne, blev der indsat en værnsregel,
hvor der blandt andet blev sat et loft over, hvor mange ciga-
rer, cerutter eller cigarillos virksomheder kunne lade overgå
til forbrug til den eksisterende afgiftssats i perioderne op til
hver afgiftsforhøjelse.
Værnsreglen er indrettet således, at der lægges et loft
over, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos de re-
gistreringspligtige virksomheder må lade overgå til forbrug
og dermed afgiftsberigtige til de før den 1. januar 2022 gæl-
dende afgiftssatser. Den mængde, som overstiger loftet, vil
blive betragtet som værende overgået til forbrug den 1. janu-
ar 2022, og afgiften vil derfor blive efterreguleret efter de
afgiftssatser, som er gældende efter denne dato.
Efter § 3, stk. 31, i lov nr. 1588 af 27. december 2019,
tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter
eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til for-
brug i en periode på 640 dage, udgangspunkt i, hvor mange
styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gen-
nemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den
1. januar 2021 til og med den 30. april 2021, hvis virksom-
heden for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigaril-
los overgå til forbrug i perioden pr. den 1. oktober 2020 til
og med den 31. december 2020.
Referenceperioden for de omfattede virksomheder er såle-
des fire måneder, fra den 1. januar 2021 til og med den 30.
april 2021.
I den tilsvarende bestemmelse vedrørende virksomheder,
som køber stempelmærker til cigaretter og røgtobak i § 3,
stk. 30, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 er referencepe-
rioden imidlertid tre måneder, fra den 1. januar 2021 til og
med 31. marts 2021. I § 3, stk. 20, 21, 24-29 og 32-35, i lov
nr. 1588 af 27. december 2019, er referenceperioden ligele-
des tre måneder.
Af bemærkningerne til § 3, stk. 31, i lov nr. 1588 af 27.
december 2019, fremgår imidlertid den korrekte dato, som
er 31. marts 2021.
Det foreslås at ændre den 30. april 2021 til den 31. marts
2021 i § 3, stk. 31, 1. pkt., i lov nr. 1588 af 27. december
2019.
Efter det foreslåede vil referenceperioden for virksomhe-
der, der for første gang har ladet cigarer, cerutter eller ciga-
rillos overgå til forbrug i perioden pr. den 1. oktober 2020 til
og med den 31. december 2020, være fra og med 1. januar
2021 til og med 31. marts 2021.
Baggrunden for forslaget er, at der ved en fejl er indsat en
forkert dato. Med forslaget ligestilles virksomheder, som
første gang lader cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til
forbrug i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og
med den 31. december 2020, med virksomheder, der første
30
gang køber stempelmærker til cigaretter og røgtobak i perio-
den fra og med 1. oktober 2020 til og med 31. december
2020.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. juni
2020.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 1-3, og § 3 har virk-
ning fra og med indkomståret 2019.
Efter lovforslagets § 2, nr. 3, kan personer, der ikke er
fuldt skattepligtige til Danmark, vælge at blive omfattet af
en midlertidig ordning, der bl.a. indebærer, at der ikke ind-
træder fuld skattepligt ved ophold her i landet over 3 måne-
der eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage in-
den for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyl-
des ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts til
og med den 30. juni 2020.
Efter lovforslagets § 3 kan en person vælge at blive omfat-
tet af en midlertidig ordning, der bl.a. medfører, at der ved
anvendelsen af ligningslovens § 33 A ses bort fra ophold her
i riget fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor
arbejdet i arbejdslandet genoptages, dog senest den 30. juni
2020. Ligningslovens § 33 A er en regel, der under visse be-
tingelser giver mulighed for en lempeligere beskatning af
udenlandsk lønindkomst.
Da tilvalg af de midlertidige ordninger i lovforslagets § 2,
nr. 3, og § 3 vil få konsekvenser for en periode, der ligger
forud for ikrafttrædelsestidspunktet for loven, er det nødven-
digt at give bestemmelserne, virkning tilbage i tid for at op-
nå den tilsigtede virkning. Der er imidlertid ikke tale om en
skærpende ændring, da der er tale om indførelse af valgfrie
ordninger.
Det foreslås, at lovens § 2, nr. 1-3, får virkning fra og med
indkomståret 2019, da tilvalg af den midlertidige ordning
både er relevant ved opgørelsen af uafbrudt ophold i Dan-
mark over 3 måneder eller samlede ophold her i landet over
180 dage inden for 12 måneder, der i begge tilfælde kan
strække sig over både indkomståret 2019 og 2020.
Hvis en person, der f.eks. har en lejlighed i Danmark, væl-
ger at opholde sig i Danmark fra og med den 1. marts til den
1. maj 2020, så indtræder der efter forslaget ikke fuld skatte-
pligt, hvis personen tilvælger den midlertidige ordning, selv-
om vedkommende f.eks. forud for den angivne periode,
hvor personen opholder sig i Danmark, har holdt samlet 5
måneders ferie i Danmark fra og med den 1. juni 2019. Per-
sonen vil derfor ved tilvalg af ordningen alligevel ikke blive
fuldt skattepligtig til Danmark fra og med den 1. juni 2019.
Det foreslås, at lovens § 3 får virkning fra og med ind-
komståret 2019, fordi den midlertidige ordning for så vidt
angår ligningslovens § 33 A både er relevant ved opgørelsen
af 42-dages reglen for, hvor meget personen må opholde sig
i Danmark, og ved opgørelsen af 6-måneders reglen, herun-
der opgørelsen af kravet om ophold uden for riget i mindst 6
måneder.
Hvis en person f.eks. har opholdt sig i udlandet fra og med
den 1. november 2019 til den 1. marts 2020 og efter ophol-
det i Danmark i den angivne periode genoptager udlandsop-
holdet i de påkrævede mindst 2 måneder, medfører tilvalg af
den foreslåede midlertidige ordning, at personen vil opfylde
betingelserne for skattenedsættelse efter ligningslovens § 33
A – forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt. Personen vil
derfor også kunne få skattenedsættelse for november og de-
cember 2019, hvis vedkommende vælger at blive omfattet af
den midlertidige ordning.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 4, som medfører
midlertidige lempelser af betingelserne for at anvende for-
skerskatteordningen i kildeskattelovens § 48 E, har virkning
for personer, der var omfattet af forskerskatteordningen den
9. marts 2020.
Det foreslås i stk. 4, at lovens § 2, nr. 5, som medfører en
midlertidig lempelse af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, har
virkning for ansættelsesforhold, der skulle være tiltrådt i pe-
rioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.
Det foreslås i stk. 5, at § 4 skal have virkning fra den 1.
januar 2020 for at sikre, at dobbeltbeskatningsoverenskom-
sten mellem Danmark og Armenien implementeres med
virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen fik folkeretlig virk-
ning (i relationen mellem Danmark og Armenien) i overens-
stemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel
30. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten fik virkning den 1.
januar 2020, uanset at den danske implementering oprinde-
ligt ikke blev gennemført fuldt ud korrekt. Ændringen vil så-
ledes få tilbagevirkning fra den 1. januar 2020. Tilbagevirk-
ningen sikrer, at borgere og virksomheder får mulighed for
at opnå alle fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten
på det tiltænkte tidspunkt. Da dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten ikke giver selvstændig hjemmel for beskatning,
men alene fordeler beskatningsretten mellem Danmark og
Armenien samt pålægger staterne pligter over for hinanden,
har tilbagevirkningen ingen bebyrdende konsekvenser for
borgere og virksomheder.
Det foreslås i stk. 6, at regler fastsat i medfør af kildeskat-
telovens § 48 E, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 1432 af 5. decem-
ber 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk.
8. Herved vil det kunne sikres, at bekendtgørelse nr. 216 af
1. marts 2013 om godkendelse af forskere m.v. efter kilde-
skattelovens § 48 E, forbliver i kraft, uanset at bemyndigel-
sen, som bekendtgørelsen er udstedt i medfør af, bliver ryk-
ket fra stk. 7 til stk. 8.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig
udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v.
på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som
ændret ved § 11 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, fore-
tages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
§ 1. Den sidste rettidige betalingsdag efter op-
krævningslovens § 2, stk. 5, for indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag for månederne april
2020 til og med juni 2020 udskydes til den 10. i
den femte måned efter afregningsperioden, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Hvis den sidste rettidige betalingsdag er
en banklukkedag, anses den førstkommende bank-
dag som sidste rettidige betalingsdag.
Ȥ 1. For indeholdelsespligtige, der omfattes af
opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste retti-
dige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag for april 2020 den 10. september
2020, for maj 2020 er den sidste rettidige beta-
lingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er
den sidste rettidige betalingsdag den 10. november
2020, for august 2020 er den sidste rettidige beta-
lingsdag den 29. januar 2021, for september 2020
er den sidste rettidige betalingsdag den 31. marts
2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige
betalingsdag den 31. maj 2021.«
2. § 2 affattes således:
§ 2. Den sidste rettidige betalingsdag efter op-
krævningslovens § 2, stk. 6, for indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag for månederne april
2020 til og med juni 2020 udskydes til sidste
bankdag i den fjerde måned efter den måned, som
indkomsten vedrører.
Ȥ 2. For indeholdelsespligtige, der omfattes af
opkrævningslovens § 2, stk. 6, er den sidste retti-
dige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag for april 2020 den 31. august 2020,
for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag
den 30. september 2020, for juni 2020 er den sids-
te rettidige betalingsdag den 30. oktober 2020, for
august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag
den 15. januar 2021, for september 2020 er den
sidste rettidige betalingsdag den 16. marts 2021,
og for oktober 2020 er den sidste rettidige beta-
lingsdag den 17. maj 2021.«
§ 5. Fristen for angivelse af moms i henhold til
momslovens § 57, stk. 2, udskydes for månederne
marts 2020 til og med maj 2020 til den 25. i den
anden måned efter afgiftsperiodens udløb.
3. I § 5 indsættes efter »afgiftsperiodens udløb«:
», for juli 2020 udskydes fristen til den 9. septem-
ber 2020, og for august 2020 udskydes fristen til
den 2. oktober 2020«.
§ 7. For virksomheder, der i medfør af momslo-
vens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgifts-
32
periode i første og andet kvartal i kalenderåret
2020, sammenlægges første kvartal med andet
kvartal, således at angivelsesfristen for den samle-
de periode udløber den 1. september 2020, med-
mindre virksomheden angiver et momstilsvar for
første kvartal 2020 senest den 1. juni 2020.
4. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For virksomheder, der i medfør af
momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som
afgiftsperiode i tredje og fjerde kvartal i kalender-
året 2020, sammenlægges tredje kvartal med fjer-
de kvartal, således at angivelsesfristen for den
samlede periode udløber den 1. marts 2021, med-
mindre virksomheden angiver et momstilsvar for
tredje kvartal 2020 senest den 1. december 2020.«
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov
nr. 1686 af 26. december 2017, § 27 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september
2018, lov nr. 1432 af 5. december 2018, § 4 i lov
nr. 84 af 30. januar 2019 og § 17 i lov nr. 551 af 7.
maj 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1583 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes som 6. pkt.:
§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten på-
hviler endvidere personer, der ikke er omfattet af
§ 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf.
dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de på-
gældende personer eller dødsboer:
Erhverver indkomst i form af vederlag for per-
sonligt arbejde i tjenesteforhold 10 udført her i
landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag
for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri
erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det
modtagne vederlag har sammenhæng med et nu-
værende eller tidligere tjenesteforhold her i landet.
Det er uden betydning for skattepligten, hvilken
form vederlaget udbetales i, samt om retten til ind-
komsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør
af arbejdet her i landet. Skattepligten omfatter
endvidere fratrædelsesgodtgørelser, løn i en opsi-
gelsesperiode og lignende ydelser, når sådan ind-
komst erhverves i forbindelse med ophør af et an-
sættelsesforhold, der har omfattet arbejde udført
»Skattepligten omfatter endvidere vederlag om-
fattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7,
stk. 1, 3.-6. pkt.«
33
her i landet, og lønindkomsten har været undergi-
vet dansk beskatning. Vedrører en indkomst som
nævnt i 4. pkt. arbejde udført såvel i som uden for
Danmark, omfatter skattepligten kun den del, der
forholdsmæssigt kan henføres til arbejde udført i
Danmark.
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1,
2, 7 og 10-27, når den udbetales af:
1)Fremmede magters herværende diplomatiske
repræsentationer og medlemmer af sådanne samt
fremmede magters herværende udsendte konsuler.
2)En fysisk eller juridisk person, der ikke har
hjemting her i landet, medmindre indkomsten op-
tjenes af en person, der opholder sig her i landet i
en eller flere perioder, der tilsammen overstiger
183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis
den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke
har hjemting her i landet, men udbetalingen fore-
tages af en fysisk eller juridisk person, som er
skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog
af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-27.
2. I § 2, stk. 9 indsættes to steder efter »stk. 1, nr.
1,«: »1.-5. pkt., nr.«
3. I § 7, stk. 1, indsættes som 3.-6. pkt.:
§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i
landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder
skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1,
først, når han tager ophold her i landet. Som så-
dant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i lan-
det på grund af ferie eller lignende.
Stk. 2. ---
»Personen kan dog vælge at blive omfattet af en
midlertidig ordning, der medfører, at der ikke ind-
træder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uaf-
brudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved
samlede ophold her i landet over 180 dage inden
for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen
skyldes ophold her i landet i perioden fra og med
den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.
Der kan udføres arbejde under opholdet her i lan-
det i den angivne periode, uden at der indtræder
skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Til-
vælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt
til at svare indkomstskat til staten af vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer,
der kan henføres til den angivne periode i det om-
fang, personen opholder sig her i landet. Valget
skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgø-
res til og med den 30. juni 2022.«
§ 48 E. ---
Stk. 2-7. --- 4. I § 48 E indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
34
»Stk. 7. Hvis ansættelsesforholdet, jf. stk. 1, er
indgået senest den 8. marts 2020, ses der bort fra
følgende forhold vedrørende perioden fra og med
den 9. marts til og med den 30. juni 2020:
1) Ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, ved
vurderingen af, om en person er skattepligtig til
Danmark, jf. stk. 1.
2) Ophold uden for Danmark, der medfører, at
beskatningsretten overgår til udlandet, Færøerne
eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage, jf.
stk. 2.
3) Vederlaget i henhold til ansættelseskontrak-
ten, jf. stk. 3, nr. 3.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 48 F. --- 5. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en
eller flere perioder af højst 84 måneders samlet
varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor veder-
laget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 må-
ned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættel-
sesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt
indtræder i forbindelse med det nye ansættelses-
forholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor
beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke
ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Stk. 3-8. ---
»Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt.
skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9.
marts til og med den 30. juni 2020, kan beskattes
efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes
senest den 1. august 2020.«
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af
8. august 2019, som ændret senest ved § 14 i lov
nr. 572 af 5. maj 2020, foretages følgende æn-
dring:
§ 33 A. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 33 A indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ved anvendelsen af stk. 1 kan personen
vælge at se bort fra ophold her i riget fra og med
den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor arbejdet
genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udfø-
res, dog senest til og med den 30. juni 2020. Valg-
et medfører, at arbejde her i riget, der ikke er nød-
vendigt arbejde i direkte forbindelse med udlands-
opholdet, ikke afbryder udlandsopholdet. Nedsæt-
35
telsen af den samlede indkomstskat efter stk. 1 og
3 omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan
henføres til den angivne periode. Valget skal træf-
fes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og
med den 30. juni 2022.«
§ 4
I lov nr. 1291 af 21. november 2018 om indgåel-
se af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhøren-
de protokol mellem Danmark og Armenien, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1583 af 27. december
2019, foretages følgende ændringer:
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,
har følgende udtryk i denne overenskomst den be-
tydning, der er angivet nedenfor:
a) Udtrykkene »en kontraherende stat« og »den
anden kontraherende stat« betyder Danmark eller
Armenien, alt efter sammenhængen.
b) Udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget
Danmark, herunder ethvert område uden for Dan-
marks territorialfarvand, som i overensstemmelse
med international ret og ifølge dansk lovgivning
er eller senere måtte blive betegnet som et områ-
de, inden for hvilket Danmark kan udøve suveræ-
nitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller
i dens undergrund og de overliggende vande og
med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af områ-
det. Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grøn-
land.
c) Udtrykket »Armenien« betyder Republikken
Armenien og betyder i geografisk henseende det
territorium, herunder landområder, farvandsområ-
der, undergrund og luftrum, hvor Republikken Ar-
menien udøver suverænitetsrettigheder og juris-
diktion i overensstemmelse med national lovgiv-
ning og international ret.
e) Udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk
person eller enhver sammenslutning, der i skatte-
mæssig henseende behandles som en juridisk per-
son.
1. I bilag 1, artikel 3, stk. 1, indsættes efter litra c:
»d) Udtrykket »person« omfatter en fysisk per-
son, et selskab og enhver anden sammenslutning
af personer.«
36
f) Udtrykket »foretagende« anvendes om enhver
form for erhvervsudøvelse.
g) Udtrykkene »foretagende i en kontraherende
stat« og »foretagende i den anden kontraherende
stat« betyder henholdsvis et foretagende, som dri-
ves af en person, der er hjemmehørende i en kon-
traherende stat, og et foretagende, som drives af
en person, der er hjemmehørende i den anden kon-
traherende stat.
h) Udtrykket »international trafik« betyder en-
hver transport med skib eller fly, der anvendes af
et foretagende, der er hjemmehørende i en kontra-
herende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller
flyet udelukkende anvendes mellem steder i den
anden kontraherende stat.
i) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
i. i Danmark: skatteministeren eller dennes be-
fuldmægtigede stedfortræder,
ii. i Armenien: finansministeren eller formanden
for udvalget for statens indtægter tilknyttet Repu-
blikken Armeniens regering eller disses befuld-
mægtigede stedfortræder.
j) Udtrykket »statsborger« betyder, i relation til
en kontraherende stat:
i. enhver fysisk person, der har indfødsret i den
pågældende kontraherende stat;
ii. enhver juridisk person, ethvert interessent-
skab eller enhver sammenslutning, der består i
kraft af den gældende lovgivning i den pågælden-
de kontraherende stat.
k) Udtrykket »erhvervsvirksomhed« indbefatter
udøvelse af frit erhverv og af anden virksomhed af
selvstændig karakter.
l) Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selv-
stændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, ud-
dannelsesmæssig eller undervisningsmæssig virk-
somhed samt selvstændig virksomhed som læge,
advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte
eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
»1. Hvis
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte
eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
37
med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte del-
tager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
såvel et foretagende i en kontraherende stat som et
foretagende i den anden kontraherende stat, og der
i nogle af disse tilfælde mellem de to foretagender
er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres for-
retningsmæssige eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt
mellem uafhængige foretagender, kan enhver for-
tjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte del-
tager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
såvel et foretagende i en kontraherende stat som et
foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i nogle af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrøren-
de deres forretningsmæssige eller finansielle for-
bindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan
enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke
havde foreligget, ville være tilfaldet dette, med-
regnes til dette foretagendes fortjeneste og beskat-
tes i overensstemmelse hermed.«
3. Bilag 1, artikel 27, stk. 7, affattes således:
7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter frem-
sættelse af en anmodning fra en kontraherende stat
efter stykke 3 eller 4, og før den anden kontrahe-
rende stat har inddrevet og overført det pågælden-
de skattekrav til den førstnævnte stat, ophører med
at være
a) for så vidt angår en anmodning efter stykke 3,
et skattekrav i den førstnævnte stat, som kan ind-
drives efter denne stats lovgivning, og hvor den
person, som skylder beløbet, på dette tidspunkt ef-
ter lovgivningen i denne stat ikke kan gøre indsi-
gelse mod inddrivelsen, eller
b) for så vidt angår en anmodning efter stykke 4,
et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor denne
stat efter sin lovgivning kan iværksætte foranstalt-
ninger med henblik på at sikre inddrivelsen, skal
den kompetente myndighed i den førstnævnte stat
straks underrette den kompetente myndighed i den
anden stat herom, og efter den anden stats valg
skal den førstnævnte stat enten stille anmodningen
i bero eller trække den tilbage.
»7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter frem-
sættelse af en anmodning fra en kontraherende stat
efter stykke 3 eller 4, og før den anden kontrahe-
rende stat har inddrevet og overført det pågælden-
de skattekrav til den førstnævnte stat, ophører med
at være
a) for så vidt angår en anmodning efter stykke 3,
et skattekrav i den førstnævnte stat, som kan ind-
drives efter denne stats lovgivning, og hvor den
person, som skylder beløbet, på dette tidspunkt ef-
ter lovgivningen i denne stat ikke kan gøre indsi-
gelse mod inddrivelsen, eller
b) for så vidt angår en anmodning efter stykke 4,
et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor denne
stat efter sin lovgivning kan iværksætte foranstalt-
ninger med henblik på at sikre inddrivelsen,
skal den kompetente myndighed i den først-
nævnte stat straks underrette den kompetente
myndighed i den anden stat herom, og efter den
anden stats valg skal den førstnævnte stat enten
stille anmodningen i bero eller trække den tilba-
ge.«
4. Bilag 1, artikel 27, stk. 8, affattes således:
8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet til-
fælde fortolkes således, at der pålægges en kontra-
herende stat en pligt til:
»8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet
tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kon-
traherende stat en pligt til:
38
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod
denne eller den anden kontraherende stats lovgiv-
ning og forvaltningspraksis,
b) at iværksætte foranstaltninger, som ville stri-
de mod almene interesser (ordre public),
c) at yde bistand, hvis den anden kontraherende
stat ikke har iværksat alle rimelige foranstaltnin-
ger til inddrivelse henholdsvis sikring af skattekra-
vet, som kan iværksættes efter denne stats lovgiv-
ning eller forvaltningspraksis,
d) at yde bistand i tilfælde, hvor den administra-
tive byrde for denne stat klart ikke står mål med
de fordele, som den anden kontraherende stat vil
opnå.«
§ 5
I lov nr. 1588 af 27. december 2019 om ændring
af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige for-
brugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak),
som ændret ved § 9 i lov nr. 168 af 29. februar
2020 foretages følgende ændring:
§ 3. ---
Stk. 1-24. ---
Stk. 25. For virksomheder, der pr. 1. oktober
2020 til og med den 31. marts 2020 for første
gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos
overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor
mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virk-
somheden normalt lader overgå til forbrug i en pe-
riode på 640 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i,
hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos
virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til
forbrug pr. dag fra og med den 1. april 2020 til og
med den 30. juni 2020. Herefter anvendes meto-
den i stk. 19.
Stk. 26-30. ---
1. I § 3, stk. 25, 1. pkt., ændres »1. oktober 2020«
til: »1. oktober 2019«.
Stk. 31. For virksomheder, der pr. 1. oktober
2020 til og med den 31. december 2020 for første
gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos
overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor
mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virk-
somheden normalt lader overgå til forbrug i en pe-
riode på 640 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i,
hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos
virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til
2. I § 3, stk. 31, 1. pkt., ændres »30. april 2021«
til: »31. marts 2021«.
39
forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2021 til
og med den 30. april 2021. Herefter anvendes me-
toden i stk. 19.
Stk. 32-38. ---
40