Brev fra statsministeren til Folketingets formand med ønske om yderligere hastebehandling
Tilhører sager:
Aktører:
SKM notits maj 2020.
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l199/bilag/1/2201397.pdf
Hastelovforslag om yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms samt lempelse af skattepligtsregler som følge af covid-19 Formål Formålet med lovforslaget er at udskyde betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms yderligere, således at der sker en mere lempelig tilbagevenden til de normale betalingsfrister, hvorved virksomhedernes likviditet styrkes yderligere. Formålet er desuden midlertidigt at lempe for visse utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af, at covid 19-situationen har medført begrænsninger for, hvor en person kan opholde sig, hvor et arbejde kan udføres fra, og hvordan en virksomhed kan drive forretning. Indhold I lovforslaget foreslås det, at betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og oktober 2020 udskydes med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned. Med den foreslåede udskydelse vil betalingsfristerne blive udskudt til 1. halvår af 2021, hvilket vil give virksomhederne bedre tid til at konsolidere sig igen, og derudover undgås frister med dobbeltbetalinger og tre måneder i træk med to betalinger inden for samme måned. Derudover foreslås det, at betalingsfristerne for virksomheder, der afregner moms månedligt, udskydes for månederne juli og august 2020 med henholdsvis 15 og 7 dage, således at de månedsafregnende virksomheder får en mere lempelig overgang til de normale betalingsfrister. For mellemstore virksomheder foreslås det, at momsperioderne bestående af tredje og fjerde kvartal 2020 sammenlægges, hvorved betalingsfristen for tredje kvartal udskydes til at være sammenfaldende med betalingsfristen for fjerde kvartal. Desuden foreslås en række midlertidige lempelser af reglerne om fuld skattepligt, reglerne om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst (ligningslovens § 33 A) og reglerne om forskerskatteordningen. Herved undgås, at bl.a. udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen overgår til almindelig dansk beskatning på grund af situationen med covid-19. Endelig indeholder forslaget en lovteknisk ændring. Proces Det foreslås, at forslaget hastebehandles, så de omfattede virksomheder kan få fordel af forslagene hurtigst muligt. Det indebærer, at skatteministeren fremsætter lovforslaget tirsdag den 2. juni, at forslaget 1. behandles torsdag den 4. juni og 2. og 3. behandles tirsdag den 9. juni. Lovforslaget kan herefter stadfæstes, og loven kan træde i kraft den 15. juni 2020. Forslaget om udskydelse af betalingsfristerne forudsætter en række Notat 26. maj 2020 J.nr. 2020 - 4884 Skatteudvalget 2019-20 L 199 Bilag 1 Offentligt Side 2 af 2 systemmæssige ændringer i forskellige af Skatteforvaltningens systemer, hvorfor det er nødvendigt, at lovforslaget træder i kraft senest den 15. juni 2020.
28-05-2020 Brev til Folketingets formand vedr. hastelovforslag
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l199/bilag/1/2201396.pdf
København, den 28. maj 2020 Folketingets formand Folketinget Christiansborg Kære folketingsformand Boligministeren har den 19. maj indgået en aftale om Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020 med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna tivet og Sikandar Siddique (UFG). Som en del af aftalen er der bLa. enighed om, at der skal ske en ekstraordinær for øgelse af investeringsrammen til renovering i 2020 på 12 mia. kr., med henblik på en hurtig aktivitetsvirkning til gavn for dansk økonomi. Boligministeren ønsker på den baggrund at fremsætte et hastelovforslag i Folketinget herom, jf. vedlagte notits, der indeholder en nærmere beskrivelse af forslaget. Boligministeren forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget onsdag den 3. juni med et ønske om førstebehandling tirsdag den 9. juni og 2. og 3. behandling tirsdag den 16. juni. Herudover ønsker skatteministeren at fremsætte et hastelovforslag bl.a. med det for mål yderligere at udskyde betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, således at der sker en mere lempelig tilbagevenden til de normale betalings frister, jf. ligeledes vedlagte notits, der indeholder en nærmere beskrivelse af forsla get. Skatteministeren har den 27. maj orienteret skatteordførerne fra alle Folketingets partier om lovforslaget, og det er forventningen, at forslaget vil møde bred opbakning i Folketinget. Skatteudvalget 2019-20 L 199 Bilag 1 Offentligt -2- Skatteministeren forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget tirsdag den 2. juni med ønske om 1. behandling torsdag den 4. juni og 2. og 3. behandling tirsdag den 9. juni. Skatteministeren og boligministeren stiller sig naturligvis til rådighed i forhold til den videre planlægning.