Svar på spm. nr. S 377: Vil ministeren bede Nationalmuseet genoverveje idéerne om, at det kommende Frihedsmuseum skal omfatte en bredere del af anden verdenskrig og besættelsestiden end bare modstandskæmpernes frihedskamp, og bede museet udarbejde en plan for genetablering af Frihedsmuseet så tæt på det oprindelige som muligt?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 377

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S377/svar/1089836/1301336.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1956195
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
18. november 2013
Folketingsmedlem Pia Kjærsgaard (DF) har den 8. november 2013 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. 377, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren bede Nationalmuseet genoverveje idéerne om, at det kommende
Frihedsmuseum skal omfatte en bredere del af anden verdenskrig og besættelsestiden
end bare modstandskæmpernes frihedskamp, og bede museet udarbejde en plan for
genetablering af Frihedsmuseet så tæt på det oprindelige som muligt?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Nationalmuseet ikke har planer om at ændre Frihedsmuseet til et
museum for en bred historie om Anden Verdenskrig. Museets navn vil fortsat være
Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945, hvilket museets kommende udstillinger
naturligvis vil afspejle.
Jeg tilslutter mig Nationalmuseets ambition om, at Frihedsmuseet fortsat skal fortælle
historien om Danmarks frihedskamp og om modstandsbevægelsens indsats, hvor
formidlingen sker med hensyntagen også til de generationer, der ikke selv har oplevet
besættelsen.
Marianne Jelved
2013-14
S 377 endeligt svar
Offentligt