Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. maj 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24678

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l130/20191_l130_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. maj 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af straffeloven
    (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte)
    [af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
    om deling af lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem-
    mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 5, 7 og 17,
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
    dringsforslag nr. 2 og 6, og Nye Borgerliges medlem af ud-
    valget har stillet ændringsforslag nr. 3, 4 og 8-16.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA og
    SIU) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling
    af lovforslaget.
    Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller det under A
    nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 2 stillede
    ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr.
    3-7 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det
    under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr.
    10-14 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
    imod de under nr. 8, 9 og 15-17 stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (S og JF) indstiller de
    under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
    Et tredje mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller
    det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behand-
    ling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 5 og 7 stillede
    ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 2-4 og 6
    stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
    nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 17 stille-
    de ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under
    nr. 8-16 stillede ændringsforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller det
    under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr.
    2-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
    imod de under nr. 5 og 7 stillede ændringsforslag. Mindre-
    tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse
    med de under nr. 8-16 stillede ændringsforslag. Mindretallet
    vil stemme imod det under nr. 17 stillede ændringsforslag.
    Et femte mindretal i udvalget (IA og SIU) vil stemme
    hverken for eller imod de under A og B nævnte lovforslag.
    Et sjette mindretal i udvalget (Sikandar Siddique (UFG))
    indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3.
    behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 5 og 7
    stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr.
    2-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 3. be-
    handling af det under B nævnte lovforslag redegøre for sin
    stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det
    under nr. 17 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de
    under nr. 8-16 stillede ændringsforslag.
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
    havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval-
    get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
    slaget, selv om det ikke er vidtgående nok. Det er godt, at
    der nu indføres kontakt- og opholdsforbud i forlængelse af
    straf, men det skal ikke kun kunne gives ved ubetinget dom,
    hvis vi skal forebygge radikalisering. Det skal også gælde
    ved betinget dom. Man skal heller ikke, 3 år efter man har
    fået en straf, kunne gå til domstolene og få fjernet forbuddet.
    Den del bør helt udgå af lovforslaget, igen med den begrun-
    delse, at det skal sikre forebyggelse af radikalisering. Man
    skal huske på, at der er tale om terrorister, der har vendt
    Danmark ryggen, og som er fjender af Danmark, og derfor
    skal de selvfølgelig ikke have den mulighed. Der skønnes at
    blive voldsomme merudgifter i kriminalforsorgen på 2-7
    mio. kr., stigende til 9-13 mio. kr. som konsekvens af lov-
    forslaget. Desuden forventes der ekstraudgifter til tilsynsop-
    Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2019-20
    AX024678
    gaven hos politiet. Det er rigtig mange penge, der skal bru-
    ges på relativt få personer, som slet ikke burde være i Dan-
    mark, og derfor er lovforslaget en lappeløsning på et grund-
    læggende problem, som ikke er blevet løst. Dansk Folkepar-
    ti støtter lovforslaget, men beklager, at man ikke en gang for
    alle har løst problemet; fremmedkrigere skal ganske enkelt
    ikke ind i Danmark.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at
    terror er en alvorlig forbrydelse, som vi har en forpligtelse
    til at forebygge. SF finder, at det derfor giver god mening at
    kunne sige til radikaliserede personer, at de ikke må komme
    steder, hvor man kan radikalisere andre eller blive fastholdt i
    sin radikalisering – eller have kontakt til dømte radikalisere-
    de. Det kan SF bakke op om, og SF noterer sig, at Aarhus
    Kommune i sit høringssvar udtaler, at de faktisk har haft
    nogle sager, hvor det kunne give mening at forbyde radikali-
    serede at opholde sig bestemte steder eller have kontakt til
    bestemte andre personer. Derfor bakker SF op om den del af
    lovforslaget.
    Men SF mener ikke, at politiet skal kunne gå ind i privat-
    personers hjem uden en dommerkendelse. Og som det ses af
    flere svar til SF i Retsudvalget, er det et usædvanligt og nyt
    skridt, at politiet til enhver tid kan gå ind i folks private
    hjem. Det er ikke korrekt, som ministeren hævdede under
    debatten, at myndighederne allerede kan det i sager om Fi-
    nanstilsynet. Her kan det alene ske, hvis privatpersoner har
    lagt virksomhedens forretningslokaler her, og alene for at
    kontrollere virksomheden – ikke privatpersonen. Det andet
    eksempel, som ministeren har angivet, og som handler om
    den mulighed, der i 2013 blev indført for at kontrollere sort
    arbejde, gav ligeledes heller ikke myndighederne lov til at
    gå ind i det private hjem – det gav alene myndighederne
    mulighed for at gå ind på grunden og ikke til at snage i per-
    sonlige ejendele og computere m.v. Der er således tale om et
    nybrud i retspolitikken, som SF ikke kan støtte. Retssikker-
    hed gælder også for dem, vi ikke bryder os om. SF er såle-
    des på linje med høringssvaret fra dommerstanden, der pe-
    ger på, at dommerkendelser efterhånden udhules.
    Derfor har SF stillet ændringsforslag om at få dommer-
    kendelsen og mistankekravet ind. Samtidig er det lykkedes
    SF at opdele lovforslaget, så SF især kan stemme for den an-
    den del af forslaget. Dette forslag handler om at forhøje
    straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser, da disse
    ikke – som for bandekriminalitet – er blevet justeret. Det er
    svært at være imod, at så alvorlige forbrydelser ikke også
    straffes hårdt. SF havde dog foretrukket – og det har SF og-
    så fået svar om i Retsudvalget – at Straffelovrådet havde
    gennemgået straffene og kommet med et oplæg. Det har mi-
    nisteren imidlertid svaret nej til. SF kan på den baggrund
    støtte strafskærpelserne.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (V, S, DF, RV, EL,
    KF, NB, JF og Sikandar Siddique (UFG)):
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Opholds- og
    kontaktforbud for terrordømte)« omfattende § 1, nr. 1 og 20,
    og § 2.
    B. »Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse
    af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestem-
    melser)« omfattende § 1, nr. 2-19 og 21, og § 2.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og NB):
    b
    Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
    Til § 1
    2) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b udgår i stk. 1 »ube-
    tinget«.
    [Mulighed for idømmelse af forbud ved betinget fængsels-
    straf]
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF):
    3) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b udgår stk. 3, 2. pkt.
    [Udvidelse af kontaktforbuddet til at omfatte nære familie-
    medlemmer]
    4) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b indsættes i stk. 5, 1.
    pkt., efter »dom«: »eller indtil videre«.
    [Mulighed for at idømme tidsubegrænsede forbud]
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Si-
    kandar Siddique (UFG)):
    5) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b udgår stk. 6, 2. og 3.
    pkt.
    [Krav om begrundet mistanke og retskendelse efter retsple-
    jelovens regler om straffeprocessuelle indgreb]
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB):
    6) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b udgår stk. 10.
    Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
    [Fjernelse af krav på at indbringe spørgsmål om opretholdel-
    se af et forbud for retten]
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Si-
    kandar Siddique (UFG)):
    2
    Ny paragraf
    7) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
    Ȥ 01
    Justitsministeren fremsætter senest i folketingsåret
    2022-23 forslag om revision af denne lov.«
    [Indsættelse af bestemmelse om revision af loven]
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF):
    c
    Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
    Til titlen
    8) I titlen indsættes efter »straffeloven«: »og udlændin-
    geloven«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 15]
    9) I titlen indsættes efter »straffeloven«: »og indfødsrets-
    loven«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16]
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):
    Til § 1
    10) I nr. 2 udgår »og stk. 2, 1. pkt.,«, og »12 år« ændres
    til: »16 år«.
    [Forhøjelse af strafferammen]
    11) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 101 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »10 år« til: »12 år«.«
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]
    12) I nr. 7 ændres »12 år« til: »16 år«.
    [Forhøjelse af strafferammen]
    13) I nr. 9, 12, 13, 15 og 17-19 ændres »8 år« til: »10 år«.
    [Forhøjelse af strafferammen]
    14) I nr. 16 og 21 ændres »3 år« til: »4 år«.
    [Forhøjelse af strafferammen]
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF):
    Ny paragraf
    15) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    Ȥ 02
    I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2.
    oktober 2019, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010,
    lov nr. 738 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 174 af 27. februar
    2019, § 2 i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019, lov nr. 1439 af
    17. december 2019 og § 14 i lov nr. 1559 af 27. december
    2019, foretages følgende ændringer:
    1. I § 26, stk. 2, indsættes efter »dog«: »stk. 3 og«.
    2. I § 26 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. En udlænding, der efter straffelovens § 101 a, §§
    114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en
    af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbr-
    ydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår
    billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, idømmes
    ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
    der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for
    en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
    karakter, skal udvises efter § 22, nr. 6, § 23, nr. 1, jf. § 22,
    nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, uanset om dette vil stri-
    de mod Danmarks internationale forpligtelser eller de prin-
    cipper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af ret-
    ten til fri bevægelighed.«
    3. I § 26 b indsættes efter »bevægelighed«: », jf. dog § 26,
    stk. 3.«
    4. I § 32, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
    »Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22,
    nr. 6, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr.
    6, meddeles for bestandig, hvis udlændingen efter straffelo-
    vens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår
    tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
    omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3,
    for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§
    114-114 j, idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden
    strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
    frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
    medført en straf af denne karakter. § 32, stk. 5, 3. pkt., og
    stk. 8, finder ikke anvendelse.«
    5. I § 32, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »forpligtelser«: », jf.
    dog stk. 3, 2. og 3. pkt.«
    6. I § 32, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »derfor«: », jf. dog
    stk. 3, 2. og 3. pkt.«
    [Udvidet mulighed for udvisning og indrejseforbud]
    Ny paragraf
    16) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    Ȥ 03
    I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029
    af 10. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1735 af 27.
    december 2018, § 2 i lov nr. 173 af 27. februar 2019, § 1 i
    lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 og § 1 i lov nr. 63 af 28.
    januar 2020, foretages følgende ændringer:
    1. I § 8 B, stk. 1, indsættes efter »kapitel 12 og 13«: »eller
    straffelovens § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til
    en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
    forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt an-
    3
    går billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j«, og ef-
    ter »statsløs« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
    2. I § 8 B indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Har en person erhvervet dansk indfødsret ved na-
    turalisation, skal den pågældende ved dom frakendes sin
    danske indfødsret, hvis den pågældende dømmes for over-
    trædelse af en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, uanset om
    den pågældende derved bliver statsløs.«
    Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.«
    [Udvidet mulighed for frakendelse af dansk indfødsret]
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Si-
    kandar Siddique (UFG)):
    Ny paragraf
    17) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
    Ȥ 04
    Justitsministeren fremsætter senest i folketingsåret
    2022-23 forslag om revision af denne lov.«
    [Indsættelse af bestemmelse om revision af loven]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag. Den ene
    del (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om idømmelse
    af kontaktforbud og opholdsforbud til personer, som idøm-
    mes fængselsstraf efter straffelovens terrorbestemmelser,
    samt politiets tilsyn med dømtes overholdelse af forbuddene
    m.v., mens den anden del (B) omfatter lovforslagets bestem-
    melser om skærpelser af straffen for overtrædelse af straffe-
    lovens terrorbestemmelser.
    Til nr. 2
    Med ændringsforslaget foreslås det, at der også kan gives
    et opholdsforbud og et kontaktforbud til personer, der idøm-
    mes en betinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er
    omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1,
    for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12.
    eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller
    § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfat-
    tet af §§ 114-114 j.
    Forslaget har herved til formål at udvide anvendelsesom-
    rådet for forbuddene, således at de også kan idømmes sam-
    men med en helt betinget fængselsstraf.
    Til nr. 3
    Med ændringsforslaget udgår det foreslåede § 79 b, stk.
    3, 2. pkt., således at kontaktforbuddet også kan omfatte den
    dømtes nærmeste familiemedlemmer, uanset om dette vil
    være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, her-
    under artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
    vention (EMRK) om retten til respekt for bl.a. familielivet.
    Ved nærmeste familiemedlemmer forstås normalt personens
    ægtefælle, faste samlevende, forældre, børn og søskende.
    Dette indebærer, at den dømte ikke må have nogen som
    helst kontakt med de pågældende, såfremt de er dømt for
    overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser.
    Til nr. 4
    Med ændringsforslaget foreslås det, at opholdsforbud og
    kontaktforbud efter den foreslåede bestemmelse i straffelo-
    vens § 79 b, stk. 1, gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra en-
    delig dom eller indtil videre. Forslaget indebærer herved, at
    forbud også vil kunne gives tidsubegrænset.
    Til nr. 5
    Med ændringsforslaget udgår den foreslåede § 79 b, stk.
    6, 2. og 3. pkt. Det indebærer, at politiet alene vil kunne fo-
    retage ransagning, beslaglæggelse og brevåbning som led i
    gennemførelsen af tilsynet med et meddelt kontaktforbud ef-
    ter retsplejelovens regler om straffeprocessuelle indgreb.
    Det vil således bl.a. være en betingelse, at der foreligger en
    konkret mistanke om et strafbart forhold, f.eks. mistanke
    om, at den dømte har overtrådt kontaktforbuddet.
    Til nr. 6
    Med ændringsforslaget udgår den foreslåede bestemmel-
    se i straffelovens § 79 b, stk. 10, således at den dømte ikke
    vil kunne forlange nødvendigheden af forbuddenes fortsatte
    opretholdelse indbragt for retten. Dette indebærer, at den
    dømte ikke 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen vil
    kunne forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgs-
    målet om et forbuds opretholdelse for retten. Ligeledes inde-
    bærer det, at den dømte ikke løbende – dog tidligst efter 2
    års forløb – vil kunne få indbragt spørgsmålet for retten.
    Til nr. 7
    Med ændringsforslaget foreslås det, at der senest i folke-
    tingsåret 2022-23 foretages en revision af lovens anvendel-
    se. Justitsministeren skal forinden oversende en redegørelse
    med en evaluering af lovens anvendelse til Folketingets
    Retsudvalg.
    Til nr. 8
    Ændringen er en konsekvensrettelse, hvorved lovens om-
    råde udvides til også at omfatte en ændring af udlændingelo-
    ven.
    Til nr. 9
    Ændringen er en konsekvensrettelse, hvorved lovens om-
    råde udvides til også at omfatte en ændring af indfødsretslo-
    ven.
    Til nr. 10-14
    Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at straf-
    ferammerne i straffelovens § 101 a, stk. 1, 1. pkt., og § 114
    b forhøjes til fængsel indtil 16 år. Dette indebærer, at de
    gældende strafferammer på fængsel indtil 10 år forhøjes
    med 6 år frem for de foreslåede 2 år i lovforslagets § 1, nr. 1
    og 7.
    For det andet foreslås det med ændringsforslaget, at straf-
    ferammerne i straffelovens § 114 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., §
    114 d, stk. 2 og 3, § 114 e, 1. pkt., §§ 114 f, 114 h og 114 i
    4
    og § 114 j, stk. 1, forhøjes til fængsel indtil 10 år. Dette in-
    debærer, at de gældende strafferammer på fængsel indtil 6 år
    forhøjes med 4 år frem for de foreslåede 2 år i lovforslagets
    § 1, nr. 9, 12, 13, 15 og 17-19.
    For det tredje foreslås det med ændringsforslaget, at
    strafferammerne i straffelovens § 114 g og § 136, stk. 2, for-
    højes til fængsel indtil 4 år. Dette indebærer, at de gældende
    strafferammer på fængsel indtil 2 år forhøjes med det dob-
    belte i forhold til de foreslåede skærpelser i lovforslagets §
    1, nr. 16 og 21.
    Det bemærkes, at strafferammen i straffelovens § 114 a
    ikke foreslås yderligere forhøjet med ændringsforslaget, idet
    det med lovforslagets § 1, nr. 6, allerede foreslås, at straffe-
    rammen forhøjes fra med indtil det halve til indtil det dob-
    belte.
    Ligeledes foreslås strafferammerne i straffelovens § 101
    a, stk. 2, 1. pkt., § 114 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §
    114 d, stk. 1, 1. pkt., og § 114 e, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1,
    nr. 2, 8, 11 og 14, ikke yderligere forhøjet med ændringsfor-
    slaget. De pågældende bestemmelser indeholder således al-
    lerede skærpede sidestrafferammer, der indebærer, at straf-
    fen under særligt skærpende omstændigheder kan stige til
    fængsel indtil 16 år. En forhøjelse af normalstrafferammen
    fra de foreslåede 12 års fængsel til 16 års fængsel, jf. oven-
    for, ville således overflødiggøre sidestrafferammerne.
    Det bemærkes i forlængelse heraf, at de skærpede side-
    straffer generelt ikke forhøjes med lovforslaget, idet §§ 114
    c-114 e er subsidiære i forhold til terrorbestemmelsen i
    straffelovens § 114, der allerede har en strafferamme på
    fængsel indtil livstid. For så vidt angår straffelovens § 101 a,
    stk. 2, 1. pkt., hæves den skærpede sidestrafferamme i be-
    stemmelsen ikke. Baggrunden er et ønske om at fastholde
    sondringen mellem hovedforbrydelsen (stk. 1) og bistands-
    forbrydelsen (stk. 2). Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås
    det dog at forhøje den skærpede sidestrafferamme i straffe-
    lovens § 114 c, stk. 3, 2. pkt., fra fængsel indtil 16 år til
    fængsel indtil livstid. Dette skyldes, at den pågældende side-
    strafferamme omhandler deltagelse i kamphandlinger, hvor-
    for der er fundet behov for at skærpe yderligere på dette om-
    råde. Det bemærkes, at den skærpede sidestrafferamme i
    straffelovens § 114 e, 2. pkt., tillige omfatter deltagelse i
    kamphandlinger, men at denne bestemmelse er subsidiær i
    forhold til straffelovens §§ 114 og 114 c.
    Til nr. 15
    Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes en
    ny bestemmelse i udlændingeloven som § 26, stk. 3, hvoref-
    ter en udlænding, der efter straffelovens § 101 a, §§ 114-114
    j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i
    straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
    § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af
    handlinger omfattet af §§ 114-114 j, idømmes ubetinget
    fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebæ-
    rer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-
    trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
    skal udvises efter udlændingelovens § 22, nr. 6, § 23, nr. 1,
    jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.
    Ændringen indebærer, at udlændinge, der idømmes en
    ubetinget frihedsstraf m.v. for overtrædelse af de i den fore-
    slåede § 79 b, stk. 1, nævnte terrorbestemmelser, i alle til-
    fælde skal udvises fra Danmark. Dette vil bl.a. gælde, uanset
    om dette efter en konkret vurdering vil være uforeneligt med
    Danmarks internationale forpligtelser.
    Det foreslås endvidere med ændringsforslaget, at der ind-
    sættes en ny bestemmelse i udlændingeloven som § 32, stk.
    3, 2. pkt., hvorefter et indrejseforbud i forbindelse med ud-
    visning efter § 22, nr. 6, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24,
    nr. 1, jf. § 22, nr. 6, meddeles for bestandig, hvis udlændin-
    gen efter straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1,
    for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12.
    eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller
    § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfat-
    tet af §§ 114-114 j, idømmes ubetinget fængselsstraf eller
    anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
    hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
    have medført en straf af denne karakter. Det foreslås endvi-
    dere, at udlændingelovens § 32, stk. 5, 3. pkt., og stk. 8, ikke
    finder anvendelse i sådanne sager, jf. den foreslåede § 32,
    stk. 3, 3. pkt.
    Forslaget indebærer, at udlændinge, der idømmes en ube-
    tinget frihedsstraf m.v. for overtrædelse af de i den foreslåe-
    de § 79 b, stk. 1, nævnte terrorbestemmelser, i alle tilfælde
    skal meddeles et indrejseforbud for bestandig i forbindelse
    med udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6, § 23, nr.
    1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, uanset om
    dette er foreneligt med Danmarks internationale forpligtel-
    ser. Endvidere vil et indrejseforbud til en udlænding, der er
    omfattet af EU-reglerne, ikke kunne ophæves, uanset om
    særlige grunde måtte tale herfor. Som konsekvens heraf
    foreslås det endvidere, at der i udlændingelovens § 32, stk.
    5, 3. pkt., og stk. 8, 1. pkt., tilføjes en henvisning til den
    foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 3, 3. pkt.
    Til nr. 16
    Med ændringsforslaget foreslås det, at indfødsretslovens
    § 8 B, stk. 1, udvides, således at bestemmelsen også omfat-
    ter personer, der dømmes for overtrædelse af straffelovens §
    136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straf-
    felovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, §
    136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af
    handlinger omfattet af §§ 114-114 j. Dette indebærer, at en
    person, der dømmes for tilskyndelse til eller billigelse af ter-
    rorisme m.v. ved dom, kan frakendes sin danske indfødsret,
    medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
    Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmel-
    se i indfødsretsloven som § 8 B, stk. 2, hvorved der indføres
    hjemmel til, at en person, der har erhvervet dansk indfødsret
    ved naturalisation i henhold til grundloven, ved dom skal
    frakendes sin danske indfødsret, hvis den pågældende døm-
    mes for overtrædelse af straffelovens 12. eller 13. kapitel,
    straffelovens § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til
    en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
    forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt an-
    går billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, uanset
    om den pågældende derved bliver statsløs.
    5
    Ændringen indebærer, at en person, som har opnået
    dansk indfødsret ved naturalisation, i alle tilfælde skal fra-
    kendes sin danske indfødsret, hvis den pågældende dømmes
    for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser. Dette
    gælder også i sager, hvor den pågældende ikke er statsbor-
    ger i et andet land og således bliver statsløs ved frakendel-
    sen.
    Til nr. 17
    Med ændringsforslaget foreslås det, at der senest i folke-
    tingsåret 2022-23 foretages en revision af lovens anvendel-
    se. Justitsministeren skal forinden oversende en redegørelse
    med en evaluering af lovens anvendelse til Folketingets
    Retsudvalg.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 11. marts 2020 og var til 1.
    behandling den 24. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 21. januar
    2020 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 202.
    Den 10. marts 2020 sendte jusittsministeren høringssvarene
    og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål
    til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
    Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
    Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    6