Betænkning afgivet 19. maj 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24652

    https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b40/bilag/3/2200510.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod navneskift, hvis man har
    begået grov kriminalitet
    [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, EL, KF, SIU, JF og
    Sikandar Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
    forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslut-
    ningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken
    for eller imod beslutningsforslaget
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
    havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval-
    get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at partiet har
    sympati for forslaget i relation til at forhindre, at kriminelle
    skifter navn med det formål at have bedre muligheder for at
    fortsætte en kriminel løbebane.
    Der foreligger dog ikke nærmere oplysninger om omfan-
    get af dette problem, jf. justitsministerens svar på spørgsmål
    nr. 1 og 2.
    Justitsministeren har i svar på spørgsmål nr. 3 anført, at
    en navneændring er af afgørende betydning for kriminelle,
    der vil deltage i et exitprogram. Forslaget udelukker således
    i realiteten anvendelsen af exitprogrammer.
    Herudover fremgår af ministerens svar på spørgsmål nr.
    4, at en vedtagelse af forslaget vil betyde, at personer med
    en dom på mere end 3 måneders fængsel ikke kan foretage
    navneskift i forbindelse med indgåelse og ophør af ægte-
    skab.
    Under henvisning hertil stemmer V imod forslaget, men
    vil være positive i forbindelse med en genfremsættelse af
    forslaget i en form, der tager højde for ovennævnte problem-
    stillinger.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget beklager, at
    der ikke kunne opnås et flertal for forslaget. DF er bekymret
    for de borgere, som kommer ud for at møde en person, som
    giver sig ud for at hedde Christiansen eller et andet tilforla-
    deligt navn, men som i virkeligheden er en person med en
    kriminel fortid. I forslaget er der sat en grænse for forbud
    mod navneskifte, hvis man har fået en dom på mere end 3
    måneder ubetinget fængsel. Man kan diskutere, om man skal
    sætte grænsen ved 3 måneders ubetinget fængsel, eller om
    den skal sættes højere. Grænsen er ikke det afgørende for
    DF. Det afgørende er, at, hvis vi på nogen måde kan give
    mere tryghed i kontakten mellem mennesker, specielt i kon-
    takten mellem lovlydige, uskyldige mennesker og nogle, der
    virkelig udnytter andre mennesker, så skal vi gøre det. Det
    er den tankegang, der har ligget bag beslutningsforslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2019
    og var til 1. behandling den 21. januar 2020. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Rets-
    udvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
    Til beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2019-20
    AX024652
    Retsudvalget 2019-20
    B 40 Bilag 3
    Offentligt
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
    Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
    Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    2