Betænkning afgivet af Boligudvalget den 28. maj 2020
Tilhører sager:
Aktører:
AX24647
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b135/20191_b135_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 28. maj 2020 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejernes rettigheder gennem styrkelse af huslejenævnene [af Heidi Bank (V) m.fl.] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, DF, SF, EL, LA og Sikandar Sid- dique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget (V, RV og KF) indstiller beslut- ningsforslaget til vedtagelse uændret. Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku- rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Dette beslutningsforslag omhandler nogle meget vigtige problemstillinger om lejernes rettigheder i Danmark. Socia- listisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget er dog af den opfattelse, at nogle af problemstillingerne alle- rede er løst med lovforslagene L 176, L 177 og L 178. Parti- erne er enige i det omtalte huslejeregister, som også er en del af boligaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om ini- tiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsbo- liger af 30. januar 2020. Derfor kan SF og EL kun bakke op om det i den forbindelse. Partierne kan ikke støtte beslut- ningsforslagets delelement nr. 9 om byggesagkyndige. Her ser vi, at det er en langt bedre løsning at støtte huslejenæv- nene. På den baggrund kan SF og EL ikke støtte beslut- ningsforslaget, selv om partierne deler intentionerne. Det Konservative Folkeparti Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter beslutningsforslaget, som overordnet set er bedre og mere hensigtsmæssigt for udlejere og lejere end det, som re- geringen har fremlagt i lovforslaget L 178 (styrkelse af le- jerne). Dog er det vigtigt for KF, at beslutningsforslaget gø- res så lidt bureaukratisk som overhovedet muligt. Eksempel- vis kan fremhæves delelement nr. 5 i beslutningsforslaget om orienteringspligt ved huslejenævnsafgørelser og andre afgørelser, hvor det her ses afgørende, at man afbureaukrati- serer mest muligt. Med de bemærkninger kan KF stemme for beslutningsforslaget. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2020 og var til 1. behandling den 28. april 2020. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Bolig- udvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut- ningsforslaget. Til beslutningsforslag nr. B 135 Folketinget 2019-20 AX024647 Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Katrine Robsøe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Jane Heitmann (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 2