Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 27. maj 2020
Tilhører sager:
Aktører:
AX24642
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b77/20191_b77_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 27. maj 2020 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark [af Pernille Vermund (NB) m.fl.] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. Et mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling. Et andet mindretal i udvalget (NB) indstiller beslutnings- forslaget til vedtagelse uændret. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku- rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det er vigtigt ikke at give islam en særstilling i Danmark. Vi vil derfor meget gerne være med til at ændre retningslinjerne for anerkendelse af trossamfund, men umiddelbart giver det ikke mening blot at fjerne anerkendelsen af enkelte trossam- fund uden at ændre lovgivningen herom først. Det kan om- vendt være risikabelt at fjerne den kontrol, der ligger i, at et trossamfund er med på listen over anerkendte trossamfund. Menigheder kan udvikle sig negativt, uden at det bliver op- daget, hvis man opgiver at kontrollere dem. DF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget i sin nuværende form, men da vi støtter hensigten med forslaget, vil vi heller ikke stem- me imod. Vi vil derfor også meget gerne være med til at se på, hvordan man på en gennemtænkt måde kan undgå at gi- ve islamiske trossamfund privilegier i landet. Radikale Venstre Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder, at B 77 strider mod grundlovens §§ 67, 69 og 70. Disse tre paragraf- fer er grundlaget for, at et flertal i Folketinget har vedtaget lov om trossamfund uden for folkekirken, der regulerer de trossamfund, der er anerkendt i Danmark. Det gælder såle- des også muslimske trossamfund, hvilket fremgår af den nævnte lov om trossamfund uden for folkekirken. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. januar 2020 og var til 1. behandling den 28. februar 2020. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kir- keudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut- ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til kirkeministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Til beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2019-20 AX024642 Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) fmd. Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Marianne Jelved (RV) Jens Rohde (RV) Ruben Kidde (RV) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Christian Juhl (EL) Rosa Lund (EL) Bertel Haarder (V) Louise Schack Elholm (V) nfmd. Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Troels Lund Poulsen (V) Gitte Willumsen (V) Marie Krarup (DF) Morten Messerschmidt (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Orla Østerby (KF) Birgitte Bergman (KF) Pernille Vermund (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 2