Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj 2020

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v.
(Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for
seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser)
Skatteministeriet
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret
bl.a. ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, § 1 i lov nr.
285 af 29. marts 2017, § 1 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, § 1
i lov nr. 324 af 30. marts 2019 og § 1 i lov nr. 1110 af 13.
november 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Sædvanlig rykkerprocedure, jf. 1. pkt., gennemføres
kun, hvis det er muligt, og gennemførelse heraf er ikke en
forudsætning for overdragelse af fordringer til restanceind-
drivelsesmyndigheden, medmindre andet følger af anden
lovgivning.«
2. § 2, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden underretter fordrings-
haveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræ-
ver fordringen, skriftligt skyldneren om overdragelsen, med-
mindre det ikke er muligt at foretage underretning eller un-
derretning må antages at medføre en væsentlig forringelse af
muligheden for at opnå dækning. Underretning efter 1. pkt.
er ikke en forudsætning for, at fordringer kan overdrages til
restanceinddrivelsesmyndigheden.«
3. I § 2 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Ved overdragelse af et gebyr til restanceinddri-
velsesmyndigheden oplyser fordringshaveren eller den, der
på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, restan-
ceinddrivelsesmyndigheden om, hvilket hovedkrav gebyret
vedrører. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog be-
stemme, at en fordringshaver eller den, der på vegne af for-
dringshaveren opkræver fordringen, skal overdrage et gebyr
til restanceinddrivelsesmyndigheden uden oplysning om,
hvilket hovedkrav gebyret vedrører. Er der ved overdragel-
sen af et gebyr givet restanceinddrivelsesmyndigheden op-
lysning om, hvilket hovedkrav gebyret vedrører, jf. 1. pkt.,
kan restanceinddrivelsesmyndigheden beslutte, at gebyret
fremover under inddrivelsen skal behandles som et selv-
stændigt hovedkrav. Er der ved overdragelsen af et gebyr ik-
ke givet restanceinddrivelsesmyndigheden oplysning om,
hvilket hovedkrav gebyret vedrører, jf. 2. pkt., behandler re-
stanceinddrivelsesmyndigheden gebyret som et selvstændigt
hovedkrav. Hvis fordringshaveren eller den, der på vegne af
fordringshaveren opkræver fordringen, ved overdragelse af
et gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden skal oplyse re-
stanceinddrivelsesmyndigheden om, hvilket hovedkrav ge-
byret vedrører, jf. 1. pkt., kan fordringshaveren eller den,
der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, ikke
til restanceinddrivelsesmyndigheden overdrage renter af ge-
byret, herunder renter, der er tilbagesendt til fordringshave-
ren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen.«
Stk. 10-13 bliver herefter stk. 11-14.
4. I § 2, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres
»stk. 1-12« til: »stk. 1-13«.
5. I § 3, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »saldoprincip,«: »og
for gebyrer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndig-
heden eller måtte blive indberettet til restanceinddrivelses-
myndighedens fordringsregister, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., uden
Til lovforslag nr. L 174 Folketinget 2019-20
Skattemin., j.nr. 2019-11703
AX024631
oplysning om, hvilket hovedkrav de vedrører, og for geby-
rer, for hvilke restanceinddrivelsesmyndigheden efter § 2,
stk. 10, 3. pkt., har besluttet, at de fremover skal behandles
som selvstændige hovedkrav, samt for renter og gebyrer, der
som følge af en beslutning truffet i medfør af § 3 D, stk. 1,
behandles som selvstændige hovedkrav,«.
6. Efter § 3 C indsættes før overskriften før § 4:
Ȥ 3 D. Hvis der for renter eller gebyrer, der er under ind-
drivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og efter det
oplyste vedrører et hovedkrav, der også er under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er kendskab til eller
mistanke om datafejl, der er til hinder for inddrivelse, eller
tvivl om retskraften og der for hovedkravet ikke er kendskab
til eller mistanke om sådanne datafejl eller tvivl om retskraf-
ten, kan restanceinddrivelsesmyndigheden beslutte, at ren-
terne eller gebyrerne fremover af restanceinddrivelsesmyn-
digheden behandles som selvstændige hovedkrav.
Stk. 2. Renter, der som følge af en beslutning truffet i
medfør af stk. 1 behandles som selvstændige hovedkrav,
omfattes af § 4, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. Renter, der som følge af en beslutning truffet i
medfør af stk. 1 behandles som selvstændige hovedkrav,
forrentes ikke efter § 5.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke renter der skal kunne inddrives ved lønindeholdelse
efter § 10 eller udpantning efter § 11, efter at restanceinddri-
velsesmyndigheden i medfør af stk. 1 har besluttet, at disse
renter skal behandles som selvstændige hovedkrav.«
7. I § 4, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:
»For fordringer, der før den 1. september 2013 er over-
draget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
lægges den i inddrivelsessystemet registrerede modtagelses-
dato til grund ved anvendelse af 1. pkt.«
8. § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Skatteministeren kan endvidere bestemme, at stk. 1 ikke
skal anvendes på fordringer, der efter restanceinddrivelses-
myndighedens skøn kan være overdraget uden særskilt angi-
velse af hovedstol, renter og gebyrer, herunder fastsætte reg-
ler om anvendelsen af disse regler og mulighederne for, at
fordringshaveren kan afkræfte eller berigtige forholdet med
den virkning, at stk. 1 anvendes.«
9. I § 6 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde
undlade at pålægge rykkergebyr.«
10. I § 7, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan derudover fastsætte regler om
fremgangsmåden for indberetning af et gebyr til restan-
ceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister og om de op-
lysninger, der skal gives ved indberetningen.«
11. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a. Ved modregning kan restanceinddrivelsesmyndig-
heden lægge de datooplysninger, som for fordringer, herun-
der renter og gebyrer, er registreret i restanceinddrivelses-
myndighedens inddrivelsessystemer, til grund, når modreg-
ningen gennemføres, efter at skyldnerens krav på udbetaling
fra det offentlige er overdraget til tredjemand, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har mis-
tanke om, at en registreret datooplysning medfører risiko for
uberettiget modregning, kan restanceinddrivelsesmyndighe-
den for den eller de fordringer, der efter restanceinddrivel-
sesmyndighedens skøn kan være berørt af fejlen, anvende en
senere dato eller ændre den registrerede dato til en senere
dato, der lægges til grund efter stk. 1.
Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved kend-
skab til eller mistanke om datafejl i fordringen beslutte, at
der helt eller delvis ikke skal ske modregning i en udbeta-
ling, hvis det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af re-
stanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen,
fordringernes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes
kompleksitet findes hensigtsmæssigt.
Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan aftale med
en fordringshaver eller den, der på vegne af denne opkræver
fordringen, at de datooplysninger, der skal gives om en for-
dring ved dens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndig-
heden, angives som senere datoer end de rigtige.
§ 8 b. Hvis der i medfør af anden lovgivning skal bereg-
nes renter af et beløb, der af det offentlige skal udbetales til
en fysisk eller juridisk person, og udbetalingsbeløbet inkl.
eventuelle renter med henblik på modregning med fordrin-
ger under opkrævning eller inddrivelse er overført til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov
om offentlige betalinger m.v., beregner og udbetaler restan-
ceinddrivelsesmyndigheden de eventuelle yderligere renter,
som den fysiske eller juridiske person måtte have krav på,
tidligst fra og med restanceinddrivelsesmyndighedens mod-
tagelse af udbetalingsbeløbet. Restanceinddrivelsesmyndig-
heden kan vælge at beregne renter af det samlede udbeta-
lingsbeløb, selv om dette beløb måtte være overført uden
særskilt angivelse af hovedstol og renter.
Stk. 2. Anvendes udbetalingsbeløbet til modregning med
en eller flere fordringer, der er under opkrævning eller ind-
drivelse, foretages forrentningen af udbetalingsbeløbet, jf.
stk. 1, og de beløb, der modregnes med, til og med den dag,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil
blive gennemført modregning.«
12. Efter § 9 a indsættes før overskriften før § 10:
Ȥ 9 b. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i medde-
lelser, afgørelser, tilsigelser, underretninger m.v. til skyldne-
ren beskrive fordringer samt renter og gebyrer heraf ud fra
de datooplysninger, der er registreret i inddrivelsessystemet.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
restanceinddrivelsesmyndighedens beskrivelse af fordringer
samt renter og gebyrer i meddelelser, afgørelser, tilsigelser,
underretninger m.v. til skyldneren og andre, herunder regler
om de oplysninger, der skal meddeles heri.«
13. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
2
»Et gebyr, der af restanceinddrivelsesmyndigheden be-
handles som hovedkrav, jf. § 2, stk. 10, 3. og 4. pkt., kan
inddrives ved lønindeholdelse, selv om det vedrører et ho-
vedkrav, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse, jf. bi-
lag 1.«
14. I § 11 indsættes som 2. pkt.:
»Et gebyr, der af restanceinddrivelsesmyndigheden be-
handles som hovedkrav, jf. § 2, stk. 10, 3. og 4. pkt., kan
inddrives ved udpantning, selv om det vedrører et hoved-
krav, der ikke kan inddrives ved udpantning, jf. bilag 1.«
15. I § 18 a, stk. 1, ændres »2018« til: »2021«.
16. § 18 a, stk. 2, 9. og 10. pkt., affattes således:
»Hvis en eller flere renter, der i medfør af § 3 B, stk. 1, 1.
pkt., skal behandles som selvstændige hovedkrav med hen-
syn til forældelse eller i medfør af en beslutning truffet i
henhold til § 3 D, stk. 1, skal behandles som selvstændige
hovedkrav, i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivel-
sessystem er registreret som én rentefordring, udgør den re-
gistrerede rentefordring hovedkravet i et fordringskompleks
efter 1. pkt., hvor forældelsesdatoen for fordringskomplek-
set er den forældelsesdato, der gælder for renten eller renter-
ne i den registrerede rentefordring, eller den tidligste foræl-
delsesdato, hvis den registrerede rentefordring indeholder
flere renter med forskellige forældelsesdatoer. Det hoved-
krav og de renter, der nævnes i § 3 B, stk. 1, 2. pkt., og de
gebyrer, der som følge af en beslutning truffet i medfør af §
3 D, stk. 1, skal behandles som selvstændige hovedkrav,
med tilhørende renter udgør et fordringskompleks efter 1.
pkt.«
17. I § 18 a, stk. 7, 1. pkt., ændres »3. og 4. pkt.« til: »5. og
6. pkt.«
18. I § 18 a, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For fordringer, der ved modtagelsen hos restanceinddri-
velsesmyndigheden registreres i et inddrivelsessystem, for
hvilket 1. pkt. ikke finder anvendelse, indtræder forældelse
ligeledes tidligst 3 år efter fordringens modtagelse, jf. dog 5.
og 6. pkt.«
19. I § 18 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »1.
pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
20. I § 18 a, stk. 7, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »2.
pkt.« til: »3. pkt.«
21. I § 18 a, stk. 7, indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt.,
som nyt punktum:
»4. pkt. gælder til og med den 31. december 2024 ikke for
fordringer, der ved modtagelsen registreres i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI og andre sy-
stemer, der i lighed med DMI ikke kan afklare, om fordrin-
gen er genfremsendt.«
22. I § 18 a, stk. 7, 4. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »Be-
stemmelsen i 1. pkt.« til: »Bestemmelserne i 1. og 2. pkt.«
23. I § 18 a indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Skyldnerens indsigelse om, at en fordring er for-
ældet, skal senest fremsættes i forbindelse med en klage
over eller indsigelse imod det første forældelsesafbrydende
skridt, der foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden ef-
ter det tidspunkt, hvor forældelsen ifølge skyldneren er ind-
trådt. Skyldnerens indsigelse bortfalder, hvis den ikke frem-
sættes i overensstemmelse med 1. pkt.«
24. I §§ 18 b og 18 c ændres »2021« til: »2024«.
25. Efter § 18 h indsættes:
»§ 18 i. Fordringer, der har været under opkrævning, og
som den 1. juli 2020 hos restanceinddrivelsesmyndigheden
er registreret til at være under inddrivelse, er senest denne
dato under inddrivelse. Skyldnerens indsigelser, der udsprin-
ger af manglende gennemførelse af sædvanlig rykkerproce-
dure eller underretning, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affat-
tet ved lov nr. 1333 af 19. december 2008, dog ikke eventu-
elle forældelsesindsigelser, skal indgives skriftligt til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden og være modtaget senest den 1.
januar 2021, idet der dog kan ses bort fra en fristoverskridel-
se, hvis særlige omstændigheder taler derfor. I forbindelse
med indgivelse af en indsigelse omfattet af 2. pkt., og inden
indsigelsen kan behandles, skal skyldneren betale et gebyr
på 500 kr. til restanceinddrivelsesmyndigheden. Er gebyret
ikke betalt senest 10 dage efter indgivelsen af indsigelsen,
afviser restanceinddrivelsesmyndigheden indsigelsen. Geby-
ret tilbagebetales, hvis skyldneren får helt eller delvis med-
hold i indsigelsen, eller hvis indsigelsen afvises. Restan-
ceinddrivelsesmyndigheden lægger til grund, at fordringsha-
veren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, har gennemført sædvanlig rykkerprocedure og
foretaget underretning, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affat-
tet ved lov nr. 1333 af 19. december 2008, medmindre re-
stanceinddrivelsesmyndigheden for den konkrete fordring
konstaterer, at fordringshaveren ikke har gjort dette.«
§ 2
I lov nr. 1110 af 13. november 2019 om ændring af lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter
og forskellige andre love (Forenkling af regler om
forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere
skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning,
retsafgift m.v.) foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 5, 1. pkt., ændres »2018« til: »2021«.
§ 3
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 238
af 12. marts 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 496 af 1. maj
2019 og § 5 i lov nr. 1573 af 27. december 2019, foretages
følgende ændring:
3
1. I § 49, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsløshedsfor-
sikring«: », og for seniormedlemmer af en arbejdsløsheds-
kasse kan fradrages udgifter til seniormedlemskabskontin-
gent«.
Justitsministeriet
§ 4
I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001,
som ændret ved § 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 1 i lov
nr. 252 af 30. marts 2011, § 2 i lov nr. 114 af 31. januar
2017, § 5 i lov nr. 670 af 8. juni 2017 og § 10 i lov nr. 551
af 29. maj 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 2, ændres »fordringens modtagelsesdato« til:
»at fordringen er under inddrivelse«.
Ikrafttræden m.v.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af § 1, nr. 3, 13 og 14.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvornår
§ 1, nr. 3, finder anvendelse for restanceinddrivelsesmyndig-
hedens inddrivelsessystemer, og kan herunder bestemme, at
§ 2, stk. 10, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, helt eller delvis finder
anvendelse fra forskellige tidspunkter for de enkelte inddri-
velsessystemer.
Stk. 4. § 1, nr. 23, finder ikke anvendelse på forældelses-
afbrydende skridt, der er foretaget af restanceinddrivelses-
myndigheden før den 1. juli 2020.
Stk. 5. § 3 har virkning for seniormedlemskabskontingen-
ter, der forfalder til betaling den 1. januar 2020 eller senere.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 13, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr.
29 af 12. januar 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves el-
ler afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2, stk. 14, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Folketinget, den 28. maj 2020
KAREN ELLEMANN
/ Annette Lind
4