Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien ()
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien ()
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien ()
Aktører:
1_EN_ACT_part1_v13.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0441/forslag/1664444/2199452.pdf
1_EN_ACT_part1_v15.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0441/forslag/1664444/2199953.pdf
1_DA_ACT_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0441/forslag/1664444/2200135.pdf
1_DA_ACT_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0441/forslag/1664444/2200200.pdf
DA DA EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2020 COM(2020) 441 final 2020/0111 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien Europaudvalget 2020 KOM (2020) 0441 Offentligt DA 1 DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET • Forslagets begrundelse og formål Covid-19-pandemien har skabt en udbredt og alvorlig folkesundhedskrise. Den påvirker i alvorlig grad borgere, samfund og økonomier i hele verden. Sundhedskrisens omfang og omfanget af de politiske reaktioner for at kontrollere den er uden fortilfælde. Som følge heraf er størrelsen af dens socioøkonomiske konsekvenser usædvanligt usikker. Allerede på nuværende tidspunkt er det sikkert, at den har skabt hidtil usete og akutte udfordringer for medlemsstaternes finansielle og økonomiske systemer. Ifølge Kommissionens økonomiske forårsprognoser1 forventes det, at BNP i Unionen vil falde med ca. 7,5 % i år — langt mere end under den globale finanskrise i 2009 — og kun stige med 6 % igen i 2021, mens arbejdsløsheden i Unionen forventes at stige til 9 % i 2020 med deraf følgende risiko for stigende fattigdom og ulighed. Som reaktion har medlemsstaterne truffet ekstraordinære diskretionære økonomiske og finansielle foranstaltninger. Sammen med virkningen af de såkaldte "automatiske stabilisatorer", dvs. de forventede betalinger inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringer og socialsikringssystemer kombineret med tab af skatteindtægter, har disse foranstaltninger betydelig indvirkning på medlemsstaternes offentlige finanser, der udviser et samlet offentligt underskud, der stiger fra 0,6 % af BNP i 2019 til 8,5 % af BNP i både euroområdet og Unionen i år. Chokket i økonomien i Unionen er symmetrisk, idet pandemien har ramt alle medlemsstaterne, men konsekvenserne af pandemien varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, ligesom det også er tilfældet med medlemsstaternes kapacitet til at absorbere det økonomiske og finanspolitiske chok og reagere på det afhængigt af deres specifikke økonomiske strukturer og oprindelige situation. Som følge heraf er der risiko for, at krisen vil øge forskellene internt i Unionen og true den kollektive økonomiske og sociale modstandsdygtighed. Unionen har handlet hurtigt for at sikre en koordineret og kraftig kollektiv reaktion på de sociale og økonomiske konsekvenser af krisen inden for rammerne af den nuværende flerårige finansielle ramme, der udløber i 2020. Denne reaktion supplerer de diskretionære økonomiske og finansielle foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet. Krisen kan forårsage vedvarende skade på EU's økonomiske struktur, medmindre den på EU- plan på kort og mellemlang sigt imødegås med en politisk reaktion, der står i rimeligt forhold til krisens omfang. En omfattende plan for europæisk genopretning vil kræve massive offentlige og private investeringer på europæisk plan, således at Unionen spores ind på en fast kurs mod en holdbar og modstandsdygtig genopretning, hvor der skabes job af høj kvalitet, og hvor de umiddelbare skader, covid-19-pandemien har forvoldt, udbedres, samtidig med at EU's prioriteter med hensyn til grøn og digital omstilling støttes. For at tilvejebringe finansiering til den foreslåede retsakt foreslår Kommissionen en ændring af [afgørelsen om egne indtægter], som vil sætte Unionen i stand til midlertidigt og ekstraordinært at låne 750 mia. EUR i 2018-priser med henblik på at forhøje loftet for egne indtægter til dækning af forpligtelser og eventualforpligtelser i forbindelse med lån til medlemsstaterne. I den foreslåede retsakt 1 Europæisk økonomisk prognose, Institutional Paper 125. Maj 2020. DA 2 DA fastsættes det, hvordan midlerne skal fordeles på de forskellige EU-programmer i overensstemmelse med strategien i EU-genopretningsplanen. 500 mia. EUR i 2018-priser vil blive anvendt til støtte, der ikke skal tilbagebetales, støtte, der skal tilbagebetales via finansielle instrumenter, eller tilførsler til budgetgarantier og dermed forbundne udgifter. 250 mia. EUR i 2018-priser vil blive anvendt til at yde lån til medlemsstaterne. Unionen vil hæfte for eventualforpligtelser i form af en garanti for disse lån, indtil de er tilbagebetalt. I artikel 3 fastsættes det maksimumsbeløb, der kan anvendes til finansiering af instrumentet. Hvordan disse midler kan anvendes, er også tydeligt fastsat i artikel 3, hvori modtagerprogrammerne og støttens art (tilskud, lån og garantier) beskrives. Ved forordningens artikel 2 og 4 begrænses anvendelsesområdet og fristen for anvendelsen af midlerne desuden. Dette udelukker, at EU-genopretningsinstrumentet kan anvendes til andre formål end at bekæmpe de direkte økonomiske og sociale konsekvenser af krisen. • Sammenhæng med Unionens politik på andre områder Via EU-genopretningsinstrumentet skal der ydes finansiering til foranstaltninger og tiltag, der skal gennemføres som beskrevet i EU's genopretningsplan. De midler, der tilvejebringes ved udstedelsen af obligationer, skal anvendes til EU's programmer inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme på følgende områder: Støtte i form af tilskud og lån til gennemførelse af medlemsstaternes planer for genopretning og modstandsdygtighed inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ny investeringsstøtte i henhold til eksisterende og foreslåede budgetgarantier (EFSI/InvestEU) til bl.a. 1) kriseramte, men levedygtige virksomheder, så de kan komme ud af krisen, navnlig for at fremskynde den dobbelte grønne og digitale omstilling, 2) målrettet støtte til projekter af europæisk strategisk interesse for det indre markeds forsyningskæder med henblik på at udvikle EU's strategiske autonomi i vigtige sektorer og dets kapacitet. Øget støtte til regioner og sektorer, der er ramt af krisen ved hjælp af styrkede samhørighedspolitiske foranstaltninger. Støtteforanstaltninger for forskning og innovation som reaktion på covid-19-pandemien. Øget kriseberedskab og forbedret strategisk modstandsdygtighed i sundhedssystemerne i Unionen. Afbødning af konsekvenserne af covid-19-pandemien for en retfærdig omstilling til en grøn økonomi i områder. Støtteforanstaltninger med henblik på at bekæmpe konsekvenserne af covid-19- pandemien for udviklingen af landdistrikter. Støtte til partnerlande, navnlig på Vestbalkan, naboskabslande og Afrika, i deres bestræbelser på at bekæmpe og komme over virkningerne af pandemien og styrke deres modstandsdygtighed. Foranstaltningerne og tiltagene vil blive gennemført i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i basisretsakterne om de politiske instrumenter. Det er derfor, Kommissionen parallelt hermed forelægger de lovgivningsforslag, der er nødvendige for at sikre, at de eksterne formålsbestemte indtægter som følge af gennemførelsen af denne forordning kan indgå i disse politiske instrumenter. DA 3 DA 2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET • Retsgrundlag Ved artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes der mulighed for i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation. Den nuværende situation er uden fortilfælde. Den er kendetegnet ved alvorlige vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, der ligger uden for medlemsstaternes kontrol. Det er derfor hensigtsmæssigt i henhold til artikel 122 i TEUF at vedtage ekstraordinære midlertidige foranstaltninger til støtte for genopretningen og modstandsdygtigheden i hele Unionen. • Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) De mål, der forfølges med dette instrument, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne enkeltvis på grund af omfanget af de foranstaltninger, der skal træffes. EU- genopretningsinstrumentet giver Unionen mulighed for at supplere medlemsstaternes økonomiske og finansielle foranstaltninger, navnlig i form af "automatiske stabilisatorer" og diskretionære økonomiske og finansielle foranstaltninger, ved hjælp af en hurtig og målrettet forøgelse af de diskretionære udgifter. En sådan supplerende mobilisering af midler sikrer, at det indre marked ikke undermineres af forskelle i medlemsstaternes evne til at mobilisere finansiering og tilvejebringer i en ånd af solidaritet også finansiering i de medlemsstater, hvis finanspolitiske råderum for diskretionære udgifter er begrænset. Derudover sikrer det, at udgifterne gennemføres på grundlag af en sammenhængende økonomisk strategi samordnet mellem medlemsstaterne. Kun en sådan samordnet indsats i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne i en krisetid kan sikre, at der mobiliseres tilstrækkelige midler til at iværksætte effektive EU-interventioner i de mest berørte områder eller sektorer. • Proportionalitetsprincippet Finansieringen fra EU-genopretningsinstrumentet i det omfang, der kræves, skyldes de hidtil usete omstændigheder, som Unionen er i. Genopretningsinstrumentet er klart afgrænset med hensyn til varighed og anvendelse. Dette sikrer, at anvendelsen heraf er strengt begrænset til bekæmpelse af konsekvenserne af denne krise i et omfang, der står i rimeligt forhold til krisens konsekvenser. Finansieringen vil være rettet mod behovet for at yde øjeblikkelig og effektiv støtte til økonomisk genopretning. • Valg af retsakt Kommissionen anser det for hensigtsmæssigt at handle ved hjælp af en forordning, fordi en sådan finder direkte og umiddelbar anvendelse og har et generelt anvendelsesområde. 3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER • Høringer af interesserede parter Da det haster med at få udarbejdet forslaget, således at Rådet kan vedtage det i tide, har der ikke kunnet gennemføres en høring af de berørte parter. • Indhentning og brug af ekspertbistand Ikke relevant. DA 4 DA • Konsekvensanalyse På grund af forslagets hastende karakter blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse. • Målrettet regulering og forenkling Ikke relevant. • Grundlæggende rettigheder Ikke relevant. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget til forordning vil tilvejebringe finansiel støtte fra eksterne formålsbestemte indtægter fra Unionens låntagning i medfør af artikel 3b i [afgørelsen om egne indtægter] med henblik på støtte, der ikke skal tilbagebetales, støtte, der skal tilbagebetales via finansielle instrumenter, og tilførsler til budgetgarantier og dermed forbundne udgifter. Dette betyder, at der er behov for at fastsætte forpligtelses- og betalingsbevillinger til dækning af de beløb, der forfalder til betaling for lån (kuponbetalinger og indfrielser på forfaldsdatoen). Der er ikke planlagt nogen tilbagebetalinger fra EU-budgettet før 2028. De nødvendige bevillinger til at dække eventuelle kuponbetalinger i perioden 2021-2027 er forenelige med Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme, navnlig udgiftsområde 2 Samhørighed og værdier, (eksklusive "Økonomisk, social og territorial samhørighed"). Det vil via fremtidige flerårige finansielle rammer være nødvendigt at tilvejebringe de nødvendige bevillinger til dækning af kuponbetalinger og indløsninger på forfaldsdatoen). Lån vil blive tilbagebetalt af de støttemodtagende medlemsstater, og Unionen vil udelukkende hæfte for eventualforpligtelser, der er forenelige med det specifikke loft for egne indtægter. Finansieringsoversigten indeholder den vejledende planlægning af de forventede indtægter og de dermed forbundne udgifter. 5. ANDRE FORHOLD • Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering Der kræves maksimal gennemsigtighed og ordentlig overvågning af anvendelsen af EU's finansielle midler. Medlemsstaterne og Kommissionen vil have rapporteringsforpligtelser. DA 5 DA 2020/0111 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 122, og under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) For at dæmme op for spredningen af coronavirussygdommen ("covid-19"), som Verdenssundhedsorganisationen den 11. marts 2020 erklærede for en pandemi, har medlemsstaterne vedtaget en række hidtil usete foranstaltninger. (2) Disse foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en ekstraordinær situation, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol, har forårsaget betydelige forstyrrelser af de økonomiske aktiviteter, hvilket afspejles i det kraftige fald i bruttonationalproduktet, og har haft betydelige konsekvenser for beskæftigelsen, de sociale forhold, fattigdommen og uligheden. Disse foranstaltninger har navnlig afbrudt forsyningskæderne og produktionen og medført fravær fra arbejdspladserne. Derudover er det blevet umuligt eller meget vanskeligt at levere mange ydelser. Samtidig er forbrugernes efterspørgsel faldet. Mange virksomheder oplever likviditetsknaphed, og der er risiko for, at de bliver insolvente, samtidig med at finansmarkederne er meget volatile. Vigtige sektorer såsom rejse- og turistbranchen er særlig hårdt ramt. Mere bredt har disse foranstaltninger allerede ført til eller vil føre til en alvorlig forværring af den finansielle situation for mange virksomheder i Unionen. (3) Krisen har spredt sig hurtigt inden for EU's område og i tredjelande. Der forventes et kraftigt fald i væksten i Unionen i 2020. Risiciene i forbindelse med genopretningen er meget uensartede i de forskellige medlemsstater, hvilket øger forskellene mellem de nationale økonomier. Medlemsstaternes forskellige finanspolitiske råderum til at yde økonomisk støtte, hvor der er mest behov for det med henblik på genopretning, og de forskellige nationale foranstaltninger bringer såvel det indre marked som den sociale og territoriale samhørighed i fare. (4) Der er behov for et omfattende sæt foranstaltninger med henblik på økonomisk genretning, hvilket kræver betydelige offentlige og private investeringer, således at Unionen spores ind på en fast kurs mod en holdbar og modstandsdygtig genopretning, hvor der skabes job af høj kvalitet og sikres støtte til social inklusion, og hvor de umiddelbare skader, covid-19-pandemien har forvoldt, udbedres, samtidig med at EU's prioriteter med hensyn til grøn og digital omstilling støttes. (5) Denne ekstraordinære situation, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol, kræver en sammenhængende og ensartet tilgang på EU-plan. For at forhindre en yderligere forværring af økonomien, beskæftigelsen og den sociale samhørighed og sætte gang i DA 6 DA en holdbar og modstandsdygtig genopretning af den økonomiske aktivitet bør der indføres et ekstraordinært og koordineret program for økonomisk og social støtte i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne, navnlig dem, der er særlig hårdt ramt. (6) Da genopretningsinstrumentet udgør en ekstraordinær reaktion på disse midlertidige, men ekstreme omstændigheder, bør støtten inden for rammerne af genopretningsinstrumentet kun stilles til rådighed med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af covid-19-pandemien eller dække de umiddelbare behov for midler for at undgå, at der kommer endnu en covid-19-pandemi. (7) Genopretningsinstrumentet bør navnlig være rettet mod foranstaltninger med henblik på at genoprette arbejdsmarkederne og socialbeskyttelses- og sundhedssystemerne, foranstaltninger med henblik på igen at sætte gang i potentialet for bæredygtig vækst og beskæftigelse for derved at styrke samhørigheden mellem medlemsstaterne og støtte deres omstilling til en grøn og digital økonomi, støtte til virksomheder, der er påvirket af konsekvenserne af covid-19-pandemien, navnlig små og mellemstore virksomheder og økonomisk levedygtige virksomheder, der oplever solvensproblemer, foranstaltninger med henblik på at øge EU's strategiske autonomi, hvad angår vitale forsyningskæder, støtte til forskning og innovation som reaktion på covid-19- pandemien, kapacitetsopbygning på EU-plan for at øge det fremtidige kriseberedskab, støtte til at opretholde indsatsen i områder i retning af en retfærdig omstilling og støtte til landdistrikter, så de kan afhjælpe konsekvenserne af covid-19-pandemien. Handelen og de økonomiske forbindelser med nabolande og udviklingslande, navnlig landene på Vestbalkan, lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og lande i Afrika, har stor relevans for EU's økonomi. Af denne årsag og i overensstemmelse med EU's globale rolle og ansvar bør de finansielle midler også anvendes til at yde støtte og humanitær bistand til disse landes indsats for at bekæmpe konsekvenserne af covid-19-pandemien og komme over den med henblik på at genoprette og styrke de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem dem og Unionen. (8) For at sikre en holdbar og modstandsdygtig genopretning i hele Unionen og lette gennemførelsen af den økonomiske støtte bør de etablerede udgiftsmekanismer i EU's programmer inden for rammerne af de relevante flerårige finansielle rammer anvendes. Støtten inden for rammerne af disse programmer ydes i form af støtte, der ikke skal tilbagebetales, lån og tilførsler til budgetgarantier. Tildelingen af finansielle midler bør afspejle, i hvilket omfang disse programmer kan anvendes til at bidrage til målsætningerne for genopretningsinstrumentet. (9) I lyset af arten af de foranstaltninger, der skal finansieres, bør en del af de beløb, der er til rådighed inden for rammerne af genopretningsinstrumentet, anvendes til at yde lån til medlemsstaterne, mens en anden del af midlerne bør udgøre eksterne formålsbestemte indtægter i betydningen i artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/10462 og bør anvendes til støtte, der ikke skal tilbagebetales, finansielle instrumenter eller EU's tilførsler til budgetgarantier og dermed forbundne udgifter. Selv om artikel 12, stk. 4, litra c), og artikel 14, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 finder anvendelse på forpligtelses- og 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1). DA 7 DA betalingsbevillinger, der stilles til rådighed i forbindelse med eksterne formålsbestemte indtægter i medfør af nærværende forordning, bør forpligtelsesbevillinger, der er resultatet af sådanne eksterne formålsbestemte indtægter, i lyset af fristerne for de forskellige typer støtte ikke automatisk fremføres ud over de respektive slutdatoer undtagen forpligtelsesbevillinger, der er nødvendige med henblik på teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning. (10) Forpligtelsesbevillinger i forbindelse med støtte, der ikke skal tilbagebetales, bør automatisk stilles til rådighed op til det tilladte beløb. Likviditeten bør styres effektivt, således at der kun tilvejebringes midler, når de retlige forpligtelser skal opfyldes via tilsvarende betalingsbevillinger. (11) I lyset af betydningen af at anvende beløbene i genopretningsinstrumentets første år er det hensigtsmæssigt at gennemgå fremskridtene med hensyn til gennemførelsen. Kommissionen bør inden den 31. marts 2023 udarbejde en rapport med henblik herpå. (12) Ved artikel 135, stk. 2, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab3 fastsættes det, at ændringer af Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom4 , der vedtages på eller efter datoen for aftalens ikrafttræden, ikke finder anvendelse på Det Forenede Kongerige, for så vidt disse ændringer har indvirkning på Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser. Støtten i medfør af denne forordning og den tilsvarende forhøjelse af loftet for EU's egne indtægter vil have indvirkning på Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser. Ved udtrædelsesaftalens artikel 143, stk. 1, begrænses Det Forenede Kongeriges hæftelse for dets andel af EU's finansielle eventualforpligtelser til eventualforpligtelser som følge af finansielle transaktioner indgået af Unionen før datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden. Alle EU's eventualforpligtelser i medfør af denne forordning ligger efter datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Denne forordning finder derfor ikke anvendelse på og i Det Forenede Kongerige — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 EU-genopretningsinstrumentet Der oprettes herved et EU-genopretningsinstrument (herefter benævnt "genopretningsinstrumentet") til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien. Artikel 2 Anvendelsesområde for genopretningsinstrumentet 1. Via genopretningsinstrumentet ydes der støtte til genopretningen i Unionen efter covid-19-pandemien, og navnlig følgende foranstaltninger med henblik på at bekæmpe de negative økonomiske konsekvenser af pandemien finansieres: a) foranstaltninger med henblik på at genoprette beskæftigelsen og jobskabelsen samt sundhedssystemerne, 3 EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7. 4 Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105). DA 8 DA b) reformer og investeringer med henblik på igen at sætte gang i vækstpotentialet, styrke samhørigheden mellem medlemsstaterne og øge deres modstandsdygtighed c) støtteforanstaltninger for virksomheder, der er berørt af pandemiens økonomiske konsekvenser, navnlig foranstaltninger til gavn for små og mellemstore virksomheder, herunder direkte finansielle investeringer i disse virksomheder d) støtteforanstaltninger for økonomisk levedygtige virksomheder, der oplever solvensproblemer som følge af konsekvenserne af covid-19-pandemien, herunder direkte finansielle investeringer i disse virksomheder e) foranstaltninger med henblik på at øge EU's strategiske uafhængighed, hvad angår vitale forsyningskæder, herunder direkte finansielle investeringer i virksomheder f) støtteforanstaltninger for forskning og innovation som reaktion på covid-19- pandemien g) støtteforanstaltninger med henblik på at øge EU's kriseberedskab og muliggøre en hurtig og effektiv reaktion på EU-plan i tilfælde af større krisesituationer; dette omfatter en øget strategisk modstandsdygtighed i sundhedssystemerne i Unionen for derved at muliggøre en hurtig og effektiv reaktion på EU-plan i tilfælde af nye grænseoverskridende sundhedskriser; foranstaltningerne omfatter oprettelse af lagre af vigtige forsyninger og vigtigt medicinsk udstyr og erhvervelse af de nødvendige infrastrukturer med henblik på at opretholde passende mængder kriserelevante medicinske produkter og lægemidler h) støtteforanstaltninger med henblik på at sikre, at bestræbelserne for at skabe en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi ikke undergraves af covid-19- pandemien i) støtteforanstaltninger med henblik på at bekæmpe konsekvenserne af covid-19- pandemien for landbruget og udviklingen af landdistrikter. Via genopretningsinstrumentet ydes der også krisestøtte til partnerlande med henblik på at genoprette og øge deres handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Unionen og øge deres modstandsdygtighed. 2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger gennemføres inden for rammerne af specifikke EU-programmer og i overensstemmelse med de relevante EU-retsakter, hvori der fastsættes regler for disse programmer. De omhandlede foranstaltninger omfatter teknisk og administrativ bistand til deres gennemførelse. Artikel 3 Finansiering af genopretningsinstrumentet og fordeling af midler 1. Genopretningsinstrumentet finansieres med op til 750 000 000 000 EUR i 2018- priser på grundlag af bemyndigelsen i artikel 3b i [afgørelsen om egne indtægter]. 2. Det i stk. 1 omhandlede beløb fordeles som følger: a) støtte på op til 433 200 000 000 EUR i 2018-priser i form af støtte, der ikke skal tilbagebetales, og støtte, der skal tilbagebetales via finansielle instrumenter, fordelt som følger: DA 9 DA i) op til 50 000 000 000 EUR i 2018-priser til struktur- og samhørighedsprogrammerne inden for den flerårige finansielle ramme 2014-2020 som forøget indtil 2022, herunder støtte til finansielle instrumenter ii) op til 310 000 000 000 EUR i 2018-priser til et program til finansiering af genopretning og økonomisk og social modstandsdygtighed via støtte til reformer og investeringer iii) op til 7 700 000 000 EUR i 2018-priser til et program på sundhedsområdet iv) op til 2 000 000 000 EUR i 2018-priser til programmer vedrørende civilbeskyttelse v) op til 13 500 000 000 EUR i 2018-priser til programmer vedrørende forskning og innovation, herunder støtte til finansielle instrumenter vi) op til 30 000 000 000 EUR i 2018-priser til programmer til støtte for områder i forbindelse med deres omstilling til en klimaneutral økonomi vii) op til 15 000 000 000 EUR i 2018-priser til udvikling af landdistrikter viii) op til 5 000 000 000 EUR i 2018-priser til ydelse af humanitær bistand uden for Unionen. b) lån til medlemsstaterne på op til 250 000 000 000 EUR i 2018-priser til et program til finansiering af genopretning og økonomisk og social modstandsdygtighed via støtte til reformer og investeringer. c) op til 66 800 000 000 EUR i 2018-priser til tilførsler til garantier og hermed forbundne udgifter til følgende programmer: i) op til 30 300 000 000 EUR i 2018-priser til programmer med henblik på støtte til investeringer på området EU's interne politikker ii) op til 26 000 000 000 EUR i 2018-priser til programmer med henblik på at styrke økonomisk levedygtige virksomheders solvens i Unionen iii) op til 10 500 000 000 EUR i 2018-priser til programmer med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst uden for Unionen. Artikel 4 Regler for budgetmæssig gennemførelse 1. Med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 skal 433 200 000 000 EUR i 2018-priser af de midler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, udgøre eksterne formålsbestemte indtægter til de EU-programmer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), og 66 800 000 000 EUR i 2018- priser af disse midler skal udgøre eksterne formålsbestemte indtægter til de EU- programmer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra c). 2. 250 000 000 000 EUR i 2018-priser af de midler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, anvendes til lån til medlemsstaterne inden for rammerne af de EU-programmer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra b). 3. Forpligtelsesbevillinger, der omfatter støtte som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) og c), stilles automatisk til rådighed op til de beløb, der er omhandlet i artikel 3, DA 10 DA stk. 2, litra a) og c), fra datoen for ikrafttrædelsen af [afgørelsen om egne indtægter], som indeholder den i artikel 3, stk. 1 omhandlede bemyndigelse. 4. Kommissionen eller dens gennemførelsesorganer indgår senest den 31. december 2024 retlige forpligtelser, der giver anledning til udgifter til støtte som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), og i givet fald artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i). Der indgås senest den 31. december 2022 retlige forpligtelser for et beløb på mindst 60 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a). 5. Afgørelser om ydelse af lån, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), skal vedtages senest den 31. december 2024. 6. EU's budgetgarantier på op til et beløb, som i overensstemmelse med den relevante tilførselssats, der er fastsat i de respektive basisretsakter, svarer til de tilførsler til budgetgarantier, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), afhængigt af risikoprofilerne for de støttede finansierings- og investeringsforanstaltninger, skal kun ydes til støtte for sådanne foranstaltninger, som senest den 31. december 2024 er blevet godkendt af modparterne. De respektive garantiaftaler skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at finansielle transaktioner svarende til mindst 60 % af størrelsen af disse budgetgarantier er godkendt af modparterne senest den 31. december 2022. Hvis der anvendes tilførsler til støtte, der ikke skal tilbagebetales, i forbindelse med finansierings- og investeringsforanstaltningerne i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i, skal Kommissionen have indgået de tilknyttede retlige forpligtelser senest den 31. december 2024. 7. Afgørelser om ydelse af lån til makrofinansiel bistand, jf. artikel 3, stk. 2, litra c), nr. iii), skal vedtages senest den 31. december 2024. 8. Stk. 4-7 finder ikke anvendelse på foranstaltningerne i artikel 2, stk. 2, andet punktum. 9. Omkostningerne til teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af genopretningsinstrumentet såsom forberedende aktiviteter, overvågning, kontrol, revision og evaluering, herunder interne informationsteknologisystemer i medfør af nærværende forordning, finansieres over EU-budgettet. Artikel 5 Rapportering Senest den 31. marts 2023 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretningsinstrumentet og anvendelsen af de midler, der er tildelt som fastsat i artikel 3, stk. 2. Artikel 6 Ikrafttræden og anvendelse Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning finder ikke anvendelse på og i Det Forenede Kongerige. Henvisninger til medlemsstaterne i denne forordning skal forstås således, at de ikke omfatter Det Forenede Kongerige. DA 11 DA Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Rådets vegne Formand DA 12 DA FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets art 1.4. Mål 1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.6. Varighed og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1 Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2 Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 3.2.3 Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.4 Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5 Tredjemands bidrag til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for indtægterne DA 13 DA FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse Forslag til Rådets forordning om et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien 1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen5 Økonomiske og finansielle anliggender (titel 01 i Den Europæiske Unions almindelige budget, sektion 3 Kommissionen) 1.3. Forslagets/initiativets art X Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning6 Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1 Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Covid-19-pandemien har skabt en udbredt og alvorlig folkesundhedskrise. Den påvirker i alvorlig grad borgere, samfund og økonomier i hele verden. Sundhedskrisens omfang og omfanget af de politiske reaktioner for at kontrollere den er uden fortilfælde. Som følge heraf er størrelsen af dens socioøkonomiske konsekvenser usædvanligt usikker. Allerede på nuværende tidspunkt er det sikkert, at den har skabt hidtil usete og akutte udfordringer for medlemsstaternes finansielle og økonomiske systemer. Ifølge Kommissionens økonomiske forårsprognoser7 forventes det, at BNP i Unionen vil falde med ca. 7,5 % i år — langt mere end under den globale finanskrise i 2009 — og kun stige med 6 % igen i 2021, mens arbejdsløsheden i Unionen forventes at stige til 9 % i 2020 med deraf følgende risiko for stigende fattigdom og ulighed. Som reaktion har medlemsstaterne truffet ekstraordinære diskretionære økonomiske og finansielle foranstaltninger. Sammen med virkningen af de såkaldte "automatiske stabilisatorer", dvs. de forventede betalinger inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringer og socialsikringssystemer kombineret med tab af skatteindtægter, har disse foranstaltninger betydelig indvirkning på medlemsstaternes offentlige finanser, der udviser et samlet offentligt underskud, der stiger fra 0,6 % af BNP i 2019 til 8,5 % af BNP i både euroområdet og Unionen i år. 5 Besluttes i forbindelse med budgetprocedurerne i 2020 og 2021. ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). 6 Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b). 7 Europæisk økonomisk prognose, Institutional Paper 125. Maj 2020. DA 14 DA Krisen kan forårsage vedvarende skade på EU's økonomiske struktur, medmindre den på EU-plan på kort og mellemlang sigt imødegås med en politisk reaktion, der står i rimeligt forhold til krisens omfang. En omfattende plan for europæisk genopretning vil kræve massive offentlige og private investeringer på europæisk plan, således at Unionen spores ind på en fast kurs mod en holdbar og modstandsdygtig genopretning, hvor der skabes job af høj kvalitet, og hvor de umiddelbare skader, covid-19-pandemien har forvoldt, udbedres, samtidig med at EU's prioriteter med hensyn til grøn og digital omstilling støttes. Det langsigtede således styrkede EU-budget vil udgøre et vigtigste redskab. 1.4.2 Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter Den foreslåede retsakt fastlægger fordelingen af indtægterne fra EU's låntagning, som afgørelsen om egne indtægter giver mulighed for, til de politiske programmer i overensstemmelse med strategien i EU's genopretningsplan. 500 mia. EUR i 2018-priser vil blive anvendt til støtte, der ikke skal tilbagebetales, støtte, der skal tilbagebetales via finansielle instrumenter, eller tilførsler til budgetgarantier og dermed forbundne udgifter. 250 mia. EUR i 2018-priser vil blive anvendt til at yde lån til medlemsstaterne. Unionen vil hæfte for eventualforpligtelser i form af en garanti for disse lån, indtil de er tilbagebetalt. Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. Ved den foreslåede retsakt tildeles midler til foranstaltninger og tiltag til at bekæmpe de negative økonomiske konsekvenser af covid-19 og støtte den økonomiske genopretning på navnlig følgende områder: Støtte i form af tilskud og lån til gennemførelse af medlemsstaternes planer for genopretning og modstandsdygtighed inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ny investeringsstøtte i henhold til eksisterende og foreslåede budgetgarantier (EFSI/InvestEU) til bl.a. 1) kriseramte, men levedygtige virksomheder, så de kan komme ud af krisen, navnlig for at fremskynde den dobbelte grønne og digitale omstilling, 2) målrettet støtte til projekter af europæisk strategisk interesse for det indre markeds forsyningskæder med henblik på at udvikle EU's strategiske autonomi i vigtige sektorer og dets kapacitet. Øget støtte til regioner og sektorer, der er ramt af krisen ved hjælp af styrkede samhørighedspolitiske foranstaltninger. Støtteforanstaltninger for forskning og innovation som reaktion på covid-19- pandemien. Øget kriseberedskab og forbedret strategisk modstandsdygtighed i sundhedssystemerne i Unionen. Afbødning af konsekvenserne af covid-19-pandemien for en retfærdig omstilling til en grøn økonomi i områder. Støtteforanstaltninger med henblik på at bekæmpe konsekvenserne af covid-19- pandemien for udviklingen af landdistrikter. DA 15 DA Støtte til partnerlande, navnlig på Vestbalkan, naboskabslande og Afrika, i deres bestræbelser på at bekæmpe og komme over virkningerne af pandemien og styrke deres modstandsdygtighed. 1.4.3 Virknings- og resultatindikatorer Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. Den hastighed, hvorved midlerne stilles til rådighed for de finansielle instrumenter. Det skal bemærkes, at genopretningsinstrumentet er et midlertidigt initiativ, og at der er fastsat tidsbegrænsninger for forpligtelsesbevillingerne. Besparelser pr. medlemsstat via udnyttelse af EU-back-to-back lån sammenlignet med selvfinansiering på de internationale markeder. 1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1 Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt Det nuværende forslag til Rådets forordning har til formål at supplere EU's eksisterende instrumenter og retsgrundlag, idet der fastsættes bestemmelser om en mekanisme for tildeling af støtte til de forskellige politikområder. De operationelle bestemmelser vedrørende gennemførelsen af denne støtte er indeholdt i de lovgivningsmæssige retsakter vedrørende de berørte politiske EU- instrumenter, hvorigennem der skal ydes øjeblikkelig og effektiv støtte til økonomisk genopretning og modstandsdygtighed. 1.5.2 Merværdien ved en indsats fra EU's side Forslaget til et EU-genopretningsinstrument har hjemmel i artikel 122 i TEUF. Ved denne artikel fastsættes der mulighed for i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation. Som følge af covid-19-virusset er medlemsstaterne i øjeblikket udsat for alvorlige økonomiske forstyrrelser med store negative socioøkonomiske konsekvenser til følge. Forslaget vedrører tildeling af økonomisk støtte, hvilket muliggøres af den midlertidige og ekstraordinære bemyndigelse i afgørelsen om egne indtægter, til kriserelaterede interventioner i en ånd af europæisk solidaritet med de berørte medlemsstater. I lyset af krisens omfang og dens finansielle og økonomiske virkninger er en samordnet indsats på EU-plan mere hensigtsmæssig for at sikre, at der mobiliseres tilstrækkelige midler til at generere effektive interventioner og afbøde de direkte samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af covid-19- krisen. Gennemførelsen af EU-genopretningsinstrumentet understøttes af subsidiaritetsprincippet. Som følge af covid-19-pandemiens globale dimension og omfanget af dens finansielle og økonomiske konsekvenser er EU i højere grad end de enkelte medlemsstater i stand til at tackle krisen ved brug af målrettede EU- politikker, hvilket muliggøres af de omfattende midler, som det takket være den ekstraordinære bemyndigelse i afgørelsen om egne indtægter er muligt at tilvejebringe via optagelse af lån, der skal supplere EU-budgettet. DA 16 DA Tildelingen af de yderligere eksterne formålsbestemte indtægter via den foreslåede retsakt vil sikre, at gennemførelsen af EU's planlagte reaktion ikke undermineres af forskelle i medlemsstaternes kapacitet til hver især at mobilisere midler. Kun en samordnet indsats i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne i en krisetid kan sikre, at de relevante finansielle midler anvendes effektivt til at generere effektive EU-interventioner i de mest berørte områder eller sektorer. 1.5.3 Erfaringer fra lignende foranstaltninger Da Unionen for ti år siden befandt sig i en meget alvorlig finanskrise, gjorde retsgrundlaget i artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) det muligt for Unionen at yde finansiel støtte fra Unionen til de medlemsstater, der var i vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, som lå uden for deres kontrol. Unionen vedtog på grundlag af artikel 122, stk. 2, Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EFSM). Via dette instrument ydede Unionen finansiel bistand til Portugal og Irland samt brofinansiering til Grækenland gennem back-to-back-lån. Retsgrundlaget i artikel 122 i TEUF er blevet anvendt som retsgrundlag for Kommissionens nylige forslag om SURE-mekanismen med henblik på at støtte medlemsstaternes midlertidige arbejdsløshedsforsikringsordninger. Dette retsgrundlag anses for at være hensigtsmæssigt i tilfælde af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol, og som kræver en kollektiv reaktion fra EU's side i en ånd af solidaritet, og kan derfor også anvendes i denne særlige krisesituation, som covid-19-virusudbruddet har skabt. 1.5.4 Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning Via det foreslåede EU-genopretningsinstrument tildeles de yderligere finansielle midler, der er nødvendige med henblik på den europæiske genopretningsplan, til de politiske instrumenter, der skal anvendes til at afbøde de alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser af krisen. Selve genopretningsplanen udvider og udbygger i væsentlig grad EU's politiske reaktion på krisen. Tidligere initiativer som reaktion på krisen omfatter det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) efter covid-19-virusudbruddet (SURE)-instrumentet), investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset, den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, reaktiveringen af nødhjælpsinstrumentet og andre instrumenter med henblik på at støtte beskæftigelsen såsom Den Europæiske Socialfond og InvestEU. Genopretningsinstrumentet er et væsentligt element i en mere effektiv og vidtrækkende politisk reaktion for at afbøde krisen og støtte den økonomiske genopretnings- og afhjælpningsproces. Via genopretningsinstrumentet kanaliseres der støtte ud til samhørighedsinstrumenterne, genopretnings- og resiliensfaciliteten og forøgelsen af EU's budgetgarantier for at støtte virksomheder og investeringer. Der vil gælde samme grad af gennemsigtighed, ansvarlighed og revisionskontrol for genopretningsinstrumentet som for det traditionelle budget. De meget betydelige finansielle midler, der fordeles inden for rammerne af genopretningsinstrumentet, kræver en stor forøgelse af Kommissionens interne kapacitet til at forvalte og administrere disse midler. Det er nødvendigt i væsentlig grad at opgradere en række kritiske forretningsprocesser, navnlig: regnskabsføring DA 17 DA og rapportering om fordelingen og anvendelsen af de midler, der tildeles de forskellige politikker, administration og afstemning af alle betalinger og overførsler til/fra medlemsstaterne og til de berørte politikker, låneordninger og sikring af, at alle midler er til rådighed, når der er behov for det og på de mest fordelagtige vilkår, den nødvendige IT-support. Det vil være nødvendigt at opbygge denne kapacitet inden for de tidsrammer, der er nødvendige for at gennemføre genopretningsplanen og dermed nå målene i genopretningsplanen. DA 18 DA 1.6. Varighed og finansielle virkninger X Forslag/initiativ af begrænset varighed – X Finansielle virkninger fra forordningens ikrafttræden til udløbet af lånenes løbetid, som overlapper flere flerårige finansielle rammer. Lånene er planlagt til tidligst at begynde at udløbe i 2028. Forslag/initiativ af ubegrænset varighed – Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ – derefter gennemførelse i fuldt omfang. 1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)8 X Direkte forvaltning ved Kommissionen – X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer – i gennemførelsesorganer X Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til: – tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget – internationale organisationer og deres organer (angives nærmere) – X Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond – de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 – offentligretlige organer – privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier – privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier – personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt – Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger". 8 Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til forordning (EU; Euratom) nr. 1046/2018 findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html DA 19 DA 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering Angiv hyppighed og betingelser. Der skal rapporteres jævnligt om de foranstaltninger, hvortil der ydes økonomisk støtte i medfør af dette forslag. Senest den 31. marts 2023 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretningsinstrumentet og anvendelsen af de midler, der er tildelt som fastsat i artikel 3, stk. 2. 2.1.1 Konstaterede risici Risikostyringen i forbindelse med forvaltningen af genopretningsinstrumentet kræver betydelige investeringer i udviklingen af Kommissionens finansielle forvaltningskapacitet. Denne investering forklarer de administrative udgifter i tilknytning til denne politik via rekruttering af specialiseret personale fra de nationale administrationer. Personaleforøgelsen er også nødvendig med henblik på støttetjenester såsom regnskabsføring, backoffice og særlig IT-support. Genopretningsinstrumentet er afhængigt af Kommissionens store gældsudstedelse på de internationale kapitalmarkeder på grundlag af den bemyndigelse, den får i medfør af afgørelsen om egne indtægter. Den pludselige stigning i gældsudstedelsen i en periode, når andre stater og institutioner sandsynligvis gør omfattende brug af kapitalmarkederne, skaber risiko for en forværring af de vilkår og betingelser, der er tilgængelige for Unionen. Forvaltningen af denne risiko vil ske ved gennemførelse af en ny gældsforvaltningsstrategi, som skal hjælpe Unionen med at opnå de bedste tilgængelige vilkår, samtidig med at dens meget høje kreditvurdering opretholdes. 2.1.2 Oplysninger om det interne kontrolsystem Europa-Kommissionens nuværende interne kontrolsystem sikrer, at de midler, der er til rådighed under EU-genopretningsinstrumentet, anvendes korrekt og i overensstemmelse med den relevante lovgivning. Det nuværende system er opbygget således: 1. De interne kontrolteam fokuserer på overholdelsen af de administrative procedurer og den gældende lovgivning. Til dette formål anvendes Kommissionens interne kontrolsystem. 2. Eksterne revisorer foretager regelmæssig revision af de tilskud og kontrakter, som vil blive tildelt inden for rammerne af dette instrument, og disse revisioner indarbejdes fuldt ud i de årlige revisionsplaner. 3. Eksterne evaluatorer evaluerer de overordnede aktiviteter. De trufne foranstaltninger kan blive revideret af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Revisionsretten. 2.1.3 Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko Ikke relevant. 2.2. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. DA 20 DA Der kræves maksimal gennemsigtighed og ordentlig overvågning af anvendelsen af EU's finansielle midler. Medlemsstaterne, andre begunstigede og Kommissionen vil have rapporteringsforpligtelser. DA 21 DA 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme Ingen eksisterende budgetposter Nye budgetposter, som der er søgt om. I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts- område i den flerårige finansielle ramme Budgetpost Udgiftens art Bidrag Nummer OB/IOB fra EFTA- lande fra kandidatlan de fra tredje- lande iht. artikel 21, stk. 2, litra b), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 DA 22 DA 3.2. Anslåede virkninger for udgifterne Forslaget har ingen virkninger for udgifterne. Der vil blive oprettet en p.m.-budgetpost under budgetproceduren. 3.2.1 Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme GD: BUDG År 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT Aktionsbevillinger Forpligtelser (1) Betalinger (2) Bevillinger I ALT til GD BUDG Forpligtelser =1+3 Betalinger =2+3 Aktionsbevillinger I ALT Forpligtelser (4) Betalinger (5) Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (6) Samlede bevillinger Forpligtelser =4+ 6 DA 23 DA (udgiftsområde 2) Betalinger =5+ 6 DA 24 DA Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 "Administrationsudgifter" i mio. EUR (tre decimaler) År 2020 År 2021 År 2022 År 2023 År 2024 År 2025 År 2026 År 2027 I ALT GD BUDG Menneskelige ressourcer 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516 Andre administrationsudgifter I ALT GD BUDG Bevillinger 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 (2020) og UDGIFTSOMRÅDE 7 (2021-2027) i den flerårige finansielle ramme (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516 i mio. EUR (tre decimaler) År 2020 År 2021 År 2022 År 2023 År 2024 År 2025 År 2026 År 2027 I ALT Bevillinger I ALT den flerårige finansielle ramme Forpligtelser 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516 Betalinger 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516 DA 25 DA 3.2.2 Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne – Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger – X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger i budgettet for 2020-2027: betaling af renter som angivet i ovenstående tabel DA 26 DA 3.2.3 Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé – Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger – X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (tre decimaler) År 2020 9 År 2021 År 2022 År 2023 År 2024 År 2025 År 2026 År 2027 I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 (7 FRA 2021) i den flerårige finansielle ramme Menneskelige ressourcer 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516 Andre administrationsudgifter Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 (7) i den flerårige finansielle ramme 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516 uden for UDGIFTSOMRÅDE 510 i den flerårige finansielle ramme Menneskelige ressourcer Andre udgifter af administrativ art Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme I ALT 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516 2020: 10 stillinger i 6 måneder, 5 udstationerede nationale eksperter i 3 måneder. Fra 2021: 18 stillinger og 8 udstationerede nationale eksperter. Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. 9 År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder. 10 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. DA 27 DA 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer – Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer – X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder: Overslag angives i årsværk År 2020 År 2021 År 2022 År 2023 År 2024 År 2025 År 2026 År 2027 Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) 10 18 18 18 18 18 18 18 8 AD-stillinger, 10 AST- stillinger XX 01 01 02 (delegationer) XX 01 05 01 (indirekte forskning) 10 01 05 01 (direkte forskning) Eksternt personale (i årsværk)11 XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) 5 8 8 8 8 8 8 8 8 udstationerede nationale eksperter XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) XX 01 04 yy 12 - i hovedsædet - i delegationer XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) 10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning) Andre budgetposter (skal angives) I ALT 15 26 26 26 26 26 26 26 GD BUDG angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Gældsudstedelse, administration af lån og regnskabsføring, indfrielse Eksternt personale Gældsudstedelse, administration af lån og regnskabsføring, indfrielse 11 KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne. 12 Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster). DA 28 DA 3.2.4 Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme – X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme – Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme – Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 3.2.5 Tredjemands bidrag til finansieringen – Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand. – X Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag: Ingen samfinansiering; ikke desto mindre kan der fastsættes bestemmelser om tilførsler til budgetgarantier til et specifikt EU-program op til størrelsen af medlemsstaternes frivillige forpligtelser, hvilket sikrer EU's tilbagebetaling af lånene. DA 29 DA 3.3. Anslåede virkninger for indtægterne – Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne. – X Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: – X for egne indtægter (indtægtspost på budgettet, skal fastlægges) I løbet af gennemførelsesperioden vil 537,4 mia. EUR (i 2018-priser) i indtægter fra låntagningstransaktioner udgøre eksterne formålsbestemte indtægter, der skal anvendes til lån til medlemsstaterne og budgetgarantier. i mio. EUR (afrundet) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I alt Efter 202713 Faste priser (2018) 35,0 84,5 111,8 122,5 74,5 34,4 17,9 480,7 19,3 Løbende priser 37,1 91,5 123,5 138,0 85,6 40,3 21,4 537,4 23,1 13 Omfatter omregningsforskelle.