Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien ()
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien ()
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien ()
Aktører:
1_EN_ACT_part1_v13.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0441/forslag/1664444/2199452.pdf
1_EN_ACT_part1_v15.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0441/forslag/1664444/2199953.pdf
1_DA_ACT_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0441/forslag/1664444/2200135.pdf
1_DA_ACT_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0441/forslag/1664444/2200200.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.5.2020
COM(2020) 441 final
2020/0111 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter
covid-19-pandemien
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0441
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Covid-19-pandemien har skabt en udbredt og alvorlig folkesundhedskrise. Den påvirker i
alvorlig grad borgere, samfund og økonomier i hele verden. Sundhedskrisens omfang og
omfanget af de politiske reaktioner for at kontrollere den er uden fortilfælde. Som følge heraf
er størrelsen af dens socioøkonomiske konsekvenser usædvanligt usikker. Allerede på
nuværende tidspunkt er det sikkert, at den har skabt hidtil usete og akutte udfordringer for
medlemsstaternes finansielle og økonomiske systemer. Ifølge Kommissionens økonomiske
forårsprognoser1
forventes det, at BNP i Unionen vil falde med ca. 7,5 % i år — langt mere
end under den globale finanskrise i 2009 — og kun stige med 6 % igen i 2021, mens
arbejdsløsheden i Unionen forventes at stige til 9 % i 2020 med deraf følgende risiko for
stigende fattigdom og ulighed.
Som reaktion har medlemsstaterne truffet ekstraordinære diskretionære økonomiske og
finansielle foranstaltninger. Sammen med virkningen af de såkaldte "automatiske
stabilisatorer", dvs. de forventede betalinger inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringer
og socialsikringssystemer kombineret med tab af skatteindtægter, har disse foranstaltninger
betydelig indvirkning på medlemsstaternes offentlige finanser, der udviser et samlet offentligt
underskud, der stiger fra 0,6 % af BNP i 2019 til 8,5 % af BNP i både euroområdet og
Unionen i år.
Chokket i økonomien i Unionen er symmetrisk, idet pandemien har ramt alle
medlemsstaterne, men konsekvenserne af pandemien varierer betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat, ligesom det også er tilfældet med medlemsstaternes kapacitet til at absorbere det
økonomiske og finanspolitiske chok og reagere på det afhængigt af deres specifikke
økonomiske strukturer og oprindelige situation. Som følge heraf er der risiko for, at krisen vil
øge forskellene internt i Unionen og true den kollektive økonomiske og sociale
modstandsdygtighed.
Unionen har handlet hurtigt for at sikre en koordineret og kraftig kollektiv reaktion på de
sociale og økonomiske konsekvenser af krisen inden for rammerne af den nuværende flerårige
finansielle ramme, der udløber i 2020. Denne reaktion supplerer de diskretionære økonomiske
og finansielle foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet.
Krisen kan forårsage vedvarende skade på EU's økonomiske struktur, medmindre den på EU-
plan på kort og mellemlang sigt imødegås med en politisk reaktion, der står i rimeligt forhold
til krisens omfang.
En omfattende plan for europæisk genopretning vil kræve massive offentlige og private
investeringer på europæisk plan, således at Unionen spores ind på en fast kurs mod en holdbar
og modstandsdygtig genopretning, hvor der skabes job af høj kvalitet, og hvor de umiddelbare
skader, covid-19-pandemien har forvoldt, udbedres, samtidig med at EU's prioriteter med
hensyn til grøn og digital omstilling støttes. For at tilvejebringe finansiering til den foreslåede
retsakt foreslår Kommissionen en ændring af [afgørelsen om egne indtægter], som vil sætte
Unionen i stand til midlertidigt og ekstraordinært at låne 750 mia. EUR i 2018-priser med
henblik på at forhøje loftet for egne indtægter til dækning af forpligtelser og
eventualforpligtelser i forbindelse med lån til medlemsstaterne. I den foreslåede retsakt
1
Europæisk økonomisk prognose, Institutional Paper 125. Maj 2020.
DA 2 DA
fastsættes det, hvordan midlerne skal fordeles på de forskellige EU-programmer i
overensstemmelse med strategien i EU-genopretningsplanen.
500 mia. EUR i 2018-priser vil blive anvendt til støtte, der ikke skal tilbagebetales, støtte, der
skal tilbagebetales via finansielle instrumenter, eller tilførsler til budgetgarantier og dermed
forbundne udgifter.
250 mia. EUR i 2018-priser vil blive anvendt til at yde lån til medlemsstaterne. Unionen vil
hæfte for eventualforpligtelser i form af en garanti for disse lån, indtil de er tilbagebetalt.
I artikel 3 fastsættes det maksimumsbeløb, der kan anvendes til finansiering af instrumentet.
Hvordan disse midler kan anvendes, er også tydeligt fastsat i artikel 3, hvori
modtagerprogrammerne og støttens art (tilskud, lån og garantier) beskrives. Ved
forordningens artikel 2 og 4 begrænses anvendelsesområdet og fristen for anvendelsen af
midlerne desuden. Dette udelukker, at EU-genopretningsinstrumentet kan anvendes til andre
formål end at bekæmpe de direkte økonomiske og sociale konsekvenser af krisen.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Via EU-genopretningsinstrumentet skal der ydes finansiering til foranstaltninger og tiltag, der
skal gennemføres som beskrevet i EU's genopretningsplan. De midler, der tilvejebringes ved
udstedelsen af obligationer, skal anvendes til EU's programmer inden for rammerne af den
næste flerårige finansielle ramme på følgende områder:
Støtte i form af tilskud og lån til gennemførelse af medlemsstaternes planer for
genopretning og modstandsdygtighed inden for rammerne af genopretnings- og
resiliensfaciliteten.
Ny investeringsstøtte i henhold til eksisterende og foreslåede budgetgarantier
(EFSI/InvestEU) til bl.a. 1) kriseramte, men levedygtige virksomheder, så de kan komme
ud af krisen, navnlig for at fremskynde den dobbelte grønne og digitale omstilling,
2) målrettet støtte til projekter af europæisk strategisk interesse for det indre markeds
forsyningskæder med henblik på at udvikle EU's strategiske autonomi i vigtige sektorer og
dets kapacitet.
Øget støtte til regioner og sektorer, der er ramt af krisen ved hjælp af styrkede
samhørighedspolitiske foranstaltninger.
Støtteforanstaltninger for forskning og innovation som reaktion på covid-19-pandemien.
Øget kriseberedskab og forbedret strategisk modstandsdygtighed i sundhedssystemerne i
Unionen.
Afbødning af konsekvenserne af covid-19-pandemien for en retfærdig omstilling til en
grøn økonomi i områder.
Støtteforanstaltninger med henblik på at bekæmpe konsekvenserne af covid-19-
pandemien for udviklingen af landdistrikter.
Støtte til partnerlande, navnlig på Vestbalkan, naboskabslande og Afrika, i deres
bestræbelser på at bekæmpe og komme over virkningerne af pandemien og styrke deres
modstandsdygtighed.
Foranstaltningerne og tiltagene vil blive gennemført i overensstemmelse med de betingelser,
der er fastsat i basisretsakterne om de politiske instrumenter. Det er derfor, Kommissionen
parallelt hermed forelægger de lovgivningsforslag, der er nødvendige for at sikre, at de
eksterne formålsbestemte indtægter som følge af gennemførelsen af denne forordning kan
indgå i disse politiske instrumenter.
DA 3 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Ved artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes der
mulighed for i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger, der
er afpasset efter den økonomiske situation. Den nuværende situation er uden fortilfælde. Den
er kendetegnet ved alvorlige vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, der
ligger uden for medlemsstaternes kontrol. Det er derfor hensigtsmæssigt i henhold til
artikel 122 i TEUF at vedtage ekstraordinære midlertidige foranstaltninger til støtte for
genopretningen og modstandsdygtigheden i hele Unionen.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De mål, der forfølges med dette instrument, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne enkeltvis på grund af omfanget af de foranstaltninger, der skal træffes. EU-
genopretningsinstrumentet giver Unionen mulighed for at supplere medlemsstaternes
økonomiske og finansielle foranstaltninger, navnlig i form af "automatiske stabilisatorer" og
diskretionære økonomiske og finansielle foranstaltninger, ved hjælp af en hurtig og målrettet
forøgelse af de diskretionære udgifter.
En sådan supplerende mobilisering af midler sikrer, at det indre marked ikke undermineres af
forskelle i medlemsstaternes evne til at mobilisere finansiering og tilvejebringer i en ånd af
solidaritet også finansiering i de medlemsstater, hvis finanspolitiske råderum for
diskretionære udgifter er begrænset. Derudover sikrer det, at udgifterne gennemføres på
grundlag af en sammenhængende økonomisk strategi samordnet mellem medlemsstaterne.
Kun en sådan samordnet indsats i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne i en krisetid
kan sikre, at der mobiliseres tilstrækkelige midler til at iværksætte effektive EU-interventioner
i de mest berørte områder eller sektorer.
• Proportionalitetsprincippet
Finansieringen fra EU-genopretningsinstrumentet i det omfang, der kræves, skyldes de hidtil
usete omstændigheder, som Unionen er i. Genopretningsinstrumentet er klart afgrænset med
hensyn til varighed og anvendelse. Dette sikrer, at anvendelsen heraf er strengt begrænset til
bekæmpelse af konsekvenserne af denne krise i et omfang, der står i rimeligt forhold til
krisens konsekvenser. Finansieringen vil være rettet mod behovet for at yde øjeblikkelig og
effektiv støtte til økonomisk genopretning.
• Valg af retsakt
Kommissionen anser det for hensigtsmæssigt at handle ved hjælp af en forordning, fordi en
sådan finder direkte og umiddelbar anvendelse og har et generelt anvendelsesområde.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interesserede parter
Da det haster med at få udarbejdet forslaget, således at Rådet kan vedtage det i tide, har der
ikke kunnet gennemføres en høring af de berørte parter.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant.
DA 4 DA
• Konsekvensanalyse
På grund af forslagets hastende karakter blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
• Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget til forordning vil tilvejebringe finansiel støtte fra eksterne formålsbestemte
indtægter fra Unionens låntagning i medfør af artikel 3b i [afgørelsen om egne indtægter] med
henblik på støtte, der ikke skal tilbagebetales, støtte, der skal tilbagebetales via finansielle
instrumenter, og tilførsler til budgetgarantier og dermed forbundne udgifter. Dette betyder, at
der er behov for at fastsætte forpligtelses- og betalingsbevillinger til dækning af de beløb, der
forfalder til betaling for lån (kuponbetalinger og indfrielser på forfaldsdatoen). Der er ikke
planlagt nogen tilbagebetalinger fra EU-budgettet før 2028. De nødvendige bevillinger til at
dække eventuelle kuponbetalinger i perioden 2021-2027 er forenelige med Kommissionens
forslag til den flerårige finansielle ramme, navnlig udgiftsområde 2 Samhørighed og værdier,
(eksklusive "Økonomisk, social og territorial samhørighed"). Det vil via fremtidige flerårige
finansielle rammer være nødvendigt at tilvejebringe de nødvendige bevillinger til dækning af
kuponbetalinger og indløsninger på forfaldsdatoen).
Lån vil blive tilbagebetalt af de støttemodtagende medlemsstater, og Unionen vil udelukkende
hæfte for eventualforpligtelser, der er forenelige med det specifikke loft for egne indtægter.
Finansieringsoversigten indeholder den vejledende planlægning af de forventede indtægter og
de dermed forbundne udgifter.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Der kræves maksimal gennemsigtighed og ordentlig overvågning af anvendelsen af EU's
finansielle midler. Medlemsstaterne og Kommissionen vil have rapporteringsforpligtelser.
DA 5 DA
2020/0111 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter
covid-19-pandemien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 122,
og
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) For at dæmme op for spredningen af coronavirussygdommen ("covid-19"), som
Verdenssundhedsorganisationen den 11. marts 2020 erklærede for en pandemi, har
medlemsstaterne vedtaget en række hidtil usete foranstaltninger.
(2) Disse foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en ekstraordinær situation, som
ligger uden for medlemsstaternes kontrol, har forårsaget betydelige forstyrrelser af de
økonomiske aktiviteter, hvilket afspejles i det kraftige fald i bruttonationalproduktet,
og har haft betydelige konsekvenser for beskæftigelsen, de sociale forhold,
fattigdommen og uligheden. Disse foranstaltninger har navnlig afbrudt
forsyningskæderne og produktionen og medført fravær fra arbejdspladserne.
Derudover er det blevet umuligt eller meget vanskeligt at levere mange ydelser.
Samtidig er forbrugernes efterspørgsel faldet. Mange virksomheder oplever
likviditetsknaphed, og der er risiko for, at de bliver insolvente, samtidig med at
finansmarkederne er meget volatile. Vigtige sektorer såsom rejse- og turistbranchen er
særlig hårdt ramt. Mere bredt har disse foranstaltninger allerede ført til eller vil føre til
en alvorlig forværring af den finansielle situation for mange virksomheder i Unionen.
(3) Krisen har spredt sig hurtigt inden for EU's område og i tredjelande. Der forventes et
kraftigt fald i væksten i Unionen i 2020. Risiciene i forbindelse med genopretningen er
meget uensartede i de forskellige medlemsstater, hvilket øger forskellene mellem de
nationale økonomier. Medlemsstaternes forskellige finanspolitiske råderum til at yde
økonomisk støtte, hvor der er mest behov for det med henblik på genopretning, og de
forskellige nationale foranstaltninger bringer såvel det indre marked som den sociale
og territoriale samhørighed i fare.
(4) Der er behov for et omfattende sæt foranstaltninger med henblik på økonomisk
genretning, hvilket kræver betydelige offentlige og private investeringer, således at
Unionen spores ind på en fast kurs mod en holdbar og modstandsdygtig genopretning,
hvor der skabes job af høj kvalitet og sikres støtte til social inklusion, og hvor de
umiddelbare skader, covid-19-pandemien har forvoldt, udbedres, samtidig med at EU's
prioriteter med hensyn til grøn og digital omstilling støttes.
(5) Denne ekstraordinære situation, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol, kræver
en sammenhængende og ensartet tilgang på EU-plan. For at forhindre en yderligere
forværring af økonomien, beskæftigelsen og den sociale samhørighed og sætte gang i
DA 6 DA
en holdbar og modstandsdygtig genopretning af den økonomiske aktivitet bør der
indføres et ekstraordinært og koordineret program for økonomisk og social støtte i en
ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne, navnlig dem, der er særlig hårdt ramt.
(6) Da genopretningsinstrumentet udgør en ekstraordinær reaktion på disse midlertidige,
men ekstreme omstændigheder, bør støtten inden for rammerne af
genopretningsinstrumentet kun stilles til rådighed med henblik på at afhjælpe
konsekvenserne af covid-19-pandemien eller dække de umiddelbare behov for midler
for at undgå, at der kommer endnu en covid-19-pandemi.
(7) Genopretningsinstrumentet bør navnlig være rettet mod foranstaltninger med henblik
på at genoprette arbejdsmarkederne og socialbeskyttelses- og sundhedssystemerne,
foranstaltninger med henblik på igen at sætte gang i potentialet for bæredygtig vækst
og beskæftigelse for derved at styrke samhørigheden mellem medlemsstaterne og
støtte deres omstilling til en grøn og digital økonomi, støtte til virksomheder, der er
påvirket af konsekvenserne af covid-19-pandemien, navnlig små og mellemstore
virksomheder og økonomisk levedygtige virksomheder, der oplever solvensproblemer,
foranstaltninger med henblik på at øge EU's strategiske autonomi, hvad angår vitale
forsyningskæder, støtte til forskning og innovation som reaktion på covid-19-
pandemien, kapacitetsopbygning på EU-plan for at øge det fremtidige kriseberedskab,
støtte til at opretholde indsatsen i områder i retning af en retfærdig omstilling og støtte
til landdistrikter, så de kan afhjælpe konsekvenserne af covid-19-pandemien.
Handelen og de økonomiske forbindelser med nabolande og udviklingslande, navnlig
landene på Vestbalkan, lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og
lande i Afrika, har stor relevans for EU's økonomi. Af denne årsag og i
overensstemmelse med EU's globale rolle og ansvar bør de finansielle midler også
anvendes til at yde støtte og humanitær bistand til disse landes indsats for at bekæmpe
konsekvenserne af covid-19-pandemien og komme over den med henblik på at
genoprette og styrke de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem dem og
Unionen.
(8) For at sikre en holdbar og modstandsdygtig genopretning i hele Unionen og lette
gennemførelsen af den økonomiske støtte bør de etablerede udgiftsmekanismer i EU's
programmer inden for rammerne af de relevante flerårige finansielle rammer
anvendes. Støtten inden for rammerne af disse programmer ydes i form af støtte, der
ikke skal tilbagebetales, lån og tilførsler til budgetgarantier. Tildelingen af finansielle
midler bør afspejle, i hvilket omfang disse programmer kan anvendes til at bidrage til
målsætningerne for genopretningsinstrumentet.
(9) I lyset af arten af de foranstaltninger, der skal finansieres, bør en del af de beløb, der er
til rådighed inden for rammerne af genopretningsinstrumentet, anvendes til at yde lån
til medlemsstaterne, mens en anden del af midlerne bør udgøre eksterne
formålsbestemte indtægter i betydningen i artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/10462
og bør anvendes til støtte, der ikke skal
tilbagebetales, finansielle instrumenter eller EU's tilførsler til budgetgarantier og
dermed forbundne udgifter. Selv om artikel 12, stk. 4, litra c), og artikel 14, stk. 3, i
forordning (EU, Euratom) 2018/1046 finder anvendelse på forpligtelses- og
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU)
nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU)
nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
DA 7 DA
betalingsbevillinger, der stilles til rådighed i forbindelse med eksterne formålsbestemte
indtægter i medfør af nærværende forordning, bør forpligtelsesbevillinger, der er
resultatet af sådanne eksterne formålsbestemte indtægter, i lyset af fristerne for de
forskellige typer støtte ikke automatisk fremføres ud over de respektive slutdatoer
undtagen forpligtelsesbevillinger, der er nødvendige med henblik på teknisk og
administrativ bistand til gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning.
(10) Forpligtelsesbevillinger i forbindelse med støtte, der ikke skal tilbagebetales, bør
automatisk stilles til rådighed op til det tilladte beløb. Likviditeten bør styres effektivt,
således at der kun tilvejebringes midler, når de retlige forpligtelser skal opfyldes via
tilsvarende betalingsbevillinger.
(11) I lyset af betydningen af at anvende beløbene i genopretningsinstrumentets første år er
det hensigtsmæssigt at gennemgå fremskridtene med hensyn til gennemførelsen.
Kommissionen bør inden den 31. marts 2023 udarbejde en rapport med henblik herpå.
(12) Ved artikel 135, stk. 2, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske
Atomenergifællesskab3
fastsættes det, at ændringer af Rådets afgørelse 2014/335/EU,
Euratom4
, der vedtages på eller efter datoen for aftalens ikrafttræden, ikke finder
anvendelse på Det Forenede Kongerige, for så vidt disse ændringer har indvirkning på
Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser. Støtten i medfør af denne
forordning og den tilsvarende forhøjelse af loftet for EU's egne indtægter vil have
indvirkning på Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser. Ved
udtrædelsesaftalens artikel 143, stk. 1, begrænses Det Forenede Kongeriges hæftelse
for dets andel af EU's finansielle eventualforpligtelser til eventualforpligtelser som
følge af finansielle transaktioner indgået af Unionen før datoen for udtrædelsesaftalens
ikrafttræden. Alle EU's eventualforpligtelser i medfør af denne forordning ligger efter
datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Denne forordning finder
derfor ikke anvendelse på og i Det Forenede Kongerige —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
EU-genopretningsinstrumentet
Der oprettes herved et EU-genopretningsinstrument (herefter benævnt
"genopretningsinstrumentet") til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien.
Artikel 2
Anvendelsesområde for genopretningsinstrumentet
1. Via genopretningsinstrumentet ydes der støtte til genopretningen i Unionen efter
covid-19-pandemien, og navnlig følgende foranstaltninger med henblik på at
bekæmpe de negative økonomiske konsekvenser af pandemien finansieres:
a) foranstaltninger med henblik på at genoprette beskæftigelsen og jobskabelsen
samt sundhedssystemerne,
3
EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.
4
Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions
egne indtægter (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105).
DA 8 DA
b) reformer og investeringer med henblik på igen at sætte gang i vækstpotentialet,
styrke samhørigheden mellem medlemsstaterne og øge deres
modstandsdygtighed
c) støtteforanstaltninger for virksomheder, der er berørt af pandemiens
økonomiske konsekvenser, navnlig foranstaltninger til gavn for små og
mellemstore virksomheder, herunder direkte finansielle investeringer i disse
virksomheder
d) støtteforanstaltninger for økonomisk levedygtige virksomheder, der oplever
solvensproblemer som følge af konsekvenserne af covid-19-pandemien,
herunder direkte finansielle investeringer i disse virksomheder
e) foranstaltninger med henblik på at øge EU's strategiske uafhængighed, hvad
angår vitale forsyningskæder, herunder direkte finansielle investeringer i
virksomheder
f) støtteforanstaltninger for forskning og innovation som reaktion på covid-19-
pandemien
g) støtteforanstaltninger med henblik på at øge EU's kriseberedskab og muliggøre
en hurtig og effektiv reaktion på EU-plan i tilfælde af større krisesituationer;
dette omfatter en øget strategisk modstandsdygtighed i sundhedssystemerne i
Unionen for derved at muliggøre en hurtig og effektiv reaktion på EU-plan i
tilfælde af nye grænseoverskridende sundhedskriser; foranstaltningerne
omfatter oprettelse af lagre af vigtige forsyninger og vigtigt medicinsk udstyr
og erhvervelse af de nødvendige infrastrukturer med henblik på at opretholde
passende mængder kriserelevante medicinske produkter og lægemidler
h) støtteforanstaltninger med henblik på at sikre, at bestræbelserne for at skabe en
retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi ikke undergraves af covid-19-
pandemien
i) støtteforanstaltninger med henblik på at bekæmpe konsekvenserne af covid-19-
pandemien for landbruget og udviklingen af landdistrikter.
Via genopretningsinstrumentet ydes der også krisestøtte til partnerlande med henblik
på at genoprette og øge deres handelsmæssige og økonomiske forbindelser med
Unionen og øge deres modstandsdygtighed.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger gennemføres inden for rammerne af
specifikke EU-programmer og i overensstemmelse med de relevante EU-retsakter,
hvori der fastsættes regler for disse programmer. De omhandlede foranstaltninger
omfatter teknisk og administrativ bistand til deres gennemførelse.
Artikel 3
Finansiering af genopretningsinstrumentet og fordeling af midler
1. Genopretningsinstrumentet finansieres med op til 750 000 000 000 EUR i 2018-
priser på grundlag af bemyndigelsen i artikel 3b i [afgørelsen om egne indtægter].
2. Det i stk. 1 omhandlede beløb fordeles som følger:
a) støtte på op til 433 200 000 000 EUR i 2018-priser i form af støtte, der ikke
skal tilbagebetales, og støtte, der skal tilbagebetales via finansielle
instrumenter, fordelt som følger:
DA 9 DA
i) op til 50 000 000 000 EUR i 2018-priser til struktur- og
samhørighedsprogrammerne inden for den flerårige finansielle ramme
2014-2020 som forøget indtil 2022, herunder støtte til finansielle
instrumenter
ii) op til 310 000 000 000 EUR i 2018-priser til et program til finansiering
af genopretning og økonomisk og social modstandsdygtighed via støtte
til reformer og investeringer
iii) op til 7 700 000 000 EUR i 2018-priser til et program på
sundhedsområdet
iv) op til 2 000 000 000 EUR i 2018-priser til programmer vedrørende
civilbeskyttelse
v) op til 13 500 000 000 EUR i 2018-priser til programmer vedrørende
forskning og innovation, herunder støtte til finansielle instrumenter
vi) op til 30 000 000 000 EUR i 2018-priser til programmer til støtte for
områder i forbindelse med deres omstilling til en klimaneutral økonomi
vii) op til 15 000 000 000 EUR i 2018-priser til udvikling af landdistrikter
viii) op til 5 000 000 000 EUR i 2018-priser til ydelse af humanitær bistand
uden for Unionen.
b) lån til medlemsstaterne på op til 250 000 000 000 EUR i 2018-priser til et
program til finansiering af genopretning og økonomisk og social
modstandsdygtighed via støtte til reformer og investeringer.
c) op til 66 800 000 000 EUR i 2018-priser til tilførsler til garantier og hermed
forbundne udgifter til følgende programmer:
i) op til 30 300 000 000 EUR i 2018-priser til programmer med henblik på
støtte til investeringer på området EU's interne politikker
ii) op til 26 000 000 000 EUR i 2018-priser til programmer med henblik på
at styrke økonomisk levedygtige virksomheders solvens i Unionen
iii) op til 10 500 000 000 EUR i 2018-priser til programmer med henblik på
at fremme bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst uden for Unionen.
Artikel 4
Regler for budgetmæssig gennemførelse
1. Med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 skal
433 200 000 000 EUR i 2018-priser af de midler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1,
udgøre eksterne formålsbestemte indtægter til de EU-programmer, der er omhandlet i
nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), og 66 800 000 000 EUR i 2018-
priser af disse midler skal udgøre eksterne formålsbestemte indtægter til de EU-
programmer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra c).
2. 250 000 000 000 EUR i 2018-priser af de midler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1,
anvendes til lån til medlemsstaterne inden for rammerne af de EU-programmer, der
er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra b).
3. Forpligtelsesbevillinger, der omfatter støtte som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a)
og c), stilles automatisk til rådighed op til de beløb, der er omhandlet i artikel 3,
DA 10 DA
stk. 2, litra a) og c), fra datoen for ikrafttrædelsen af [afgørelsen om egne indtægter],
som indeholder den i artikel 3, stk. 1 omhandlede bemyndigelse.
4. Kommissionen eller dens gennemførelsesorganer indgår senest den 31. december
2024 retlige forpligtelser, der giver anledning til udgifter til støtte som omhandlet i
artikel 3, stk. 2, litra a), og i givet fald artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i). Der indgås
senest den 31. december 2022 retlige forpligtelser for et beløb på mindst 60 % af det
beløb, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a).
5. Afgørelser om ydelse af lån, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), skal vedtages senest den
31. december 2024.
6. EU's budgetgarantier på op til et beløb, som i overensstemmelse med den relevante
tilførselssats, der er fastsat i de respektive basisretsakter, svarer til de tilførsler til
budgetgarantier, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), afhængigt af
risikoprofilerne for de støttede finansierings- og investeringsforanstaltninger, skal
kun ydes til støtte for sådanne foranstaltninger, som senest den 31. december 2024 er
blevet godkendt af modparterne. De respektive garantiaftaler skal indeholde
bestemmelser, der sikrer, at finansielle transaktioner svarende til mindst 60 % af
størrelsen af disse budgetgarantier er godkendt af modparterne senest den
31. december 2022. Hvis der anvendes tilførsler til støtte, der ikke skal
tilbagebetales, i forbindelse med finansierings- og investeringsforanstaltningerne i
artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i, skal Kommissionen have indgået de tilknyttede retlige
forpligtelser senest den 31. december 2024.
7. Afgørelser om ydelse af lån til makrofinansiel bistand, jf. artikel 3, stk. 2, litra c),
nr. iii), skal vedtages senest den 31. december 2024.
8. Stk. 4-7 finder ikke anvendelse på foranstaltningerne i artikel 2, stk. 2, andet
punktum.
9. Omkostningerne til teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af
genopretningsinstrumentet såsom forberedende aktiviteter, overvågning, kontrol,
revision og evaluering, herunder interne informationsteknologisystemer i medfør af
nærværende forordning, finansieres over EU-budgettet.
Artikel 5
Rapportering
Senest den 31. marts 2023 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om de fremskridt, der
er gjort med gennemførelsen af genopretningsinstrumentet og anvendelsen af de midler, der er
tildelt som fastsat i artikel 3, stk. 2.
Artikel 6
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning finder ikke anvendelse på og i Det Forenede Kongerige. Henvisninger til
medlemsstaterne i denne forordning skal forstås således, at de ikke omfatter Det Forenede
Kongerige.
DA 11 DA
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
DA 12 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1 Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2 Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3 Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4 Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5 Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 13 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Rådets forordning om et EU-genopretningsinstrument til støtte for
genopretningen efter covid-19-pandemien
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen5
Økonomiske og finansielle anliggender (titel 01 i Den Europæiske Unions
almindelige budget, sektion 3 Kommissionen)
1.3. Forslagets/initiativets art
X Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning6
Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1 Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Covid-19-pandemien har skabt en udbredt og alvorlig folkesundhedskrise. Den
påvirker i alvorlig grad borgere, samfund og økonomier i hele verden.
Sundhedskrisens omfang og omfanget af de politiske reaktioner for at kontrollere den
er uden fortilfælde. Som følge heraf er størrelsen af dens socioøkonomiske
konsekvenser usædvanligt usikker. Allerede på nuværende tidspunkt er det sikkert, at
den har skabt hidtil usete og akutte udfordringer for medlemsstaternes finansielle og
økonomiske systemer. Ifølge Kommissionens økonomiske forårsprognoser7
forventes det, at BNP i Unionen vil falde med ca. 7,5 % i år — langt mere end under
den globale finanskrise i 2009 — og kun stige med 6 % igen i 2021, mens
arbejdsløsheden i Unionen forventes at stige til 9 % i 2020 med deraf følgende risiko
for stigende fattigdom og ulighed.
Som reaktion har medlemsstaterne truffet ekstraordinære diskretionære økonomiske
og finansielle foranstaltninger. Sammen med virkningen af de såkaldte "automatiske
stabilisatorer", dvs. de forventede betalinger inden for rammerne af
arbejdsløshedsforsikringer og socialsikringssystemer kombineret med tab af
skatteindtægter, har disse foranstaltninger betydelig indvirkning på medlemsstaternes
offentlige finanser, der udviser et samlet offentligt underskud, der stiger fra 0,6 % af
BNP i 2019 til 8,5 % af BNP i både euroområdet og Unionen i år.
5
Besluttes i forbindelse med budgetprocedurerne i 2020 og 2021. ABM: Activity Based Management
(aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).
6
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
7
Europæisk økonomisk prognose, Institutional Paper 125. Maj 2020.
DA 14 DA
Krisen kan forårsage vedvarende skade på EU's økonomiske struktur, medmindre
den på EU-plan på kort og mellemlang sigt imødegås med en politisk reaktion, der
står i rimeligt forhold til krisens omfang.
En omfattende plan for europæisk genopretning vil kræve massive offentlige og
private investeringer på europæisk plan, således at Unionen spores ind på en fast kurs
mod en holdbar og modstandsdygtig genopretning, hvor der skabes job af høj
kvalitet, og hvor de umiddelbare skader, covid-19-pandemien har forvoldt, udbedres,
samtidig med at EU's prioriteter med hensyn til grøn og digital omstilling støttes. Det
langsigtede således styrkede EU-budget vil udgøre et vigtigste redskab.
1.4.2 Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Den foreslåede retsakt fastlægger fordelingen af indtægterne fra EU's låntagning,
som afgørelsen om egne indtægter giver mulighed for, til de politiske programmer i
overensstemmelse med strategien i EU's genopretningsplan.
500 mia. EUR i 2018-priser vil blive anvendt til støtte, der ikke skal tilbagebetales,
støtte, der skal tilbagebetales via finansielle instrumenter, eller tilførsler til
budgetgarantier og dermed forbundne udgifter.
250 mia. EUR i 2018-priser vil blive anvendt til at yde lån til medlemsstaterne.
Unionen vil hæfte for eventualforpligtelser i form af en garanti for disse lån, indtil de
er tilbagebetalt.
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Ved den foreslåede retsakt tildeles midler til foranstaltninger og tiltag til at bekæmpe
de negative økonomiske konsekvenser af covid-19 og støtte den økonomiske
genopretning på navnlig følgende områder:
Støtte i form af tilskud og lån til gennemførelse af medlemsstaternes planer for
genopretning og modstandsdygtighed inden for rammerne af genopretnings- og
resiliensfaciliteten.
Ny investeringsstøtte i henhold til eksisterende og foreslåede budgetgarantier
(EFSI/InvestEU) til bl.a. 1) kriseramte, men levedygtige virksomheder, så de kan
komme ud af krisen, navnlig for at fremskynde den dobbelte grønne og digitale
omstilling, 2) målrettet støtte til projekter af europæisk strategisk interesse for det
indre markeds forsyningskæder med henblik på at udvikle EU's strategiske
autonomi i vigtige sektorer og dets kapacitet.
Øget støtte til regioner og sektorer, der er ramt af krisen ved hjælp af styrkede
samhørighedspolitiske foranstaltninger.
Støtteforanstaltninger for forskning og innovation som reaktion på covid-19-
pandemien.
Øget kriseberedskab og forbedret strategisk modstandsdygtighed i
sundhedssystemerne i Unionen.
Afbødning af konsekvenserne af covid-19-pandemien for en retfærdig omstilling
til en grøn økonomi i områder.
Støtteforanstaltninger med henblik på at bekæmpe konsekvenserne af covid-19-
pandemien for udviklingen af landdistrikter.
DA 15 DA
Støtte til partnerlande, navnlig på Vestbalkan, naboskabslande og Afrika, i deres
bestræbelser på at bekæmpe og komme over virkningerne af pandemien og styrke
deres modstandsdygtighed.
1.4.3 Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Den hastighed, hvorved midlerne stilles til rådighed for de finansielle instrumenter.
Det skal bemærkes, at genopretningsinstrumentet er et midlertidigt initiativ, og at der
er fastsat tidsbegrænsninger for forpligtelsesbevillingerne.
Besparelser pr. medlemsstat via udnyttelse af EU-back-to-back lån sammenlignet
med selvfinansiering på de internationale markeder.
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1 Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Det nuværende forslag til Rådets forordning har til formål at supplere EU's
eksisterende instrumenter og retsgrundlag, idet der fastsættes bestemmelser om en
mekanisme for tildeling af støtte til de forskellige politikområder.
De operationelle bestemmelser vedrørende gennemførelsen af denne støtte er
indeholdt i de lovgivningsmæssige retsakter vedrørende de berørte politiske EU-
instrumenter, hvorigennem der skal ydes øjeblikkelig og effektiv støtte til økonomisk
genopretning og modstandsdygtighed.
1.5.2 Merværdien ved en indsats fra EU's side
Forslaget til et EU-genopretningsinstrument har hjemmel i artikel 122 i TEUF. Ved
denne artikel fastsættes der mulighed for i en ånd af solidaritet mellem
medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske
situation.
Som følge af covid-19-virusset er medlemsstaterne i øjeblikket udsat for alvorlige
økonomiske forstyrrelser med store negative socioøkonomiske konsekvenser til
følge.
Forslaget vedrører tildeling af økonomisk støtte, hvilket muliggøres af den
midlertidige og ekstraordinære bemyndigelse i afgørelsen om egne indtægter, til
kriserelaterede interventioner i en ånd af europæisk solidaritet med de berørte
medlemsstater. I lyset af krisens omfang og dens finansielle og økonomiske
virkninger er en samordnet indsats på EU-plan mere hensigtsmæssig for at sikre, at
der mobiliseres tilstrækkelige midler til at generere effektive interventioner og
afbøde de direkte samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af covid-19-
krisen.
Gennemførelsen af EU-genopretningsinstrumentet understøttes af
subsidiaritetsprincippet. Som følge af covid-19-pandemiens globale dimension og
omfanget af dens finansielle og økonomiske konsekvenser er EU i højere grad end de
enkelte medlemsstater i stand til at tackle krisen ved brug af målrettede EU-
politikker, hvilket muliggøres af de omfattende midler, som det takket være den
ekstraordinære bemyndigelse i afgørelsen om egne indtægter er muligt at
tilvejebringe via optagelse af lån, der skal supplere EU-budgettet.
DA 16 DA
Tildelingen af de yderligere eksterne formålsbestemte indtægter via den foreslåede
retsakt vil sikre, at gennemførelsen af EU's planlagte reaktion ikke undermineres af
forskelle i medlemsstaternes kapacitet til hver især at mobilisere midler.
Kun en samordnet indsats i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne i en krisetid
kan sikre, at de relevante finansielle midler anvendes effektivt til at generere
effektive EU-interventioner i de mest berørte områder eller sektorer.
1.5.3 Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Da Unionen for ti år siden befandt sig i en meget alvorlig finanskrise, gjorde
retsgrundlaget i artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) det muligt for Unionen at yde finansiel støtte fra Unionen til de
medlemsstater, der var i vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, som
lå uden for deres kontrol. Unionen vedtog på grundlag af artikel 122, stk. 2, Rådets
forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk
finansiel stabiliseringsmekanisme (EFSM). Via dette instrument ydede Unionen
finansiel bistand til Portugal og Irland samt brofinansiering til Grækenland gennem
back-to-back-lån.
Retsgrundlaget i artikel 122 i TEUF er blevet anvendt som retsgrundlag for
Kommissionens nylige forslag om SURE-mekanismen med henblik på at støtte
medlemsstaternes midlertidige arbejdsløshedsforsikringsordninger. Dette
retsgrundlag anses for at være hensigtsmæssigt i tilfælde af en usædvanlig
begivenhed, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol, og som kræver en
kollektiv reaktion fra EU's side i en ånd af solidaritet, og kan derfor også anvendes i
denne særlige krisesituation, som covid-19-virusudbruddet har skabt.
1.5.4 Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Via det foreslåede EU-genopretningsinstrument tildeles de yderligere finansielle
midler, der er nødvendige med henblik på den europæiske genopretningsplan, til de
politiske instrumenter, der skal anvendes til at afbøde de alvorlige sociale og
økonomiske konsekvenser af krisen. Selve genopretningsplanen udvider og udbygger
i væsentlig grad EU's politiske reaktion på krisen. Tidligere initiativer som reaktion
på krisen omfatter det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af
risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) efter covid-19-virusudbruddet
(SURE)-instrumentet), investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset, den
foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond, reaktiveringen af nødhjælpsinstrumentet og andre instrumenter med
henblik på at støtte beskæftigelsen såsom Den Europæiske Socialfond og InvestEU.
Genopretningsinstrumentet er et væsentligt element i en mere effektiv og
vidtrækkende politisk reaktion for at afbøde krisen og støtte den økonomiske
genopretnings- og afhjælpningsproces. Via genopretningsinstrumentet kanaliseres
der støtte ud til samhørighedsinstrumenterne, genopretnings- og resiliensfaciliteten
og forøgelsen af EU's budgetgarantier for at støtte virksomheder og investeringer.
Der vil gælde samme grad af gennemsigtighed, ansvarlighed og revisionskontrol for
genopretningsinstrumentet som for det traditionelle budget.
De meget betydelige finansielle midler, der fordeles inden for rammerne af
genopretningsinstrumentet, kræver en stor forøgelse af Kommissionens interne
kapacitet til at forvalte og administrere disse midler. Det er nødvendigt i væsentlig
grad at opgradere en række kritiske forretningsprocesser, navnlig: regnskabsføring
DA 17 DA
og rapportering om fordelingen og anvendelsen af de midler, der tildeles de
forskellige politikker, administration og afstemning af alle betalinger og overførsler
til/fra medlemsstaterne og til de berørte politikker, låneordninger og sikring af, at alle
midler er til rådighed, når der er behov for det og på de mest fordelagtige vilkår, den
nødvendige IT-support. Det vil være nødvendigt at opbygge denne kapacitet inden
for de tidsrammer, der er nødvendige for at gennemføre genopretningsplanen og
dermed nå målene i genopretningsplanen.
DA 18 DA
1.6. Varighed og finansielle virkninger
X Forslag/initiativ af begrænset varighed
– X Finansielle virkninger fra forordningens ikrafttræden til udløbet af lånenes
løbetid, som overlapper flere flerårige finansielle rammer. Lånene er planlagt til
tidligst at begynde at udløbe i 2028.
Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)8
X Direkte forvaltning ved Kommissionen
– X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
– i gennemførelsesorganer
X Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
– internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
– X Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
– de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209 i forordning (EU, Euratom)
2018/1046
– offentligretlige organer
– privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
– personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
8
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til forordning (EU; Euratom) nr.
1046/2018 findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
DA 19 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Der skal rapporteres jævnligt om de foranstaltninger, hvortil der ydes økonomisk
støtte i medfør af dette forslag.
Senest den 31. marts 2023 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om de
fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretningsinstrumentet og
anvendelsen af de midler, der er tildelt som fastsat i artikel 3, stk. 2.
2.1.1 Konstaterede risici
Risikostyringen i forbindelse med forvaltningen af genopretningsinstrumentet kræver
betydelige investeringer i udviklingen af Kommissionens finansielle
forvaltningskapacitet. Denne investering forklarer de administrative udgifter i
tilknytning til denne politik via rekruttering af specialiseret personale fra de nationale
administrationer. Personaleforøgelsen er også nødvendig med henblik på
støttetjenester såsom regnskabsføring, backoffice og særlig IT-support.
Genopretningsinstrumentet er afhængigt af Kommissionens store gældsudstedelse på
de internationale kapitalmarkeder på grundlag af den bemyndigelse, den får i medfør
af afgørelsen om egne indtægter. Den pludselige stigning i gældsudstedelsen i en
periode, når andre stater og institutioner sandsynligvis gør omfattende brug af
kapitalmarkederne, skaber risiko for en forværring af de vilkår og betingelser, der er
tilgængelige for Unionen. Forvaltningen af denne risiko vil ske ved gennemførelse af
en ny gældsforvaltningsstrategi, som skal hjælpe Unionen med at opnå de bedste
tilgængelige vilkår, samtidig med at dens meget høje kreditvurdering opretholdes.
2.1.2 Oplysninger om det interne kontrolsystem
Europa-Kommissionens nuværende interne kontrolsystem sikrer, at de midler, der er
til rådighed under EU-genopretningsinstrumentet, anvendes korrekt og i
overensstemmelse med den relevante lovgivning.
Det nuværende system er opbygget således:
1. De interne kontrolteam fokuserer på overholdelsen af de administrative procedurer
og den gældende lovgivning. Til dette formål anvendes Kommissionens interne
kontrolsystem.
2. Eksterne revisorer foretager regelmæssig revision af de tilskud og kontrakter, som
vil blive tildelt inden for rammerne af dette instrument, og disse revisioner
indarbejdes fuldt ud i de årlige revisionsplaner.
3. Eksterne evaluatorer evaluerer de overordnede aktiviteter.
De trufne foranstaltninger kan blive revideret af Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Revisionsretten.
2.1.3 Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Ikke relevant.
2.2. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
DA 20 DA
Der kræves maksimal gennemsigtighed og ordentlig overvågning af anvendelsen af
EU's finansielle midler. Medlemsstaterne, andre begunstigede og Kommissionen vil
have rapporteringsforpligtelser.
DA 21 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Ingen eksisterende budgetposter
Nye budgetposter, som der er søgt om.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra tredje-
lande
iht. artikel 21, stk.
2, litra b), i
forordning (EU,
Euratom)
2018/1046
DA 22 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
Forslaget har ingen virkninger for udgifterne. Der vil blive oprettet en p.m.-budgetpost under budgetproceduren.
3.2.1 Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
GD: BUDG
År
2020
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
I ALT
Aktionsbevillinger
Forpligtelser (1)
Betalinger (2)
Bevillinger I ALT
til GD BUDG
Forpligtelser =1+3
Betalinger
=2+3
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Samlede bevillinger Forpligtelser =4+ 6
DA 23 DA
(udgiftsområde 2)
Betalinger =5+ 6
DA 24 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7 "Administrationsudgifter"
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2020
År
2021
År
2022
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
GD BUDG
Menneskelige ressourcer 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516
Andre administrationsudgifter
I ALT GD BUDG Bevillinger 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5 (2020) og
UDGIFTSOMRÅDE 7 (2021-2027)
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i
alt = betalinger
i alt)
0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2020
År
2021
År
2022
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516
Betalinger 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516
DA 25 DA
3.2.2 Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger i budgettet for 2020-2027: betaling af renter som angivet i
ovenstående tabel
DA 26 DA
3.2.3 Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger
som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2020 9
År
2021
År
2022
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5 (7
FRA 2021)
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 0,86 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 3,38 24,516
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
(7)
i den flerårige finansielle
ramme
0,86 3,38
3,38 3,38
3,38
3,38
3,38 3,38 24,516
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 510
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af
administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT 0,86 3,38
3,38 3,38
3,38
3,38
3,38 3,38 24,516
2020: 10 stillinger i 6 måneder, 5 udstationerede nationale eksperter i 3 måneder. Fra 2021: 18
stillinger og 8 udstationerede nationale eksperter. Bevillingerne til menneskelige ressourcer
og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er
afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i
generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
9
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
10
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 27 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
2020
År
2021
År
2022
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens repræsentationskontorer)
10 18 18 18 18 18 18 18
8 AD-stillinger, 10 AST-
stillinger
XX 01 01 02 (delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i årsværk)11
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den
samlede bevillingsramme)
5 8 8 8 8 8 8 8
8 udstationerede nationale
eksperter
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX 01 04
yy 12
- i
hovedsædet
- i
delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte
forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 15 26 26 26 26 26 26 26
GD BUDG angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Gældsudstedelse, administration af lån og regnskabsføring, indfrielse
Eksternt personale Gældsudstedelse, administration af lån og regnskabsføring, indfrielse
11
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
12
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 28 DA
3.2.4 Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
– X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle
ramme
– Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i
den flerårige finansielle ramme
– Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller
at den flerårige finansielle ramme revideres
3.2.5 Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
– X Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf.
følgende overslag:
Ingen samfinansiering; ikke desto mindre kan der fastsættes bestemmelser om tilførsler til
budgetgarantier til et specifikt EU-program op til størrelsen af medlemsstaternes frivillige
forpligtelser, hvilket sikrer EU's tilbagebetaling af lånene.
DA 29 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
– X Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
– X for egne indtægter (indtægtspost på budgettet, skal fastlægges)
I løbet af gennemførelsesperioden vil 537,4 mia. EUR (i 2018-priser) i indtægter fra
låntagningstransaktioner udgøre eksterne formålsbestemte indtægter, der skal anvendes til lån
til medlemsstaterne og budgetgarantier.
i mio. EUR (afrundet)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I alt Efter
202713
Faste priser
(2018)
35,0 84,5 111,8 122,5 74,5 34,4 17,9 480,7 19,3
Løbende
priser
37,1 91,5 123,5 138,0 85,6 40,3 21,4 537,4 23,1
13
Omfatter omregningsforskelle.