MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.5.2020
COM(2020) 456 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE
UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation
{SWD(2020) 98 final}
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0456
Offentligt
1
Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den
næste generation
1. INDLEDNING
Coronavirusset har rystet Europa og verden grundlæggende og sat vores
sundhedssystemer og velfærdssystemer, vores samfund og økonomier og vores levemåde
og samarbejdsformer på en prøve. Folk har mistet deres kære og deres job, mens planer
og fremtid er blevet kastet ud i usikkerhed. Europa er kommet til at stå over for en
folkesundhedsudfordring, som hurtigt er blevet den mest drastiske økonomiske krise i
dets historie. Og vi kan allerede se de varige mén, som virusset vil efterlade i vores
forhold til hinanden, vores politik og geopolitik. Modgang ledsages dog ofte af
muligheder. Nu er tiden inde til, at Den Europæiske Union igen kommer på benene, og at
vi går sammen om at rette op på skaderne som følge af krisen og forberede en bedre
fremtid for den næste generation.
Det er i vores fælles interesse at støtte dem, der er hårdest ramt, styrke vores indre
marked og investere i vores fælles europæiske prioriteter. I vores Union er en euro, der
investeres i ét land, en euro, der investeres for alle. En kollektiv og sammenhængende
genopretning, som fremskynder både den grønne og den digitale omstilling, vil kun
styrke Europas konkurrenceevne, modstandsdygtighed og position som en global aktør.
Derfor skal solidaritet, samhørighed og konvergens være drivkraften i Europas
genopretning. Ingen mennesker, ingen regioner og ingen medlemsstater bør lades i
stikken.
Siden pandemien startede, har EU og dets medlemsstater truffet hidtil usete
foranstaltninger for at beskytte liv og levebrød. EU har støttet de nationale tiltag for at
håndtere sundhedskrisen og afbøde virkningerne af den økonomiske krise. Det har
frigjort hver eneste euro, der var til rådighed på EU-budgettet, til at bekæmpe virusset.
Det har udnyttet hele den fleksibilitet, der findes i budget- og statsstøttereglerne, og
foreslået oprettelsen af SURE, som er et nyt instrument, der skal hjælpe folk med at
forblive i arbejde.
Dette var en del af en første indsatspakke, hvormed der omgående kan tilvejebringes
mere end en halv billion euro til at støtte arbejdstagere, små virksomheder og
medlemsstaternes økonomier. Sammen med de foranstaltninger, som Den Europæiske
Centralbank har truffet, giver den hidtidige EU-indsats medlemsstaterne en hidtil uset
kraft til at hjælpe dem, der har mest brug for det. Det var de rette foranstaltninger, der
blev truffet på det rigtige tidspunkt, men vi ved, at det slet ikke vil være nok at sætte
gang i vores økonomier.
For at få økonomien i gang igen skal tilliden genoprettes. Folk skal have tillid til de
steder, hvor de arbejder, køber ind og omgås andre mennesker. De har brug for sikkerhed
og ro i sindet, hvad angår deres levebrød og fremtid. Enhver genopretning vil afhænge af
evnen til gradvist og holdbart at ophæve inddæmningsforanstaltninger, af vores evne til
at leve sammen med virusset og af en klar forståelse af situationen i hele Europa.
Denne krise er helt anderledes end nogen anden krise, vi har oplevet. Den er
destabiliserende og i stadig udvikling. Og mange af dens konsekvenser og udløbere vil
fortsat udvikle sig på uventede eller uforudsete måder. Det, vi allerede ved, er, at de
2
nødvendige tiltag, der er truffet af EU og dets medlemsstater for at forhindre
hundredtusindvis af dødsfald, har en pris. Hele Europa er blevet ramt, og den
økonomiske nedlukning betyder, at job, indkomster og sunde virksomheder er bragt i fare
på en måde, der ikke er set i tidligere kriser.
Virusset er det samme i alle medlemsstater, men konsekvenserne og
genopretningspotentialet ser meget forskellige ud. Lande og regioner med økonomier,
der er afhængige af tjenesteydelser med direkte kundekontakt, eksport eller mange små
virksomheder, vil blive ramt meget hårdere end andre. Og selv om hver enkelt
medlemsstat har understøttet sine arbejdstagere og virksomheder så meget som muligt, er
det ikke alle, som kan gøre dette i samme omfang. Dette skaber en risiko for en skæv
genopretning, ulige vilkår og større forskelle. Og det viser behovet for og værdien af en
europæisk indsats.
De valg, vi træffer i dag, vil definere fremtiden for den næste generation. De massive
investeringer, der er nødvendige for at sætte gang i vores økonomier, skal lette den byrde,
de skal bære, og ikke gøre den tungere. Derfor skal EU's genopretningsplan bane vej for
og opbygge et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og retfærdigt Europa for den
næste generation.
Vores generations udfordringer — den grønne og den digitale omstilling — er endnu
vigtigere nu, end før krisen startede. Som led i genopretningen vil vi fremskynde både
den grønne og den digitale omstilling. Vi vil styrke vores strategiske autonomi og
samtidig bevare fordelene ved en åben økonomi. Vi vil støtte vores partnere i hele verden
og føre an i en fornyet og revitaliseret form for multilateralisme, som verden har brug for.
For at leve op til den ekstraordinære udfordring og forberede en bedre fremtid foreslår
Kommissionen i dag et nyt genopretningsinstrument, kaldet "Next Generation EU",
inden for rammerne af et moderniseret langsigtet EU-budget. I alt vil der med denne
europæiske genopretningsplan være 1,85 bio. EUR1
til rådighed til at bidrage til at
kickstarte vores økonomi og sikre, at Europa hurtigt kommer videre.
Genopretningen vil formodentlig tage lang tid, men behovene er umiddelbare. En hurtig
aftale om disse forslag vil være et stærkt udtryk for europæisk enhed, solidaritet og fælles
opfattelse af, hvilken kurs der skal følges. Europas genopretning vil være en holdindsats,
fra os alle som enkeltpersoner til arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, erhvervslivet,
regionerne, landene og institutionerne. Dette er et vigtigt øjeblik for Europa, og tiden
er nu inde til at vi sammen griber lejligheden.
1
Medmindre andet er anført, er beløbene angivet i faste 2018-priser.
3
2. ANALYSE AF DEN ØKONOMISKE KRISE
For at forstå, hvad Europa skal gøre for igen at komme på fode, skal vi først have et klart
billede af, hvad vi står over for. Enhver form for forudsigelse eller endelig konklusion på
dette stadium af krisen er uvægerligt forbundet med usikkerhed. Det står dog allerede
klart, at de økonomiske udsigter er fyldt med risici, og at recessionen i Europa kan blive
dyb, ødelæggende og langvarig, hvis vi ikke tager afgørende skridt nu.
De restriktioner, der blev indført for at dæmme op for spredningen af virusset, har
bremset det økonomiske liv — og har i visse tilfælde næsten sat det i stå.
Forsyningskæderne og produktionslinjerne er blevet forstyrret, og handelen med varer og
tjenesteydelser er blevet afbrudt. Husholdningernes forbrugsudgifter og de private
investeringer er styrtdykket til historisk lave niveauer. Europas økonomi og de fleste af
dets industrielle økosystemer har fungeret videre på en brøkdel af deres kapacitet.
Tilsammen forventes disse faktorer at føre til en kraftig nedgang i EU's økonomi. Tallene
er barske, og skadens omfang er uden fortilfælde. Ifølge visse skøn faldt EU's
bruttonationalprodukt (BNP) med ca. 15 % i andet kvartal af 2020 sammenlignet med
samme periode sidste år. Overordnet set forventes der en nedgang i EU's økonomi på
mere end 7 % i 2020. Men hvis vi kommer til at stå med det værst tænkelige scenarie
med en anden bølge og langvarige nedlukningsforanstaltninger, vil det kunne medføre et
fald i BNP på op til 16 % i år.
Selv om det forventes, at der på ny opnås økonomisk vækst i 2021, vil den indledende
genopretning kun være delvis, og det vil ramme både mennesker og virksomheder
hårdt. Mange mennesker vil sandsynligvis opleve, at deres indkomst falder, og at deres
job kommer i fare. Arbejdsløsheden forventes at stige til 9 % i EU og vil ramme de unge
og de personer, der er lavtuddannede, har midlertidigt arbejde og lever i fattige
husstande, uforholdsmæssigt hårdt. Fattigdommen og ulighederne vil sandsynligvis
vokse, hvilket understreger, hvor vigtigt det er at sikre en social og inklusiv
genopretning. For virksomhederne og især de mindre virksomheder vil det fortsat være
en udfordring at sikre sig likviditet og adgang til finansiering. Risikoen for insolvens vil
skulle mindskes for at undgå værre følgevirkninger.
Krisens økonomiske virkninger vil være meget forskellige i de forskellige dele af
økonomien. Virksomheder, der leverer tjenester med direkte kundekontakt, eller som er
afhængige af arbejdspladser og kundeområder med mange mennesker, er hårdest ramt.
Kommissionens første skøn viser, at turismen, den sociale økonomi og de kreative og
kulturelle økosystemer vil kunne risikere et fald i omsætningen på mere end 70 % i andet
kvartal af 2020. Tekstilindustrien, transportsektoren, de energiintensive industrier og
sektoren for vedvarende energi vil også blive hårdt ramt. De økosystemer, hvor
forbrugertilliden er større, f.eks. inden for fremstillingsindustrier, detailhandel eller
sundhed, vil sandsynligvis komme hurtigere på fode, mens andre måske vil skulle
gennemgå en mere langvarig økonomisk krise.
Konsekvenserne og genopretningspotentialet afhænger også af de enkelte landes
demografiske eller økonomiske struktur, idet f.eks. lande med mange små og
mellemstore virksomheder (SMV'er) vil blive ramt hårdere. De afhænger også af deres
evne og kapacitet til at absorbere chokket og reagere på det, navnlig ved hjælp af
4
statsstøtte. Dette har betydelig indvirkning på det indre marked og øger ulighederne og
forskellene mellem medlemsstaterne. Det afspejles ved, at recessionen vil ligge tæt på
10 % i visse lande, sammenlignet med et gennemsnit på 6-7,5 % andre steder.
Dette billede, der beskrives nærmere i den ledsagende behovsvurdering2
, viser, at der er
behov for massive investeringer og finansiering. Det er ikke en eksakt videnskab at sætte
det endelige tal på investeringsbehovene på dette stadium af krisen. I behovsvurderingen
skønnes det dog, at det vil være nødvendigt med mindst 1,5 bio. EUR i form af
yderligere offentlige og private investeringer i 2021 og 2022 for at få Europa i gang med
en bæredygtig genopretning.
3. INVESTERINGER I DEN NÆSTE GENERATION
Behovsvurderingen viser, at der er behov for omfattende, hurtige og massive
investeringer, herunder betydelige offentlige og private investeringer på nationalt plan.
Hvis man overlader det til de enkelte lande at handle alene, vil genopretningen
sandsynligvis blive ufuldstændig, ujævn og uretfærdig. Dette er en helt konkret risiko
i andre dele af verden. Men i vores Union, hvor mennesker, erhvervsliv og økonomier er
indbyrdes afhængige, befinder Europa sig i den enestående position, at det kan investere i
en bæredygtigt genopretning og fremtid. Denne investering vil være et fælles gode for
vores fælles fremtid og vil vise den faktiske og konkrete værdi, der ligger i at være en
del af Unionen.
EU har med sit budget, der er udformet for at skabe samhørighed, konvergens og
solidaritet, allerede et instrument klart til brug. Det er afprøvet og gennemsigtigt, og alle
har tillid til det. Det er udarbejdet for at investere i programmer og prioriteter, der er
aftalt i fællesskab, og sikre, at de, der har behov for mere støtte, får de investeringer, de
har brug for til at indhente deres forsinkelse.
Derfor foreslår Kommissionen i dag et nyt genopretningsinstrument, Next Generation
EU, på 750 mia. EUR, som indgår i et stærkt og moderne langsigtet EU-budget. Dette er
et historisk og enkeltstående forslag, der afspejler omfanget og størrelsen af den
udfordring, vi står over for. Den fuldstændige oversigt over, hvordan dette skal fungere,
fremgår af den ledsagende meddelelse3
samt de retsakter, der er vedtaget i dag. De
vigtigste elementer er følgende:
Fremskaffelse af pengene
Pengene til Next Generation EU fremskaffes ved midlertidigt at hæve loftet for egne
indtægter til 2 % af EU's bruttonationalindkomst. Dette vil give Kommissionen mulighed
for at udnytte sin solide kreditvurdering til i forbindelse med Next Generation EU at låne
750 mia. EUR på de finansielle markeder.
2
SWD(2020) 98.
3
COM(2020) 442.
5
De tilvejebragte midler skal tilbagebetales via de fremtidige EU-budgetter — ikke før
2028 og ikke efter 2058. For at gøre dette på en retfærdig og fælles måde vil
Kommissionen foreslå en række nye egne indtægter. Disse kan omfatte en ny egen
indtægt baseret på emissionshandelssystemet, en CO2-grænsetilpasningsmekanisme og
en egen indtægt baseret på store virksomheders drift. De kan også omfatte en ny digital
afgift, der bygger på arbejdet i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD). Kommissionen støtter aktivt de drøftelser, der føres af OECD og G20, og er
klar til at handle, hvis der ikke opnås en global aftale. Disse vil udgøre et supplement til
Kommissionens forslag om egne indtægter baseret på en forenklet merværdiafgift og
ikkegenanvendt plast.
Ud over Next Generation EU foreslår Kommissionen et moderniseret EU-budget, der
beløber sig til omkring 1 100 mia. EUR for perioden 2021-2027.
Investering af pengene
Alle de penge, der fremskaffes gennem Next Generation EU og det nye EU-budget, vil
blive kanaliseret gennem EU-programmer. Det betyder, at hver euro, der investeres, vil
blive brugt til at få Europa på fode igen, fremskynde den grønne og den digitale
omstilling og opbygge et mere retfærdigt og modstandsdygtigt samfund. Det betyder
også, at der er fuld gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed for Europa-
Parlamentet og Rådet. Pengene fra Next Generation EU vil blive investeret på tværs af
tre søjler, ved hjælp af 500 mia. EUR i tilskud og 250 mia. EUR i lån til
medlemsstaterne.
Første søjle udgør støtte til medlemsstaterne til investeringer og reformer med
henblik på at håndtere krisen:
 en ny genopretnings- og resiliensfacilitet med et budget på 560 mia. EUR, som
bevilges i form af tilskud og lån. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at
gennemføre investeringer og reformer, som er nødvendige for en bæredygtig
genopretning. Medlemsstaterne vil udforme deres egne skræddersyede nationale
genopretningsplaner baseret på de investerings- og reformprioriteter, der
fastlægges som del af det europæiske semester, i overensstemmelse med nationale
klima- og energiplaner, planer for retfærdig omstilling og partnerskabsaftaler og
operationelle programmer under EU's fonde.
 Et nyt initiativ, REACT-EU, vil supplere samhørighedsstøtten til
medlemsstaterne med et budget på 55 mia. EUR. Dette vil være til rådighed fra
2020 og blive fordelt efter en ny fordelingsnøgle, der tager højde for krisens
virkninger. Hermed sikres en uafbrudt finansiering af vigtige
kriseafhjælpningsforanstaltninger samt støtte til de hårdest ramte. Det vil støtte
arbejdstagere og SMV'er, sundhedssystemer og den grønne og den digitale
omstilling og være tilgængeligt på tværs af sektorer — fra turisme til kultur.
 For at støtte den grønne omstilling foreslår Kommissionen at stille yderligere
midler til rådighed for Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Programmer omfattet af
samhørighedspolitikken vil også blive styrket i EU's næste budgetperiode, bl.a.
for at give mulighed for større fleksibilitet.
6
Anden søjle handler om at kickstarte EU's økonomi ved at anspore de private
investeringer.
 Et nyt solvensstøtteinstrument vil mobilisere private midler for at yde omgående
støtte til ellers sunde virksomheder. Der vil blive kanaliseret investeringer til
virksomheder i de mest berørte sektorer, regioner og lande. Dette vil bidrage til at
skabe lige vilkår for de medlemsstater, som har sværere ved at yde støtte gennem
statsstøtte. Instrumentet kan være operationelt fra 2020 og vil have et budget på
31 mia. EUR med det formål at frigøre 300 mia. EUR i solvensstøtte. Der vil
blive udarbejdet retningslinjer for at bringe investeringerne i overensstemmelse
med EU's prioriteter.
 Kommissionen foreslår at opgradere InvestEU, EU's
flagskibsinvesteringsprogram, hvilket vil mere end fordoble dets kapacitet.
 Ud over ovennævnte vil der inden for rammerne af InvestEU blive oprettet en
strategisk investeringsfacilitet. Den vil kunne frigøre 150 mia. EUR i
investeringer takket være de 15 mia. EUR, der overføres fra Next Generation EU.
Som led heri vil der blive investeret i en styrkelse af vores modstandsdygtighed
og strategiske autonomi på tværs af centrale teknologier og værdikæder.
Tredje søjle handler om at lære af erfaringerne fra krisen:
 Kommissionen foreslår at oprette et nyt selvstændigt EU4Health-program med
et budget på 9,4 mia. EUR. Der vil her blive investeret i forebyggelse,
kriseberedskab, indkøb af livsvigtige lægemidler og livsvigtigt udstyr og
forbedring af de langsigtede sundhedsresultater. En række andre centrale
programmer vil blive styrket for at lære af erfaringerne fra krisen, navnlig rescEU
og Horisont Europa.
 For bedre at støtte vores globale partnere vil både instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet for humanitær
bistand blive styrket.
Ud over de tre udgiftssøjler via genopretningsinstrumentet foreslår Kommissionen også
at styrke en række andre programmer i EU-budgettet i forhold til det, der blev drøftet i
Det Europæiske Råd i februar. Disse omfatter den fælles landbrugspolitik, Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond, programmet for det indre marked og programmer til
støtte for samarbejde på skatte- og toldområdet, Connecting Europe-faciliteten,
Erasmus+, programmet Et Kreativt Europa, programmet for et digitalt Europa, Den
Europæiske Forsvarsfond, Fonden for Intern Sikkerhed, Asyl- og Migrationsfonden,
Fonden for Integreret Grænseforvaltning og førtiltrædelsesbistand.
4. GENOPRETNING OG FORBEREDELSER TIL DEN NÆSTE GENERATION:
GRUNDLÆGGENDE POLITISKE FORUDSÆTNINGER
Denne destabiliserende og omskiftelige krise er først og fremmest en menneskelig
tragedie. Ud over de fortsatte bestræbelser på at håndtere den sundhedsmæssige
dimension bør EU prioritere den sociale dimension af krisen, navnlig ved at gennemføre
den europæiske søjle for sociale rettigheder. Vi er nødt til at investere i tiltag for at
7
beskytte og skabe arbejdspladser og styrke vores konkurrencedygtige bæredygtighed ved
at opbygge et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Vi er nødt til at udbedre
krisens umiddelbare skader på en måde, hvor vi også investerer i fremtiden. For at opnå
dette er EU nu nødt til at være formålsbevidst og sikker i sin kurs gennem sine politikker.
4.1. Den europæiske grønne pagt: EU's vækststrategi
Den europæiske grønne pagt er Europas vækststrategi. For at sikre, at vi udnytter pagtens
fulde potentiale, er det afgørende, at Next Generation EU udgør en drivkraft for vores
konkurrencedygtige bæredygtighed. Offentlige investeringer i genopretning bør
respektere det grønne løfte om "ikke at gøre skade". Prioriteterne i det europæiske
semester, de nationale energi- og klimaplaner og planer for retfærdig omstilling bør være
retningsgivende for disse investeringer. Investeringsretningslinjerne for det nye
solvensstøtteinstrument vil også afspejle behovet for at prioritere grønne investeringer.
Dette vil blive understøttet af de 25 % af EU-budgettet, der går til klimainvesteringer, og
yderligere finansiering af Horisont Europa, hvilket afspejler den afgørende rolle, som
forskning og innovation spiller som drivkraft for omstillingen til en ren, cirkulær,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.
For at bidrage til at frigøre de nødvendige private investeringer er det afgørende, at der
skabes sikkerhed og forudsigelighed på lang sigt. Dette understreger betydningen af
klimaloven og de kommende forslag om mere ambitiøse emissionsreduktionsmål for
2030. EU's taksonomi for bæredygtig finansiering vil være retningsgivende for
investeringerne i Europas genopretning, så det sikres, at de er i overensstemmelse med
vores langsigtede ambitioner. Dette vil blive understøttet af en ny strategi for
bæredygtig finansiering senere i år. For at sikre, at miljømæssige og sociale interesser
integreres fuldt ud i virksomhedsstrategier, vil Kommissionen i 2021 fremlægge et nyt
initiativ om bæredygtig virksomhedsledelse.
Denne investering vil kunne medvirke til, at den europæiske grønne pagt bliver en
jobskabende drivkraft. Opfyldelsen af de nuværende klima- og energimål for 2030 kan
øge BNP med 1 % og skabe næsten 1 million nye grønne job. Investeringerne i en mere
cirkulær økonomi har potentiale til at skabe mindst 700 000 nye job frem til 2030 og
bidrage til at gøre EU mindre afhængigt af eksterne leverandører og mere
modstandsdygtigt over for globale forsyningsproblemer.
Samtidig med at der skabes sikkerhed på lang sigt, skal den grønne genopretning også
bidrage til at kickstarte Europas økonomi hurtigt og på lokalt plan. Den kommende
renoveringsbølge vil fokusere på at skabe arbejdspladser inden for byggeri, renovering
og andre arbejdskraftsintensive industrier. Gennem lovgivningsmæssig og finansiel støtte
såsom et dobbelt så stort politikområde for bæredygtig infrastruktur inden for
rammerne af InvestEU vil målet som minimum være at fordoble den årlige
renoveringsprocent for den eksisterende bygningsmasse. Medlemsstaterne vil med
henblik herpå også kunne anvende midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i
overensstemmelse med prioriteterne i det europæiske semester eller de nationale energi-
og klimaplaner. Dette vil bidrage til at spare penge på energiområdet, skabe sundere
levevilkår og mindske energifattigdom.
8
I samme ånd vil Kommissionen også fokusere på at frigøre investeringer i rene
teknologier og værdikæder, navnlig gennem yderligere finansiering af Horisont
Europa. Den nye strategiske investeringsfacilitet vil investere i teknologier, som er
centrale for omstillingen til ren energi, såsom vedvarende energiteknologier og
energilagringsteknologier, ren brint, batterier, CO2-opsamling og -lagring og infrastruktur
til bæredygtig energi. Arbejdet i den europæiske batterialliance vil blive fremskyndet, og
den nye alliance og strategi for ren brint vil styre og koordinere den hurtige
opskalering af produktionen og anvendelsen af ren brint i Europa. Kommissionen vil
også fremsætte forslag om at sætte skub i udbredelsen af vedvarende offshoreenergi og
om at integrere energisystemet bedre.
Krisen har også vist den afgørende rolle, som transport spiller, eftersom afbrydelser i
transport- og logistikruter uanset transportform har ramt vores værdikæder og
økonomier. For at bidrage til at skabe flere arbejdspladser vil der også blive fokuseret på
at fremskynde produktionen og udbredelsen af bæredygtige køretøjer og fartøjer samt
alternative brændstoffer. Connecting Europe-faciliteten, InvestEU og andre midler vil
støtte finansieringen af installationen af én million ladestationer, byers og
virksomheders fornyelser med rene flåder og bæredygtig transportinfrastruktur samt
muliggøre overgangen til renere mobilitet i byerne. Offentlige investeringer, der skal
sætte gang i genopretningen af transportsektoren, bør ledsages af et tilsagn fra industriens
side om at investere i renere og mere bæredygtig mobilitet.
Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og naturlige økosystemer spiller en central
rolle, når det gælder om at øge vores modstandsdygtighed og forhindre, at fremtidige
udbrud opstår og spredes. Dette fordobler betydningen af EU's nyligt vedtagne
biodiversitetsstrategi for 2030 og den kommende EU-skovstrategi. Et nyt initiativ for
naturkapital og cirkulær økonomi inden for rammerne af InvestEU vil mobilisere mindst
10 mia. EUR over de næste 10 år.
Den fælles landbrugspolitik og fra jord til bord-strategien vil hjælpe vores landbrugere
og landbrugssektor med at trives og fortsætte med at forsyne os med de prismæssigt
overkommelige, næringsrige, sikre og bæredygtige fødevarer, vi har brug for, samtidig
med at vi styrker vores forsyningskæder og tager fat på de problemer, som blev afsløret
under krisen. I betragtning af den afgørende rolle, som landbrugere og landdistrikter
spiller i den grønne omstilling, foreslår Kommissionen i dag at forhøje budgettet for Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med 15 mia. EUR.
Mange af de mennesker, regioner og sektorer, der er hårdest ramt af krisen, vil også
skulle gøre en større omstillingsindsats end de fleste. Derfor foreslår Kommissionen i
dag at styrke Fonden for Retfærdig Omstilling med yderligere 32,5 mia. EUR. Disse
midler vil blive brugt til at afhjælpe omstillingens socioøkonomiske virkninger, støtte
omskoling, hjælpe SMV'er med at skabe nye økonomiske muligheder og investere i
overgangen til ren energi. Kommissionen fremsætter også forslag om at oprette en
lånefacilitet for den offentlige sektor, som udgør den tredje søjle i mekanismen for en
retfærdig omstilling. Hertil vil der blive tilført 1,5 mia. EUR fra EU-budgettet og
10 mia. EUR i lån fra Den Europæiske Investeringsbank.
9
4.2 Et dybere og mere digitalt indre marked
Pandemien og dens konsekvenser for vores liv og økonomi har understreget betydningen
af digitalisering på alle områder af EU's økonomi og samfund. Nye teknologier har holdt
vores virksomheder og offentlige tjenester kørende og sikret, at handelen har kunnet
fortsætte. Disse teknologier har bidraget til at sikre, at vi alle har kunnet forblive
forbundet, kunnet telearbejde og været i stand til at støtte vores børns læring.
På lang sigt vil dette sandsynligvis udløse permanente og strukturelle ændringer i
samfundslivet og det økonomiske liv: mere telearbejde, e-læring, e-handel og e-
forvaltning. Dette understreger det potentiale, der ligger i at udvikle et universelt
anerkendt elektronisk identitetskort — en offentlig elektronisk identitet — med henblik
på at muliggøre enkel, pålidelig og sikker adgang til grænseoverskridende digitale
offentlige tjenester.
Fire elementer vil være afgørende for en digital genopretning, som vil bidrage til at
sætte gang i konkurrencedygtig innovation og give brugerne et større udvalg.
For det første bliver vi nødt til at investere i mere og bedre konnektivitet. En hurtig
udbredelse af 5G vil have afsmittende virkninger på hele det digitale samfund og øge
Europas strategiske autonomi. Dette vil støtte den bredere indsats for at opbygge
infrastruktur, der kan håndtere nye og fremtidige processer og applikationer. Det vil også
tilvejebringe den nødvendige båndbredde til områder som sundhed, uddannelse,
transport, logistik og medier, som er afgørende for vores modstandsdygtighed,
konkurrenceevne og økonomiske genopretning.
For det andet får vi behov for en stærkere industriel og teknologisk tilstedeværelse i
strategiske dele af den digitale forsyningskæde. Ligesom det er blevet klart, hvor vigtig
konnektivitet og digitale teknologier er, bliver vi også mindet om teknologiens
betydning. Dette bekræfter på ny behovet for, at Europa teknologisk set er fuldstændig
uafhængigt på alle centrale områder, og samtidig holder gang i åben handel og
innovationsflow.
På dette grundlag vil genopretningsinvesteringerne blive kanaliseret i retning af
strategiske digitale kapaciteter, herunder kunstig intelligens, cybersikkerhed, sikker
kommunikation, data- og cloudinfrastruktur, 5G- og 6G-netværk, supercomputere,
kvanteteknologi og blockchain. Dette vil være en prioritet i forbindelse med
genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU og den strategiske investeringsfacilitet.
Investeringsretningslinjerne for det nye solvensstøtteinstrument vil også afspejle behovet
for at prioritere digitale investeringer. Dette vil også bidrage til at bygge bro over
Europas digitale kløft, som er blevet endnu tydeligere under krisen.
For det tredje skal vi opbygge en ægte dataøkonomi som drivkraft for innovation og
jobskabelse. Data giver virksomhederne mulighed for at udvikle produkter og tjenester.
For at få mest muligt ud af dette har vi brug for fælles europæiske dataområder i
nøglesektorer og på nøgleområder, bl.a. til støtte for den europæiske industri,
gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, sundhed, mobilitet og offentlig
forvaltning.
10
For at realisere dette vil Kommissionen fremlægge lovgivningsmæssige foranstaltninger
vedrørende dataudveksling og -forvaltning med henblik på at bidrage til at etablere de
rette strukturer til at håndtere dataudveksling på tværs af medlemsstater og sektorer,
tackle hindringer for digital handel og gøre Europa i stand til at konkurrere i det 21.
århundredes globale økonomi. Dette vil lette etableringen af fælles dataområder og styrke
forvaltningen på områder som dataportabilitet og -adgang. Dette vil blive efterfulgt af en
dataretsakt, som vil skabe betingelserne for bedre adgang til og kontrol med industrielle
data. Kommissionen vil også foreslå, at offentlige datasæt af stor værdi gøres
tilgængelige for almenvellet via mere åben adgang for forskere, innovatører og SMV'er.
Det fjerde element er behovet for et mere retfærdigt og ukompliceret erhvervsmiljø.
Den langvarige nedlukning har fremmet internethandel og onlineforretningsmodeller.
Denne tendens vil kun accelerere i de kommende måneder og år, idet flere virksomheder
vil overgå til at drive forretning via digitale platforme. Onlinemiljøet er imidlertid på
nuværende tidspunkt domineret af en række store platforme. Deres position — og deres
mere omfattende adgang til vigtige dataressourcer — har indflydelse på mindre
europæiske virksomheders mulighed for at starte op, opskalere eller få mest muligt ud af
det indre marked.
Disse spørgsmål skal adresseres, hvis Europa skal have mest muligt ud af den digitale
genopretning. I denne ånd vil et af formålene med den nye retsakt om digitale tjenester
være at forbedre den retlige ramme for digitale tjenester og indføre klare regler for
onlineplatforme. Den vil skabe større sikkerhed for forbrugerne online, forebygge
platformes misbrug af markedsstyrke og sikre en retfærdig markedsplads med lige
muligheder for mindre virksomheder.
Vi skal også fokusere på at mindske administrative byrder og gøre det lettere for
virksomheder, navnlig SMV'er, at anvende digitale værktøjer såsom elektronisk signatur.
Disse virksomheder har brug for støtte til at få lettere adgang til data og mindske
bureaukratiet gennem digitale løsninger, f.eks. i forbindelse med kontrakter. Anvendelsen
af kvikskranker og forenkling af administrative procedurer på internettet bør fremmes.
Digitalisering af offentlige udbud, bl.a. gennem udvikling af nationale e-
indkøbssystemer og -platforme, vil blive prioriteret. Dette vil blive understøttet af en
fuldstændig gennemførelse af den fælles digitale portal og pakken om selskabsret, som
har til formål at fremme virksomheders digitalisering og mobilitet.
I de seneste uger har vi også været vidne til en ekstraordinær stigning i antallet af
ondsindede angreb fra flere kilder, der forsøger at udnytte den turbulens, som pandemien
har forårsaget, til kriminelle eller geopolitiske formål. En forbedring af de
retshåndhævende myndigheders digitale kapacitet vil bevare deres evne til at beskytte
borgerne effektivt. Digitaliseringen af retssystemerne kan forbedre adgangen til
domstolene og erhvervsmiljøets drift.
I forbindelse med en ny strategi for cybersikkerhed vil det blive undersøgt, hvordan
samarbejde, viden og kapacitet på EU-plan kan fremmes. Det vil også hjælpe Europa
med at styrke sin industrielle kapacitet og sine partnerskaber og fremme etablering af
SMV'er på området. Strategien vil ledsage revisionen af direktivet om net- og
informationssikkerhed og et forslag om yderligere foranstaltninger vedrørende
11
beskyttelse af kritisk infrastruktur. Sammen med det igangværende arbejde vedrørende
cybersikkerhed som en del af EU's sikkerhedsunion vil dette øge kapaciteten i
medlemsstaterne og styrke EU's overordnede cybersikkerhed.
4.3. En retfærdig og inklusiv genopretning
Denne krise er en menneskelig tragedie. Europa må gøre, hvad der skal til, for at sikre, at
det, der startede som en pandemi og blev til en økonomisk krise, ikke udvikler sig til en
helstøbt social krise. Millioner af mennesker i EU har enten mistet deres job eller er
underlagt arbejdsfordelingsordninger, og yderligere millioner kan på grund af den høje
usikkerhed være i fare for at ende samme sted.
Kernen i vores indsats vil bestå af støtte, så folk kan forblive i arbejde, og skabelse af
nye job. På kort sigt vil det nye instrument for midlertidig støtte til mindskelse af
risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) tilvejebringe 100 mia. EUR, som
skal bidrage til, at arbejdstagerne kan beholde deres indtægt, og sikre, at virksomhederne
kan holde sig oven vande og beholde deres personale. Kommissionen vil bygge videre på
dette og på erfaringerne med nyligt oprettede arbejdsfordelingsordninger i mange
medlemsstater, når den på et senere tidspunkt fremlægger sit forslag om et permanent
instrument.
Det nye solvensstøtteinstrument vil bidrage til at holde virksomhederne i drift og folk i
arbejde. Den Europæiske Investeringsbanks nye paneuropæiske garantifond vil kunne
støtte SMV'er, der beskæftiger omkring to tredjedele af EU's arbejdsstyrke. De regioner,
der er mest berørt af krisen, vil kunne få hurtig og fleksibel støtte via det nye REACT-
EU-initiativ. På mellemlang til lang sigt vil bestræbelserne på at genskabe et fuldt
fungerende indre marked samt de investeringer, der foretages gennem Next Generation
EU, skabe nye job i hele økonomien, navnlig i forbindelse med den grønne og digitale
omstilling.
Alt dette afspejler behovet for, at opsvinget bliver retfærdigt og inklusivt. De forskelle og
uligheder, der enten opstår eller forværres under krisen, skal adresseres og den territoriale
sammenhængskraft fremmes. Udgangspunktet er solidaritet: mellem mennesker,
generationer, regioner og lande. Dette er nødt til at foregå i tæt samarbejde med
arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interessenter. I vores opnåelse heraf vil
vi fortsat tage udgangspunkt i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
EU vil sikre, at ligestilling udgør et centralt element i genopretningen. Et velstående
og socialt Europa er afhængigt af os alle, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion
eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Dette er særlig vigtigt i en krise, som
har haft uforholdsmæssigt stor indvirkning på en række samfundsgrupper.
Det er afgørende for genopretningen, at alle arbejdstagere i EU tjener nok til et
anstændigt liv. Hvis de fastsættes på et passende niveau, hjælper rimelige
mindstelønninger sårbare arbejdstagere med at opbygge en finansiel buffer i gode tider
og begrænser indkomstnedgangen i dårlige tider. Da kvinder er både overrepræsenteret
og underbetalt i mange stillinger i forreste linje, bliver behovet for at lukke løngabet
mellem mænd og kvinder, bl.a. gennem obligatoriske løngennemsigtighedstiltag, så
meget desto vigtigere.
12
Bedre støtte til ungdomsbeskæftigelse vil hjælpe unge med at komme i arbejde eller
uddannelse, og en stærk social økonomi kan give enestående muligheder for at hjælpe de
mest sårbare med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Virusset har også været særlig smertefuld for de ældre, der rammes hårdest af virussen,
og som er de mest isolerede i deres hjem. Kommissionens kommende arbejde vedrørende
aldring og personer med handicap vil tage hensyn til erfaringerne fra krisen. I den anden
ende af skalaen er vi også nødt til at afbøde krisens indvirkning på børn. For at sikre, at
alle børn har adgang til basale sundhedsydelser, vil Kommissionen i 2021 stille forslag
om den europæiske børnegaranti.
Alle vil få gavn af Europas genopretning, og alle skal bidrage til at realisere den. For at
sikre, at solidaritet og retfærdighed er en central del af genopretningen, vil
Kommissionen intensivere bekæmpelsen af skattesvig og anden urimelig praksis. Dette
vil hjælpe medlemsstaterne med at generere de skatteindtægter, der er nødvendige for at
tackle den nuværende krises store udfordringer. Et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag ville give virksomhederne et fælles regelsæt til beregning af
deres selskabsskattegrundlag i EU. Skattemæssige forenklinger kan forbedre
erhvervsklimaet og bidrage til økonomisk vækst.
Krisen er en test af vores sociale beskyttelsessystemer, og de nødvendige investeringer
skal udfylde de huller i dækningen, der er blevet synlige under krisen, f.eks. for de
selvstændige. Dette var navnlig tilfældet for arbejdstagere på onlineplatforme, som i
mange tilfælde falder uden for EU's arbejdslovgivning og derfor har behov for rimelige
arbejdsforhold og tilstrækkelig social beskyttelse.
Når Europa påbegynder sin rejse i retning af økonomier og samfund, som er grønnere,
digitale og mere modstandsdygtige, bliver behovet for at forbedre og tilpasse
færdigheder, viden og knowhow så meget desto vigtigere. Krisen har også vist, hvor
vigtige digitale færdigheder er for børn, studerende, lærere og alle os andre, når vi skal
kommunikere og arbejde. Kommissionen vil fremlægge en dagsorden for færdigheder i
Europa og en ajourført handlingsplan for digital uddannelse.
Nedlukningen af samfundet viste sig, i lyset af tegn på en væsentlig stigning i antallet af
sager, også at være en periode præget af frygt og lidelser for ofre for vold og misbrug i
hjemmet. EU vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at forebygge og bekæmpe
kønsbaseret vold, støtte og beskytte ofrene for sådanne forbrydelser og drage
gerningsmændene til ansvar for deres misbrug. I strategien for ofres rettigheder vil der
navnlig blive lagt vægt på de særlige behov hos ofre for kønsbaseret vold.
5. OPBYGNING AF EN MERE MODSTANDSDYGTIG UNION OG ET MERE
MODSTANDSDYGTIGT INDRE MARKED
Pandemien har været med til at bekræfte vores økonomiers indbyrdes afhængighed og
vigtigheden af et fuldt fungerende indre marked. Medlemsstaterne har delt fordelene ved
det indre marked med hinanden i næsten tredive år, og for nogle udgør handelen inden
for EU mere end 70 % af eksporten. Vores industrielle økosystemer er i stigende grad
integreret og forbundet. Forskning, ingeniørarbejde, fremstilling, montage og servicering
foregår ofte i forskellige dele af Europa og giver virksomhederne mulighed for at være
13
mere konkurrencedygtige og fokusere på det, de er bedst til. Dette er netop, hvad der er
behov for til Europas genopretning.
Krisen har også opløst dele af vores produktionsapparat og påvirket centrale
forsyningskæder. Denne produktionsforstyrrelse og nedgang i efterspørgslen i én
medlemsstat vil få væsentlige konsekvenser i andre. Hvis der ikke tages hånd herom, kan
dette føre til lukninger og tab af arbejdspladser og i sidste ende hæmme vores
konkurrenceevne og genopretningshastigheden i andre medlemsstater. I betragtning af
denne udfordrings omfang og karakter kan svaret kun være europæisk.
Dette begynder med, at vi sikrer, at vores indre marked fungerer korrekt igen. Tre
ud af de fire friheder blev hårdt ramt af pandemien: personer, varer og tjenesteydelser.
Efter en række indledende problemer hjalp den beslutsomme indsats for at sikre den frie
bevægelighed for varer vores købmandsbutikker med at forblive åbne og mange af vores
fabrikker med at køre videre. Den frie bevægelighed for personer var afgørende for at
give arbejdstagere inden for transport, sæsonarbejde og andre områder mulighed for at
holde forsyningskæderne kørende.
Disse foranstaltninger bidrog til at sikre en grundlæggende driftskontinuitet, men
genopretningen betyder, at alle fire friheder skal genoprettes fuldt ud. Vi skal fortsætte
med at mindske vores lovgivningsmæssige byrde ved at forenkle vores regler for det
indre marked og sikre, at de håndhæves og gennemføres fuldt ud. Den nye taskforce for
håndhævelse af reglerne for det indre marked vil spille en afgørende rolle med
hensyn til indkredsning og håndtering af de hindringer, der opstår som følge af ukorrekt
anvendelse eller håndhævelse. Taskforcen vil sikre fuld gennemførelse af
handlingsplanen for håndhævelse af reglerne for det indre marked, der blev vedtaget i
marts.
For at sikre lige konkurrencevilkår og sørge for, at det indre marked fungerer, foreslår
Kommissionen et nyt instrument, et solvensstøtteinstrument, der skal yde støtte til
sunde virksomheder, som nu er i fare på grund af den økonomiske nedlukning. Disse
virksomheder bør støttes med lettere og hurtigere adgang til finansiering. Dette
understreger vigtigheden af at fuldføre kapitalmarkedsunionen og bankunionen, som
er centrale elementer i uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union. Disse vil
bidrage til at skabe økonomisk og finansiel stabilitet i løbet af hele
genopretningsprocessen og styrke vores modstandsdygtighed over for fremtidige chok.
Kommissionen vil også drage sine konklusioner om revisionen af den økonomiske
forvaltning efter krisen.
Krisen har også testet EU's konkurrenceregler, som hurtigt blev tilpasset, så der kunne
ydes helt nødvendig national støtte i form af statsstøtte. Samtidig er det vigtigt, at denne
midlertidige fleksibilitet ikke på lang sigt fører til fragmentering af det indre marked.
EU's konkurrencepolitik er afgørende for sikring af lige konkurrencevilkår i nutidens
økonomi, fremme af innovation og flere valgmuligheder til forbrugerne. Den får det
bedste ud af vores virksomheder og sætter dem i stand til at forblive konkurrencedygtige
på verdensplan. Når Europa drager ud på sin genopretningsrejse og sætter skub i de to
omstillinger, bør vi sikre, at konkurrencereglerne fortsat passer til nutidens verden. Med
henblik på at realisere dette er Kommissionen nu i færd med at gennemgå EU's
konkurrenceregler.
14
Krisen har også afsløret en række sårbarheder og en væsentlig stigning i visse former for
kriminalitet såsom cyberkriminalitet. Dette viser, at det er nødvendigt at styrke EU's
sikkerhedsunion. Som en del heraf vil strategien for EU's sikkerhedsunion adressere
disse udfordringer og bygge videre på arbejdet hen imod et indre marked og samfund,
som er sikre.
Krisen har også lagt et alvorligt pres på medlemsstaternes asylsystemer og på
grænseforvaltningen i Den Europæiske Union. Den nye pagt om migration og asyl vil
søge at gøre EU's forvaltning af asyl, migration og grænser mere effektiv, retfærdig og
fleksibel nok til at reagere på kriser.
5.1. Åben strategisk uafhængighed og stærke værdikæder
Krisen har også afdækket en række områder, hvor der behov for et mere
modstandsdygtigt Europa, der kan forebygge, beskytte mod og modstå fremtidige chok.
Vi vil altid gå ind for åben og fair handel, men vi skal også være opmærksom på behovet
for mindsket afhængighed og styrket forsyningssikkerhed, navnlig for så vidt angår
lægemiddelstoffer og råstoffer.
Det forudsætter, at Europa fokuserer på at øge sin strategiske uafhængighed, sin
økonomiske sikkerhed og sit potentiale for jobskabelse. Kommissionen foreslår en ny
strategisk investeringsfacilitet, der skal støtte grænseoverskridende investeringer med
henblik på at medvirke til at styrke og opbygge europæiske strategiske værdikæder. Den
vil tilskynde til europæisk industrielt og erhvervsmæssigt lederskab i en række centrale
økosystemer, især dem der er knyttet til den grønne og den digitale omstilling. Det vil
styrke det indre marked, understøtte EU's nye industristrategi4
og bidrage til en mere
cirkulær økonomi.
En ny lægemiddelstrategi skal afbøde de risici, som krisen har afdækket, og som
hæmmer Europas strategiske uafhængighed, og desuden understøtte opbygningen i
Europa af yderligere fremstillings- og produktionskapacitet på lægemiddelområdet.
Med omstillingen til klimaneutralitet risikerer afhængigheden af tilgængelige fossile
brændstoffer at blive afløst af afhængighed af andre ikke-energiråstoffer. Den globale
konkurrence om disse stoffer bliver stadig mere intens. Affaldsforebyggelse, fremme af
genanvendelse og øget brug af sekundære råstoffer vil bidrage til at mindske denne
afhængighed. Nye investeringer i genanvendelse vil medvirke til at tilvejebringe
strategiske sekundære råstoffer. I en ny handlingsplan for kritiske råvarer vil der også
blive set nærmere på, hvordan der kan ske en bæredygtig styrkelse af vigtige markeder
for e-mobilitet, batterier, vedvarende energi, lægemidler, luft- og rumfart, forsvar og
digitale applikationer. Dette vil blive understøttet af en fuldstændig gennemførelse af
handlingsplanen for den cirkulære økonomi.
Den globale handel og dens integrerede værdikæder vil fortsat være en vigtig vækstmotor
og afgørende for Europas genopretning. Med dette for øje vil Europa følge en model for
åben strategisk uafhængighed. Dette vil indebære, at der udformes et nyt system for
4
COM(2020) 102
15
global økonomisk styring og udvikling af gensidigt fordelagtige bilaterale forbindelser,
samtidig med at vi beskytter os mod illoyal og urimelig praksis. Det vil også hjælpe os til
at diversificere og konsolidere de globale forsyningskæder og dermed beskytte os mod
fremtidige kriser samt vil medvirke til at styrke euroens internationale rolle. I denne ånd
vil EU foretage en gennemgang af sin handelspolitik for at sikre kontinuerlige strømme
af varer og tjenester i hele verden og reformere Verdenshandelsorganisationen.
Samtidig skal EU også beskytte sine strategiske aktiver, infrastrukturer og teknologier
mod direkte udenlandske investeringer, der kan true sikkerheden eller den offentlige
orden, gennem en stærkere mekanisme til screening af udenlandske direkte
investeringer. Under krisen har statsstøtte fra tredjelande haft potentiale til at gøre
konkurrencevilkårene i det indre marked mere ulige. Det vil der blive taget fat på i
Kommissionens kommende hvidbog om et instrument vedrørende udenlandske subsidier.
Det er også vigtigt hurtigt at nå til enighed om det foreslåede instrument for
internationale offentlige udbud for at styrke EU's evne til at forhandle gensidighed og
markedsåbning med sine partnere.
Hvis der fortsat er forskelle i, hvor store klimaambitionerne er rundt om i verden, vil
Kommissionen i 2021 og i fuld overensstemmelse med WTO's regler foreslå en CO2-
grænsetilpasningsmekanisme for at reducere risikoen for kulstoflækage. Den vil udgøre
en ny egen indtægt for EU-budgettet og bidrage til den fremtidige tilbagebetaling af
midler, der er rejst til Next Generation EU.
5.2. Stærkere folkesundhedskoordinering og bedre krisestyring
Den folkesundhedskrise, som Den Europæiske Union i øjeblikket gennemlever, har vist,
hvor stærkt, dygtigt og modigt europæisk sundhedspersonale er. Men vores offentlige
sundhedssystemer, som fortsat er nogle af verdens bedste og mest tilgængelige, er
kommet under hårdt pres. Og medlemsstaternes koordinering af sundhedsspørgsmål blev
også sat på prøve umiddelbart efter krisens start.
Med dette for øje og for at forbedre det fælles beredskab i forbindelse med fremtidige
sundhedskriser foreslår Kommissionen at styrke Det Europæiske Lægemiddelagenturs
overvågning af produktion og forsyning af livsvigtige lægemidler i EU med henblik på at
undgå mangelsituationer. Den vil også tildele Det Europæiske Center for Forebyggelse
af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) en større rolle i koordineringen af
overvågningen, beredskabet og indsatsen i forbindelse med sundhedskriser.
EU's lovgivningsmæssige rammer for sundhed bør også styrkes, og anvendelsen af fælles
udbudsprocedurer ved indkøb af lægemidler og medicinsk udstyr øges. Dermed tages der
ved lære af krisen, og der startes med indkøb af vacciner på kort sigt. Vi vil også foreslå,
at der etableres et europæisk sundhedsdataområde for at fremme udvekslingen af
sundhedsdata og understøtte forskningen under fuld overholdelse af lovgivningen om
databeskyttelse.
Mere modstandsdygtige sundhedssystemer forudsætter tilstrækkelige investeringer og
finansiel støtte, der står mål med den afgørende funktion, de varetager. I dag stiller
Kommissionen forslag om et selvstændigt EU4Health-program, der skal støtte
medlemsstaternes og EU's kapacitetsopbygning og beredskab med henblik på fremtidige
sundhedskriser. Den vil bidrage til en langsigtet vision for velfungerende og
16
modstandsdygtige offentlige sundhedssystemer, navnlig ved at investere i
sygdomsforebyggelse og -observation og ved at forbedre adgangen til sundhedspleje,
diagnosticering og behandling.
Forskning og innovation bliver helt afgørende for at øge vores viden om sygdomme,
behandlinger og vacciner og styrke vores uafhængighed og lederskab i værdikæderne.
Derfor foreslår Kommissionen som led i næste langsigtede budget at styrke Horisont
Europa for at støtte forskning og innovation på sundhedsområdet, udvide kliniske
forsøg, forbedre adgangen til forskningsinfrastruktur og bidrage til at forankre den
politiske proces videnskabeligt.
Den nuværende krise har også understreget behovet for koordinering og
kriseberedskab på EU-niveau. Selv om der efter en langsom start kom gang i
koordineringen mellem medlemsstaterne, er der behov for at tage ved lære af krisen. Det
indebærer, at der skal etableres stærkere kriseberedskab og krisestyring med henblik på
fremtidige scenarier.
Kommissionen foreslår i dag at styrke rescEU for at opbygge permanent kapacitet til at
håndtere alle former for krisesituationer. Dermed styrkes rescEU's kapacitet til at
investere i beredskabsinfrastruktur, transportkapacitet og nødhjælpshold. Det vil skabe en
reserve på EU-plan af vigtige forsyninger og udstyr, der kan sættes ind i større
krisesituationer, når der indtræffer større kriser.
En anden lektie er behovet for en hurtig, fleksibel og koordineret EU-krisereaktion. Det
er i denne ånd, at Kommissionen foreslår at styrke sine kriseredskaber og gøre dem mere
fleksible, så ressourcerne kan anvendes hurtigt og i større omfang, når der er behov for
det. De omfatter Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen. Solidaritets- og nødhjælpsreserven styrkes desuden
betydeligt med henblik på at muliggøre hurtig krisereaktion både i og uden for EU.
6. GENOPRETNING PÅ GRUNDLAG AF EU'S VÆRDIER OG GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
Krisen sætter europæisk levevis på prøve. For at redde liv har vi fået indskrænket nogle
af vores frihedsrettigheder. Væsentlige elementer, der får vores samfund til at fungere, er
midlertidigt sat ud af kraft. Vores demokratiske modstandsdygtighed er blevet sat på
prøve. Europa må imidlertid aldrig gå på kompromis med sine værdier. Genopretningen
skal bygge på grundlæggende rettigheder og fuld respekt for retsstatsprincippet.
Da medlemsstaterne blev ramt af krisen, måtte de alle træffe kriseforanstaltninger.
Kommissionen har fra starten gjort det klart, at kriseforanstaltningerne skulle være
strengt forholdsmæssigt afpassede og afgrænsede med hensyn til varighed og art. Alle
sådanne foranstaltninger skal underkastes regelmæssig kontrol, og alle rettigheder skal
fuldt ud respekteres.
Krisen har også afdækket en række sårbare punkter i retsstaten. De spænder fra pressede
retssystemer til institutionelle kontrolmekanismers meget forskellige evne til fungere
effektivt. Medierne og civilsamfundet stod over for nye hindringer for, at de kunne spille
deres rolle i den demokratiske debat. Kommissionens årlige retsstatsrapport vil se
nærmere på dette i alle medlemsstaterne. Kommissionens forslag til forordning om
17
beskyttelse af EU's budget mod generelle mangler for så vidt angår
retsstatsprincippet vil også blive et centralt element.
Krisen har også sat fokus på trusler mod vores demokrati. Den medførte en ny
"infodemi" med forsøg på manipulation i det offentlige rum og udbredelse af falske
budskaber, propaganda og hadefulde ytringer. Samtidig med at Kommissionen værner
om ytringsfriheden og støtter medierne, vil den tage fat på de mest akutte
desinformationsudfordringer i forbindelse med pandemien, og den vil også anvende den
europæiske handlingsplan for demokrati til at tage ved lære og opbygge fremtidig
modstandsdygtighed.
Alt dette afspejler et endnu vigtigere behov for at styrke og pleje vores demokrati. Her er
udgangspunktet at give folk større indflydelse på deres fremtid. Gennem konferencen
om Europas fremtid bør borgerne spille en fremtrædende og aktiv rolle i fastlæggelsen
af vores prioriteter og vores ambitionsniveau for opbygningen af et mere
modstandsdygtigt, bæredygtigt og fair Europa.
7. ET STÆRKERE EUROPA I VERDEN
Pandemien og den økonomiske krise vil omdefinere den måde, hvorpå globale magter og
partnere interagerer. Truslen om mulig nedbrydning og fragmentering af verdensordenen
er steget markant. Samtidig skaber et virus, der ikke kender til grænser, en fælles
udfordring og udgør et stærkt og påtrængende argument for styrket multilateralisme og
en regelbaseret verdensorden. Mere end nogensinde kræver globale udfordringer
internationalt samarbejde og fælles løsninger.
Båndene mellem os har brug for stadig vedligeholdelse for at tilpasse sig den nye
virkelighed og imødegå ødelæggende udviklingstendenser i det 21. århundrede. Verden
skal undgå et globalt magtspil om at hævde sig på bekostning af de andre. Den bør
fokusere på, hvad der kan gøres i fællesskab, fra sikkerhed til klima og miljø, fra
bekæmpelse af ulighed til styrkelse af international handel og internationale institutioner.
EU står i spidsen for den globale indsats og arbejder tæt sammen med De Forenede
Nationer (herunder Verdenssundhedsorganisationen og Den Internationale
Arbejdsorganisation), G20, G7, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken. I den
forbindelse skal EU og dets medlemsstater udnytte deres fælles styrke på verdensscenen.
I denne ånd var Kommissionen vært for en donorkonference med henblik på at rejse 7,5
mia. EUR til udvikling af vacciner, behandlinger og redskaber som et globalt fælles
gode. Alle fremtidige vacciner skal produceres af verden, for hele verden og være
økonomisk overkommelige og tilgængelige for alle.
På længere sigt vil EU kun komme rigtigt på fode igen, hvis vores partnere rundt om i
verden også gør. Derfor er det i EU's interesse at investere i bæredygtig global
genopretning. Det vil kræve en massiv og koordineret indsats på grundlag af international
solidaritet, åbenhed og lederskab. EU vil som førende økonomisk magt og verdens
største donor af international bistand altid være åben og parat til at støtte sine partnere.
Det illustreres af de over 23 mia. EUR, som Team Europe har rejst til støtte for
partnerlande og internationale organisationer for at afbøde krisens humanitære,
sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser.
18
EU har støttet sine partnere og naboer under hele krisen og er parat til at gøre mere. For
at bidrage hertil foreslår Kommissionen nu at styrke instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, så det bliver på ca. 86 mia. EUR.
Et stærkere instrument for humanitær bistand vil sikre, at Europa kan udvise håndgribelig
solidaritet med dem, der har størst behov. For at støtte vores partnere på Vestbalkan
foreslår Kommissionen at øge førtiltrædelsesbistanden til 12,9 mia. EUR.
Nu da krisen yderligere har øget de geostrategiske spændinger, må europæerne tage et
større ansvar for deres egen sikkerhed. EU skal i samarbejde med sine partnere yderligere
styrke sin rolle som garant for sikkerhed og stabiliserende element i verdensordenen.
Med henblik herpå vil EU fortsat værne om multilateralismen og mere effektivt fremme
sine økonomiske og strategiske interesser. EU skal også styrke sin teknologiske
uafhængighed og sit samarbejde om udvikling af forsvarskapacitet.
8. KONKLUSION — ET VIGTIGT ØJEBLIK FOR EUROPA
Vi står i vigtigt øjeblik for Europa. Vores vilje til at handle skal stå mål med de
udfordringer, vi står over for. En national indsats alene er ikke tilstrækkelig — Europa
har unikke forudsætninger for at kunne investere i fælles genopretning og en bedre
fremtid for de kommende generationer.
Det er vores generations vigtigste opgave. Vores investeringer gennem Next Generation
EU vil ikke blot medvirke til at sætte gang i økonomierne og understøtte arbejdstagere,
virksomheder og regioner i den nuværende situation. Der er også tale om en investering i
fremtiden, der gør os mere modstandsdygtige, så vi er stærkere og har bevæget os
fremad, når vi kommer ud på den anden side. Vi vil fremskynde den grønne og den
digitale omstilling og sørge for, at borgerne står i centrum for genopretningen.
Europa-Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Rådet til
at behandle forslagene hurtigt for at nå frem til politisk enighed på Det Europæiske Råds
møde. Hvis der hurtigt tages en beslutning, kan midlerne stilles til rådighed med det
samme og anvendes på de mest presserende områder.
Kommissionen vil derefter arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om at
nå til enighed om den fremtidige langsigtede ramme og de tilhørende sektorspecifikke
programmer. Hvis dette arbejde tilendebringes i begyndelsen af efteråret, kan det nye
langsigtede budget være operationelt og dermed være drivkraften bag Europas
genopretning fra den 1. januar 2021.
Europas genopretning og skabelsen af en bedre fremtid for næste generation bliver ikke
let og kan ikke foretages på egen hånd. Det kræver politisk vilje og mod og opbakning
fra hele samfundet. Dette er et fælles gode til gavn for vores fælles fremtid.