Aktstk. 178 - svar på spm. 6 om, hvad ministeren agter at gøre for at holde hånden under kunsterne og alle andre indholdsleverandørerne i arrangementsøkonomien, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 6.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.189/spm/6/svar/1664306/2199241.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok nr. 20/02236-3
Folketingets Finansudvalg
26. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 6 vedr. aktstykke om forlængelse og udvidelse
af den eksisterende kompensationsordning til arrangører af større ar-
rangementer som følge af COVID-19 (aktstk. 178).
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvad hun agter at gøre for at holde hånden under
kunsterne og alle andre indholdsleverandørerne i arrangementsøkonomien,
i det tilfælde, at arrangørerne melder force majeure og ikke udbetaler
artisthonorar/kunstnerhonorar?
Svar:
Jeg synes i første omgang, at vi skal glæde os over, at regeringen og Folketingets
partier den 20. maj blev enige om en tidligere genåbning af en stor del af kultur-
livet. Genåbningen indebærer bl.a., at teatre, koncertsale og spillesteder mv. nu
kan afholde forestillinger og koncerter for under 500 siddende publikummer, hvis
de følger de gældende regler og retningslinjer for disse arrangementer.
Når det er sagt, så er jeg dog bevidst om, at COVID-19 stadig rammer store dele
af kulturlivet. Mange af kulturlivets institutioner og aktører ser således fortsat
ind i en tid med begrænsninger. Derudover lever kulturlivet i høj grad af sæson-
afhængige indtægter. Her tænker jeg især på den del af kulturlivet, der i år ikke
kan gå på scenen til de store festivaler og kulturarrangementer hen over somme-
ren.
Regeringen er opmærksom på, at der kan være en problemstilling, hvis arrangø-
rer påberåber sig force majeure. Derfor arbejder Kulturministeriet på højtryk på
at identificere de særlige udfordringer kulturlivet står over for i den kommende
tid og måder at støtte og sikre, at kunst og kultur samler os både undervejs gen-
nem krisen og i fremtiden. Vi er i fuld gang med at se nærmere på problemstillin-
gen og vender tilbage så hurtigt som muligt.
Med venlig hilsen
Joy Mogensen
Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 189 endeligt svar på § 8 spørgsmål 6
Offentligt