L 183 - svar på spm. 1 om henvendelsen af 5/5-20 fra LGBT komiteen, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). (Spørgsmål 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). (Spørgsmål 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om Familieretshuset og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Afskaffelse af refleksionsperioden). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
SOU L 183 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l183/spm/1/svar/1664065/2198889.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 183) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5. maj 2020 fra LGBT komiteen, jf. L 183 - bilag 2.” Svar: LGBT komiteen foreslår i henvendelsen af 5. maj 2020 ændring af de regler om foræl- dremyndighed, der fremgår af lovforslagets § 4, nr. 3 og 4. Der henvises endvidere til punkt 3.3.1. i høringsnotatet. LGBT komiteens første forslag vedrører lovforslagets § 4, nr. 3. Her foreslås det, at § 13, stk. 2, i forældreansvarsloven ændres, så det bliver muligt for en forældremyndig- hedsindehaver, der ikke er en af barnets forældre, at aftale med en af barnets forældre, at de sammen skal have fælles forældremyndighed. En sådan aftale skal godkendes af Familieretshuset eller af familieretten. Den foreslåede ændring vil bl.a. have betydning i en situation, hvor en forælder har aftalt fælles forældremyndighed over et barn med sin ægtefælle eller samlever, og hvor denne forælder senere afgår ved døden. Herefter har ægtefællen eller samleveren i udgangspunktet forældremyndigheden alene, og med forslaget får vedkommende mu- lighed for at indgå aftale om fælles forældremyndighed med den anden forælder til barnet. LGBT komiteen foreslår, at anvendelsesområdet for den foreslåede ændring af § 13 i forældreansvarsloven udvides. Den foreslåede udvidelse er rettet mod situationer, hvor et lesbisk par er blevet forældre med hjælp fra en sæddonor, som de kender. Med LGBT komiteens forslag får den ene af barnets forældre efter den anden forælders død mulighed for at aftale fælles forældremyndighed med sæddonoren. Som anført i punkt 3.3.1. i høringsnotatet, mener jeg ikke, at LGBT komiteens forslag kan rummes inden for rammerne for nærværende lovforslag, men forslaget vil indgå i de løbende overvejelser om ændring på forældremyndighedsområdet. LGBT komiteens andet forslag vedrører § 15, stk. 3, i forældremyndighedsloven. Det følger af denne bestemmelse, at ved en eneforældremyndighedsindehavers død kan en efterlevende forælder til barnet og andre anmode om forældremyndigheden. Ved lov- forslagets § 4, nr. 4, foreslås bestemmelsen lovteknisk justeret. Sagsnr. 2020 - 4838 Doknr. 246247 Dato 27-05-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 L 183 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 LGBT komiteen foreslår, at det skal fremgå af bestemmelserne, at den mand, der var sæddonor til et barn, der blev født af et lesbisk par, kan anmode om forældremyndig- heden over barnet, hvis forældremyndighedsindehaveren er afgået ved døden. Jeg mener ikke, at der er behov for en sådan ændring, da en sæddonor allerede i dag kan anmode om forældremyndigheden. Med venlig hilsen Astrid Krag