Ændringsforslag til 3. behandling stillet af justitsministeren den 27. maj 2020
Tilhører sager:
Aktører:
L 102 - ÆF til 3. behandling
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l102/bilag/9/2198658.pdf
Ændringsforslag stillet den 27. maj 2020 Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning) [af justitsministeren (Nick Hækkerup)] Af justitsministeren: Til § 2 1) I stk. 1 indsættes efter »1. juli 2020«: », jf. dog stk. 2«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] 2) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft- trædelse af § 2 e i lov om tv-overvågning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.« [Bemyndigelsesbestemmelse om ikrafttrædelse af obligato- risk registrering af tv-overvågning] 3) Som stk. 3 indsættes: »Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvornår tv-overvågning efter § 2 e, stk. 1, i lov om tv-overvågning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, som er etableret in- den ikrafttrædelsen af § 2 e, senest skal registreres i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM).« [Bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af seneste tids- punkt for obligatorisk registrering af tv-overvågning] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene indebærer, at ikrafttrædelsen af den foreslåede § 2 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ændres. Efter lovforslagets § 2, stk. 1, var der oprindelig lagt op til, at det samlede lovforslag skulle træde i kraft den 1. juli 2020. Det har mod forventning ikke været muligt at tilveje- bringe den tilstrækkelige tekniske understøttelse af politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) til, at der den 1. juli 2020 kan gennemføres en sådan ordning med obligatorisk registrering af tv-overvågning, som lovforslaget lægger op til. Det er derfor nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen af § 2 e til et senere tidspunkt. Med ændringsforslagene lægges der på den baggrund op til, at justitsministeren bemyndiges til at bestemme, hvornår bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 2 e skal træde i kraft. Dette indebærer, at det alene er overtrædelser af § 2 e, der er begået efter bestemmelsens ikrafttræden, der vil kun- ne straffes med bøde efter tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Til nr. 3 Ændringsforslaget indebærer, at justitsministeren bemyn- diges til at fastsætte regler om, hvornår tv-overvågning efter den foreslåede § 2 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, der er etab- leret inden ikrafttrædelsen af § 2 e, senest skal registreres i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM). Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at ikrafttrædelsen af den foreslåede § 2 e ændres. Med bemyndigelsesbestemmelsen er det hensigten, at ju- stitsministeren på et senere tidspunkt, efter at bestemmelsen i § 2 e er trådt i kraft, ligeledes kan bestemme, at allerede opsatte tv-overvågningskameraer skal registreres i POL- CAM inden for en bestemt frist. De regler, som kan fastsæt- tes i medfør af bestemmelsen, har dermed sigte på at fast- sætte en frist for registrering af de tv-overvågningskameraer i POLCAM, som er opsat, inden den obligatoriske ordning sættes i kraft efter § 2 e, jf. ændringsforslag nr. 2. Til lovforslag nr. L 102 Folketinget 2019-20 AX024630 Retsudvalget 2019-20 L 102 Bilag 9 Offentligt