Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk og mbb@skm.dk
Dato 26. maj 2020
Vedr: Høringssvar om lovforslag nr. L 174 om lov om ændring af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Skatteministeriet har 16. april 2020 fremsat lovforslag nr. L 174 - Forslag til lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. i høring (i det følgende
lovforslaget).
Lovforslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der
fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg. Lovforslaget giver Danske
Advokater anledning til nedenstående bemærkninger, som herved eftersendes, idet
det ikke var muligt at fremkomme med bemærkninger i forbindelse med den
offentlige høring over et udkast til lovforslaget.
1. Overordnede bemærkninger
Danske Advokater er enig i, at der kan være behov for at styrke og sikre den offentlige
gældsinddrivelse. Dog skal Danske Advokater helt overordnet bemærke, at de
foreslåede regler herom i lovforslaget ikke forekommer at være helt proportionale,
når det tages i betragtning, at den manglende gældsinddrivelse hel overvejende
skyldes fejl og mangler ved inddrivelsessystemerne i det offentlige. Danske
Advokater kan således tilslutte sig de bemærkninger, som er kommet til udtrykt i
høringssvaret af 3. marts 2020 fra FSR – danske revisorer, hvor der udtrykkes
bekymring for, at lovgivningen og forvaltningen tilpasses IT-systemernes
formåenhed og ikke, at IT-systemerne tilpasses lovgivningen.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2020-021745
Skatteudvalget 2019-20
L 174 Bilag 6
Offentligt
2/4
Det må således give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som
udtrykt af Dommerforeningen i høringssvar af 5. marts 2020, at lovforslaget ikke
indeholder nogen afvejning eller overvejelser omkring formålet og hensigten med de
almindelige forældelsesregler, som man konkret ”tager ud af drift”, når det kommer
til det offentliges gældsinddrivelse og fordringer. De hensyn og det overordnede
formål, som ligger til grund for indførelsen af forældelsesfrister – herunder særligt
en absolut forældelsesfrist – og som er kommet til udtryk i forældelsesloven, gælder
forsat. Borgere og virksomheder bør på den baggrund som udgangspunkt ikke kunne
blive mødt med meget gamle krav, uanset at kreditor er det offentlige.
Det fremgår indledningsvis af lovforslagets bemærkninger, at det er urimeligt, at
andre borgere betaler for dem, der ikke betaler. Dette udsagn kan ingen være uenig i.
Det bør imidlertid hertil bemærkes, at det i en meget lang periode har været meget
vanskeligt for borgere og virksomheder ved en henvendelse til Gældsstyrelsen at få
en klar besked om oprindelse og status i forhold til en gæld, som de pågældende
måtte have til det offentlige. Udtalelser herom fra Gældsstyrelsen har indeholdt
forbehold om, at gælden var retskraftig og korrekt opgjort, hvilket den enkelte borger
som oftest ikke har haft en reel chance for at vurdere. Henset til den manglende
sikkerhed omkring en borgers eller virksomheds gæld til det offentlige, kan det
således påpeges, at manglende betaling af gælden i visse tilfælde kan skyldes det
forhold, at gældens størrelse var helt eller delvist ukendt ikke blot for skyldneren,
men også for Gældsstyrelsen. Det kan således ikke forventes, at borgere og
virksomheder har skulle indbetale, når der ikke har været sikkerhed for kravets
størrelse og berettigelse.
2. Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget
Lovforslaget indeholder bl.a. følgende forslag:
1. Yderligere udskydelse af forældelsen af fordringer under inddrivelse.
2. Forlængelse af paralleldriftsperioden, hvor inddrivelsen sker i flere
systemer.
3. Lempelse af krav om sædvanlig rykkerprocedure og underretning
ved overdragelse af fordringer til inddrivelse.
4. Indsigelse om forældelse skal senest ske i forbindelse med et
inddrivelsesskridt.
5. Ændring med henblik på at undgå fordringer i 3 niveauer.
6. Opsplitning af hoved- og underfordringer under inddrivelse hos
Gældsstyrelsen m.v.
7. Anvendelse af registreret modtagelsesdato for tidligere konverterede
fordringer.
8. Mulighed for at inddrive fordringer ved fejl i de registrerede
stamdatoer.
9. Undladelse af at beregne rente ved sammenblandet gæld.
10. Hjemmel til at undlade at pålægge rykkergebyr.
11. Forenkling af regler om forrentning ved modregning i udbetalinger
fra det offentlige.
3/4
2.1. Forlængelse af forældelsesfristen
I relation til første forslag vedrørende udskydelse af forældelsen af fordringer under
inddrivelse, kan der henvises til de overordnede bemærkninger vedrørende de
retssikkerhedsmæssige overvejelser, som en sådan fravigelse af forældelseslovens
almindelige regler naturligt må give anledning til, herunder når set sker med henblik
på at lovgive af hensyn til systemudvikling.
2.2. Lempelse af krav om sædvanlig rykkerprocedure og underretning ved
overdragelse af fordringer til inddrivelse
Der lægges med forslaget om til at ændre reglerne, således at gennemførelse af
rykkerprocedure og underretning ikke er en gyldighedsbetingelse for inddrivelsen.
Forslaget begrundes med en usikkerhed omkring retstilstanden vedrørende
manglende overholdelse af sædvanlig rykkerprocedure og underretning ved
overdragelse af fordringer til inddrivelse, og der henvises til praksis. Det fremgår af
forarbejderne til lovforslaget, at Landsskatteretten og byretten i to sager har anset
iagttagelsen af rykkerprocedure og underretning som en gyldighedsbetingelse for
eksempelvis afbrydelse af forældelse og opkrævning af inddrivelsesrenter. Henset
hertil er der således næppe tvivl om den nugældende retstilstand, og lovforslaget er
dermed udtryk for en skærpelse af reglerne og en ændring af den praksis, der er på
området.
Formålet med rykkerprocedure og underretning om overdragelse af fordringer til
inddrivelse er at sikre, at borgere og virksomheder kender status vedrørende krav,
der sendes til inddrivelse. Danske Advokater finder det på den baggrund betænkeligt
at indføre en generel lempelse af kravene om sædvanlig rykkerprocedure og
underretning ved overdragelse af fordringer til inddrivelse – navnlig henset til, at
lovforslaget ikke ses at indeholde nogen nærmere begrundelse for behovet for en
sådan generel lempelse af reglerne.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at når reglerne får karakter af en
ordensforskrift, hvis manglende iagttagelse ikke medfører en retsvirkning, så er der
risiko for, at overholdelsen af reglerne svækkes. At der er en risiko for manglende
overholdelse af reglerne er i øvrigt adresseret i lovforslagets bemærkninger: ”… bør
det tilstræbes, at ordensforskrifterne i videst muligt omfang overholdes, uanset at
manglende overholdelse heraf ikke afføder retsvirkninger for det konkrete
retsforhold.”
Lovforslaget ses således på dette punkt at være udtryk for en væsentlig forringelse af
skyldners rettigheder. Danske Advokater skal opfordre til, at begrundelsen og
behovet herfor klargøres.
2.3. Indsigelse om forældelse skal senest ske i forbindelse med et inddrivelsesskridt
Det fremgår af lovforslaget, at skyldneren kan fortabe retten til at gøre forældelse
gældende, og at ”indsigelsen skal senest fremsættes i forbindelse med en klage over
eller indsigelse imod det første forældelsesafbrydende skridt, der foretages af
restanceinddrivelsesmyndigheden efter det tidspunkt, hvor forældelsen ifølge
skyldneren er indtrådt.”
4/4
Danske Advokater kan tilsluttes sig Dommerfuldmægtigforeningens høringssvar af 6.
marts 2020, hvorefter det er betænkeligt, at adgangen til at påberåbe sig forældelse
af en fordring afskæres fuldt ud, hvis ikke indsigelsen er fremsat senest i forbindelse
med det første forældelsesafbrydende skridt, der foretages af
restanceinddrivelsesmyndigheden efter det tidspunkt, hvor forældelsen ifølge
skyldneren er indtrådt.
Danske Advokater finder således, at forslaget på dette punkt er særdeles indgribende.
Hertil kommer, at lovforslagets bemærkninger ikke adresserer det forhold, at visse
fristafbrydende inddrivelsesskridt ikke fordrer en egentligt stillingtagen fra skyldner
til spørgsmålet om forældelse. Her kan nævnes modregning og berostillelse grundet
skyldnerens manglende betalingsevne mv. Derudover forholder lovforslagets
bemærkninger sig heller ikke til, at spørgsmålet omkring forældelse ofte er juridisk
komplekst og således ikke nødvendigvis til at overskue for den enkelte skyldner, der
således uden juridisk bistand risikerer at fortabe retten til at gøre indsigelsen
gældende, hvis skyldner først på et senere tidspunkt bliver opmærksom på, at
fordringen var forældet.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
jsb@danskeadvokater.dk


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensions-
beskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
(Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, foræl-
delse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
16. april 2020
J.nr. 2019-11703
Skatteudvalget 2019-20
L 174 Bilag 1
Offentligt
Skatteudvalget 2019-20
L 174 Bilag 6
Offentligt
Side 2 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatsamfundet Ingen bemærkninger.
Ankestyrelsen Ingen bemærkninger.
ATP Ingen bemærkninger.
Dansk
Arbejdsgiverforening
Ingen bemærkninger.
Dansk Byggeri Ingen bemærkninger.
Dansk Industri Ingen bemærkninger.
Datatilsynet Datatilsynet bemærker, at det på
baggrund af bemærkningerne til
lovforslaget ikke står klart, om
Skatteministeriet mener, at der er
etableret fælles dataansvar for
Gældsstyrelsen og fordringshave-
ren, og Skatteministeriet ses ikke i
øvrigt at have taget nærmere kon-
kret stilling til spørgsmålet om da-
taansvar. I det omfang der er tale
om fælles dataansvar, kan Datatil-
synet henvise til databeskyttelses-
forordningens artikel 26.
Datatilsynet opfordrer til, at Skat-
teministeriet – uanset om lov-
forslaget ikke i sig selv indebærer
en ny behandling af personoplys-
ninger – overvejer, om forholdet
til reglerne om databeskyttelse bør
beskrives i lovforslagets bemærk-
ninger.
Der er på baggrund af høringssva-
ret blevet indsat et afsnit i be-
mærkningerne til lovforslaget,
hvori det beskrives, at det er
Gældsstyrelsen, der er dataansvar-
lig for behandlingen af de person-
oplysninger, der indsamles hos de
fordringshavere, som gælden ind-
drives for.
Der er på baggrund af høringssva-
ret blevet indsat et afsnit i be-
mærkningerne til lovforslaget,
hvori lovforslagets forhold til reg-
lerne om databeskyttelse beskrives.
Side 3 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Datatilsynet understreger, at den
dataansvarlige er ansvarlig for, at
behandling af personoplysninger
sker under iagttagelse af reglerne i
databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Datatilsynet
har noteret sig, at der er peget på
artikel 5, stk. 1, litra c. Datatilsynet
henleder i den forbindelse ministe-
riets opmærksomhed på forord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra d,
samt artikel 16 og 17.
Datatilsynet forudsætter, at be-
handlingen af personoplysninger
finder sted i overensstemmelse
med de databeskyttelsesretlige reg-
ler.
Datatilsynet bemærker, at det føl-
ger af databeskyttelseslovens § 28,
at der skal indhentes en udtalelse
fra Datatilsynet ved udarbejdelse
af lovforslag, bekendtgørelser, cir-
kulærer eller lignende retsforskrif-
ter, der har betydning for beskyt-
telsen af privatlivet i forbindelse
med behandling af personoplys-
ninger.
Der er på baggrund af høringssva-
ret blevet indsat et afsnit i be-
mærkningerne til lovforslaget,
hvori lovforslagets forhold til reg-
lerne om databeskyttelse beskrives.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Det er en del af Skatteministeriets
lovproces at indhente udtalelse fra
Datatilsynet, der således altid er
blandt høringsparterne.
Den Danske Dommer-
forening
Dommerforeningen bemærker, at
forslagene i høj grad ses begrundet
i et ønske om konvertering, om
øget automatisering samt om mu-
lighed for systemunderstøttelse,
hvilket som påpeget af bl.a.
DJØFs TechDK Kommission og
af cand.jur. Emilie Loiborg i Uge-
skrift for Retsvæsen, litterær afde-
ling B, 2020, side 64, kan indebære
forskellige problemstillinger for et
demokratisk samfund, og som der-
for bør overvejes ganske nøje af
Der er tale om en helt særlig situa-
tion, hvor der er tvivl om datakva-
liteten og/eller retskraften for
mange millioner fordringer under
inddrivelse. Gældsstyrelsen har en
særdeles stor og administrativt
tung opgave med at gennemgå
disse fordringer og tage stilling til,
hvorvidt disse er retskraftige og
inddrivelsesparate, for at undgå
utilsigtet forældelse. Det er derfor
vigtigt at gennemføre særlige lov-
givningsmæssige tiltag for at give
Side 4 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lovgivningsmagten. Dommerfor-
eningen ser ikke, at der i forslaget
er foretaget en sådan overordnet
overvejelse af, om forslagene er
ønskelige eller hensigtsmæssige ud
fra disse mere overordnede sam-
fundsmæssige værdier og hensyn.
Dommerforeningen konstaterer, at
det f.eks. foreslås at forlænge for-
ældelsesudskydelsen for gæld un-
der inddrivelse og paralleldriftspe-
rioden, da oprydningsarbejdet har
vist sig betydeligt vanskeligere og
mere tidskrævende end forudsat.
Dommerforeningen bemærker
hertil, at forældelsesfrister vareta-
ger et retssikkerhedsmæssigt hen-
syn til borgere og virksomheder.
Man skal ikke mødes med meget
gamle krav, hvis rigtighed kan være
vanskelig at modbevise, når lang
tid er gået, ligesom sådanne krav
kan være ødelæggende for en øko-
nomi, der har indrettet sig efter, at
mulige krav er forældet efter sæd-
vanlige regler.
Gældsstyrelsen de nødvendige
rammer for at kunne varetage
denne opgave. Der er ved udform-
ningen af lovforslaget foretaget en
nøje vurdering af på den ene side
hensynet til at muliggøre en effek-
tiv it-understøttelse og på den an-
den side hensynet til borgernes
retssikkerhed. Det er vurderingen,
at lovforslaget er udtryk for en ri-
melig balance mellem disse hen-
syn.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, har opryd-
ningsarbejdet i det gamle inddri-
velsessystem DMI vist sig at være
forbundet med betydelige vanske-
ligheder, hvorfor det foreslås at
udskyde forældelsen af fordringer
under inddrivelse med yderligere 3
år.
Skyldnerne stilles med lovforslaget
omtrent, som om forældelsen af
fordringer, der er under inddri-
velse den 19. november 2015 eller
senere, på sædvanlig vis havde væ-
ret afbrudt den 20. november
2021, f.eks. ved underretning om
iværksættelse af lønindeholdelse el-
ler gennemførelse af udlægsforret-
ning.
Samtidig ville det – hvis forældel-
sen ikke udskydes i denne ekstra-
ordinære situation – være de bor-
gere, der betaler deres gæld til det
offentlige, der skulle betale for
dem, hvis gæld utilsigtet ville for-
ældes.
Det er således vurderingen, at der
ved udformningen af forslaget er
Side 5 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Til den del af forslaget, der inde-
bærer, at der indføres en tidsmæs-
sig begrænsning af skyldnerens
mulighed for at fremsætte en for-
ældelsesindsigelse, skal Dommer-
foreningen bemærke, at en foræl-
delsesindsigelse kan være korrekt,
også selv om den fremsættes sent.
En regel med det foreslåede ind-
hold vil modvirke det grundlæg-
gende forvaltningsretlige princip,
som udspringer af legalitetsprin-
cippet, og hvorefter forvaltningen
skal træffe materielt rigtige afgørel-
ser. Dertil kommer, at denne del af
forslaget også berører retssikkerhe-
den for skyldnerne.
fundet en rimelig balance mellem
på den ene side hensynet til, at ud-
skydelsen af forældelsen skal være
så kort som muligt, og på den an-
den side hensynet til, at der ikke
som følge af den manglende sy-
stemunderstøttelse indtræder yder-
ligere utilsigtet forældelse.
Med lovforslaget fortabes skyldne-
rens forældelsesindsigelser ikke.
Det foreslås således alene at ind-
føre en nødvendig tidsmæssig be-
grænsning af skyldnerens mulighed
for at fremsætte en evt. forældel-
sesindsigelse. Den foreslåede regel
vil alene have fremadrettet virk-
ning, idet den kun vil få betydning
for inddrivelsesskridt foretaget ef-
ter lovens ikrafttrædelse.
Som nævnt i bemærkningerne til
lovforslaget kan gæld til det offent-
lige være under inddrivelse i en
mangeårig periode. Det er derfor,
medmindre det er aktuelt at af-
skrive gælden, typisk nødvendigt at
foretage flere forældelsesafbry-
dende skridt – f.eks. udlæg, mod-
regning, lønindeholdelse eller afgø-
relse om, at lønindeholdelse ikke
kan ske – for at undgå, at fordrin-
gen forældes. Det indebærer, at
fordringshavere og Gældsstyrelsen
i dag bruger uforholdsmæssigt
mange ressourcer på at afdække
meget gamle forældelsesafbry-
dende skridt, der er f.eks. 10-20 år
gamle, og som typisk er sværere at
dokumentere end nyere forældel-
sesafbrydelser. Derudover indebæ-
rer det, at fordringer, der reelt er
Side 6 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Foreningen bemærker, at der ses
foreslået regler, hvorefter der kan
ske sammenblanding af hoved-
krav, gebyrer og renter, hvilket
retskraftige, må afskrives, hvis do-
kumentationen for bare én foræl-
delsesafbrydelse er gået tabt.
Det er vigtigt at understrege, at
Gældsstyrelsen kun inddriver for-
dringer, der er gennemgået i for-
hold til deres retskraft. Hvis gen-
nemgangen viser, at forældelsesfri-
sten er udløbet, afskrives fordrin-
gen, og den forsøges ikke inddre-
vet. Det er således ikke tanken
med den foreslåede regel, at skyld-
nere skal miste reelle forældelses-
indsigelser. Formålet med den fo-
reslåede regel er derimod at sikre,
at der ikke igen opstår en situation
som den nuværende, hvor det bli-
ver nødvendigt at bruge samfun-
dets ressourcer på at dokumentere
meget gamle forældelsesafbry-
dende skridt for et stort antal for-
dringer, og hvor det bliver nød-
vendigt, at fordringer, der reelt er
retskraftige, må afskrives som for-
ældede.
Det er vurderingen, at der ved
fastsættelsen af denne frist er fun-
det en rimelig balance mellem på
den ene side det samfundsmæssige
hensyn til ikke at bruge uforholds-
mæssige ressourcer på at skulle do-
kumentere meget gamle forældel-
sesafbrydelser og på den anden
side retssikkerhedsmæssige hensyn
til skyldnerne.
Det er vigtigt at bemærke, at den
foreslåede regel ikke giver for-
dringshaveren mulighed for at
overdrage krav uden særskilt angi-
velse af hovedstol, renter og geby-
rer. Fordringshaveren vil fortsat
Side 7 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
også kan få utilsigtede afledte kon-
sekvenser, der er retssikkerheds-
mæssigt betænkelige.
skulle overdrage sine gældsposter
med alle oplysninger, som er nød-
vendige for inddrivelsen, herunder
oplysninger om fordringens stiftel-
sestidspunkt, forfaldstidspunkt,
sidste rettidige betalingstidspunkt,
hovedstol, renter m.v.
Den foreslåede regel tager alene
sigte på, at der ikke beregnes ind-
drivelsesrenter, hvis fordringshave-
ren har overdraget gæld uden sær-
skilt angivelse af hovedstol og ren-
ter. Reglen er således til fordel for
skyldneren.
Dommerfuldmægtigfor-
eningen
Foreningen finder det betænkeligt,
at en så betydningsfuld indsigelse
som en fordrings forældelse bort-
falder, alene på grund af at der
ikke er klaget over tidligere fristaf-
brydende skridt. Der vil være tale
om en betydelig indskrænkning i
fogedrettens prøvelseskompe-
tence, som gennemføres af rent
administrative hensyn til Gældssty-
relsen.
Foreningen bemærker, at den fore-
slåede bestemmelses kriterium for,
hvornår en indsigelse om foræl-
delse bortfalder – skyldnerens an-
bringende om, hvornår forældelse
er indtrådt – fremstår uhensigts-
mæssig. Der synes ikke at være no-
get til hinder for, at en skyldner
gør gældende, at forældelse er ind-
trådt i perioden fra det forudgå-
ende forældelsesafbrydende skridt
og til det, der nu giver anledning til
klagen, selv om skyldneren reelt
mener, at forældelse er indtrådt al-
lerede forud for det forudgående
Der henvises til kommentaren til
Den Danske Dommerforening.
Som nævnt i kommentaren til Den
Danske Dommerforening inddri-
ver Gældsstyrelsen kun fordringer,
der er gennemgået i forhold til de-
res retskraft. Hvis gennemgangen
viser, at forældelsesfristen er udlø-
bet, afskrives fordringen, og den
forsøges ikke inddrevet. Det er så-
ledes ikke tanken med den foreslå-
ede regel, at skyldnere skal miste
reelle forældelsesindsigelser. For-
målet med den foreslåede regel er
derimod at sikre, at der ikke igen
opstår en situation som den nuvæ-
rende, hvor det bliver nødvendigt
Side 8 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
inddrivelsesskridt. På den måde
bliver skyldneren styrende for fo-
gedrettens kompetence til at be-
handle indsigelsen. I forlængelse
heraf vil det være hensigtsmæssigt,
hvis der i bemærkningerne til lov-
forslaget gøres betragtninger om,
hvordan fogedretten skal forholde
sig for det tilfælde, at skyldneren
gør gældende, at forældelse er ind-
trådt i mellemperioden, men hvor
fogedretten vurderer, at der er ind-
trådt forældelse forud for det for-
udgående inddrivelsesskridt.
Efter foreningens opfattelse kan
forslaget risikere at føre til uhen-
sigtsmæssige resultater, f.eks. i til-
fælde, hvor der træffes afgørelse
om at stille inddrivelsen i bero,
fordi skyldneren er uden betalings-
evne. En sådan afgørelse har frist-
afbrydende virkning, jf. f.eks. lov
om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, § 18 a, stk. 8, men for en
at bruge uforholdsmæssigt mange
ressourcer på at dokumentere me-
get gamle forældelsesafbrydende
skridt for et stort antal fordringer,
og hvor fordringer, der reelt er
retskraftige, må afskrives som for-
ældede. Det nævnte tilfælde for-
ventes derfor ikke at forekomme i
praksis.
Hvis det nævnte tilfælde imidlertid
skulle forekomme, ændrer lov-
forslaget ikke på reglerne om,
hvordan fogedretten skal forstå
skyldnerens indsigelse. I det
nævnte tilfælde vil det derfor bero
på fogedrettens vurdering, hvor-
vidt skyldnerens indsigelse skal
forstås således, at der henvises til
førstnævnte forældelsesindsigelse
(vedrørende perioden mellem det
forudgående og det nye forældel-
sesafbrydende skridt), der ikke vil
være bortfaldet som følge af den
foreslåede regel, eller sidstnævnte
forældelsesindsigelse (vedrørende
perioden forud for det forudgå-
ende forældelsesafbrydende
skridt), der vil være bortfaldet som
følge af den foreslåede regel, med-
mindre der efter en konkret vurde-
ring kan bortses fra fristen, jf. ne-
denfor.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, vil skyldne-
ren i forbindelse med en afgørelse
efter § 18 a, stk. 8, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige få
skriftlig vejledning om den foreslå-
ede regel.
Side 9 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skyldner er det ikke nødvendigvis
oplagt, at selv om der ikke iværk-
sættes egentlig inddrivelse, så mi-
ster skyldneren muligheden for se-
nere at fremsætte en indsigelse om
forældelse, hvis der ikke klages
over afgørelsen.
Foreningen bemærker, at efter den
foreslåede bestemmelse har foged-
retten ikke mulighed for at dispen-
sere for virkningen af den foreslå-
ede bestemmelse i tilfælde, hvor
særlige omstændigheder måtte for-
klare, hvorfor der ikke er klaget
over et tidligere forældelsesafbry-
dende skridt. De gældende dispen-
sationsmuligheder for overskri-
delse af de almindelige frister for
at klage over udlæg m.v. er ikke eg-
nede til et undgå uhensigtsmæssige
resultater, idet det forudgående
inddrivelsesskridt typisk vil være
foretaget flere år tidligere.
Foreningen er opmærksom på, at
Gældsstyrelsen ved tvivl om for-
dringens retskraft skal afklare
denne tvivl, før fordringen forsø-
ges inddrevet. Den administrative
lettelse, ved at Gældsstyrelsen over
for fogedretten ikke skal redegøre
for grundlaget for myndighedens
konklusion om retskraft, fremstår
derfor begrænset. Dette navnlig set
i forhold til tabet af den legitimitet,
der ligger i, at fogedretten som en
uvildig instans efterprøver inddri-
velsesmyndighedens konklusion.
Foreningen kan i øvrigt tilslutte sig
Dommerforeningens høringssvar.
Som det fremgår af lovforslaget,
vil der i tilfælde af særlige omstæn-
digheder, f.eks. hospitalsindlæg-
gelse eller lignende, være mulighed
for at dispensere for en overskri-
delse af klage-/indsigelsesfristen.
Som hovedregel vil klage-/indsi-
gelsesfristen være 3 måneder med
en tidsubestemt mulighed for at
dispensere. I de tilfælde, hvor ind-
sigelsen behandles af fogedretten
(dvs. ved pantefogedudlæg og ind-
sigelser vedrørende enkelte for-
dringstyper), er indsigelsesfristen
dog 4 uger med mulighed for at di-
spensere i indtil 1 år.
Der henvises til kommentaren til
Den Danske Dommerforening.
Side 10 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Domstolsstyrelsen (Ve-
stre Landsret, Østre
Landsret og Sø- og Han-
delsretten)
Ingen bemærkninger.
Erhvervsstyrelsen –
Område for Bedre Regu-
lering
Område for Bedre Regulering
(OBR) vurderer, at lovforslaget
ikke medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Vedrørende principper for agil er-
hvervsrettet regulering henviser
OBR til præhøringssvaret, hvori
OBR angav ikke at have bemærk-
ninger til Skatteministeriets vurde-
ring af, at principperne for agil er-
hvervsrettet regulering ikke er rele-
vante for de konkrete ændringer i
lovforslaget.
FDM Ingen bemærkninger.
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion (FH) støtter indførelse af fra-
dragsret for seniormedlemskontin-
genter til arbejdsløshedskasser.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne, vil indførelsen af en sådan
fradragsret understøtte folkepensi-
onisters lyst til og mulighed for
fortsat at være medlemmer af ar-
bejdsløshedskasser, som kan til-
byde hjælp til jobsøgning m.v. og
dermed yde støtte til at blive eller
komme tilbage på arbejdsmarke-
det.
FH vil i øvrigt opfordre regeringen
til at følge op på anbefalingerne fra
Side 11 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Seniortænketanken for et længere
og godt seniorarbejdsliv, som kom
med en række anbefalinger til,
hvordan ledige seniorer kan
komme lige så hurtigt tilbage i job
som andre ledige.
FH har ikke bemærkninger til lov-
forslagets øvrige elementer.
FSR – danske revisorer Tilpasning af lovgivning af hensyn til
inddrivelsessystem
FSR anerkender vigtigheden af at
få opkrævet så stor en del af de
udestående fordringer hos borgere
og virksomheder som overhovedet
muligt, men understreger, at dette
skal ske under skyldig hensyntagen
til overholdelse af gældende regler
og ikke må ske på bekostning af
retssikkerheden. FSR henviser i
den forbindelse til sit høringssvar
af 9. marts 2018 til et tidligere for-
slag, hvori FSR udtrykte store rets-
sikkerhedsmæssige betænkelighe-
der i forhold til forsøget på en lov-
mæssig tilpasning til et inddrivel-
sessystem, der tilsyneladende fort-
sat indeholder flere fejl og mang-
ler, som fortsat ikke er løst. FSR
bemærker i den forbindelse, at det
er højst betænkeligt, at der fortsat
sker en lovmæssig tilpasning til it-
systemets formåenhed og ikke om-
vendt en tilpasning af it-systemet
til den lovgivning, som ønskes på
området.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, har regerin-
gen og partierne bag ”Aftale om
styrkelse af den offentlige gældsind-
drivelse” fra 8. juni 2017 besluttet
at skabe det nødvendige grundlag
for at få inddrivelsen på fode igen
efter suspenderingen af det fejlbe-
hæftede it-system EFI/DMI. Afta-
len er indgået på baggrund af en
vurdering af, hvad der skal til for at
få et it-system til inddrivelsen til at
virke.
Et af de forhold, der er peget på, er
netop nødvendigheden af en for-
enkling af reglerne på inddrivelses-
området. For at sikre, at et nyt ind-
drivelsessystem virker, er det derfor
nødvendigt at gøre reglerne mere
”it-venlige” og dermed mere admi-
nistrerbare. Dette sker selvfølgelig
efter nøje vurdering af retssikker-
hedsmæssige hensyn. Det er vurde-
ringen, at der med lovforslaget er
fundet en passende balance mellem
på den ene side hensynene til sy-
stemunderstøttelsen og på den an-
den side de retssikkerhedsmæssige
hensyn til skyldnerne.
Side 12 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forslagene om at kunne behandle renter
og gebyrer som selvstændige hovedkrav
FSR bemærker, at det fremsendte
udkast til lovforslag umiddelbart
synes at indikere, at der fortsat er
en række uløste fejl og mangler,
der tilsyneladende ikke kan løses af
det nye system. Der henvises til, at
inddrivelsessystemet f.eks. ikke
kan håndtere fordringer i tre ni-
veauer, jf. også bemærkningerne i
FSR’s høringssvar af 9. marts 2018
om den retssikkerhedsmæssige be-
tænkelighed ved at give accessori-
ske krav status som hovedkrav
med selvstændig forældelse. FSR
ser derfor med stor bekymring på
udviklingen for gældsinddrivelsen
og henviser til, at erfaringerne fra
kontakten til Gældsstyrelsen tyder
på fortsatte store udfordringer
med hensyn til registreringer af
fordringer og deres oprindelse og
efterlader en stor retssikkerheds-
mæssig usikkerhed for borgerne.
FSR henviser i den forbindelse til,
at erfaringer fra henvendelser til
Gældsstyrelsen viser, at borgerne
og virksomhederne meget sjældent
kan få klar besked om gældens op-
rindelse eller status. FSR synes
ikke, at disse problemer løses ved
det fremsendte udkast til de fore-
slåede ændringer til lov om inddri-
velse af gæld til offentlige.
FSR anser derudover – under hen-
visning til FSR’s høringssvar af 9.
marts 2018 til et tidligere lov-
forslag – de foreslåede bestemmel-
ser om ”3 niveauer” og ”opsplit-
ning af hoved- og underkrav” som
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, er formålet
med lovforslaget bl.a. at sikre, at
flest mulige fordringer kan konver-
teres til PSRM med henblik på
mere effektiv inddrivelse. Som
nævnt ovenfor forudsætter dette,
at inddrivelseslovgivningen tilpas-
ses PSRM’s funktionaliteter. Som
det nævnes i FSR’s høringssvar til
lovforslaget, har én af disse tilpas-
ninger til formål at sikre, at der
ikke opstår fordringer i ”tre ni-
veauer”. Denne tilpasning vil med-
føre, at gebyrer i visse tilfælde vil
kunne blive overdraget uden op-
lyst relation til hovedkrav. Som det
fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, vil skyldnere i sådanne
tilfælde ved henvendelse til for-
dringshaveren fortsat kunne få op-
lyst, hvilket hovedkrav gebyret er
relateret til.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, er forslaget
om ”opsplitning af hoved- og un-
derkrav” – ligesom forslaget om
”3 niveauer, jf. kommentaren
ovenfor – nødvendigt, for at flest
mulige fordringer kan konverteres
Side 13 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
retssikkerhedsmæssigt problemati-
ske, da det foreslås at give accesso-
riske krav status som hovedkrav
med selvstændig forældelse. FSR
bemærker, at dette i sig selv giver
en problematisk behandling, da
renter pr. definition er accessori-
ske, også selv om de tilskrives efter
et saldoprincip. Det er FSR’s op-
fattelse, at det vil medføre øget
kompleksitet i opgørelserne at give
accessoriske krav selvstændige for-
ældelsesregler, og at det kan med-
føre situationer, hvor hovedkravet
er forældet, men at renter og geby-
rer opkræves særskilt. FSR mener,
at dette er et skridt i den forkerte
retning med hensyn til at opnå et
system, der kan administreres og
forklares af forvaltningen, så bor-
gerne og virksomhederne opnår
tryghed for en korrekt behandling
ved inddrivelse af fordringer.
Forslaget om afskæring af forældelsesind-
sigelser
FSR oplyser, at der efter FSR’s er-
faringer på nuværende tidspunkt
ofte er store vanskeligheder for
Gældsstyrelsen med at kunne do-
kumentere, at der er foretaget for-
ældelsesafbrydende skridt. Så vidt
til PSRM med henblik på effektiv
inddrivelse. Det blev således i no-
vember 2019 estimeret, at ikke-
konverteringsparate renter og ge-
byrer er medvirkende til, at der
ikke kan ske konvertering af ca.
600.000 fordringer vedrørende
personskatter (samlet kursværdi på
ca. 2,8 mia. kr.), ca. 400.000 for-
dringer vedrørende studielån og
for meget udbetalt studiestøtte
(samlet kursværdi på ca. 1,6 mia.
kr.) og ca. 100.000 fordringer ved-
rørende kontrolafgifter fra DSB
(samlet kursværdi på ca. 63 mio.
kr.).
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, vil renter og
gebyrer, der behandles som selv-
stændige hovedkrav, ikke længere
forældes, hvis hovedfordringen
forældes, men alene hvis renten el-
ler gebyrets egen forældelsesfrist
udløber. Skyldneren risikerer her-
ved at blive stillet dårligere ift. for-
ældelse. Til gengæld vil skyldneren
ved indbetalinger som udgangs-
punkt få afdraget på hovedkravet
(rentebærende) før hovedstolens
renter (ikke rentebærende). Her-
ved stilles skyldner bedre ift. for-
rentning end efter gældende regler,
hvorefter indbetalinger anvendes
til først at dække renterne.
Der henvises til kommentarerne til
Den Danske Dommerforening og
Dommerfuldmægtigforeningen.
Side 14 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR er orienteret, skyldes det bl.a.,
at hver enkelt fordring behandles
manuelt uden sammenhæng med
øvrige fordringer, som det offent-
lige har hos den samme borger el-
ler virksomhed. FSR mener derfor,
at det forekommer betænkeligt, at
borgerne og virksomhederne af-
skæres fra at gøre forældelse gæl-
dende på et senere tidspunkt end
ved det første forældelsesafbry-
dende skridt, idet der baseret på de
nuværende erfaringer ofte kan
være uenighed om, hvorvidt et for-
ældelsesafbrydende skridt overho-
vedet er taget. FSR mener derfor,
at det ikke er rimeligt at vælte
denne usikkerhed over på bor-
gerne og virksomhederne, da det
kan medføre, at der sker inddri-
velse af fordringer, der er foræl-
dede. FSR mener således, at det er
vigtigt, at der i den forbindelse
ikke bliver gået på kompromis
med grundlæggende retsprincip-
per, uanset hvor urimeligt dette
kan synes ud fra et samfundsmæs-
sigt synspunkt, og uanset at det of-
fentlige skal have mulighed for at
opkræve udestående fordringer.
KL Forslaget om yderligere udskydelse af for-
ældelsen af fordringer under inddrivelse
KL kan se nødvendigheden i at
forlænge forældelsesudskydelsen
med 3 år, så krav under inddrivelse
tidligst forældes i 2024, for at
undgå utilsigtet forældelse af for-
dringer under inddrivelse, alt
imens arbejdet med at retskraft-
vurdere de såkaldte ”grå fordrin-
ger” pågår.
Side 15 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forslaget om forlængelse af paralleldrifts-
perioden
Baseret på de aktuelle erfaringer
med onboarding af tre kommuners
parkeringsafgifter til PSRM og det
igangværende arbejde med rets-
kraftvurdering af krav i DMI kan
KL se nødvendigheden i at for-
længe paralleldriftsperioden med 3
år, således at perioden udstrækkes
til at vare til og med den 31. de-
cember 2024. Det er samtidig po-
sitivt, at Skatteministeriet forventer
at retskraftvurdere 14,3 mio. for-
dringer i perioden.
Forslaget om at lempe kravene om sæd-
vanlig rykkerprocedure og underretning
ved overdragelse til inddrivelse
KL er enig i forslagene vedrørende
rykkerprocedure og skriftlig under-
retning før oversendelse til inddri-
velse. Samtidig finder KL, at det er
en god idé at lempe på kravene for
gyldig oversendelse af krav til ind-
drivelse.
KL er dog fortsat af den opfat-
telse, at fordringshaverne bør følge
principperne om god forvaltnings-
skik, så borgerne så vidt muligt er
orienteret, før kravene sendes til
inddrivelse. På samme måde som
principperne om god forvaltnings-
skik anvendes i dag forud for
modregning i udbetalinger fra det
offentlige.
I forhold til de tre konkrete løs-
ningsmodeller anser KL helt over-
ordnet dem for at være en pragma-
tisk måde at håndtere den aktuelle
usikkerhed, om fordringshaver har
rykket eller underrettet skyldner
Som det fremgår af lovforslaget,
skal fordringshaveren fortsat så
vidt muligt gennemføre sædvanlig
rykkerprocedure og underrette
skyldneren om overdragelsen til
inddrivelse.
Side 16 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
før oversendelsen til Gældsstyrel-
sen.
Forslaget om afskæring af forældelsesind-
sigelser
KL tilslutter sig Skatteministeriets
forslag om, at skyldner skal frem-
komme med indsigelser om foræl-
delse i umiddelbar forlængelse af
det første forældelsesafbrydende
skridt, der foretages af Gældssty-
relsen som led i sin inddrivelse.
Som det er i dag, bruger fordrings-
haver og Gældsstyrelsen som følge
af skyldners indsigelse i enkeltsager
uforholdsmæssigt mange ressour-
cer på at afdække forældelsesafbry-
dende skridt mere end 20 år til-
bage i tid.
Forslaget om opsplitning af hoved- og un-
derfordringer
KL har i udgangspunktet forstå-
else for, at usikkerhed omkring da-
takvaliteten for underfordringer i
form af gebyrer og renter ikke skal
forhindre en konvertering af ho-
vedkravet til PSRM og dermed
muligheden for en mere effektiv
inddrivelse.
KL finder dog, at ændringerne
sker på bekostning af gennemsig-
tigheden for borgerne, når oplys-
ningerne om borgerens gæld op-
hører med at være transparente.
Det fremstår uklart, hvordan det
systemmæssige setup bliver mel-
lem DMI/PSRM og kommuner-
nes debitorsystemer, når hoved-
krav adskilles fra gebyrer og renter
i inddrivelsesfasen og samtidig skal
forblive samlet som et hovedkrav
med tilhørende underfordringer i
Som det fremgår af lovforslaget, er
det udgangspunktet, at fordrings-
haverne fortsat skal oplyse om et
gebyrs relation til et hovedkrav.
Med den foreslåede bestemmelse
kan Gældsstyrelsen dog bestemme,
at en fordringshaver fremadrettet
skal overdrage gebyrer til inddri-
velse uden oplysning om, hvilket
hovedkrav gebyret vedrører. En
sådan bestemmelse kan være nød-
vendig, hvis fordringshaveren øn-
sker at kunne overdrage renter af
Side 17 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kommunernes debitorsystemer.
KL finder derfor, at der er brug
for afklaring af, i hvor høj grad
dette fordrer omkostninger til ud-
vikling af de kommunale debitor-
systemer.
gebyret til inddrivelse. Dette vil
blive afdækket i dialog med for-
dringshaverne, herunder i forbin-
delse med onboarding-forløbene
til det nye inddrivelsessystem.
Endvidere giver reglen om at op-
splitte hovedfordring og tilknyt-
tede gebyrer og renter Gældsstyrel-
sen mulighed for – men ikke en
pligt til – at foretage en sådan op-
splitning, når de pågældende renter
og gebyrer er ramt af datafejl eller
tvivl om retskraften. En sådan op-
splitning kan ske i forbindelse med
en konvertering fra det gamle ind-
drivelsessystem og kan give
Gældsstyrelsen mulighed for at
flytte hovedkrav, der ikke selv er
ramt af datafejl eller tvivl om rets-
kraft, til det nye inddrivelsessy-
stem. Den foreslåede bestemmelse
forventes dog alene at blive an-
vendt, hvor det er muligt og hen-
sigtsmæssigt, herunder under hen-
syntagen til, om dette vil kunne sy-
stemunderstøttes af fordringshave-
ren. Såfremt bestemmelserne tæn-
kes anvendt for kommunale for-
dringer, vil Udviklings- og Forenk-
lingsstyrelsen derfor indgå i dialog
med KL herom med henblik på at
finde en hensigtsmæssig løsning.
For så vidt angår såkaldte nulkrav
(hovedkrav), hvor gebyr og renter
står tilbage, vil håndtering af disse
blive overvejet nærmere i forbin-
delse med oprydningsarbejdet i
DMI-systemet.
I forhold til udskiftning af debitor-
systemer og de udfordringer, det
kan medføre for relationen til nul-
fordringer, vil Udviklings- og For-
enklingsstyrelsen ligeledes indgå i
Side 18 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forslaget om anvendelse af modtagelses-
datoer
KL betragter forslaget som en
pragmatisk måde at løse udfordrin-
gen på, så flere krav kan konverte-
res fra DMI til PSRM, da det af
lovforslaget fremgår, at ændringen
ikke har nogen reel skadevirkning i
forhold til skyldner, da de mest
byrdefulde krav som f.eks. bøder
med forvandlingsstraf fortsat vil
blive dækket først.
Forslaget om lempelse af krav til stam-
datoer
KL anser som udgangspunkt for-
slaget som en pragmatisk måde at
løse de konkrete udfordringer på.
Der er dog i forslaget to områder,
som bekymrer KL:
1) Det fremgår ikke tydeligt, om
lempelsen af krav til stamdatoer
har indvirkninger på det forudgå-
ende forslag vedrørende modtagel-
sesdatoer for krav modtaget til
inddrivelse før 1. september 2013
– om de er i modstrid med hinan-
den.
en dialog med KL med henblik på
at finde hensigtsmæssige løsninger
til de pågældende udfordringer
vedrørende relationer, som ikke
kan opretholdes i forbindelse med
udskiftning af debitorsystemerne.
Som det fremgår af lovforslaget,
foreslås det for fordringer, der før
den 1. september 2013 er overdra-
get til inddrivelse hos Gældsstyrel-
sen, at den i inddrivelsessystemet
registrerede modtagelsesdato læg-
ges til grund ved anvendelse af
dækningsrækkefølgereglen i § 4,
stk. 2, 5. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Den fore-
slåede bestemmelse gælder udeluk-
kende for et begrænset antal ældre
fordringer.
Side 19 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
2) Hvordan sikres en fortsat over-
ensstemmelse mellem kommuner-
nes debitorsystemer og
DMI/PSRM?
Herudover foreslås regler om
Gældsstyrelsens anvendelse af
stamdatoer, dvs. stiftelsesdato, pe-
riode for stiftelse, forfaldsdato og
sidste rettidige betalingsdato. De
foreslåede regler vedrører dermed
ikke den samme type af datooplys-
ninger og er således ikke i mod-
strid med de ovenfor nævnte fore-
slåede regler om anvendelse af
modtagelsesdatoer for en gruppe
ældre fordringer.
Ved overdragelsen af fordringer til
Gældsstyrelsen skal fordringshave-
ren medsende en række oplysnin-
ger, herunder stamdatooplysnin-
ger.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, er det imid-
lertid konstateret, at en række for-
dringspopulationer i det gamle
inddrivelsessystem, DMI, er regi-
streret med stamdatoer, som ikke
umiddelbart svarer til stamdatofel-
ternes betegnelse.
De foreslåede bestemmelser har til
formål at sikre, at Gældsstyrelsen
kan lægge de registrerede datoer til
grund, når der ikke herved er ri-
siko for uberettiget inddrivelse.
Hvis Gældsstyrelsen imidlertid har
mistanke om, at en registreret da-
tooplysning medfører risiko for
uberettiget modregning, kan
Gældsstyrelsen i stedet anvende en
senere dato eller ændre den regi-
strerede dato til en senere dato.
Såfremt bestemmelserne tænkes
anvendt for kommunale fordrin-
Side 20 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Udvidelse af hjemmel til at undlade at
beregne inddrivelsesrenter af sammenlagte
fordringer under inddrivelse hos Gælds-
styrelsen
KL har forståelse for lovforslaget,
hvorefter skatteministeren bemyn-
diges til at undlade at forrente hele
fordringspopulationer, hvor der er
mistanke om sammenblandede
fordringer for krav under inddri-
velse i EFI/DMI i perioden fra 1.
september 2013 og frem til lovens
ikrafttræden.
I forhold til den fremtidige brug af
PSRM er KL enig i, at kvalitetssik-
ringen i oprettelsen af krav sker i
forbindelse med såvel forretnings-
onboarding af et givent forret-
ningsområde som i forbindelse
med den tekniske onboarding.
ger, vil Udviklings- og Forenk-
lingsstyrelsen indgå i dialog med
KL herom med henblik på at sikre,
at en sådan løsning kan håndteres.
Det bemærkes, at Gældsstyrelsen
fortsat vil kunne stille krav om, at
fordringshaverne skal levere kor-
rekte datooplysninger.
Det bemærkes, at den foreslåede
bestemmelse også skal finde an-
vendelse efter lovens ikrafttræ-
delse.
SMVdanmark Ingen bemærkninger.
Ældre Sagen Ældre Sagen ser med stor tilfreds-
hed på, at det foreslås at ændre
pensionsbeskatningsloven, så kon-
tingent for seniormedlemskab af
en A-kasse bliver fradragsberetti-
get.
Side 21 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ældre Sagen har ikke bemærknin-
ger til de foreslåede ændringer
vedrørende gældsinddrivelse.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema til tidligere oversendt hø-
ringsskema (L 174 – bilag 1) med mine kommentarer til vedlagte høringssvar af 26. maj
2020 fra Danske Advokater vedrørende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved ind-
drivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af for-
dringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontin-
gent i arbejdsløshedskasser).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
27. maj 2020
J.nr. 2019-11703
Skatteudvalget 2019-20
L 174 Bilag 6
Offentligt
Side 2 af 5
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater Danske Advokater er enig i, at der
kan være behov for at styrke og
sikre den offentlige gældsinddri-
velse.
Danske Advokater bemærker dog,
at de foreslåede regler om at styrke
og sikre den offentlige gældsind-
drivelse ikke forekommer at være
helt proportionale, når det tages i
betragtning, at den manglende
gældsinddrivelse overvejende skyl-
des fejl og mangler ved inddrivel-
sessystemerne i det offentlige.
Danske Advokater tilslutter sig så-
ledes bemærkningerne i hørings-
svar af 3. marts 2020 fra FSR, hvor
der udtrykkes bekymring for, at
lovgivningen og forvaltningen til-
passes IT-systemernes formåenhed
og ikke omvendt.
Med henvisning til høringssvar af
5. marts 2020 fra Dommerforenin-
gen bemærker Danske Advokater,
at det giver anledning til retssikker-
hedsmæssige betænkeligheder, at
lovforslaget ikke indeholder nogen
overvejelser om formålet og hen-
sigten med de almindelige foræl-
delsesregler, som man konkret ”ta-
ger ud af drift”, når det kommer til
det offentliges gældsinddrivelse og
fordringer. Danske Advokater be-
mærker i den forbindelse, at hen-
synene og det overordnede formål,
som ligger til grund for indførelsen
af forældelsesfrister – herunder
særligt en absolut forældelsesfrist –
og som er kommet til udtryk i for-
ældelsesloven, forsat gælder. Dan-
ske Advokater er på baggrund
heraf af den opfattelse, at borgere
Der henvises til kommentaren til
FSR – danske revisorer (L 174 –
bilag 1).
Der henvises til kommentaren til
Den Danske Dommerforening (L
174 – bilag 1).
Side 3 af 5
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og virksomheder som udgangs-
punkt ikke bør kunne blive mødt
med meget gamle krav, uanset at
kreditor er det offentlige.
Danske Advokater bemærker, at
det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at det er urimeligt, at
andre borgere betaler for dem, der
ikke betaler. Danske Advokater
bemærker hertil, at det i en meget
lang periode har været meget van-
skeligt for borgere og virksomhe-
der ved en henvendelse til Gælds-
styrelsen at få en klar besked om
oprindelse og status i forhold til en
gæld, som de pågældende måtte
have til det offentlige, og at udta-
lelser herom fra Gældsstyrelsen
har indeholdt forbehold om gæl-
dens retskraft og korrekte opgø-
relse, hvilket den enkelte borger
som oftest ikke har haft en reel
chance for at vurdere. Danske Ad-
vokater påpeger i den forbindelse,
at skyldnerens manglende betaling
af gælden i visse tilfælde kan skyl-
des, at gældens størrelse var helt
eller delvist ukendt, og at det ikke
kan forventes, at skyldnere betaler,
når der ikke har været sikkerhed
om kravets størrelse og beretti-
gelse.
Vedrørende lovforslagets del om
forlængelse af forældelsesudsky-
delse henviser Danske Advokater
til de overordnede bemærkninger
vedrørende de retssikkerhedsmæs-
sige overvejelser, som en sådan
fravigelse af forældelseslovens al-
mindelige regler naturligt må give
anledning til, herunder når det sker
Formålet med lovforslaget er bl.a.
at foreslå en yderligere udskydelse
af forældelsen af gæld under ind-
drivelse for at sikre, at gæld ikke
forældes utilsigtet, fordi Gældssty-
relsen ikke har nået at forholde sig
til gældens retskraft. Det er natur-
ligvis en generel forudsætning, at
der kun inddrives på gæld, der er
retskraftig, og der pågår et omfat-
tende oprydningsarbejde i Gælds-
styrelsen mhp. at afklare tvivl om
retskraft.
Der henvises til kommentaren til
FSR – danske revisorer (L 174 –
bilag 1).
Side 4 af 5
Organisation Bemærkninger Kommentarer
med henblik på at lovgive af hen-
syn til systemudvikling.
Vedrørende lovforslagets del om
lempelse af krav om sædvanlig ryk-
kerprocedure og underretning ved
overdragelse af fordringer til ind-
drivelse bemærker Danske Advo-
kater, at lovforslaget er udtryk for
en skærpelse af reglerne og en æn-
dring af den praksis, der er på om-
rådet. Danske Advokater finder
det betænkeligt at indføre en gene-
rel lempelse af kravene om sæd-
vanlig rykkerprocedure og under-
retning ved overdragelse af for-
dringer til inddrivelse – navnlig
henset til, at lovforslaget ikke ses
at indeholde nogen nærmere be-
grundelse for behovet for en sådan
generel lempelse af reglerne. Dan-
ske Advokater henviser derudover
til, at hvis manglende iagttagelse af
rykker- og underretningsprocedure
ikke medfører en retsvirkning, så
er der risiko for, at overholdelsen
af reglerne svækkes. Danske Ad-
vokater mener derfor, at lovforsla-
get på dette punkt er udtryk for en
væsentlig forringelse af skyldners
rettigheder, hvorfor Danske Advo-
kater opfordrer til, at begrundelsen
og behovet herfor klargøres.
Som det fremgår af lovforslaget, er
det nødvendigt at undgå usikker-
hed om, hvorvidt gennemførelse
af sædvanlig rykkerprocedure og
foretagelse af underretning ved
overdragelse af fordringer til ind-
drivelse er gyldighedsbetingelser,
for at fordringer kan overdrages til
inddrivelse. De foreslåede ændrin-
ger af reglerne herom har til for-
mål at sikre dette. Det findes ikke
betænkeligt at foreslå, at rykker- og
underretningsprocedure ikke skal
være en gyldighedsbetingelse for
overdragelse af gæld til inddrivelse,
idet en skyldner må forvente, at
hvis vedkommende ikke betaler
sin gæld, vil gælden blive sendt til
inddrivelse. Der er ved udformnin-
gen af lovforslaget foretaget en
nøje vurdering af på den ene side
hensynet til, at skyldnere skal vide,
om gælden fortsat er under op-
krævning eller er kommet under
inddrivelse, og på den anden side
hensynet til at foretage en effektiv
inddrivelse af gæld. Det er vurde-
ringen, at lovforslaget er udtryk for
en rimelig balance mellem disse
hensyn. Som det også fremgår af
lovforslaget, skal fordringshaveren
således fortsat så vidt muligt gen-
nemføre sædvanlig rykkerproce-
dure og underrette skyldneren om
overdragelsen til inddrivelse. Det
skal således være muligt at sende
gæld til inddrivelse, selv om skyld-
neren har ukendt adresse, f.eks.
fordi skyldneren er flyttet til udlan-
det.
Side 5 af 5
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Vedrørende lovforslagets del om
afskæring af forældelsesindsigelser
tilslutter Danske Advokater sig det
anførte i Dommerfuldmægtigfor-
eningens høringssvar af 6. marts
2020. Danske Advokater finder, at
forslaget på dette punkt er særde-
les indgribende, og henviser til, at
visse fristafbrydende inddrivelses-
skridt (f.eks. modregning og bero-
stillelse grundet skyldnerens mang-
lende betalingsevne) ikke fordrer
en egentlig stillingtagen fra skyld-
ner til spørgsmålet om forældelse,
og at spørgsmålet om forældelse
ofte er juridisk komplekst og ikke
nødvendigvis er til at overskue for
den enkelte skyldner, der uden ju-
ridisk bistand risikerer at fortabe
retten til at gøre indsigelsen gæl-
dende, hvis skyldneren først på et
senere tidspunkt bliver opmærk-
som på, at fordringen var forældet.
Der henvises til kommentarerne til
Den Danske Dommerforening og
Dommerfuldmægtigforeningen (L
174 – bilag 1).