Cirkulær økonomi

1/7
TIL ORIENTERING AF
FOLKETINGETS IPU-DELEGATION
Generaldebat i IPU: en bæredygtig og menneskecentreret økonomi i det
21. århundrede
Hvad er cirkulær økonomi?
I løbet af det seneste årti er der opstået en tiltagende politisk opmærksomhed
omkring konceptet cirkulær økonomi. Der findes imidlertid et utal af forskellige
definitioner af det omdiskuterede begreb. Et studie fra 2017 indikerer, at der
findes ikke mindre end 114 definitioner i den akademiske litteratur. Der er imid-
lertid bred enighed om, at cirkulær økonomi står i modsætning til såkaldt lineær
økonomisk tænkning.
Lineær økonomi udgøres af en proces, hvorved man først udvinder ressourcer
og omformer dem til produkter, der anvendes og siden kasseres. Herefter gen-
tages processen. Cirkulær økonomi anerkender, at jordens ressourcer er be-
26. maj 2020
Kontaktperson
Kim Byrial Juárez Jensen
Det Internationale Sekretariat
Sammenfatning
Hvordan sikrer man, at økonomisk globalisering i højere grad sætter men-
nesket og naturens begrænsede ressourcer i centrum? Dette spørgsmål er
bl.a. blevet aktualiseret af, at EU-Kommissionen i løbet af foråret har frem-
sat en række initiativer, der skal sikre en mere bæredygtig europæisk øko-
nomi. Derudover forventes emnet at blive sat på dagsordenen ved en af
IPU’s kommende sessioner.
Med afsæt i en ny forskningsrapport fra den internationalt anerkendte tæn-
ketank Chatham House giver denne note en indføring i bare én blandt flere
økonomiske retninger, der forsøger at forene menneskelig velfærd med
jordens begrænsede ressourcer: cirkulær økonomi. Overgangen til en så-
dan økonomi skal være socialt inkluderende, samtidig med at den begræn-
ser fattigdom og ulighed. Transitionen skal med andre ord være retfærdig,
som der står i rapporten. Dermed er det overordnede argument i forsk-
ningsrapporten, at bæredygtighed som mål ikke er tilstrækkeligt uden et
bæredygtigt middel.
Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse 2019-20
IPU Alm.del - Bilag 14
Offentligt
2/7
grænsede, og logikken er derfor, at de anvendte ressourcer bør holdes i kreds-
løb så længe som muligt. Dette sikres primært ved hjælp af tre strategier: re-
duktion, genbrug og genanvendelse.
 Reduktion dækker over bestræbelser på at minimere anvendelsen af
energi og råstoffer i produktions- og forbrugsprocesser. Anvendelsen kan
minimeres gennem bl.a. forbedrede teknologier, mere effektiv emballage-
anvendelse eller en mindre forbrugende livsstil.
 Genbrug er den proces, hvorved produkter eller komponenter, der ikke er
affald, bruges igen til det samme formål, som de var lavet til. Et eksempel
på genbrug er tomme ølflasker, der genopfyldes af bryggerierne.
 Genanvendelse betegner omdannelsen af affald til produkter eller materi-
aler, der kan bruges til deres oprindelige formål eller til andre formål. Et
eksempel på genanvendelse er tomme plastikflasker, der smeltes om til
anden emballage.
Disse tre strategier skal tilsammen bl.a. reducere anvendelsen af begræn-
sede naturressourcer og dermed også udledningen af affald og drivhusgas-
ser. Dermed har cirkulær økonomi et stort fokus på miljøets begrænsninger.
Men hvordan er den cirkulære økonomis samspil mellem miljømæssige hen-
syn og menneskelig velfærd? Chatham House-rapportens svar på dette
spørgsmål gengives kort i det følgende.
Hvordan kan økonomisk globalisering reformeres til at blive mere men-
neskecentreret og forenelig med miljøets begrænsninger?
Bedre affaldshåndtering, forlængelse af produkters levetid og bedre leasing-
muligheder fremhæves som initiativer, der kan sætte skub i omstillingen til en
bæredygtig cirkulær økonomi. Chatham House-rapporten fremhæver EU-Kom-
missionens fremlagte handlingsplan for cirkulær økonomi som et vigtigt skridt
på vejen til en egentlig omstilling, men anbefaler samtidig at anlægge et endnu
mere globalt fokus i transitionen til en cirkulær økonomi.
3/7
Klimamæssige, økonomiske og geopolitiske gevinster
Chatham House-rapporten peger på, at lovgivning, der fremmer reduktion, gen-
brug og genanvendelse i produktions- og forbrugskredsløb, kan have massive
klimamæssige og miljømæssige gevinster. Et studie af det anerkendte konsu-
lenthus Material Economics indikerer, at en ambitiøs global omstilling til cirku-
lær økonomi ville kunne reducere verdens CO2-udledning med op til 3,6 mia.
tons i 2050.
Derudover anslår Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), at et skifte til
cirkulær økonomi ville kunne skabe 6 millioner nye job på globalt plan. En så-
dan jobskabelse vil især gavne erhverv relateret til affaldshåndtering, deleøko-
nomi og reparation.
Rapporten peger også på, at overgangen til en cirkulær økonomi vil mindske
afhængigheden af fossile brændsler. Det kan yderligere minimere den økono-
miske og geopolitiske ustabilitet, der er forbundet med især Vestens afhængig-
hed af naturressourcer som olie, vurderer rapporten.
Cirkulær økonomi og FN’s bæredygtighedsmål
Overført til FN’s bæredygtighedsdagsorden vil overgangen til en cirkulær øko-
nomi især bidrage til at opfylde de økonomiske og miljømæssige dimensioner
af verdensmålene (SDG’er), herunder bæredygtig energi (SDG 7), ansvarligt
forbrug og produktion (SDG 12) og klimaindsats (SDG 13), se tabel 1.
EU-Kommissionens landerapport indikerer, at Danmark klarer sig godt på målet
om bæredygtig energi (SDG 7) og gennemsnitligt på målene om ansvarligt for-
brug og produktion (SDG 12) og klimaindsats (SDG 13). Chatham House-rap-
porten peger på, at en cirkulær økonomisk ramme i mange tilfælde ikke i sig
Kommissionens forslag til ny handlingsplan for cirkulær økonomi
Den 11. marts 2020 lancerede Kommissionen en omfattende handlingsplan for cir-
kulær økonomi som led i realiseringen af ambitionen om et klimaneutralt EU i 2050.
Planen lægger op til lovgivning, der skal sikre:
1. Bæredygtige produkter, der er designet til at holde længere, er lettere at gen-
bruge, reparere og genanvende.
2. Forbrugerens ret til reparation, hvilket inkluderer øget adgang til information om
produkters holdbarhed og mulighed for at få dem repareret.
3. En harmoniseret EU-model for særskilt indsamling af affald og mærkning. En
sådan model skal bl.a. have fokus på at mindske affaldsproduktion og eksport
af affald.
Kilde: Europa-Kommissionen
4/7
selv vil kunne imødekomme den sociale dimension af verdensmålene, herun-
der at afskaffe af fattigdom (SDG 1), fremme ligestilling mellem kønnene (SDG
5) og skabe mindre ulighed (SDG 10), jf. tabel 1.
Kommissionens landerapport fremhæver Danmarks stærke position på netop
disse tre verdensmål. For at kunne adressere verdensmålenes sociale dimen-
sion og sætte mennesket yderligere i centrum må overgangen til en cirkulær
økonomi ske efter principperne bag det, Chatham House-rapporten kalder en
’retfærdig transition’.
Tabel 1. Den cirkulære økonomis forhold til FN’s verdensmål. Kolonne 1: cirkulær øko-
nomis direkte positive bidrag til opfyldelsen af bæredygtighedsmål. Kolonne 2: cirkulær
økonomis mangler ift. opfyldelsen af bæredygtighedsmål. Kolonne 3: opfyldelsen af
disse bæredygtighedsmål er en forudsætning for cirkulær økonomi.
En retfærdig transition: en socialt bæredygtig cirkulær økonomi
Indførslen af en global cirkulær økonomi er ikke uden omkostninger, fastslår
rapporten. Især minedrift og tekstilindustrien fremhæves som sektorer, der er
særligt sårbare over for indførslen af en ambitiøs cirkulær økonomi. Det er der-
for afgørende, at transitionen til en mere cirkulær økonomi sker med fokus på
social bæredygtighed og retfærdighed, anfører rapporten. En sådan transition
dækker over en inkluderende politisk proces baseret på fem principper.
5/7
 Der skal ydes bistand til sektorer og samfund, hvis livsgrundlag rammes
af omstillingen til en grøn økonomi gennem omskoling og uddannelse.
Eksempelvis anfører rapporten, at det bliver afgørende at uddanne
mange kvindelige tekstilarbejdere til at kunne anvende mere avanceret og
ressourcebesparende teknologi i den fremtidige tekstilproduktion.
 Sektorer og aktører, der rammes af overgangen, skal have en stemme i
beslutningsprocesser, der vedrører dem. Rapporten fremhæver Finlands
strategi for en cirkulær økonomi som et eksempel på en sådan inddra-
gende tilgang, der samler relevante aktører fra myndigheder, erhvervsliv,
fagforeninger og universiteter i arbejdet for en bæredygtig økonomi.
 Det er vigtigt at identificere mulige utilsigtede sociale konsekvenser ved
cirkulære tiltag. Dette gøres bedst ved at inddrage relevante aktører, jf.
ovenstående punkt.
 Eksisterende uligheder mellem verdens lande skal udlignes gennem inter-
nationalt samarbejde og støttemekanismer.
 Ethvert lands ret til ressourcer bør anerkendes.
Disse fem principper bør tages med i beslutningstagernes overvejelser ved et-
hvert politisk indgreb, der har til formål at fremme cirkulær økonomi, fastholder
rapporten. Rapporten peger på, at de fem principper for en retfærdig transition
er særligt relevante for verdens udviklingslande, der vil blive hårdest ramt af
overgangen til en cirkulær økonomi, idet mange af disse landes økonomier be-
ror på udvinding og eksport af naturressourcer. Det rejser derfor spørgsmålet
om, hvordan transitionen til en cirkulær økonomi kan tænkes ind i en global
ramme, der tager højde for en retfærdig byrdefordeling mellem verdens lande.
Hvordan kan industrialiserede lande og udviklingslande overgå til en ny
grøn økonomi under hensyntagen til princippet ’et fælles, men differenti-
eret ansvar’?
Chatham House rapporten peger på vigtigheden af at støtte især verdens ud-
viklingslande i transitionen til en global cirkulær økonomi. Mere konkret er der
behov for at oprette nationale såvel som internationale fonde, der har til formål
at yde økonomisk støtte til de sektorer og regioner, der rammes hårdest af tran-
sitionen, vurderer rapporten. Disse fonde skal bl.a. hjælpe udviklingslande øko-
nomisk med at diversificere og omstille deres fossilafhængige økonomier. Fon-
dene kan finansieres ved at fjerne eller reducere eksisterende subsidier på ben-
zin og fossile brændsler generelt. Eksempelvis fjernede Indonesien i 2015-
2016 en stor del af landets subsidier på benzin og anvendte provenuet til at
forbedre sociale programmer i landets landdistrikter. Rapporten fremhæver
bl.a. EU-Kommissionens forslag til en ny fond for retfærdig omstilling som et
eksempel på en fond, der understøtter diversificering og socioøkonomisk støtte
til områder, der rammes af den grønne omstilling.
6/7
Det internationale handelssystem skal understøtte transition
Chatham House-rapporten peger også på det internationale handelssystem
som et vigtigt område for fremtidens forhold mellem industrialiserede lande og
udviklingslande i omstillingen til en cirkulær økonomi. Der er behov for en stær-
kere håndhævelse af Baselkonventionens forbud mod bl.a. eksport af farligt
affald uden importlandets samtykke. En sådan håndhævelse skal bl.a. sikre, at
rige lande ikke sender deres affald til udviklingslande med underudviklede af-
faldshåndteringssystemer, som set tidligere.
Derudover lægger rapporten op til, at Verdenshandelsorganisationen (WTO)
bør øge sin indsats for at sikre, at udviklingslande ikke hægtes af i omstillingen
til en grøn økonomi. WTO’s program ’Aid for Trade’, der har til formål at op-
bygge handelskapacitet og infrastruktur i udviklingslande, kan derfor med fordel
udvides til også at understøtte en mere bæredygtig handel med affald mellem
verdens lande.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-
ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-
gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
7/7
Kilder
Den Interparlamentariske Union: Concept note for the General Debate on Parliamen-
tary leadership for a people-centred economy: Work and well-being, inclusion and sus-
tainability for the twenty-first century, februar 2020.
https://www.ipu.org/event/cancelled-142nd-assembly-and-related-meetings
Europa-Kommissionen: Danmark landerapport 2020, februar 2020. https://ec.eu-
ropa.eu/info/sites/info/files/2020-european_semester_country-report-denmark_en.pdf
Europa-Kommissionen: Handlingsplan for cirkulær økonomi, 2020. https://ec.eu-
ropa.eu/environment/circular-economy/pdf/new_circular_economy_action_plan.pdf
Ghisellini, P., Cialani, C., Ulgiati, S. (2016). A review on circular economy: the expected
transition to a balanced interplay of environmental and economic systems. Journal of
Cleaner Production (2016) 144, pp. 11-32. https://www.sciencedirect.com/science/arti-
cle/pii/S0959652615012287
Kirchherr, J., Reike, D., Hekkert, M. (2017). Conceptualizing Circular Economy: An anal-
ysis of 114 definitions. Journal of Resources, Conservation & Recycling (2017) 127, pp.
221-232 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0921344917302835
Schröder, P. Chatham House: Promoting a Just Transition to an Inclusive Circular Econ-
omy, april 2020. https://www.chathamhouse.org/publication/promoting-just-transition-in-
clusive-circular-economy
Sitra Studies: Finnish road map to a circular economy 2016–2025.https://me-
dia.sitra.fi/2017/02/28142644/Selvityksia121.pdf