B 40 - svar på spm. 2 om kendte eksempler på tilfælde, hvor dømte har fået navneændring, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag B 40 om
forbud mod navneskift, hvis man har begået grov kriminalitet, som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. maj 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Rebekka Thorn
Sagsnr.: 2020-0038-0014
Dok.: 1374446
Retsudvalget 2019-20
B 40 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag B 40 om forbud mod navneskift,
hvis man har begået grov kriminalitet fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse i anonymiseret form de af Justitsministe-
riet kendte eksempler på tilfælde, hvor dømte har fået navneæn-
dring, samt oplyse den kriminalitet de pågældende er dømt for?”
Svar:
Justitsministeriet modtager ikke oplysninger om sager, hvor dømte har skif-
tet navn. Der henvises i denne forbindelse endvidere til den samtidige be-
svarelsen af spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslaget.
Det skal bemærkes, at medierne har dækket flere sager, hvor den dømte har
skiftet navn, herunder sagen som der henvises til i bemærkningerne til be-
slutningsforslaget, hvor en person i 2011 blev dømt for voldtægt og drabs-
forsøg og efterfølgende skiftede navn.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag B 40 om
forbud mod navneskift, hvis man har begået grov kriminalitet, som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. maj 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Rebekka Thorn
Sagsnr.: 2020-0038-0014
Dok.: 1374443
Retsudvalget 2019-20
B 40 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag B 40 om forbud mod navneskift,
hvis man har begået grov kriminalitet fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse omfanget af personer, der det seneste år
har fået navneskifte efter en dom på min. 3 mdr. fængsel, subsi-
diært 1 års fængsel?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der oplyser følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at tilvejebringelse af oplysninger om
omfanget af personer, der det seneste år har fået navneskifte ef-
ter en dom på min. tre måneders fængsel, subsidiært et års
fængsel, forudsætter, at der først foretages en søgning i politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) på alle relevante gerningskoder
med henblik på at udfinde personnumre på personer, der det se-
neste år har fået en dom på mindst tre måneders fængsel, subsi-
diært et års fængsel.
Herefter vil der skulle foretages flere manuelle opslag i Krimi-
nalregisteret på hver af de personnumre, der blev udfundet ved
opslaget i POLSAS, for at udfinde de personer blandt de dømte,
som dels har endt deres afsoning, dels har skiftet navn. Endelig
vil der skulle foretages opslag i Det Centrale Personregister
(CPR) for at identificere tidspunktet for, hvornår de pågældende
personer har skiftet navn.
Henset til de ressourcer, som vil være forbundet med at tilveje-
bringe oplysningerne, har Rigspolitiet ikke fundet grundlag for
at igangsætte en sådan søgning.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at domfældte vises i Kri-
minalregisteret med navn, tidligere navn(e) og cpr.nr. Når poli-
tiet foretager en søgning på en person i Kriminalregisteret eller
politiets øvrige systemer, søges der altid på cpr.nr.
Det er således ikke afgørende for politiets indsats, om den på-
gældende har skiftet navn.”
2. Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der oplyser følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for ved elektronisk
udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilveje-
bringe de ønskede oplysninger. POLSAS er et journaliserings-
og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journali-
3
seres på en gerningskode, der knytter sig til en lovovertrædelse.
I forbindelse med sagens afslutning registreres endvidere en af-
gørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil
således kunne bruges som et redskab til at oplyse blandt andet,
hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given
lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt
at trække data af mere detaljeret karakter fra POLSAS.
Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for at sammenholde
oplysninger fra POLSAS om antallet af personer, der i 2019 har
fået dom, med oplysninger fra kriminalregisteret om længden af
dommen og med oplysninger fra cpr-registeret for derved at
kunne tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det har imidlertid
heller ikke herved været muligt at tilvejebringe oplysningerne.
Da oplysningerne således ikke kan tilvejebringes ved et data-
træk, vil en fremskaffelse af de ønskede tal principielt kræve en
meget omfattende gennemgang, hvor potentielt alle sager fra
2019, hvor der er idømt mindst 3 måneders fængsel, manuelt
skal sammenholdes med oplysninger fra cpr-registeret. Rigsad-
vokaten har ikke fundet grundlag for at iværksætte en sådan gen-
nemgang.”