Henvendelse af 26/5-20 vedrørende notat til diplomatisk spor vedrørende beslutningsforslag nr. B 159 og B 160, fra Esbjerg Fredsbevægelse

Tilhører sager:

Aktører:


    Notat diplomatisk spor B 159 B 160

    https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b160/bilag/2/2197248.pdf

    Notat ang. diplomatisk spor vedr. B 159 OG B 160
    Idet vi bakker op om den bekymring, som Fredsministerium.dk giver udtryk for i deres notat, vil vi her
    gerne uddybe, hvad der burde tilføres det meget smalle diplomatisk spor og den allerede udpegede
    særlige repræsentant for maritim sikkerhed, hollandsk diplomat og SCR for Natos mission i Irak NMI,
    Jeanette Seppen, og meget gerne helt erstatte de militære operationer EMASOH og NMI.
    Norden og specielt Norge og Sverige, har gjort sig gældende internationalt som konfliktmægler rundt
    omkring i verden, her tænkes på Sydamerika, Afrika og Palæstina.
    Danmark burde få inddraget professionelt uddannede freds-og konfliktmæglere via PRIO eller
    https://www.regjeringen.no/no/tema/utenrikssaker/fred-og-forsoning/id1158/ begge Norge,
    TFF ved Jan Øberg, Sverige eller forskere i international politik f.eks. Institut for Globale Studier, Aalborg
    Universitet ved Søren Schmidt, DIIS ved Helle Malmvig begge Danmark.
    Under afspændingen og nedrustningen mellem Øst og Vest i slut 80´erne og 90´erne, var freds og
    konfliktforskere flittige gæster i medierne og Udenrigsministeriet ved internationale problemstillinger.
    Hvorfor ikke genoptage denne tradition, det bragte jo verden tættere på fredelig sameksistens dengang ?!
    Ifølge FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), har ingen danske handelsskibe i strædet været udsat for trusler
    fra iransk militær. Derfor vil den blotte tilstedeværelse af danske flådefartøjer og soldater være
    provokerende overfor Iran.
    I disse dage mindes vi med sorg de menneskelige lidelser fra 2.verdenskrig, lad os ikke være med til at
    bære brænde til endnu et bål med en fornedrende krig, også selv om den foregår langt væk fra Danmark
    nemlig i Mellemøsten.
    Gennemsejlingen af Hormuzstrædet skal løses med holdbare politiske forhandlinger og beslutninger, som
    inkluderer alle de berørte parter, d.v.s. USA, som opsagde atomaftalen med Iran, skal med i
    forhandlingerne.
    Endvidere skal Danmark bakke op om EU's holdning til at nedtrappe konflikten i området, og opfordre USA
    til at stoppe handelsboykot af Iran, samt økonomisk afstraffelse af ikke-amerikanske firmaer, som handler
    med Iran, og i stedet gå i dialog med Iran.
    I FN har Da ark bl.a. skrevet u der på ”..at frelse ko e de ge eratio er fra krige s svøbe..”, lad os
    derfor komme i gang med det måske langsommere, men mere holdbare og absolut mere
    medmenneskelige politiske mæglingsarbejde omkring situationen i Hormuzstrædet !!!
    Fredelig hilsen
    Lisbet Skou
    Esbjerg Fredsbevægelse
    www.peaceweb.dk
    Forsvarsudvalget 2019-20
    B 160 Bilag 2
    Offentligt