L 180 - svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 13/5-20 fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende brev om suspension af håndtrykskravet, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
25. maj 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 8296
Akt-id 1266759
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 9 til L 180
til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9 til L 180:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. maj 2020 fra Institut for Men-
neskerettigheder vedrørende brev om suspension af håndtrykskravet, jf. L 180 -
bilag 5.
Svar:
1. Institut for Menneskerettigheder har ved brev dateret den 11. maj 2020 rettet
henvendelse til mig pga. den ekstraordinære situation, der er opstået for ansøge-
re om indfødsret på grund af smitterisikoen i forbindelse med COVID-19 og sund-
hedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give hånd. Instituttet har i henvendel-
sen foreslået, at ansøgerne fra lov nr. 1553 af 27. december 2019 om indfødsrets
meddelelse (december loven) erhverver indfødsret med virkning fra den 7. marts
2020, når de deltager i en grundlovsceremoni og i den forbindelse opfylder de
betingelser, som stilles til ansøgere ved deltagelse i en grundlovsceremoni (bort-
set fra håndtrykskravet).
Som baggrund for forslaget om tildeling af statsborgerskab med tilbagevirkende
kraft henviser instituttet til, at udskydelsen af ceremonierne – og dermed tids-
punktet for, hvornår en ansøger kan erhverve dansk indfødsret – dels udgør et
problem i forhold til artikel 10 i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret,
hvorefter de kontraherende stater er forpligtet til at behandle ansøgninger om
dansk indfødsret inden for "en rimelig tidsfrist", og dels kan udgøre et konkret
problem for den enkelte ansøger. Som eksempel nævnes bl.a. det forhold, at an-
søger kan have børn, som ikke kan blive danske sammen med forælderen, fordi
barnet i mellemtiden når at fylde 18 år og derved ikke længere kan opfylde betin-
gelserne som biperson.
Instituttet nævner også et eksempel på generhvervelse af dansk indfødsret med
tilbagevirkende kraft fra 1946. Loven fra 1946 gav dansk statsborgerskab til per-
soner, som var flygtet til Sverige fra den 29. august 1943, og som i tiden frem til
den 1. juni 1945 havde mistet deres danske indfødsret ved at erhverve svensk
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 180 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2/3
statsborgerskab. I medfør af loven generhvervede de pågældende deres danske
statsborgerskab, hvis de inden den 1. september 1946 havde bosat sig i Danmark.
Henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder er stilet til mig, men ses ikke
at være indgået i ministeriets postkasse.
2. Jeg har forståelse for, at det kan være ærgerligt for en ansøger, der ønsker at
blive dansk statsborger, og som kun mangler at deltage i en grundlovsceremoni, at
ceremonierne er blevet udskudt. Men jeg mener ikke, at der er grundlag for at
indføre regler om erhvervelse af dansk statsborgerskab med tilbagevirkende kraft,
som dette er foreslået af Institut for Menneskerettigheder.
Jeg har umiddelbart svært ved at se det sammenlignelige mellem den af institut-
tet foreslåede ordning og den lov om generhvervelse af indfødsret i visse tilfælde,
som blev til i forlængelse af nødsituationen under besættelsen.
Endvidere synes jeg, at det vil være uhensigtsmæssigt at meddele statsborgerskab
med tilbagevirkende kraft tilbage til den 7. marts 2020 til ansøgere, der i princip-
pet kan vente med at gå til ceremoni indtil primo 2022. Statsborgerskab gives
efter min opfattelse som det klare udgangspunkt fremadrettet.
3. For så vidt angår spørgsmålet om overholdelse af artikel 10 i Den Europæiske
Konvention om Statsborgerret kan jeg oplyse, at det følger af bestemmelsen, at
enhver kontraherende stat skal sikre, at ansøgninger om bl.a. erhvervelse af
statsborgerret i landet behandles inden for en rimelig tidsfrist. Som fortolknings-
bidrag til, hvad e ”ri elig tidsfrist” er, fre går det af den forklarende rapport til
ko ve tio e , at hvorvidt kravet o ”ri elig tidsfrist” er overholdt, afhænger af
en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i mini-
steriet for ansøgninger om dansk statsborgerskab afsluttet i 2019 var cirka 20
måneder. Sagsbehandlingstiden er opgjort pr. 17. februar 2020. Denne sagsbe-
handlingstid ses at være nedadgående for de sager, som er afgjort i 2020. Der
foreligger dog endnu ikke validerede tal for den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid for sager afgjort i 2020.
Oveni den sagsbehandlingstid, som der er i ministeriet, kommer den tid, det tager
at behandle et lovforslag om indfødsrets meddelelse i Folketinget. Behandlingen
af lovforslaget i Folketinget tager sædvanligvis ca. 2-3 måneder.
Efterfølgende får ansøgerne 2 år fra lovens ikrafttræden til at deltage i en cere-
moni. Personer optaget på § 3 i december loven om indfødsrets meddelelse, som
trådte i kraft den 3. januar 2020, skal således senest inden den 3. januar 2022
deltage i en grundlovsceremoni for at erhverve dansk indfødsret.
Side 3/3
Det er min klare opfattelse, at Danmark med den nuværende ordning overholder
sine forpligtelser om at behandle ansøgninger om dansk indfødsret inden for "en
rimelig tidsfrist”.
Det er endvidere min opfattelse, at den nuværende midlertidige udskydelse af
grundlovsceremonierne ikke rykker ved denne vurdering. Det bemærkes i den
forbindelse, at hvis lovforslag nr. L 180 om indfødsrets meddelelse bliver vedta-
get, vil kravet om håndtryk blive midlertidigt suspenderet, hvilket betyder, at ce-
remonierne igen vil kunne afvikles i overensstemmelse med de til enhver tid gæl-
dende sundhedsmæssige anbefalinger og øvrige regler.
4. Indfødsretsudvalget har for så vidt angår børn af ansøgere, der på grund af
udskydelsen af grundlovsceremonierne når at fylde 18 år, inden deres forælders
deltagelse i en ceremoni, allerede taget hånd om denne persongruppe. Udvalget
har således etableret en særordning, hvorefter sagerne vil blive forlods behandlet,
og ansøgningerne forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis der er betingel-
ser, som ansøgeren ikke opfylder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har foreløbigt identificeret 5 børn til an-
søgere på december loven, som kunne være omfattet af denne særordning og har
sendt breve om særordningen til disse personer. Der er også orienteret om ord-
ningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen