Ændringsforslag fra boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
B L 93 - Forslag til lov om ejerlejligheder - Ændringsforslag
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l93/bilag/12/2196011.pdf
Dato J. nr. Ændringsforslag til Forslag til lov om ejerlejligheder (L 93) Af boligministeren, tiltrådt af … Til § 2 1) I nr. 3 udgår »og/eller udstykningslovens«. [Præcisering af definition] Til § 8 2) I stk. 1, 2. pkt., ændres »Ejeren« til: »Ejerforeningen«. [Korrektion] Til § 22 3) I 1. pkt. ændres »paragraf« til: »lov«. [Korrektion] Til § 24 4) Stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Godkender Tinglysningsretten, at oprettelsen eller ændringen kan tinglyses, registrerer Geodatastyrelsen opdelingen eller ændringen i matriklen.« [Præcisering] Til § 28 5) I stk. 1 ændres »han« til: »denne«. [Lovteknisk ændring] [dato] 2019-4355 Boligudvalget 2019-20 L 93 Bilag 12 Offentligt Side 2/4 Nye paragraffer 6) Efter § 29 indsættes som nye paragraffer: »§ 01. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 359 af 4. april 2020, foretages følgende ændring: 1. I § 100, stk. 3, ændres »§ 10, stk. 2, 3. pkt.« til: »§ 20, stk. 1, 3. pkt.«. § 02. I lov andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1231 af 11. oktober 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 2« til: »§ 20, stk. 1«. 2. I § 12, stk. 2, nr. 3, udgår »14, «. 3. §§ 14 og 14 c ophæves. 4. I § 14 b, stk. 2, nr. 3, udgår »14 c, «. 5. I § 16, stk. 1, ændres »§§ 5, 10, 11, 13, 14, 14 a eller 14 c« til: »§§ 5, 10, 11, 13 eller 14 a«. § 03. I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. febru- ar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1322 af 27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, lov nr. 1438 af 17. december 2019 og § 5 i lov nr. 359 af 4. april 2020, foretages følgende ændring: 1. I § 40, stk. 2, ændres »lov om ejerlejligheder § 10« til: »§§ 20 og 23 i lov om ejerlejligheder,«. [Ændringer i anden lovgivning] Bemærkninger Til nr. 1 Begrebet ”bestemt fast ejendom” indgår i tinglysningslovens § 10, men eksiste- rer ikke i udstykningsloven. Det foreslås derfor, at definitionens henvisning til udstykningsloven udgår, så ”ejendom” defineres som bestemt fast ejendom i tinglysningslovens forstand. Dette svarer til ejerlejlighedslovens gældende § 3, 2. pkt. og omfatter også ud- stykningslovens begreb ”samlet fast ejendom”. Der er ikke nogen indholdsmæssig ændring. Til nr. 2 Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, vedrører ejerforeningens adgang til ejerens lejlighed. Det foreslås derfor rettet, så det er ejerforeningen, der skal varsle ejeren med et skriftligt varsel på 6 uger. Til nr. 3 Side 3/4 I den gældende ejerlejlighedslov findes reglerne om opdeling af bygninger og ejendomme i ejerlejligheder primært i § 10. Med den foreslåede ejerlejligheds- lov sker der en inddeling af lovens opdelingsregler i flere kapitler og paragraffer for at øge overskueligheden. Det foreslås derfor, at henvisningen i bestemmelsen om opdeling ved etable- ring af friplejeboliger til ”de øvrige bestemmelser i denne paragraf” rettes til ”de øvrige bestemmelser i denne lov”. Til nr. 4 Ved ændring af ejerlejlighedsloven ved lov nr. 80 af 24. januar 2017, der blev sat i kraft ved bekendtgørelse den 25. februar 2019, overtog Geodatastyrelsen registrering af opdeling af bygninger og ejendomme i ejerlejligheder fra Ting- lysningsretten. Der blev fastlagt en arbejdsdeling, hvor Geodatastyrelsen vare- tager registeringen i matriklen, mens Tinglysningsretten tager stilling til, om tinglyste rettigheder er til hinder for opdelingen. I forbindelse med høringen blev der foretaget en teknisk justering af lovforsla- gets § 24, stk. 3, så det fremgår, at Geodatastyrelsen registrerer opdelingen i matriklen, hvis Tinglysningsretten ikke har bemærkninger hertil. Hensigten med justering var at udskille reguleringen vedrørende førelse af tingbogen fra ejerlejlighedsloven, og det fremgår af lovbemærkningerne, at tinglysningsretten som hidtil skal tage stilling til, at der ikke er tinglyste rettigheder, der er til hin- der for en opdeling. For at undgå tvivl om kompetencefordelingen mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten foreslås det præciseret, at Geodatastyrelsen registrerer op- delingen i matriklen, når Tinglysningsretten godkender, at oprettelsen kan tinglyses. Den foreslåede formulering indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i for- hold til den gældende retstilstand vedrørende kompetencefordelingen. Det vil således også fremover være sådan, at Tinglysningsretten alene skal forholde sig til om tinglyste rettigheder hindrer opdeling, jf. lovforslagets § 24, stk. 2, nr. 2. Til nr. 5 Der er tale om en lovteknisk ændring, da der ikke i lovgivningen bør forekom- me kønsspecifikke betegnelser. Til nr. 6 I den gældende ejerlejlighedslov findes reglerne om opdeling af bygninger og ejendomme i ejerlejligheder primært i § 10. Med den foreslåede ejerlejligheds- lov sker der en inddeling af lovens opdelingsregler i flere kapitler og paragraffer for at øge overskueligheden. Da hjemlerne således får ny paragrafnumre, er der behov for ændring af henvisninger i andre love til specifikke hjemler for opde- ling i ejerlejlighedsloven. I andelsboliglovens §§ 14 og 14 c er det fastsat, at ejerlejlighedslovens gældende § 16 a finder anvendelse ved overdragelse af en anpart af en ejendom, hvortil er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Da det fremsatte for- slag til lov om ejerlejligheder ikke viderefører den gældende § 16 a, er der behov Side 4/4 for at ophæve de anførte bestemmelser. Som konsekvens heraf ophæves hen- visningerne til andelsboliglovens §§ 14 og 14 c i lovens §§ 12, 14 b og 16.
Oversendelsesbrev
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l93/bilag/12/2196010.pdf
BOLIGMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Folketinget Boligudvalget Vedlagt fremsendes tilrettet ændringsforslag til forslag til lov om ejerlejligheder (L 93), som erstatter det ændringsforslag, der blev fremsendt den 17. marts 2020. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek 20. maj 2020 2019-4355 Boligudvalget 2019-20 L 93 Bilag 12 Offentligt