Svar på spm. nr. S 1156: Mener ministeren, at det er fornuftigt, at analyseforudsætningerne for Energinets arbejde udgave 2019 (AF19) ikke er i overensstemmelse med 70-procentsmålsætningen, nu hvor 70-procentsmålsætningen er indskrevet i forståelsespapiret?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Til: Dan Jørgensen
- Spørger: Ruben Kidde
- Minister: klima-, energi- og forsyningsministeren
Svar på spm. S 1156.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1156/svar/1662128/2195594.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 20. maj 2020 J nr. 2020-2354 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Ruben Kidde har d. 13 maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål S 1156, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 1156: Mener ministeren, at det er fornuftigt, at analyseforudsætningerne for Energinets arbejde udgave 2019 (AF19) ikke er i overensstemmelse med 70- procentsmålsætningen, nu hvor 70-procentsmålsætningen er indskrevet i forståel- sespapiret? Svar Analyseforudsætningerne (AF) er grundlaget for Energinets arbejde med analyser og planlægning inden for deres forretningsområde. Energinet ejer og udvikler det danske el- og gastransmissionsnet og skal sørge for, at Danmarks forsyning af el og gas er gearet til en fremtid med øget grøn energi samtidig med, at de skal op- retholde forsyningssikkerheden på det niveau, som fastsættes af klima-, energi og forsyningsministeren. AF er et kvalificeret bud på et sandsynligt udviklingsforløb for den del af det danske energisystem, der har betydning for Energinets arbejde. AF er således primært et teknisk planlægningsværktøj for Energinet, der tager højde for politiske målsætnin- ger, i modsætning til Energistyrelsens Basisfremskrivning (BF), som er baseret på en ”frozen policy” tilgang på hele klima- og energiområdet. Energistyrelsen udarbejder Analyseforudsætninger til Energinet for at sikre transpa- rens i Energinets beslutningsgrundlag samt armslængde mellem udarbejdelsen af forudsætninger og beslutningsoplæg. Analyseforudsætningerne opdateres årligt for at sikre, at Energinets virke kan udfø- res på et så opdateret grundlag som muligt. Opdateringerne baseres bl.a. på nye- ste teknologiske viden, nye bud på fremtidige brændselspriser samt betydningen af 2019-20 S 1156 endeligt svar Offentligt Side 2/2 ændrede politiske målsætninger eller konkrete virkemidler, som er blevet besluttet i den mellemliggende periode. Udarbejdelsen af AF19 foregik i første halvår af 2019 og dermed før indgåelsen af det omtalte forståelsespapir. AF19 blev sendt i offent- lig høring samme dag som forståelsespapiret blev indgået. Der var derfor ikke mu- lighed for at nå at indarbejde en så omfattende ændring, og 70%-målet i 2030 ind- gik derfor ikke i AF19. Næste version af Analyseforudsætninger til Energinet (AF20) vil være baseret på et udviklingsforløb, der muliggør opnåelse af de mellem- og langsigtede politiske mål- sætninger om 70% drivhusgasreduktion i 2030 og et Danmark med netto-0 driv- husgasemissioner i 2050. Dette vil inkludere antagelser om en væsentlig omstilling af el- og gassystemet. Der er dog som bekendt væsentlig usikkerhed forbundet hermed, da der kan være flere veje til opfyldelse af de politiske målsætninger, heriblandt 70%-målet. Folke- tinget kan prioritere mellem, hvordan de forskellige elementer i energisystemet skal bidrage og i hvilket tempo ift. opfyldelse af målsætningerne. Analyseforudsætnin- gerne indeholder ikke fuldstændige beskrivelser af drivhusgasudledninger (fx ift. landbrug, transport m.v.), men alene de dele, som er væsentlige for Energinets virke som el- og gastransmissionsselskab. Tidligere såvel som fremtidige AF inde- holder derfor ikke en vurdering af Danmarks samlede energiforbrug eller opgørelse af drivhusgasudledninger. Af samme årsag kan AF ikke isoleret set bruges til at vurdere fremdriften ift. en opfyldelse af 70%-målsætningen. Med venlig hilsen Dan Jørgensen