Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige
myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi-
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1-5 og 8, og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 6 og 7.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, NB og JF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stille-
de ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsfor-
slag nr. 6 og 7.
Et mindretal i udvalget (RV, EL og Sikandar Siddique
(UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behand-
ling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsfor-
slag.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (IA og SIU) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval-
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at det
er et rigtigt spændende lovforslag, og kan støtte flere befø-
jelser i forhold til at udvide rækkevidden af overvågning.
Bekæmpelse af terror og forhindring af terroristers virke er
noget, DF vil gå meget langt for. I forhold til registrering i
POLCAM støtter DF lovforslaget, der baserer sig på en for-
søgsordning, og som har vist sig at være en rigtig god og po-
sitiv ting, og derfor skal man selvfølgelig udvide ordningen.
Efter DF’s opfattelse bør det også udvides med ansigtsgen-
kendelse. DF går derimod ikke ind for, at der skal laves et
offentligt register over, hvor kameraerne er anbragt, da det
efter DF’s vurdering vil gøre terroristers arbejde nemmere.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at partiet kan støtte lovforslaget, der efter politiske for-
handlinger blandt et flertal af Folketingets partier er endt
med klare forbedringer i forhold til det fremsatte lovforslag,
som SF ikke kunne støtte.
Der er som bekendt flere forhold at tage hensyn til, når vi
diskuterer udvidet adgang til tv-overvågning. Dels er der
spørgsmålet om potentialet for henholdsvis efterforskning
og forebyggelse af kriminalitet, dels er der borgernes fri-
hedsrettigheder og retten til privatliv, som er en grundsten i
retsstaten.
I SF ved vi, at tv-overvågning sjældent har en præventiv
effekt. Til gengæld anerkender SF fuldt ud, at det kan være
et vigtigt redskab i dag for politiet, når de skal efterforske og
opklare kriminalitet. En udvidelse af adgangen til at opsætte
kameraer skal dog altid ske på et velovervejet grundlag med
en helt klar afgrænsning og ikke mindst proportionalt med
det ønskede sigte.
SF er enig i, at der kan være behov for, at nye brancher
skal have lov til at foretage tv-overvågning. F.eks. beskrives
det i lovforslaget, at engrosvirksomheder, i lighed med de-
tailhandelen, bør have lov til at foretage tv-overvågning, da
begge har med køb og salg af varer at gøre. Sådan er det ik-
ke i dag, og det kræver en ændring af gældende lov at tilføje
nye brancher. Det samme gælder for kommuner, der kan op-
leve nye behov for at overvåge det offentlige rum. Bl.a. har
Kolding Kommune en pendlerplads ved motorvejen, hvor
Til lovforslag nr. L 102 Folketinget 2019-20
AX024605
bilerne gentagne gange udsættes for hærværk. Efter gælden-
de regler må kommunen ikke overvåge pendlerpladser, selv
om det giver god mening.
I SF kunne vi ikke støtte, at ministeren med det oprindeli-
ge lovforslag gav sig selv en bemyndigelse til at bestemme
hvem der i tilfælde af nye brancher, kunne få disse nye mu-
ligheder for at sætte tv-overvågning op – og i kommunernes
tilfælde, hvilke nye områder der kunne sættes nye kameraer
op i. I SF har vi forståelse for, at der kan være behov for at
udstede en sådan ny tilladelse relativt hurtigt, f.eks. hvis der
opstår et hærværksproblem i et bestemt område eller ind-
brud i en bestemt, ny branche, som ikke er omfattet i dag.
Men for SF handler det om at kunne følge udviklingen på
området og have demokratisk kontrol med, hvordan det ud-
vikler sig. Der er efter SF’s opfattelse ikke kun et hensyn at
tage til effektivitet, men også til frihedsrettighederne. Derfor
skal Folketinget have hånd i hanke med udvidelserne af be-
stemmelserne. Det er lykkedes at opnå med ministerens æn-
dringsforslag nr. 2, som sikrer, at et flertal i Retsudvalget
kan give ministeren den mulighed for ved bekendtgørelse at
udvide bestemmelsens anvendelsesområde, hvorefter udvi-
delsen skal godkendes af Folketinget inden for 1 år. Dermed
bevares den demokratiske kontrol, og det er godt.
SF sattte under 1. behandling af lovforslaget spørgsmåls-
tegn ved udvidelsen af, hvor langt opsatte kameraer må fil-
me. Lovforslaget gav oprindelig lov til 200 m, hvilket i prin-
cippet ville kunne dække en hovedgade totalt, hvis det var
blevet gennemført. Problemet er, at politiet på den måde
»udliciterer« opsætningen af kameraer til private, fordi det
er belejligt at kunne indhente overvågning fra at større om-
råde, ligesom folk i almindelighed får svært ved at undgå
overvågning, hvis de har et ønske herom. Det lykkedes med
ministerens ændringsforslag nr. 1 og 5 at få nedsat denne
mulighed til 30 m, hvilket er en markant indskrænkning i
forhold til de 200 m, der i det fremsatte lovforslag var lagt
op til.
Det kunne med det fremsatte lovforslag blive meget
svært at opretholde borgernes frihed til ikke at være overvå-
get, specielt når vi har 1,5 millioner kameraer i Danmark og
der samtidig er et pres for at koble ansigtsgenkendelse på.
Samtidig virkede nødvendigheden af udvidelsen ikke godt-
gjort og langt fra proportionel med indgrebet i borgernes ret
til privatliv.
SF er tilfreds med, at det også her er lykkedes at rykke
justitsministeren, således at den filmede radius maksimalt
bliver 30 m. Der er tale om en meget klar forbedring,
samtidig med at nødvendighedskravet for at filme føres til-
bage, så det ikke længere skal være nødvendigt, hvis man
skal sætte et kamera op, men klart nødvendigt. Endelig bli-
ver straffen for at opsætte kameraer ulovligt og for manglen-
de skiltning af kameraer skærpet med ministerens ændrings-
forslag nr. 8. Alt i alt er det meget klare forbedringer i for-
hold til det fremsatte forslag.
Endelig bliver det nu obligatorisk at tilmelde sit kamera
til politiets POLCAM-register, hvilket er en gammel mærke-
sag for SF. Det er nemlig sådan, at Datatilsynet i mange år
har haft opgaven med at kontrollere, om kameraerne over-
holder lovens krav, og at kameraerne ikke filmer noget, de
ikke må. Det har reelt været en svær opgave, når Datatilsy-
net ikke ved, hvor kameraerne er placeret. Men nu får Data-
tilsynet med vedtagelse af dette lovforslag snart det fornød-
ne overblik, idet justitsministeren i et svar til Retsudvalget
har bekræftet, at Datatilsynet har adgang til det nye register.
Det er positivt.
Til gengæld har SF fremsat to ændringsforslag til denne
del om registeret. For det er efter SF’s opfattelse også vig-
tigt at stille krav til kvaliteten af tv-overvågningen, så opta-
gelserne kan bruges til mere end politiets umiddelbare efter-
forskning, f.eks. i efterfølgende retssager, ligesom opsætnin-
gen bør forestås af en autoriseret installatør, så kameraet
sættes lovligt op og ikke filmer mere, end det må. Derfor
stiller SF ændringsforslag nr. 6 og 7 om at bruge en ISO
9001-certificeret installatør, ligesom installatøren skal på-
lægges at indrapportere opsætningen af et nyt kamera til
POLCAM.
SF er desuden positiv over for, at der fremover gælder en
lidt længere slettefrist for tv-overvågning, så længe det er en
utvetydig betingelse, at den angår et forhold, der allerede er
anmeldt til politiet. Det giver ikke mening, at såfremt man
ikke kan nå at aflevere et overvågningsbånd til politiet for et
allerede anmeldt forhold, skal man slette det, alene fordi
slettefristen udløber.
På baggrund af de mange forbedringer af lovforslaget
kan SF støtte lovforslaget, da det er lykkedes at samle et
flertal for at bevare den demokratiske kontrol med kame-
raopsætning og nedsætte overvågningen i det offentlige rum.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af IA og SIU):
1) Nr. 5 affattes således:
»5. § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således:
»b) arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne
indgange og facader, når tv-overvågningen er klart
nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.««
[Indførelse af et afstandskrav og skærpelse af nødvendig-
hedskrav]
2) I det under nr. 9 foreslåede § 2, stk. 6, ændres »nærme-
re« til: »midlertidige«.
[Tidsmæssig begrænsning af bemyndigelse]
3) I den under nr. 10 foreslåede § 2 c affattes stk. 1 såle-
des:
»En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidi-
rektøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv-
overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i umiddelbar
tilknytning til en restaurationsvirksomhed.«
[Indførelse af et afstandskrav]
2
4) I den under nr. 10 foreslåede § 2 c indsættes i stk. 3
efter »fastsætte«: »midlertidige«, og »kommuners« ændres
til: »kommunalbestyrelsers«.
[Tidsmæssig begrænsning af bemyndigelse og teknisk æn-
dring]
5) I den under nr. 10 foreslåede § 2 d affattes stk. 1 såle-
des:
»Offentlige myndigheder må foretage tv-overvågning af
arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne bygnin-
gers indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nød-
vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.«
[Indførelse af et afstandskrav og skærpelse af nødvendig-
hedskrav]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Si-
kandar Siddique (UFG)):
6) I den under nr. 10 foreslåede § 2 e indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. For tv-overvågningskameraer, der efter § 01, stk.
1, er installeret af en certificeret installatør, skal registrering
i politiets register over tv-overvågningskameraer (POL-
CAM), jf. stk. 1 og 2, udføres af den pågældende installa-
tør.«
[Indførelse af en installatørordning]
Ny paragraf
7) Efter den under nr. 10 foreslåede § 2 e indsættes som
ny paragraf:
Ȥ 01. Private og offentlige myndigheder, der efter den 1.
juli 2020 opsætter et eller flere tv-overvågningskameraer til
at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende
område, som benyttes til almindelig færdsel, skal benytte en
certificeret installatør til at udføre installationen af det eller
de pågældende kameraer.
Stk. 2. Private og offentlige myndigheder, der foretager
tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område,
som benyttes til almindelig færdsel, skal benytte en certifi-
ceret installatør til ændringer, service og vedligehold af det
eller de pågældende tv-overvågningskameraer«.
[Indførelse af en installatørordning]
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af IA og SIU):
8) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 5, stk. 1, æn-
dres »og § 2 e« til: »samt § 2 e«.
[Skærpelse og præcisering af strafniveauet for overtrædelse
af visse bestemmelser i tv-overvågningsloven]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at den eksisterende
bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra
b, nyaffattes, således at den omfatter arealer, som ligger i
umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader, når tv-
overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminali-
tetsbekæmpelse.
Efter den gældende bestemmelse i tv-overvågningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er der ikke i dag mulighed for at
foretage tv-overvågning af et område, der strækker sig læn-
gere end ca. 10-15 m fra forretningsstedets egne indgange
og facader.
Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er
at udvide muligheden for privates tv-overvågning af områ-
det omkring egne indgange og facader, som benyttes til al-
mindelig færdsel. Efter gældende ret må der kun ske over-
vågning af den del af fortovsarealet, den åbne plads osv., der
ligger inden for en kort afstand (direkte tilknytning) fra for-
retningsstedets indgange og facader. Med ændringsforslaget
lægges der op til, at der skal være mulighed for at foretage
tv-overvågning i umiddelbar tilknytning til forretningsste-
det, således at de private, der vil være omfattet af bestem-
melsen, kan foretage tv-overvågning af et område, som
strækker sig op til ca. 30 m fra forretningsstedets egne ind-
gange og facader.
Med udtrykket indgange forstås ind- og udgangspartier,
bagindgange el.lign., jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med udtryk-
ket facader forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer
el.lign., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det bemærkes, at det vil være muligt efter bestemmelsen
at opsætte tv-overvågningskameraer flere steder på et forret-
ningssteds facade. Ligeledes vil det efter omstændighederne
og afhængigt af afstanden være lovligt at tv-overvåge for-
tovsarealer, der i forhold til det pågældende forretningssteds
egne indgange og facader ligger på modsatte side af en vej
eller gågade. Det vil ligeledes afhængigt af afstanden være
lovligt at overvåge foran naboejendommen som f.eks. andre
forretningssteder.
Det vil ikke være lovligt at foretage tv-overvågning ind i
private hjem eller på andre private områder, herunder ind i
f.eks. kirker, organisationers bygninger, andre butikker m.v.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede bestem-
melse alene giver private mulighed for at foretage tv-over-
vågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel. Det
betyder bl.a., at der ikke efter bestemmelsen kan foretages
tv-overvågning af et område, der ligger foran naboejendom-
men, som anvendes til beboelse, af hensyn til naboernes pri-
vatliv, uanset at de øvrige betingelser i tv-overvågningslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er opfyldt.
Der er med lovforslaget ikke lagt op til at ændre skil-
tningskravet i tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, og § 3 a,
stk. 1. Skiltningskravet i tv-overvågningsloven vil derfor
fortsat skulle iagttages i bl.a. de tilfælde, hvor der foretages
tv-overvågning af arealer, som er omfattet af tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b. Der vil således blive
stillet de samme krav til opfyldelse af skiltningskravet som
efter de gældende regler i tv-overvågningsloven. Skiltnings-
kravet vil således i almindelighed være opfyldt, når det ved
indgangen eller facaden er angivet, at der sker overvågning
af området i umiddelbar tilknytning hertil.
Med ændringsforslaget lægges der desuden op til at op-
retholde, at tv-overvågning efter bestemmelsen alene må
3
foretages, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hen-
syn til kriminalitetsbekæmpelse. Det indebærer, at den er-
hvervsdrivende også i fremtiden vil skulle foretage en kon-
kret vurdering af, om et hensyn til at forebygge og opklare
kriminalitet gør det klart nødvendigt at foretage tv-overvåg-
ning af de arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til eg-
ne indgange og facader. Det vil således fortsat være afgøren-
de, om det af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, der be-
grunder adgangen til at tv-overvåge egne indgange og faca-
der, jf. § tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, gør
det klart nødvendigt også at foretage tv-overvågning af area-
ler, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og
facader, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b.
Endvidere vil justitsministeren udarbejde en evaluering
af lovforslagets regler om øget mulighed for tv-overvågning
senest 4 år efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 2
Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr.
6, kan forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, fravi-
ges, når der sker tv-overvågning, der er nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør af
lovforslagets § 1, nr. 9.
Med ændringsforslagets lægges der op til, at et udkast til
bekendtgørelse, der påtænkes udstedt i medfør af den pågæl-
dende bestemmelse, forinden udstedelsen skal sendes til
Folketingets Retsudvalg. Formålet med en sådan høring er,
at Retsudvalget skal have mulighed for at udtale sig om be-
kendtgørelsesudkastet inden udstedelsen. Retsudvalget vil
sædvanligvis få 4 uger efter høringsfristens udløb til at gøre
sin stilling klar og udtale sig om bekendtgørelsesudkastet.
Hvis et flertal i udvalget udtaler sig imod udkastet, vil be-
kendtgørelsen efter lovforslagets § 1, nr. 9, og den foreslåe-
de § 2 c, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 10, ikke kunne udste-
des.
Med ændringsforslaget lægges der derudover op til at
indføre en ordning, hvorefter de regler, som justitsministe-
ren kan fastsætte, alene kan fastsættes midlertidigt. Det in-
debærer, at en bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i
bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 9, således højst vil
kunne være gældende i 1 år regnet fra det tidspunkt, hvor
bekendtgørelsen træder i kraft. Den pågældende bekendtgø-
relse vil således, senest 1 år efter at bekendtgørelsen er trådt
i kraft, skulle ophæves. Det samme gør sig gældende for en
bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen
i § 2 c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne nedenfor til nr. 4.
Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er at sikre, at
der hurtigt kan foretages justeringer i den udtømmende op-
regning af, hvilke virksomhedstyper m.v, der lovligt må fo-
retage tv-overvågning, hvis der er behov for det. Man kan
således forestille sig, at der på ét tidspunkt vil kunne udste-
des en bekendtgørelse om, at der kan foretages tv-overvåg-
ning ved eksempelvis lagerhaller, og på et senere tidspunkt
en bekendtgørelse om, at der kan foretages tv-overvågning
af eksempelvis byggepladser.
Hvis de regler, der fremgår af en bekendtgørelse, der er
udstedt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lov-
forslagets § 1, nr. 9, ønskes opretholdt i mere end 1 år, skal
det ske ved lovændring. Det vil således eksempelvis ikke
være muligt at udstede den samme bekendtgørelse to gange
efter hinanden med den virkning, at reglerne i bekendtgørel-
sen reelt vil være gældende i to år.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget lægges der op til at nyaffatte den
foreslåede § 2 c, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 10. Det følger
af den foreslåede bestemmelse, at en kommunalbestyrelse
efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at frem-
me trygheden kan foretage tv-overvågning af vej, gade,
plads eller lignende område, som ligger i umiddelbar til-
knytning til en restaurationsvirksomhed.
Ændringsforslaget er en konsekvens af indførelsen af et
afstandskrav på op til ca. 30 m, jf. bemærkningerne ovenfor
til ændringsforslagets § 1, nr. 1.
Ændringsforslaget lægger således op til, at der opereres
med det samme afstandskrav i tv-overvågningslovens § 2 c,
stk. 1, som i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b.
Således indebærer ændringsforslaget, at en kommunalbe-
styrelse efter drøftelse med politidirektøren med henblik på
at fremme trygheden kan foretage tv-overvågning af gade,
vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel i op til ca. 30 m fra den pågældende restaurations-
virksomhed.
Adgangen for en kommunalbestyrelse til at tv-overvåge
efter den foreslåede bestemmelse vil være en mulighed, og
der er således ikke en pligt til at benytte sig heraf. Det er
forudsat, at det er den enkelte kommune, der selv skal finan-
siere tv-overvågning i medfør af bestemmelsen.
En kommunes adgang til at tv-overvåge efter bestemmel-
sen skal ske med henblik på at fremme trygheden. Det for-
udsættes således, at tv-overvågningen skal ske med et gene-
relt tryghedsskabende sigte. En kommune vil efter den fore-
slåede bestemmelse særligt kunne tv-overvåge områder,
hvor der efter kommunens opfattelse er et behov for tryg-
hedsskabende tiltag i nattelivet, f.eks. i gader eller på area-
ler, der plages af voldelige overfald, uro, hærværk el.lign.
Det er således en betingelse, at tv-overvågning efter kom-
munens nærmere vurdering vil fremme trygheden for borge-
re, der færdes i det pågældende område.
Det er dog som nævnt en betingelse for at tv-overvåge ef-
ter bestemmelsen, at det alene sker i op til ca. 30 m fra den
pågældende restaurationsvirksomhed. Derudover giver be-
stemmelsen alene adgang til at foretage tv-overvågning af
arealer, som benyttes til almindelig færdsel. Denne arealaf-
grænsning skal forestås i overensstemmelse med tv-over-
vågningslovens § 1, stk. 1.
Med »restaurationsvirksomhed« sigtes der til det tilsva-
rende udtryk i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvor-
ved forstås virksomheder, der er omfattet af lovbekendtgø-
relse nr. 692 af 5. juli 2019 om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling m.v. (restaurationsloven) med senere æn-
dringer.
Kommuners tv-overvågning i medfør af den foreslåede
bestemmelse vil ud over de almindelige regler i databeskyt-
telseslovgivningen også være omfattet af de særlige regler i
4
tv-overvågningslovens § 4 c om bl.a. videregivelse af bl.a.
billedoptagelser med personoplysninger, der optages i for-
bindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 3, i lovfor-
slagets § 1, nr. 10, kan der fastsættes regler om kommuners
adgang til at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads el-
ler lignede område, som benyttes til almindelig færdsel, og
hvor der i øvrigt – ud over det i § 2 c, stk. 1, angivne – er et
behov for at fremme trygheden.
Det er, som det ligeledes er anført ovenfor under be-
mærkningerne til ændringsforslagets § 1, nr. 2, justitsmini-
steren, der i bekendtgørelsesform kan fastsætte de nærmere
regler om adgang til tv-overvågning efter bemyndigelsesbe-
stemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 9 og 10.
Men ændringsforslaget lægges der op til, at udnyttelsen
af bemyndigelsesbestemmelsen i tv-overvågningslovens § 2
c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, skal være underlagt de
samme krav og muligheder, som det er tilfældet for bestem-
melsen i tv-overvågningslovens § 2, stk. 6, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9.
Det indebærer, at en bekendtgørelse ikke kan udstedes,
hvis et flertal i Retsudvalget udtaler sig imod dette. Det in-
debærer desuden, at de regler, som udstedes efter bestem-
melsen, højst kan være gældende i 1 år regnet fra bekendt-
gørelsens ikrafttrædelse. For en nærmere beskrivelse af ord-
ningen henvises til bemærkningerne ovenfor til ændringsfor-
slagets § 1, nr. 2.
Det foreslås desuden, at »kommuners« ændres til »kom-
munalbestyrelsers« i bestemmelsen. Der er tale om teknisk
ændring.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget lægges der op til at nyaffatte det
foreslåede § 2 d, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 10. Det følger
af den foreslåede bestemmelse, at offentlige myndigheder
må foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i umiddel-
bar tilknytning til egne bygningers indgange og facader, når
tv-overvågning er klart nødvendig af hensyn til kriminali-
tetsbekæmpelse.
Ændringsforslaget er en konsekvens af indførelsen af et
afstandskrav på op til ca. 30 m, jf. bemærkningerne ovenfor
til ændringsforslagets § 1, nr. 1.
Ændringsforslaget lægger således op til, at der opereres
med det samme afstandskrav i tv-overvågningslovens § 2 d,
stk. 1, som i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b. Ændringsforsla-
get indebærer derfor, at en offentlig myndighed må foretage
tv-overvågning af et område, som strækker sig op til ca. 30
m fra egne bygningers indgange og facader, når tv-overvåg-
ningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæm-
pelse.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse alene giver
offentlige myndigheder mulighed for at foretage tv-overvåg-
ning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel. Denne
arealafgrænsning skal forestås i overensstemmelse med tv-
overvågningslovens § 1, stk. 1.
Det bemærkes desuden, at det vil være muligt efter be-
stemmelsen at opsætte tv-overvågningskameraer flere steder
på myndighedens facade. Ligeledes vil det efter omstændig-
hederne og afhængigt af afstanden være lovligt at tv-overvå-
ge fortovsarealer, der i forhold til den pågældende myndig-
heds egne indgange og facader ligger på modsatte side af en
vej eller gågade. Det vil ligeledes afhængigt af afstanden
være lovligt at overvåge foran naboejendommen. Med for-
slaget vil der dog ikke kunne foretages tv-overvågning af et
område, der ligger foran naboejendommen, som anvendes til
beboelse, af hensyn til naboernes privatliv, uanset at der er
tale om et areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne
indgange og facader.
Med ændringsforslaget lægges der desuden op til, at det
er en betingelse for at tv-overvåge efter bestemmelsen, at tv-
overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminali-
tetsbekæmpelse. Skærpelsen af nødvendighedskravet skal
ses som led i den tilsvarende foreslåede ændring af tv-over-
vågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, jf. nærmere herom i
bemærkningerne ovenfor til ændringsforslagets § 1, nr. 1.
At tv-overvågningen skal være klart nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse indebærer således, at myndighe-
den skal foretage en konkret vurdering af, om et hensyn til
at forebygge og opklare kriminalitet gør det klart nødvendigt
at foretage tv-overvågning af de arealer, som ligger i umid-
delbar tilknytning til egne indgange og facader.
Det bemærkes endelig, at adgangen for offentlige myn-
dighed til at tv-overvåge efter den foreslåede bestemmelse
er en mulighed for interesserede myndigheder og dermed ik-
ke en pligt. Det er forudsat, at det er de enkelte myndighe-
der, der selv skal finansiere tv-overvågning i medfør af den
foreslåede bestemmelse.
Til nr. 6
Ændringsforslaget indebærer, at registrering i politiets re-
gister for tv-overvågningskameraer (POLCAM) af et tv-
overvågningskamera, der er opsat efter den 1. juli 2020, skal
udføres af den installatør, som har installeret tv-overvåg-
ningskameraet i medfør af lovens § 01.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer, at private og offentlige
myndigheder, der efter den 1. juli 2020 opsætter et eller fle-
re tv-overvågningskameraer til at foretage tv-overvågning af
gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til al-
mindelig færdsel, skal benytte en certificeret installatør til
installation af det eller de pågældende de tv-overvågnings-
kameraer. Ændringsforslaget indebærer ligeledes, at private
og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af
gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til al-
mindelig færdsel, skal benytte en certificeret installatør til
ændringer, service og vedligehold af det eller de tv-overvåg-
ningskameraer, der anvendes til at foretage tv-overvågnin-
gen.
Til nr. 8
Det følger af tv-overvågningsloven § 5, stk. 1, at en over-
trædelse af § 1, § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, straffes med bø-
5
de. Efter lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at der i bestem-
melsen indsættes en henvisning til den i lovforslaget foreslå-
ede nye bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 e, stk. 1
og stk. 2, hvorefter private og offentlige myndigheder, der
foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende
område, som benyttes til almindelig færdsel, inden for rime-
lig tid skal registrere tv-overvågning og væsentlige ændrin-
ger i politiets register over overvågningskameraer (POL-
CAM).
Det vil efter lovforslaget således fremgå af tv-overvåg-
ningslovens § 5, stk. 1, at overtrædelse af kravet om regi-
strering af tv-overvågning og væsentlige ændringer i politi-
ets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) efter
§ 2 e, straffes med bøde. Forslaget vil betyde, at der kan
straffes med bøde, hvis tv-overvågning eller væsentlige æn-
dringer ikke registreres i POLCAM i overensstemmelse med
kravet i § 2 e.
Med ændringsforslaget lægges der op til, at »og« ændres
til »samt« i bestemmelsen. Der er alene tale om en sproglig
ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed
for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
bestemmelsens strafniveau.
Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at det nuvæ-
rende strafniveau for en selvstændig overtrædelse af forbud-
det i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, i almindelighed er en
bøde i niveauet 1.000-5.000 kr. Der foreligger efter det op-
lyste ikke tilstrækkelig praksis til at belyse bødeniveaet for
selvstændige overtrædelser af skiltningskravet i tv-overvåg-
ningslovens § 3, stk. 1, eller § 3 a, stk. 1.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at straffen for over-
trædelse af forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1,
bør skærpes, og at der er behov for klarere retningslinjer for
strafniveauet for overtrædelser af skiltningskravet i tv-over-
vågningslovens § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1. Det er ligeledes
Justitsministeriets opfattelse, at der bør fastlægges klare ret-
ningslinjer for strafniveauet for overtrædelser af pligten til at
registrere i POLCAM i den foreslåede § 2 e, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10.
Med dette ændringsforslag er det på den baggrund forud-
sat, at der sker en fordobling af bødeniveauet for overtrædel-
se af forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1. Ud-
gangspunktet for strafudmålingen ved en overtrædelse af det
generelle forbud i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, vil her-
efter i et førstegangstilfælde være en bøde i niveauet
2.000-10.000 kr.
Endvidere er det med ændringsforslaget forudsat, at der
for en overtrædelse af skiltningskravet i tv-overvågningslo-
vens § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som
udgangspunkt fastsættes en bøde på 2.000 kr.
Endelig er det med ændringsforslaget forudsat, at der for
en overtrædelse af registreringspligten i den foreslåede § 2 e
i tv-overvågningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, i første-
gangstilfælde som udgangspunkt fastsættes en bøde på
2.000 kr.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2020 og var til
1. behandling den 25. februar 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 11. december
2019 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 135.
Den 5. februar 2020 sendte justitsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)
Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
6
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
7