Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af et forslag til inatsisartutlov fra naalakkersuisut om ændring af Grønlands epidemilov, som har en sammenhæng med lovforslag L192.
Tilhører sager:
Aktører:
Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af et forslag til inatsisartutlov fra naalakkersuisut om ændring af Grønlands epidemilov, som har en sammenhæng med lovforslag L192.
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195486.pdf
Side 1 | 1 Grønlandsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 20. maj 2020 L 192 Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid- 19 m.v.). Af justitsministeren (Nick Hækkerup). Vedlagt ses ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af et forslag til inatsisartutlov fra naalakkersuisut om æn- dring af Grønlands epidemilov, som har en sammenhæng med lov- forslag L192. Inatsisartut vedtog inatsisartutlovforslaget den 1. april 2020. Med venlig hilsen Jesper Thinghuus, udvalgssekretær Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt
Ordførerindlæg NQ (grønlandsk)
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195497.pdf
Nunatta Qitornai Inatsisartuni Side 1 af 3 01.april 2020 IIA2020/18 Uunga siunnersuut: Nappaatit tunillaassortut akiorniarlugit iliuutsit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaat nr.xx, xx.xxx- imeersoq (Tunillaassuinerup pinaveersaartinniarnerani siaruarnaveersaartinniarneranilu aamma sullissiniarnermi pisariaqartitat il.il. qulakkeerniarneranni iliuuseqartoqarsinnaanermut annertusaaneq) Naalakkersuisut kissaateqarput Kalaallit Nunatsinni pisut ilungersunartorujussuarmik inissisima- soqarnera peqqutigalugu ullumikkut Inatsisartut immikkut ittumik inatsisissamik suliaqaqqulluta ataatsimiissasugut. Siullermik Naalakkersuisut nersualaaqqaarumavagut sulilluarnerinut. Nualluussuup tuniluuttut nu- narsuarmioqatigiinnut ilungersunartumik atugaqartitsisup Nunatsinnut apuunnerani akisussaaffim- mik kusanartumik tigusinerinut aammalu innuttaasunut qanimut suleqateqarlutik toqqissisimanis- samut siuttuunertik takutimmassuk. Sulilluarnerisa kingunerisaanik qujanartumik maannamut ajor- nerusumik atugaqanngilagut. Qujanaq akisussaaffik tamatta sinnerluta kusanartumik tunnisuimal- lusilu ingerlatsinissinnut minnerunngitsumillu peqqinnissaqarfimmi sulisorpassuit allallu inui- aqatigiit unittuunngilluinnarnissaannik tunniusimallutik ulloq unnuarlu sullittunut qujaniarnerput apuukkusupparput. Pissutsit takorlooreersimasinnaanngisavut ullutsinni atuupput, maani nunarsuarlu tamakkerlugu. Inuiassuit tupaqqavugut, ernumavugut aammalu inuiassuit napparsimarrapput. Inuiassuit akorn- anni nualluussuup nassatarisaanik inuppassuit toqorarput, inuppassuit perulupput aammalu in- uppassuit ullut tamaasa suli aattorneqarput. Ernumanartut pinngitsoorniarlugit nualluussuullu corona virusip covid 19-ip siaruattaalineqarnis- saanut suliniarnermi tamakkiisumik uagut suleqataassuugut tunuliaqutaassuugullu. Nualluussuaq parteeqaranilu qalipaateqanngilaq kisiannili nunarsuarmioqatigiit tamarmik ataatsi- moorluta akiorniassallugu sulissuugut immitsinnut ilinniarfigaluta aammalu immitsinnut isigaluta periutsit iluattittut aammalu periutsit iluatsinngitsut ilinniarfigalutigit. Inatsisartutigut inatsisit akuerineqarsimasut martsip 16-ata kingorna, tassalu Nunatsinni covid-19- imut tunillatsissimasoq siulleq pasitsaanneqarneranit ersersinneqarpoq inatsisit atuutereersut akiuiniarnermi naammanngitsut, tamanna aamma soorlu Danmarkimi takugipput Folketingimilu aamma immikkut inatsisissamik suliaqartariaqarneranik akuersisariaqarneranillu kinguneqartoq. Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt Nunatta Qitornai Inatsisartuni Side 2 af 3 Naalakkersuisut folketingimi issatsiannguaq inatsisissaq akuersissutigineqartoq annertuumik tunng- avigaat, tupinnanngitsumik. Qujanartumik innuttaasut pisortat inassuteqaataat peqqussutaallu malippaat taamaasilluni mianer- sornerup nassatarisaanik nualluussuup siaruatsaalineqarnerani suleqataallutik. Toqqissisimanarpoq nuannaajallannarlunilu pisariaqarfiani uagut kalaallit qanoq ataatsimuullaqqitsiginerput immitsin- nullu qanoq illersullaqqitsiginerput takullugu. Tuppalliutiginngitsuugassaanngilaq sanngiinnerusor- tatsinnut illersuiumalluta qanoq annertutigisumik inuttut pilliuteqarsinnaaneq inuiaqatitsinni ta- kullugu. Taamaakkaluartoq inoqarpoq peqqussutinik innersuussinernillu malinninnissaminnik peqqu- tissaqanngitsutut misigisimasunik iliuuseqartunillu. Taakkua mianersugaalliornerisa kingunerisaanik inuit allat tunillatsissinnaanerinik aammalu ulorianartorsiortissinnaanerinik inissisimatitsipput. Taakkua pissusilersornerisa toqqissisimannginneq angisooq nassataritittarpaat aammalu pisari- aqanngitsumik pinngitsoortinneqarsinnaasumillu tunillaassuunneq pilersissinnaavaat. Tamanna pinngitsoortinniarlugu sukaterineq pisariaqartoq paasilluarparput iliuuseqarniarnermilu tunuli- aqutaanerput nalunaarutigaarput. Inatsisissatigut sukaterineq pisariaqarpoq. Inatsisissatigut inuiaqatigiit aaqqissugaanitsinni nukittu- nerusumik illersorsinnaasumillu inissisimanissarput pisariaqarpoq. Inatsisissatigut tamat oqar- tussaaqataanerata aqqani inuit illersorneqarnissaat pisariaqarpoq. Inatsisissatigut tunngaviusumik inatsiseqarnerup inuit illersorneqarnerat ataqqineqarluni sinaakkuteqarnissamik qulakkeerinninnis- saq pisariaqarpoq. Inatsisissatigut inuiaqatigiinni unamminartoq akiorneqarniarnerini sakkussat pisariaqartut qulakkeerneqarnerisigut toqqissisimaneq atuutsitsiniarnermilu nalorninnginnissaq qulakkeerneqarnissaq pisariaqarpoq. Ulluni makkunani inuit pisinnaatitaaffii tungavigalugit isummersoneq tusaavarput, aamma taamaat- tussaavoq. Inatsisiliornerit tamarmik inuit pisinnaatitaaffiinik illersuisumik aammalu uniungitsumik ingerlatsinissami pisussaaffik pioreerpoq. Inuit illersorumallugit inuillu inatsisitigut iller- sorneqartumik tunngaveqartumik inatsiseqarnissaq qitiuvoq, tamannalu Naalakkersuisut aamma sulinerminni qitiutippaat. Inuiaqatigiittut aaqqissugaanitsinni tunngaviusumik inatsimmik tunngaveqartumik ingerlatsinitsinni sinaakkutissat tamarmik taassuma iluani pisut piginnaatitsissutip namminerisamik takutippaa. Pis- saanerup aggulunneqarnera aammalu atuutsinneqarnera tunngavigalugu ingerlatsineq toqqissisi- manartoq illersugaraarput, tunaartaraarput siunnerfigaarpullu. Nunatta Qitornai Inatsisartuni Side 3 af 3 Nualluussuup akiorniarneqarnerani qaatusimasumik, toqqissisimasumik, peqataatitsiffiusumik, qaammarsaaviusumik, mianersortumik, akisussaaqataaffiusumik siaruatsaalioqataaffiusumillu inatsisitigut patajaatsumik paatsuugananngitsumillu tunngaveqarluni ingerlanissatsinnut Naalak- kersuisut innersuussaqarnerini tamakkuusumik tunuliaqutaanerput erseqqissarusupparput. Inuiaqatigiinni sanngiinnerusortavut, utoqqartavut nunaqqativullu tamaasa illersorumallugit sullit- tortavut sakkussaanik inatsisitigut atugassaatigut tunuliaqutserpavut. Inatsisissat uuma atuuttup taartissaanik Naalakkersuisut suliaqalersaarnerat ilassilluarparput. Inatsisissatut siunnersuummi atuuffissaanut siunniussarineqartoq ullulerneqarsimasoq isumaqar- pugut uniffiginagu Tunillaassortumik Nappaalanersuaqarnermut Ataatsimiititaliarsuup mianersoq- qusinerata aammalu ulorianartumiikkunnaarnerput nalunaarutigineqarnissaata tungaanut atuu- tissasoq isumaqarpugut, taakkuummatami sinaakkusiisut inuiaqatigiinni qanoq iliuuseqarnissatsin- nut aammalu peqqusissutai innuttaasunit malinneqarnissaannik innersuussaqartuusut. Soorunami siumooreersumik ilisimanngilarput nualluussuup qanoq sivisutigisumik tuniluussinnaanera piuner- soq taammaammat siumooreersumik aamma ulluleereersinnaanngitsugut isumaqarpugut. Minner- paamik Naalakkersuisut inatsisissap nutaassap piareerluni akuersissutigineqarnissaata tungaanut inatsisissaq atuutissasoq isumaqarpugut. Inuiaqatigiit ataqqineqarlutik, angerlarsimaffii ataqqineqarlutik, nunap peqqussutai ataqqineqarlu- tik, ikioqatigiiffiusumik peqataatitsiffiusumillu nualluussuup akiorniarneqarnerani inatsisitigut sak- kussatigut tunuliaqutsiivugut. Inatsisit tunngaviusut innarlernagit sinaakkutigaluguli ingerlaneq pissaaq. Inatsisip atuutilersussap allanngortariaqarnerani, misilittakkat katersorneqarnerani inatsisissap taarsiissutaajumaartussamut mianerisassat misilittakkallu ilaatinneqarnissaanut eqqummaarit- toqarnissaanik kaammattuivugut. Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisutsinnut sulinerminnut kusanartumut ingerlariaqqinnissaa- nut tunuliaqutsiivugut oqaatigineqartullu nalunaarusiornerminni aamma ataqqillugit ingerlari- aqqinnissaannik kissallugit.
Ordførerindlæg ATA
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195494.pdf
1. april 2020 XM2020/18 Paninguak M. Kruse Inatsisartutlov nr. xx af xx.xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) (Naalakkersuisoq for sociale anliggender og justitsområdet) I disse dage bliver vi atter belært om tålmodigheden. Vi bliver mindet om hvor meget vor familie, nære, og venner påvirker vores hverdage og hvor meget vi egentlig har brug for dem. Vi får også bekræftet hvor meget vi bør værdsætte hverdagens goder, som vi netop tager for givet og ser som en selvfølge. Vi bliver mindet om hvor gode vi som samfund er til at stå sammen i vanskelige situationer. Atter bliver vi også mindet om at vi har medborgere der knokler med at klare hverdage i livet, og som halter med at kunne give de fuldendte ressourcer til deres børn. Vi har medborgere der endnu ikke er parate til at påtage sig et ansvar, til som i tider som denne ikke kan fuldføre deres forpligtigelser. Vi kan til enhver tid køre med formaninger til vores medmennesker, - dog er der en grund til, at det er blevet en nødvendighed at stramme op på loven, grundet hensynet til vores alles helbred. Det er således, at vi ikke har kunnet løfte ansvaret i en grad, så vi kan tage vare på os selv og vore medmennesker, hvorfor vi er blevet nødsaget til at mindske vore menneskerettigheder, og derved øge myndighedernes beføjelser. Med frihed følger ansvar. Friheden vil dog fordufte, hvis ikke vi kan fuldføre vore pligter. Der er givet os en mulighed for at bibeholde vores frihed. Vi er mange mennesker, der varsomt og omhyggeligt følger myndighedernes anbefalinger, ved at tage hensyn til vores medmennesker, samt for at beskytte de af os som er svagere end andre. Dog er der mennesker, der nægter at følge de påbud der gives, hvilket giver konsekvenser for os alle. Fra Atassut er vi indforståede med, at man har valgt at stramme op om loven, som ifølge af at man i Danmark foretog nogle ændringer ved lovgivningen. På trods af, at dette kræver en hastigt foranstaltning, er det i særdeleshed vigtigt at være påpasselig og sikre at både frihed og ansvar bliver vægtet på lige fod med opstramning af loven, således dette kan gennemføres i balance og tilstrækkeligt. At have et lovgrundlag er en nødvendighed, således det kan være til grund for at der handles hurtigere i sinde om at beskytte os selv og vores kære. Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt Vi vil fra Atassut tydeligt understrege at vi herunder er stærkt imod fastsættelse af § 27 i lovforslaget om fastsættelse af regel om at iværksætte et ekspropriativt indgreb af privat ejendom. En sådan magt er langt fra retfærdigt, og er for lænkende for den frihed et menneske ejer. Dette skal ikke udnyttes blot i relation til en smitsom sygdom eller en lignende vanskelig situation, som en gyldig undskyldning. Historisk set kan vanskelige situationer ofte misbruges og ledes til større magt af myndighederne, hvor der ofte er sandsynlighed for, at folket ikke får deres rettigheder tilbage. Til trods for at dette kan blive en realitet er det dog tvivlsomt i vores land, er det stadigvæk noget vi skal være varsomme med. Uanset hvor gode formål der er bag sådanne vedtægter, har de skrækkeligste tiltag blevet skabt med de bedste intentioner. Fra Atassut ønsker vi herfor, at denne lovgivning kun gælder i en tidsbegrænset periode, samt at der ikke udarbejdes en revideret udgave ved udgangen af dens gyldige brug, men at der blot angives dato til totalt ophør. Dernæst vil vi opfordre til, at man igangsætter udarbejdelse af en gennemtænkt og tilpasset lovgivning, der kan være til brug for fremtidige vanskelige situationer. Vi henviser forslaget til udvalget. I ønske om at i alle jer der følger med vil passe godt på jer selv. Hvis vi alle ikke vil af med det frihed vi har, må vi passe godt på os selv og vores næste.
Naalakkersuisut lovforslag
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195493.pdf
Dato 31. marts 2020 XM2020/18 ___________________ XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 1 Rettelsesblad Erstatter rettelsesblad af 27. marts 2020. (I Inatsisartutlovens § 1, nr. 4 (§11, stk.3) er der foretaget en præciserende ændring og i Bemærkninger til forslaget i parallelopstillingen i §1, nr. 4 (§11, stk.3) er der foretaget en præciserende ændring og ligeledes i parallelopstillingens § 2 er der foretaget en ændring samt i Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser er der til § 1, nr. 4 (§11, stk.3) foretaget en præciserende ændring og i § 1, nr.2 (§6) er foretaget uddybende præciserende ændringer. Ændringerne er indarbejdet). Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) § 1 I landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 13. september 2006, Inatsisartutlov nr. 18 af 27. november 2018 og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 2. marts 2020, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1: ” § 2 a. Offentlige myndigheder og offentligt ejede selskaber er forpligtet til at bistå Naalakkersuisut i udøvelsen af Naalakkersuisuts pligter og beføjelser ifølge denne landstingsforordning. Stk. 2. Private kan i særlige tilfælde efter Naalakkersuisuts nærmere bestemmelse bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold til denne landstingsforordning.” 2. §§ 5-7 ophæves, og i stedet indsættes: ” § 5. Epidemikommissionen kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet. Stk. 2. Kommissionen kan iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet med en sygdom som nævnt i stk. 1, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen. § 6. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 2 deltagelse i forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan omfatte både indendørs, udendørs, offentlige og private forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der uden rettens beslutning herom er adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1. § 6 a. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v. § 7. Epidemikommissionen kan påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, eller hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele påbud efter stk. 1, herunder om den nærmere afgrænsning af området. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om restriktioner for personer, der har bopæl eller ophold i området. Stk. 3. Foranstaltninger efter stk. 1 skal snarest muligt ophæves.” 3. I § 8 indsættes som stk. 2: ” Stk. 2. Når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan Naalakkersuisut efter indstilling fra Landslægeembedet med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen.” 4. § 11, stk. 3, affattes således: ” Stk. 3. Kommissionen kan forbyde, at personer, der lider af en af denne landstingsforordning omfattet sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, anvender offentlige transportmidler.” 5. Efter § 12 indsættes i kapitel 3: ” § 12 a. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til transportmidler eller restriktioner på transportmidler, herunder om tilladt maksimalbelægning og om, at der fra skibe ikke må ske samkvem med personer i land. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. § 12 b. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler, som erhvervsdrivende råder over, Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 3 og hvortil offentligheden har adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. § 12 c. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.” 6. Efter kapitel 3 indsættes: ”Kapitel 3 a Fravigelse af det offentliges forpligtelser og privates rettigheder ifølge anden lovgivning samt sikring af forsyningen § 12 d. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og rettigheder må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbehov. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning i følgende tilfælde: 1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. 2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning. 3) Opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. § 12 e. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af denne landstingsforordning vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde pligten. § 12 f. Naalakkersuisut kan i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet fastsætte regler om særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.” 7. § 17 affattes således: Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 4 ” § 17. Enhver, der ankommer her til landet, er i øvrigt underkastet reglerne i §§ 5-12 f.” 8. Efter § 21 indsættes: ” § 21 a. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fysiske og juridiske personers samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af landstingsforordningens § 2. § 21 b. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af landstingsforordningens § 2.” 9. § 22 affattes således: ” § 22. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme sygdomme fastsætte regler om private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning. Sådanne regler kan udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse de pågældende steder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger i situationer omfattet af stk. 1, herunder regler om nødpasning, nødundervisning, beviser, prøver, eksaminer, vejledning og optagelse, ydelser, betaling, tilskud m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.” 10. § 27 affattes således: ” § 27. Naalakkersuisut kan til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter denne landstingsforordning eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom. Stk. 2. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne landstingsforordning eller regler fastsat i medfør heraf et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.” 11. § 28 ophæves. 12. § 29 affattes således: ” § 29. Der kan idømmes foranstaltninger efter Kriminallov for Grønland for den der: 1) overtræder § 21, 2) overtræder forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 5, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til denne landstingsforordning, kan der fastsættes foranstaltninger efter Kriminallov for Grønland. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kapitel 5 i Kriminallov for Grønland.” Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 5 § 2 Denne Inatsisartutlov træder i kraft dagen efter Inatsisartutlovens kundgørelse. Stk. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til inden for landstingsforordningens område at afgive udtalelser på vegne af Grønlands Selvstyre til den danske regering, når det vedrører forslag til love der skal gælde for Grønland. Stk. 3. Landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme ophæves den 31. december 2021. Grønlands Selvstyre, den xx. xxx 2020 Kim Kielsen Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I forbindelse med den ekstraordinære situation i Grønland i øjeblikket vedrørende COVID-19 smitten, bliver Inatsisartut forelagt en haste-lovændring for at sikre, at Naalakkersuisut, Epidemikommissionen, Landslægeembedet og andre offentlige myndigheder har de beføjelser, som er nødvendige for at nedkæmpe COVID-19 smitten. 2. Hovedpunkter i forslaget Forslaget bygger direkte på den danske ”Lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)” Hovedpunkterne i forslaget udgør: Offentlige myndigheder og offentligt ejede selskaber, både dem under Naalakkersuisut og dem under kommunerne, forpligtes at bistå Naalakkersuisut i udøvelsen af dennes pligter og beføjelser efter landstingsforordningen. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 6 Private kan i særlige tilfælde bistå med at varetage myndighedsopgaver. Epidemikommissionen kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at være smittet med sådan, at lade sig undersøge, lade sig indlægge, eller lade sig isolere. Epidemikommissionen kan iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet med en alment farlig sygdom, hvis isolation ikke er tilstrækkelig. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om forbud mod adgang til offentlige institutioner m.v. Epidemikommissionen kan påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder. Naalakkersuisut kan efter indstilling fra Landslægeembedet fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper. Epidemikommissionen kan forbyde, at personer, der lider af en af denne landstingsforordning omfattet sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, anvender offentlig transport. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om forbud mod adgang til transportmidler. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om forbud mod adgang til lokaler, som erhvervsdrivende råder over. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om forbud mod besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fravigelse af det offentliges forpligtelse og privates rettigheder ifølge anden lovgivning samt sikring af forsyning. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fysiske og juridiske personers samt offentlige myndigheders oplysningsforpligtelser, og om at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om nødpasning, nødundervisning, beviser, prøver, eksamener m.v. Naalakkersuisut kan til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter denne landstingsforordning iværksætte ekspropriation af privat ejendom. Naalakkersuisut bemyndiges til inden for landstingsforordningens område at afgive udtalelser på vegne af Grønlands Selvstyre til den danske regering, når det vedrører forslag til love der skal gælde for Grønland. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 7 Ophævelse af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme Grundet de meget vidtgående beføjelser som denne ændringslov medfører, fastsættes det i § 2, stk. 3, at landstingsforordningen om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme ophæves den 31. december 2021. Hvis dette forslag bliver vedtaget, vil Naalakkersuisut derfor skulle udarbejde forslag til en ny Inatsisartutlov om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som skal forelægges Inatsisartut senest til efterårssamlingen 2021. Lignende bestemmelser er indsat i den tilsvarende danske lov. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 8 Forslaget sammenholdt med gældende landstingsforordning Gældende formulering Forslaget § 1 I landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 13. september 2006, Inatsisartutlov nr. 18 af 27. november 2018 og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 2. marts 2020, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1: ” § 2 a. Offentlige myndigheder og offentligt ejede selskaber er forpligtet til at bistå Naalakkersuisut i udøvelsen af Naalakkersuisuts pligter og beføjelser ifølge denne landstingsforordning. Stk. 2. Private kan i særlige tilfælde efter Naalakkersuisuts nærmere bestemmelse bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold til denne landstingsforordning.” § 5. Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en sådan, skal lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus. Stk. 2. Efterkommes påbudet ikke, kan den pågældende ved politiets hjælp fremstilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om nødvendigt ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus. 2. §§ 5-7 ophæves, og i stedet indsættes: ” § 5. Epidemikommissionen kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet. Stk. 2. Kommissionen kan iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet med en sygdom som nævnt i stk. 1, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 9 § 6. Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en sådan, skal lade sig isolere og om nødvendigt indlægge på sygehus. Stk. 2. Efterkommes påbudet ikke, kan isolation af den pågældende ske ved tvangsindlæggelse på sygehus ved politiets hjælp. Stk. 3. Såfremt udbredelse af en alment farlig sygdom ikke kan hindres ved isolation i henhold til stk. 1, kan Naalakkersuisut efter indstilling fra Landslægeembedet påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig behandling. § 7. Epidemikommissionen kan påbyde, at et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, afspærres, således at samkvem med omgivelserne i fornødent omfang forhindres, ligesom kommissionen kan forbyde, at der afholdes offentlige møder i området. Sådanne foranstaltninger skal dog snarest muligt ophæves. § 6. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan omfatte både indendørs, udendørs, offentlige og private forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der uden rettens beslutning herom er adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1. § 6 a. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v. § 7. Epidemikommissionen kan påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, eller hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele påbud efter stk. 1, herunder om den nærmere afgrænsning af området. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om restriktioner for personer, der har bopæl eller ophold i området. Stk. 3. Foranstaltninger efter stk. 1 skal Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 10 snarest muligt ophæves.” § 8. For at hindre udbredelsen af en alment farlig sygdom kan Naalakkersuisut efter indstilling fra Landslægeembedet påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds. 3. I § 8 indsættes som stk. 2: ” Stk. 2. Når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan Naalakkersuisut efter indstilling fra Landslægeembedet med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen.” Stk. 3. Kommissionen kan forbyde, at personer, der lider af en af denne Landstingsforordning omfattet sygdom, anvender offentlige transportmidler. 4. § 11, stk. 3, affattes således: ” Stk. 3. Kommissionen kan forbyde, at personer, der lider af en af denne landstingsforordning omfattet sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, anvender offentlige transportmidler.” 5. Efter § 12 indsættes i kapitel 3: ” § 12 a. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til transportmidler eller restriktioner på transportmidler, herunder om tilladt maksimalbelægning og om, at der fra skibe ikke må ske samkvem med personer i land. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. § 12 b. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler, som Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 11 erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. § 12 c. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.” 6. Efter kapitel 3 indsættes: ”Kapitel 3 a Fravigelse af det offentliges forpligtelser og privates rettigheder ifølge anden lovgivning samt sikring af forsyningen § 12 d. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og rettigheder må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbehov. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 12 lovgivning i følgende tilfælde: 1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. 2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning. 3) Opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. § 12 e. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af denne landstingsforordning vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde pligten. § 12 f. Naalakkersuisut kan i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet fastsætte regler om særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.” § 17. Enhver, der ankommer her til landet, er i øvrigt underkastet reglerne i §§ 6-12. 7. § 17 affattes således: ” § 17. Enhver, der ankommer her til landet, er i øvrigt underkastet reglerne i §§ 5-12 f.” 8. Efter § 21 indsættes: ” § 21 a. Naalakkersuisut kan fastsætte Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 13 regler om fysiske og juridiske personers samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af landstingsforordningens § 2. § 21 b. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af landstingsforordningens § 2.” § 22. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om skolers og institutioners forhold i tilfælde af smitsomme sygdomme. Sådanne regler kan udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse på skoler og institutioner. 9. § 22 affattes således: ” § 22. Naalakkersuisut kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme sygdomme fastsætte regler om private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning. Sådanne regler kan udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse de pågældende steder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger i situationer omfattet af stk. 1, herunder regler om nødpasning, nødundervisning, beviser, prøver, eksamener, vejledning og optagelse, ydelser, betaling, tilskud m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.” § 27. Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne Landstingsforordnings kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme sygdomme, 10. § 27 affattes således: ” § 27. Naalakkersuisut kan til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter denne landstingsforordning eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 14 påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra Landskassen. Stk. 2. Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene. Stk. 2. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne landstingsforordning eller regler fastsat i medfør heraf et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.” § 28. Landskassen afholder alle udgifter efter Landstingsforordningen, herunder de i § 27 nævnte erstatninger, bortset fra følgende: 1) Ejeren af et skib eller luftfartøj afholder efter regler fastsat af Naalakkersuisut udgifterne til undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter i henhold til § 18, stk. 2, herunder et beløb til dækning af epidemikommissionens omkostninger. 2) Ejeren af et skib eller luftfartøj, der efter epidemikommissionens skøn kun anløber havn eller foretager landing for at landsætte syge eller lig, afholder udgifterne til eventuelle foranstaltninger iværksat i medfør af Landstingsforordningen, bortset fra udgifter til lægeundersøgelse og til andre supplerende undersøgelser, der er nødvendige for at konstatere en undersøgt persons helbredstilstand. 3) I de tilfælde, der er nævnt i nr. 2, afholder ejeren af skibet eller luftfartøjet udgifterne til de syges behandling og pleje samt til de dødes begravelse. 4) Udgifter til foranstaltninger, der i strandingstilfælde iværksættes i henhold til Lands- tingsforordningen, dækkes så vidt muligt af værdien af det strandede gods. 5) Personer, der ubeføjet går om bord i et skib eller luftfartøj, før tilladelse til frit 11. § 28 ophæves. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 15 samkvem er meddelt, afholder udgifter, som opstår herved. Stk. 2. Udgifter, som en myndighed har afholdt i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, er tillagt udpantningsret, jf. § 598, stk. 3, i Retsplejelov for Grønland. § 29. Medmindre strengere sanktion er forskyldt efter anden lovgivning, kan bøde idømmes den, der 1) overtræder § 21, 2) overtræder forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 3, § 7, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til denne Landstingsforordning, kan der fastsættes sanktion af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 3. Hvor Landstingsforordningen eller forskrifter udstedt i medfør af Landstingsforordningen hjemler fastsættelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i Kriminallov for Grønland. 12. § 29 affattes således: ” § 29. Der kan idømmes foranstaltninger efter Kriminallov for Grønland for den der: 1) overtræder § 21, 2) overtræder forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 5, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til denne landstingsforordning, kan der fastsættes foranstaltninger efter Kriminallov for Grønland. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kapitel 5 i Kriminallov for Grønland.” § 2 Denne Inatsisartutlov træder i kraft dagen efter Inatsisartutlovens kundgørelse. Stk. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til inden for landstingsforordningens område at afgive udtalelser på vegne af Grønlands Selvstyre til den danske regering, når det vedrører forslag til love der skal gælde for Grønland. Stk. 3. Landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme ophæves den 31. december 2021. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 16 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Hvis gennemførelse af foranstaltninger efter denne landstingsforordning eller regler fastsat i medfør heraf udgør et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere, jf. den foreslåede § 27. I den gældende § 28 er det fastsat, at Landskassen afholder alle udgifter efter landstingsforordningen, herunder de i § 27 nævnte erstatninger, bortset fra dem oplistet i stk. 1, nr. 1-5. § 28 foreslås ophævet, og disse udgifter skal fremover betales af dem, der bliver pålagt at udføre de relevante tiltag. Dette vil give Landskassen en besparelse. Det er ikke til at sige i øjeblikket, hvor store økonomiske konsekvenser de eventuelle foranstaltninger vil påføre det offentlige. Naalakkersuisut arbejder på at indføre diverse hjælpepakker. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vil have negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. På grund af COVID- 19 smittefare vil det være nødvendigt at indføre flere restriktioner for erhvervslivet, og der vil også være behov for at lukke dele af erhvervslivet ned i kortere eller længere perioder. Det er ikke til at sige i øjeblikket, hvor store økonomiske konsekvenser dette vil påføre erhvervslivet. Naalakkersuisut arbejder på at indføre diverse hjælpepakker for erhvervslivet og lønmodtagere, og Naalakkersuisut har pt. etableret to hjælpepakker, der skal støtte det private erhvervsliv og lønmodtagerne økonomisk igennem foreløbig de kommende tre måneder. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Forslaget fremsættes med henblik på at bekæmpe COVID-19 smitten, og har derfor meget stor betydning for folkesundheden. 6. Konsekvenser for borgerne Forslaget indeholder flere hjemler til at indføre tvangsindgreb imod borgerne. Dette for at forhindre, at COVID-19 smitten spreder sig til andre borgere. Særlig vigtigt er det at forhindre, at COVID-19 smitten spreder sig til de ældre, de syge, og andre med nedsat immunforsvar, da COVID-19 kan have dødelig udgang for disse grupper. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 17 7. Andre væsentlige konsekvenser Forslaget indfører flere hjemler for tvangsindgreb over for borgere, erhvervsliv og offentlige myndigheder, både de, der hører under Grønlands Selvstyre, og de, der hører under kommunerne. Dette for at bekæmpe, at COVID-19 smitten breder sig i samfundet. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Grundet den ekstraordinære situation med COVID-19 smitten har det ikke været muligt at sende forslaget i offentlig høring. Forslagets danske udgave blev skrevet færdig tirsdag den 24. marts 2020 kl. 15:00, og blev derefter sendt i lyn-høring, med en frist til onsdag den 25. marts 2020 kl. 08:00. Forslaget blev sendt i høring hos samtlige departementer, Epidemikommissionen, Grønlands Politi, Rigsombudsmanden i Grønland, Justitsministeriet og Transport- og Boligministeriet. Nogle af departementerne har videresendt høringen til underliggende styrelser. Departementet for Natur og Miljø, Departementet for Udenrigsanliggende, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet har svaret, at de har ingen bemærkninger. Departementet for Finanser og Råstoffer har ingen indholdsmæssige bemærkninger, men finder lovforslagets målsætninger relevante i den aktuelle situation. Justitsministeriet, sammen med Grønlands Politi, Rigsombudsmanden i Grønland og Transport- og Boligministeriet har svaret, at de har ingen bemærkninger. Epidemikommissionen har disse bemærkninger: ”Forslaget til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme omhandlende en udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v., som fremsendt i mail af 24. marts 2020, modtaget hos undertegnede kl. 15.10, giver ikke Epidemikommissionen anledning til at fremsætte generelle bemærkninger.” Svar: Departementet beklager den korte høringsfrist. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 18 ”Et medlem af kommissionen bemærker: Der er tale om, at Naalakkersuisut vil gennemgøre tidsvarende regler, som blev indført i Danmark 17. marts 2020, og allerede derfor kan kommunen ikke have overordnede indvendinger mod forslaget. Dog bør kommunen fremhæve, at den hidtidige lovs § 28 foreslås ophævet med den konsekvens, at den økonomiske byrde for det offentlige, som følge af loven påhviler den myndighed mv., der pålægges til det pågældende tiltag. Henset til situationens aktuelt alvorlige karakter, bør dette dog ikke umiddelbart medføre en negativ kommunal reaktion, men det bør overvejes, at byrde- og opgavefordelingen tages op til revision, når den aktuelle situation tillader det.” Svar: Departementet er helt enig. Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked har disse bemærkninger: ”Det burde være overvejet og vurderet om alle offentlige ejede selskaber er af relevans i forbindelse med at blive pålagt at bistå Naalakkersuisut i udøvelse af lovens bestemmelser. Både for så vidt angår offentlige ejede selskaber og private der forpligtes efter bestemmelsen i § 2 a vil der være en problemstilling om disse subjekter er forpligtet til overholdelse af lov om offentlighed i forvaltningen, der gælder for selvstyrets og den kommunale forvaltning.” Svar: Det at alle offentligt ejede selskaber forpligtes til at bistå Naalakkersuisut betyder ikke, at denne forpligtelse også bliver relevante for dem. Dette er en generel forpligtelse, der kun vil blive relevant efter anmodning fra Naalakkersuisut. Om offentligt ejede selskaber og private i denne henseende vil blive omfattet af landstingslov om offentlighed i forvaltningen må vurderes konkret i hver enkelt sag. ”Endvidere kunne det overvejes at erstatte Epidemikommissionen med Naalakkersuisut overalt i loven og i stedet indsætte en delegationsbestemmelse.” Svar: Den gældende landstingsforordning er opbygget således, at Epidemikommissionen har de beføjelser, der vedrør tvangsindgreb over for den enkelte borger, medens Naalakkersuisut har beføjelser til at fastsætte generelle regler i Selvstyrets bekendtgørelser. Det findes ikke hensigtsmæssig i denne haste-lovændring, at ændre på strukturen i landstingsforordningen. Efter forslaget § 2, stk. 3, skal hele landstingsforordningen ophæves den 31. december 2021, og i forbindelse med udarbejdelse af en ny Inatsisartutlov på området vil det være relevant at se på selve strukturen af landstingsforordningen. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 19 Asiaq - Greenland Survey – har disse bemærkninger: ”Fra Asiaqs side støtter vi det fremsendte lovforslag. Vi skal alle bidrage til løsningen af den alvorlige krisesituation, som vi står midt i. På vegne af Asiaq vil jeg tillade mig at udtrykke betænkeligheder i f.t. fjernelsen af §28 vedrørende finansiering sammenholdt med den brede definition af hvem loven forpligter i §2 a. Dette forhold bør overvejes nøje til lovens genbehandling i 2021.” Svar: Departementet er helt enig. Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) har disse bemærkninger: ASA gør det indledningsvis klart i deres høringssvar, at høringssvaret også vedrører emner der falder uden for styrelsens ressort. Dette henset til ændringsforslagets indgribende karakter. ASA har delt deres høringssvar op i generelle bemærkninger og konkrete bemærkninger. Generelle bemærkninger fra ASA: ”Det fremgår derfor indledningsvist i de specielle bemærkninger, at der henvises til bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser i den danske lov. Retssikkerhedsmæssigt er dette over for borgeren og erhvervslivet stærkt bekymrende, idet det skaber usikkerhed om retstilstanden og lovgivers egentlige intentioner, særligt når der henses til de vide beføjelser som forslaget tillægger Naalakkersuisut.” Svar: Passagen var alene tiltænkt at være af oplysende karakter. For at undgå forvirring er passagen taget ud igen. Foruden de almindelige bemærkninger til dette forslag, er der også udfærdiget bemærkninger til hver enkelt bestemmelse i dette forslag. ”Med forslaget sigtes der til at Naalakkersuisut tillægges vidtgående beføjelser, over for juridiske personer og individer, bl.a. i form af indgreb i ejendomsrettens ukrænkelighed, anvendelse af tvang, administrativ frihedsberøvelse, indgreb i forsamlingsfriheden og andre grundlovssikrede rettigheder, samt delegation af myndighedsopgaver.” Svar: Det tilsigtes, at Naalakkersuisut og Epidemikommission får de samme beføjelser, som den tilsvarende danske lov fastsatte til den relevante danske minister. Flere af beføjelserne findes allerede i den gældende landstingsforordning, men bliver ved denne ændringslov udspecificerede. ”Som eksempler herpå kan fremhæves: Nr. 1 (§ 2a). Delegation af myndighedsopgaver til private, synes bekymrende, idet det ikke fremgår hvad der kan delegeres eller til hvem. I den juridiske teori er der almindelig enighed om, at delegation af afgørelseskompetence kræver klar lovhjemmel. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 20 I hvilket omfang vil de statslige myndigheder i Grønland kunne pålægges opgaver efter denne bestemmelse?” Svar: Der fastsættes mulighed for, at private kan bistå med at varetage myndighedsopgaver. Naalakkersuisut vil ikke kunne pålægge statslige myndigheder opgaver, jf. § 1 i Selvstyreloven. ”Nr. 2 (§ 5, stk. 1, nr. 3). At sætte folk i isolation i en egnet facilitet, når der er en formodning for at en person er smittet. Desuden forekommer det uklart hvad der forstås ved en egnet facilitet.” Svar: Efter gældende landstingsforordning § 6 har Epidemikommissionen hjemmel til: ”at påbyde, at enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en sådan, skal lade sig isolere...” Vedrørende ”egnet facilitet” så er dette op til Epidemikommissionen at vurdere. ”Nr. 2 (§ 6, stk. 1). Et af flere eksempler på mulighed for at fastsætte administrative regler, som gennembryder anden lovgivning (stærk derogation).” Svar: Grundet den særlige situation er det ikke muligt at ændre alle relevante love. Og der er heller ikke pt. overblik over, hvilke love det måtte dreje sig om. ”Nr. 2 (§ 6, stk. 2). Bemyndigelse til at fastsætte regler om adgang uden retskendelse” Svar: Dette er en indgribende bestemmelse, men det er ikke ualmindelige at fastsætte denne bestemmelse i særlov, når den særlige situation kræver det. ”Nr. 3 (§ 8, stk. 2). Giver mulighed for at tvangsvaccinere for hvad som helst, så længe begrundelsen er at hindre udbredelsen af en alment farlig sygdom.” Svar: Det følger af den gældende § 8, stk. 1, i landstingsforordningen, at Naalakkersuisut efter indstilling fra Landslægeembedet kan iværksætte tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds. Denne bestemmelse udvides noget for at kunne frigive ressourcer i sundhedsvæsenet, således at sundhedsvæsenets ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt i situationer med alment farlige sygdomme. Bestemmelsen kræver, at det sker efter indstilling fra Landslægeembedet. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 21 ”Nr. 6 (§ 12 d). Sat på spidsen er her en hjemmel til at eftergive en persons offentlige gæld, som incitament til at holde personen hjemme (nr. 2).” Svar: Når man læser hele bestemmelsen, er det meget svært at komme til den konklusion, at bestemmelsen skulle hjemle eftergivelse af en persons offentlige gæld. ”Nr. 12 (29, stk. 2). Betænkeligt at der administrativt kan besluttes hvilken straf en overtrædelse skal have. Dette var tidligere afgrænset til bøder.” Svar: Dette er ikke korrekt. Det er altid domstolene, der fastsætter den konkrete foranstaltning, ikke administrationen. Dog kan man i bekendtgørelse vælge at fastsætte, at der f.eks. kun skal være mulighed for at idømme foranstaltninger af bøde. Dvs. at man for overtrædelse af bestemmelser fastsat i bekendtgørelse kan vælge at indskrænke de mulige foranstaltninger, ikke udvide dem. ”Særligt forslagets sammenspil med grundlovssikret rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention bør behandles i bemærkninger.” Svar: Dette spørgsmål er allerede behandlet i det tilsvarende danske forslag. Der er ikke i dette forslag tiltænkt nogle ændringer i den henseende, og derfor synes det ikke nødvendigt at behandle spørgsmålet en gang til i dette forslag. Konkrete bemærkninger fra ASA: ”Foruden ovennævnte eksempler synes forslagets nr. 9 (§ 22, stk. 2) at være væsentlig mere vidtgående end den danske bestemmelse, uden at bemærkningerne forklarer hvorfor.” Svar: I forslaget til den nye affattelse af § 22, stk. 2, er der også indsat regler inden for undervisningsområdet. I Danmark blev disse regler fastsat i ”Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19” Vi har uddybet dette i de specielle bemærkninger til § 22. ”Der bør overvejes hvordan erstatning efter den nuværende bestemmelse i § 27 håndteres for dem der i dag måtte være ramt af et tab, sammenholdt med det fremadrettet kun er ved ekspropriative indgreb, at erstatning ydes.” Svar: Dette må afgøres konkret, når der kommer en anmodning om erstatning fra en borger, virksomhed eller andre. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 22 ”Det anbefales, at materialet fremsendes i en bredere høring inden det forlægges parlamentet. Dette er særligt under hensynstagen til forslagets vidtrækkende karakter, samt den kritik som det danske lovforslag er blevet mødt med.” Svar: Det er helt korrekt, at forslaget burde være sendt i offentlig høring. Men det har der desværre ikke været tid til. Derfor foreslås det i stedet, at hele landstingsforordningen ophæves den 31. december 2021. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 23 Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Bestemmelsen er ny og fastsætter, at alle offentlige myndigheder og alle offentligt ejede selskaber er forpligtet til at bistå Naalakkersuisut i udøvelsen af dennes pligter og beføjelser ifølge landstingsforordningen. Bestemmelsen omfatter både de myndigheder og selskaber, der hører under Naalakkersuisut, og de, der hører under kommunerne. Derudover fastsætter bestemmelsen, at private i særlige tilfælde kan bistå med at varetage myndighedsopgaver. Som eksempel på myndighedsopgaver, som private efter forslaget vil kunne bistå Naalakkersuisut med at varetage, kan nævnes bevogtning, transport og registrering m.v. I sådanne tilfælde vil de være underlagt Naalakkersuisuts ledelse og ansvar. Til nr. 2 De gældende §§ 5-7 foreslås ophævet og i stedet affattet på ny. Derudover bliver der også indsat en ny § 6 a. (§ 5) Bestemmelsen er for det meste en videreførelse af gældende § 5. Bestemmelsen fastsætter, at Epidemikommissionen kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson, lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet, eller lade sig isolere i en egnet facilitet. Hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen, kan Epidemikommissionen iværksætte tvangsmæssig behandling af en person. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 24 (§ 6) Bestemmelsen er ny, men lignende regler står i den gældende § 7. Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at Naalakkersuisut, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Bestemmelsen omfatter både indendørs, udendørs, offentlige og private forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Bestemmelsen skal forstås bredt. Enhver situation, hvor personer opholder sig sammen, vil kunne være omfattet. Det kan fastsættes i bekendtgørelsen, hvor mange personer, der må samles ad gangen. Det forudsættes, at begrænsninger i borgernes deltagelse i forsamlinger og begivenheder mv. alene vil blive fastsat i det omfang og i den tidsmæssige udstrækning, som efter en konkret vurdering er nødvendigt for at beskytte mod eller hindre udbredelse af alment farlige sygdomme. Den foreslåede ordning vil derfor ikke udgøre et indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79, idet den foreslåede bestemmelse ikke giver mulighed for at foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser. Der kan fastsættes i bekendtgørelsen, at regler i anden lovgivning skal vige for bestemmelser fastsat i bekendtgørelsen. Efter bestemmelsens stk. 2, kan der fastsættes regler om, at der uden rettens beslutning er adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1. Det forudsættes, at adgang til lokaler og andre lokaliteter i forbindelse med borgernes deltagelse i forsamlinger og begivenheder m.v. alene vil blive fastsat i det omfang og i den udstrækning, som efter en konkret vurdering er nødvendigt for at beskytte mod eller hindre udbredelse af alment farlige sygdomme. Boligen er ikke omfattet af lokaler og andre lokaliteter, som nævnt i stk. 2. Den enkelte borger er dog pligtig til at overholde de regler, der er fastsat i medfør af stk. 1 om forbud mod afholdelse af og deltagelse i forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v., også i egen bolig. Her tænkes der særlig på situationer, hvor der afholdes fester m.v., og hvor der er samlet flere personer end det er tilladt. Dette er nødvendigt for at beskytte mod eller hindre udbredelse af alment farlige sygdomme. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 25 (§ 6 a) Bestemmelsen er ny, men lignende bestemmelser står i gældende § 22. Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v. (§ 7) Bestemmelsen er for det meste en videreførelse af gældende § 7. Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut kan påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang. Naalakkersuisut kan derudover fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele påbud efter stk. 1, herunder om den nærmere afgrænsning af området. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om restriktioner for personer, der har bopæl eller ophold i området. Foranstaltninger efter stk. 1 skal snarest muligt ophæves. Til nr. 3 Bestemmelsen er en udvidelse af anvendelsesområdet for § 8. Bestemmelsen fastsætter, at når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan Naalakkersuisut efter indstilling fra Landslægeembedet med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen. Til nr. 4 Bestemmelsen udvider anvendelsesområdet for gældende § 11, stk. 3. Efter gældende § 11, stk. 3, er det kun personer, der lider af en af denne landstingsforordning omfattet sygdom, der kan forbydes at anvende offentlige transportmidler. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 26 Med den nye affattelse kan Epidemikommissionen også forbyde personer, der formodes at være smittet med en sådan sygdom, at anvende offentlige transportmidler. Til nr. 5 (§ 12 a) Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod adgang til transportmidler eller restriktioner på transportmidler, herunder om tilladt maksimalbelægning og om, at der fra skibe ikke må ske samkvem med personer i land. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. (§ 12 b) Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. (§ 12 c) Bestemmelsen er ny, men lignende regler er fastsat i gældende § 22. Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. Til nr. 6 Bestemmelserne i kapitel 3 a er nye. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 27 (§ 12 d) Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og rettigheder må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbehov. Endvidere kan Naalakkersuisut fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning i følgende tilfælde: 1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. 2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning. 3) Opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. (§ 12 e) Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af denne landstingsforordning vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde pligten. (§ 12 f) Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. Til nr. 7 Bestemmelsen er en konsekvensændring på grund af indsættelse af nye paragraffer. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 28 Til nr. 8 Bestemmelserne er nye. (§ 21 a) Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fysiske og juridiske personers samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af landstingsforordningens § 2. (§ 21 b) Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af landstingsforordningens § 2. Bestemmelsen er en undtagelse til Anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af personoplysninger, og gælder kun hvis behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af landstingsforordningens § 2. Da forslaget til anordningen blev behandlet i Inatsisartut (FM 2016/24) skrev Justitsministeriet i bilag 2 til forslaget: ”Det bemærkes, at de generelle regler om behandling af personoplysninger i Grønland i dag findes i lov om private registre mv. og lov om offentlige myndigheders registre. Det er disse regler, som efter udkastet erstattes med persondataloven. Det bemærkes samtidig, at Grønlands selvstyre ved landstingslov vil kunne fastsætte regler om behandling af personoplysninger, dog ikke for så vidt angår rigsmyndighedernes behandling af personoplysninger i Grønland.” Lignende undtagelser findes også i offentlighedsloven, sagsbehandlingsloven og landstingsforordning om patienters retsstilling. Til nr. 9 Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende § 22. Bestemmelsen giver Naalakkersuisut udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om særlige foranstaltninger i situationer omfattet af stk. 1, herunder regler om nødpasning, nødundervisning, beviser, prøver, eksamener, vejledning og optagelse, ydelser, betaling, tilskud m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 29 Der er fundet behov for at indsætte en hjemmel til fastsættelse af regler om nødundervisning m.v., der gør det muligt at fravige de bestemmelser, der er fastsat i lovgivningen om dagtilbud, skoler uddannelsesinstitutioner og andre institutioner. Denne hjemmelsbestemmelse er fastsat med afsæt i ”Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19” Regler fastsat i medfør af denne bestemmelse forudsættes at tage størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver, elever, kursister, uddannelsessøgende eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i almindelige forløb. Til nr. 10 Bestemmelsen ændrer gældende erstatningsordning og udvider beføjelserne for ekspropriative indgreb. Efter gældende ordning har den, der er påført et tab krav på erstatning herfor fra Landskassen. Størrelsen af erstatningen fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene. Bestemmelsen fastsætter, at Naalakkersuisut til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter denne landstingsforordning eller regler fastsat i medfør heraf kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne landstingsforordning eller regler fastsat i medfør heraf et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere. Til nr. 11 Efter gældende bestemmelse afholder Landskassen alle udgifter efter landstingsforordningen, herunder de i § 27 nævnte erstatninger, bortset fra dem oplistet i stk. 1, nr. 1-5. Bestemmelsen foreslås ophævet. Til nr. 12 Bestemmelsen affattes på ny. Efter gældende bestemmelse kan der kun idømmes foranstaltninger i form af bøde. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 30 Med den nye bestemmelse foreslås, at der kan idømmes de foranstaltninger, som er fastsat i Kriminallov for Grønland, og ikke kun bøde. Til § 2 (Stk. 1) Det foreslås, at landstingsforordningen træder i kraft dagen efter dens kundgørelse. (Stk. 2) I henhold til § 17 i Selvstyreloven skal den danske regerings forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Grønland, inden fremsættelsen for Folketinget fremsendes til Grønlands Selvstyre til udtalelse. Endvidere skal den danske regering afvente selvstyrets udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget af regeringsforslag til love, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for Grønland eller har særlig betydning for Grønland. I henhold til § 13, stk. 2, i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut gives denne udtalelse ved, at Naalakkersuisut fremsætter forslaget som Inatsisartutbeslutning, jf. også § 33, stk. 6, nr. 3, i Forretningsorden for Inatsisartut. Givet den ekstraordinære situation ved COVID-19 smitten foreslås det, at disse udtalelser, når det vedrører harmonisering af rigslovgivning, der ligger inden for denne landstingsforordnings område, kan gives af Naalakkersuisut, så længe COVID-19 situationen står på. Grunden til forslaget er, at Inatsisartut har meget begrænsede muligheder for at samles, mens COVID-19 situationen står på, og der er i øjeblikket indført ind- og udrejse forbud i Nuuk. Det er inden for enkelte områder presserende nødvendigt, at der laves ændringer i dansk rigslovgivning, så de samme tiltag, som kan sættes i værk i Grønland efter denne landstingsforordning, også kan sættes i værk for rigsmyndighederne i Grønland. Her tænkes der særlig på Kriminalforsorgens anstalter, men det kan ikke udelukkes, at samme behov er hos andre rigsmyndigheder i Grønland. (Stk. 3.) Grundet de meget vidtgående beføjelser som denne ændringslov medfører, fastsættes det i § 2, stk. 3, at landstingsforordningen om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme ophæves den 31. december 2021. Dato 31. marts 2020 XM2020/18 XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 31 Hvis dette forslag bliver vedtaget, vil Naalakkersuisut derfor skulle udarbejde forslag til en ny Inatsisartutlov om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som skal forelægges Inatsisartut senest til efterårssamlingen 2021. Lignende bestemmelser er indsat i den tilsvarende danske lov.
Naalakkersuisut fremsættelse
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195492.pdf
01-04-2020 XM2020/18 ______________________ XM2020/18 PN sags nr. 2020-5781 1 Rettelsesblad Erstatter Forelæggelsesnotat af 31. marts 2020. (I forelæggelsesnotatet er der foretaget præciserende ændringer. Ændringerne er indarbejdet). Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) (Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet) Forelæggelsesnotat (Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet) 1. behandling Indledningsvist vil jeg gerne takke Inatsisartut for den velvillighed, der er udvist for at samles med så kort varsel i denne meget alvorlige situation for hele verden og ikke mindst for Grøn- land. Der gøres fra Naalakkersuisuts side alt for at træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at smitte med den nye Corona virus ”COVID-19” ikke spredes, og at der er størst mulig kapacitet til at behandle de personer, der måtte få behov herfor, hvis de bliver alvorligt syge. Vi står imidlertid i en situation, vi ikke kunne have forudset. Og derfor har den gældende lov- givning ikke alle de fornødne redskaber til, at vi får inddæmmet og bekæmpet smitten fra al- ment farlige sygdomme som COVID-19. Vi har derfor brug for flere redskaber i værktøjskassen. Den 16. marts 2020 blev det første tilfælde af smitte med sygdommen COVID-19 konstateret i Grønland, og siden er der konstateret flere nye tilfælde. På den baggrund er der opstået behov for at fremsætte et forslag til ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, således at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere regler med henblik på at forebygge og inddæmme smitte på samme måde, som man har gjort det i resten af verden. Med forslaget er det hensigten at give mulighed for at fastsætte de nødvendige regler, der skal til for at myndighederne kan håndhæve de påbud, det måtte være nødvendigt at udstede. Der vil, hvis forslaget bliver vedtaget, blive udstedt en række bekendtgørelser, som skal give myndighederne de redskaber, der kræves for at kunne inddæmme og bekæmpe smittespredning af virussen. Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt 2 Der har i medierne været skrevet om, at forslaget giver adgang til boligen uden rettens beslutning herom. For at fjerne denne misforståelse står der nu direkte i bemærkningerne, at boligen ikke er omfattet af disse regler. Forslaget fastsætter, at hele landstingsforordningen senest ophæves den 31. december 2021. Forslag til ny Inatsisartutlov vedrørende smitsomme sygdomme skal derfor fremlægges for Inatsisarut senest næste år. På det tidspunkt er vi forhåbentlig kommet godt igennem denne krise, og har fået de erfaringer der skal til for, at kunne revidere lovgivningen på dette område. Til sidst vil jeg på Naalakkersuisuts vegne, overfor Inatsisartut og befolkningen understrege, at Naalakkersuisut kun vil fastsætte de regler, som er højst påkrævet i denne ekstraordinærer situation. Vi må alle stå sammen om at bekæmpe denne virus og hindre udbredelsen af den. Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Inatsisartuts velvillige behandling.
Ordførerindlæg IA
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195496.pdf
1 XM 2020/18 30.03.2020 Múte Bourup Egede Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) (Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet) Det er som om vores klode som har brug for renhed, sender varsler til os og alt levende her på denne jorden. Menneskeheden der uden at stille spørgsmålstegn ved det, har stillet høje krav til udvikling og velfærd, bliver sat på pause. Det er som om kloden vil huske os på, at den har brug for at være ren. Her oplever vi, hvordan forureningen kan påvirke os. For vi mennesker er de ansvarlige for denne tilstand, ansvarlige for alt levende på denne jord. Inuit Ataqatigiit mener, at vi politisk i højere grad skal være med til at fremme en renere verden. Alle borgere i vort land, velkommen til denne ekstraordinære samling for Inatsisartut. På vegne af Inuit Ataqatigiit og medansvarlig for det politiske styre af landet vil jeg gerne komme med denne opfordring til alle borgerne, - pas godt på hinanden, - pas godt på jeres medmennesker og alt levende – Vi har dem kun til låns og vore efterkommere skal leve af det. Det har aldrig været vigtigere at efterleve de vise ord om at stå sammen. Vi skal alle være påpasselige, så vi skåner vore sundhedsmæssigt svageste borgere fra denne virus, vi skal alle hver især tage et ansvar og forebygge smitte af denne sygdom. Lad os beskytte andres liv, og dermed beskytte os selv. Lad os sammen inddæmme smitten af denne virus. For hvad vi hver især gør, vil være afgørende og sætte retningen for udviklingen. Ved at alle at tager et ansvar og følger myndighedernes anbefalinger, kan vi som samfund bevæge os mod lysere tider. Af hjertet videregiver jeg som en start denne anbefaling. I denne tid hvor vi alle i løbet af ganske kort tid har måttet omlægge vore liv vil jeg først og fremmest gerne takke jer borgere. I respekterer og følger myndighedernes anbefalinger og er dermed med til at inddæmme smitten af coronavirussen. Den smitsomme virus som man endnu ikke har en kur imod raserer i mange lande, og ikke blot i vores land, men i resten af verden skaber den udfordringer. På grund af den hurtige spredning af coronavirussen, er vores hverdag og vores livsstil totalt ændret. Fra Inuit Ataqatigiit ser vi en samlet indsats også hos hver enkelt individ som den vigtigste vej ud af det her. Men desværre er det ikke alle, der har forstået problemets omfang, og vi må erkende at det er blevet nødvendigt at stramme op om lovgivningen, og Inuit Ataqatigiit vil deltage i dette. Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt 2 Men vi vil dog gerne først præcisere en meget vigtig ting. Vi vil gerne sikre os, at indtrængning i et hjem ikke strider imod Grundlovens §72, og klart holder fast ved det. Selvom hjemmet ikke specifikt er nævnt i dette lovforslag, kan man forstå ordlyden i §6 stk. 2. således, at det også gælder for hjemmene. Og i de sidste par dage har man flere gange præciseret, at formålet ikke er at ramme hjemmenes ukrænkelighed. Og det er yderst nødvendigt, at Naalakkersuisut præciserer dette før loven bliver vedtaget. Med hensyn til spørgsmålet om, at loven kommer til at gælde indtil den 31. december 2021, mener Inuit Ataqatigiit ikke, at perioden for lovens virke behøver at være så lang. Vi foreslår i stedet for, at loven ophæves når epedimien er overstået og vi får vores hverdag tilbage. Og allersenest ophæves til Forårsamlingen 2021. Hvis man ikke er enige i dette forslag, vil vi gerne have at Naalakkersuisut redegører for deres begrundelse for at loven skal gælde indtil den 31. dec. 2021. Ved denne ekstraordinære lovgivning som strammer op, vil vores frihed blive berørt, men borgernes sundhed sikres. Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi stærkt anbefale at sådanne love kun skal gælde for de aller nødvendigste perioder, at de skal være enkle og utvetydige, kun udøves når der har været en sundhedsfaglig vurdering til det og ikke mindst, at de ikke misbruges af de myndigheder som skal håndhæve dem. Det vil være på sin plads at udpege en instans som skal sikre at dette ikke sker. Og vi foreslår at partilederne som allerede mødes, hvor alle partier er repræsenterede skal sikre dette arbejde. Vi bliver alle sat i en usikker situation af denne virus som skal forhindres. I stedet for at se efter eventuelle fejl i forløbet, er vi forpligtige til i samarbejde at søge og finde løsninger. Alle partierne og de folkevalgte har der et stort ansvar. Vi har ansvaret for at samarbejde ordentligt i denne utrygge situation. Lad mig som formand for Inuit Ataqatigiit melde dette ud til eftertanke; - Lad os samarbejde og ikke udgyde uenigheder. Der er stor utryghed blandt borgerne, og vi behøver ikke at spæde yderligere til denne utryghed, men vi er sat til at lytte til os selv og have et godt samarbejde om dette her. Vi ved alle, at vi kun kan opnå gode resultater ved at samarbejde og ved flertal. Med håb om at begge fløje kan enes om dette, og at vi kan lægge vore uenigheder bag os og søge et samarbejde. Vores land har fået store udfordringer hvad levevilkår og økonomi angår. Mange arbejdspladser og arbejdere er ramt på deres økonomi. Dette rammer mange familiers evne til at forsørge sig selv. Vi er alle uventet ramt på økonomien, og fra Inuit Ataqatigiit ser vi det som nødvendigt med politisk handling og er med for at finde løsninger. Men hvis ikke arbejdspladser og arbejdere skal rammes endnu hårdere, vil vi gerne fra Inuit Ataqatigiit gerne benytte denne lejlighed til at understrege, at arbejdspladserne og arbejderne vil have brug for mere direkte økonomiske håndsrækninger, og vi vil være med til at arbejde for dette. Det er der vi nu må bruge vores kræfter mest. Til sidst vil vi gerne takke alle som én, som i døgndrift arbejder for at samfundet holdes igang, alle de frivillige som hjælper til og vidner om at vi alle har taget et medansvar. At løfte i flok giver os ekstra styrke. 3 Det er den energi som det grønlandske folk består af. At vi står sammen når det er nødvendigt. Lad os ikke slække på denne energi og lad os inddæmme smitten af denne virus, og huske dette for eftertiden: Vi kan opnå hvad som helst, når vi står sammen. Med disse ord, og hvis såfremt ovennævnte præciseringer og anbefalinger kan finde sted, vil vi være med til at støtte op om denne lov. Og er også klar til, at indgå kompromisser med bred politisk fundament. Dermed henviser vi dette forslag til udvalgsbehandling i Lovudvalget. Indtil videre har vi med Naalakkersuisut samarbejdet fint om, at inddæmme smitten af denne virus. Selvom vores krav ved effektueriseringer ikke altid er blevet fulgt. Ja, alt kan altid gøres bedre og der kommer sikkert også fejl i den ukendte landskab vi begiver os i. Men samarbejdet har ikke svækket os. Den har været vores styrke. Hvis endnu flere medvirker til at inddæmme smitten, kan vi blive endnu stærkere. Og for jer familier som er blevet ramt på økonomien, vi hører jer. Arbejdspladser som er ramt på økonomien, vi hører jer. Lad mig benytte denne lejlighed til at tilstå, at, ja, denne situation er ganske ny for os politikere. Nat og dag følger vi denne udvikling. Vi prøver at være stærke – og alt hvad vi overhovedet kan, af alle vore kræfter, skal vi være med til styrke vores gensidige beskyttelse. Selvom jeg ikke ynder at putte for mange følelser ift. politik, vil jeg gerne sige, at jeg som folkevalgt og som formand for Inuit Ataqatigiit vil gøre alt hvad jeg overhovedet kan for at beskytte sundheden for vore børn, unge, voksne og gamle her i vores land. Pas godt på hinanden og hverandre. Med håb om at fremtiden må være lys for vort land og dens folk. Vi er et som folk, - og vi er sammen. Lad os passe godt på hinanden. Med håb om at foråret og lyset vil give os yderligere kræfter – så vi ved fælles hjælp og samarbejde hurtigere kan komme tilbage til vores hverdag og en lysere tid.
Ordførerindlæg SAM
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195499.pdf
XM2020/18 Tillie Martinussen 1. april 2020 – 1. behandling Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) (Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet) Kære medmennesker, kære tilhørere, kære kollegaer her i Salen: Aldrig før i nyere tid, har vi i Grønland stået overfor så vanskelig en situation som vi gør i dag. Vi står overfor en helt ubegribelig sygdom, og en helt surrealistisk situation der dag for dag udfolder sig i verden. Lande lukkes ned, flytrafikken er forstummet, vores globale forbundethed er nu pludselig omlagt fra rejser og oplevelser til vidensdeling og forskning på tværs af lande. Billedet af denne nye virus; Covid.19, skifter hele tiden, muterer, ændres, og hvad der var sikkert i går, er usikkert i dag. Dette står vi overfor, og derfor har vi nu denne samling. Heldigvis er vi enige om, at alt andet ryddes af bordet for en stund, og samarbejde må vi få på plads, så hurtigt som muligt, uanset hvor forskelligt vi tænker. Alle input er lige værdifulde, og nødvendige. Det skal vi huske i dag, mens vi behandler dette lovkompleks. Der skal være plads til forhandling. Uanset hvordan vi ellers havde det inden pandemien, så presser denne sygdom os alle sammen, hver dag en lille smule. Især os Nuummiuttere i lockdown, er pressede på vores hverdag, nerver og vaner. Det kan vi ikke lovgive os ud af. Vi får i stedet alle sammen serveret vort samfund og dets mennesker, helt tæt på. Det bedste i menneskene, og det værste i vore systemer blotlægges i denne tid. Bygd som by, som ældre, som ung, som syg som rask. Vi er alle i samme båd, og vi er nødt til at komme igennem denne situation, sammen. Samarbejdspartiet tror på, at håb overvinder frygt, kærlighed trumfer afstand, omsorg vinder over egoisme, og viden skal træde i stedet for tomrum. Et tomrum mange føler i dag, og de sidste par uger, hvor vi – ligesom resten af verden – pludselig, og i hastig fart, skal forholde os til en usynlig trussel for vort helbred. Det er meget at skulle forstå. Vi ser også revnerne i vort samfund, og skal lige pludselig forholde os til både frygt, egoisme, ensomhed, udsathed, hjemløshed, vold, og misbrug på en helt anden praktisk måde end før. Det er måske meget sundt, at vi skal se med friske øjne på, hvad der virkelig sker for nogle af vore medborgere i hverdagen. Alle de skjulte ting, bag 4 vægge, som vi har tabubelagt, og som vi ikke ved hvad vi skal gøre ved. Det skal vi forholde os til nu. Men også de smukkeste ting, vi har taget for givet; sammenholdet, venligheden, nærheden, kærlighed og en iboende omsorg og stille empati og sympati med medmennesker vi ikke engang kender, blotlægges i denne tid. Hele verden, og hele vort samfund, er ramt af dette. Vi hilser på afstand, og må stå model til en kollektiv bekæmpelse af vore allermest grundlæggende instinkter i hårde situationer, som den vi står i nu: At bekæmpe stress og frygt, ensomhed og udsathed med nærhed, kærlighed, kram, kys, holden i hånden og hænder på skuldrene, berøring, åndedræt tæt på vores, at være tæt med mennesker vi holder af. Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt Når ordene ikke længere rækker, kan vi ikke bygge bro over det usagte med en berøring, et kys, et kram eller en hånd på skulderen. Vi må undvære at lave mad til nogle af dem vi holder af, undvære at samles med venner og familie på vanlig måde; at høre til på den måde vi er vant til. Omsorg, kærlighed, empati, og den korteste afstand til andre mennesker; en berøring, kan vi ikke anvende i denne situation til at trøste, til at række over det ordløse, og vise at vi elsker, at vi forstår. Det kan bringe en smitte med sig, at elske dem vi elsker. Hvor er det uretfærdigt. Og uforståeligt. Vi opfinder nye måder at være sammen på, men opdager pludselig hvor fattigt det føles i forhold til. Tillid imellem os alle, er altafgørende i disse dage. Tillid til myndighederne er altafgørende. Kommunikation, informationsdeling og grundig vejledning og beredskab er helt afgørende for at hele samfundet kommer fornuftigt igennem de næste mange uger, måneder og år. Men vi skal også tænke på, hvilket samfund vi vil vende tilbage til, og hvor vi er i faserne omkring Covid-19. Er vi endnu i krise? Det er vel endnu ikke en epidemi vi står i. Så har vi brug for den samme værktøjskasse som Danmark har? Det er enkelte spørgsmål vi har. Er alle organisationer blevet spurgt om, hvad de har brug for, når vi taler lockdown i Nuuk? Nuuk handelsstandsforening er vist ikke blevet inviteret til forhandlinger, selv om den her lockdown rammer dem allerhårdest. Det er vigtigt at vi får ALLE med, især os der er i lockdown. Det private erhvervsliv må og skal reddes i denne tid, der skal være et levende samfund at vende tilbage til, når denne situation er ovre, et væld af muligheder, og så mange jobs som overhovedet muligt må reddes. Den her sygdom er svær at forstå, men vi må begynde at forstå, at hvis én er tankeløs og udsættes for smitte, så er vi alle udsat for fare. Og økonomisk skal vi virkelig også sætte ind nu, for at redde vore virksomheder. Det er dette som Covid-19 stærkt belyser, og tvinger os til at indse. Og kontrol kan man kun nå så langt med. Det større spørgsmål er, hvordan vi motiverer hinanden til at handle for alles bedste. Det er ikke en nem opgave for nogen af os, at søge at forstå hvad vi står overfor, hvor længe det varer, og hvad 2. og 3. bølge der kan komme af denne pandemi, resulterer i. Men vi er nødt til at gøre forsøget, og vi tænker bedst sammen – alle sammen. Det kræver, at vi begynder at agere i stedet for at reagere, og at vi ikke opgiver at tænke langt frem. Forudsætningen for, at behandle denne lovpakke, er faktisk, at det står klart for os alle hvad strategien er fremadrettet. Vi ønsker en strategi der er tydelig og gennemtænkt, som vi står reelt sammen om, og som er fleksibel og forståelig. En klar plan. Den skal vi ligge sammen. Vi mener at følgende skal afklares i forbindelse med denne lovpakke og dens behandling: 1. Hvilken strategi vil vi som land følge? Vores forslag er, og har hele tiden været: > Mange og hyppige test, i en lang periode, indtil vacciner, medicin er tilgængelige, eller kurven kan flades ud. > Strenge indrejseregler med mellemliggende karantæne ved indrejse, som må klares på hotel Kangerlussuaq eller andre steder, hvor der er mulighed for adskillelse og isolation, men også forsyninger og mad. Ved efterfølgende indrejse til byer og bygder, så skal der følges op med tests, som hele landet skal deltage i, så hyppigt som muligt. Vi tror det er den billigste måde at få kontrolleret udbruddet, på lang sigt, således at samfundet kan lukkes op hurtigt. > Isolationsfaciliteter væk fra familien og venner, ved sygdom med Covid-19. Det gør det lettere at håndtere smitterisikoen og vi har hørt om enkelte tilfælde af mennesker der ikke måtte komme hjem igen til deres husstand, pga. frygt for smitterisiko. Det kan vi eliminere ved omfattende tests, og faciliteter som mennesker som er smittede, eller i karantæne kan leve i, hvor der er ordnede forhold. Også fordi erfaringer fra andre epidemier kan tyde på, at sekundær smitte i nære relationer, kan give værre sygdomsforløb for dem der smittes af den første smittede. Hellere forebyggende end udbedrende. Således er der også overblik over, hvor mange der kan få behov for lægehjælp på et tidspunkt. Og sidst for at undgå mange smittetilfælde, og ikke overbelaste vort sundhedssystem. Kan vi helt holde smitten ude af nogle steder i første og 2. omgang, er dette måske at foretrække. > Strategisk samarbejde med omverdenen, herunder Rigsfællesskabet, Island og andre relevante lande som vi har nævnt her. Det kan give os mulighed for, at erfaringsudveksle, trække på information og viden fra andre lande, at sikre sig faglige fællesskaber på tværs, at vi bliver opmærksomme på eventuelle nye forskningsresultater, resultater fra forsøg på medicin og vacciner i verden, og dermed får bedre informationsflow ind i vort land. Både for Epidemikommissionen og politisk hold, og andre myndigheder hvis dette er nødvendigt. > Monitorering af, og hjælp til mistænkt smittede OG mennesker i karantæne hvis nødvendigt, under kontrollerede forhold. 2. Hvis den foreslåede strategi benyttes; er det så overhovedet nødvendigt med alle dele af den fremlagte pakke? Eller kan vi nøjes med enkelte dele af den? Eller finde på andre alternativer? Det er bekymrende der ikke er klart specificerede eksempler på hvornår de dele af pakken der vedtages kan anvendes, og specifikation af klageinstans og kontrol med anvendelsen. Vi skal i det hele taget passe meget, meget på, at vi ikke fraskriver os grundlæggende rettigheder, som forsamlingsfrihed, uden kontrolinstanser til at veje ind på afgørelserne hvis de tiltag som er nævnt her, benyttes. Uden muligheder for at klage, og få prøvet sine klager - uafhængigt. Uden mulighed for, at kontrollere om disse udelukkende bruges i sammenhæng med smitsom sygdom. Vi skal værne om vor frihed, og demokrati, og om individets ukrænkelige rettighed til at være sig selv, erhvervenes autonomi, armslængdeprincipper, og individets ret til at sige fra, hvis de ikke er til gene for andre, til skade for andre, eller tager andres ejendom osv. Det er hele det vort retssamfund er bygget på. 3. Tidspunktet for dennes udløb er den 31. december 2021. Det giver for os ingen mening. Det burde ikke være svært at genvurdere de eventuelt udvidede beføjelser hver måned, hvert kvartal, eller ved en nærmere defineret sæt regler, som afgør at vi er ude af krise, og hvornår vi er inde i den. Vi har lavet en samling i dag på en ny måde. Det må være muligt at gøre igen. Vi bør genvurdere tidligere. Det kan f.eks. være ved ophør af smitteudbrud i byer. Ingen nye tilfælde i løbet af 14 dage eller 20, eller 30 dage. Det kan ikke stå alene, og er selvfølgelig afhængig af en teststrategi som ligner vort forslag. Det er helt muligt at regulere tidsfristen ved ændringsforslag i dag, og dertil også at indsætte en ændring der muliggør at tage de særlige redskaber vi enes om, i brug igen ved første bekræftede tilfælde i 2. og 3. bølge, hvis dette er nødvendigt. I forvejen har vi en række lovgivninger, som giver vidtrækkende beføjelser, f.eks. børneloven. Kan disse bruges i stedet for nogle af bestemmelserne? Lad os se om vi kan arbejde os igennem dette; uden at inddrage for mange rettigheder og gøre til lov, at disse kan inddrages uden et sæt meget specifikke regler for, hvornår de må bruges. Og hele spørgsmålet om, om vi står i en krise, er relevant. Lad os se på, om vi kan gøre det på en anden måde, om vi kan afbøde beslutningerne for Epidemikommissionen og vor udøvende magt der skal arbejde med dette her, og for vor befolkning der ønsker beståelse af vort retssamfund, men med meget ansvarlig linje overfor sygdommen og beskyttelse mod denne, samtidig. Det er klart, at netop den her linje rent juridisk, i forhold til, hvornår man er til fare for andre, lige præcis rammer et kildent punkt i et frit land med demokratiske rettigheder. Men vi er nødt til at diskutere dette transparent, og gennemgribende, i stedet for at haste det igennem og vi foreslår derfor, at vi udvider denne samling med flere dage, hvis det er nødvendigt. Alternativt foreslår vi fra Samarbejdspartiet også, at tænke uden for boksen selv, i stedet for at overtage lovgivning fra Danmark alene, og f.eks. iværksætte beredskab i domstolene som er 24-timers bemandet omkring dommerkendelser ved ønske om, at opløse fester, eller forsamlinger i butikker, og så lave lovgivningen derefter. Vi glæder os til at høre vore kollegaers tanker om dette. Paragrafferne næsten hele vejen igennem kan være problematiske, og kræver fordybelse og grundig debat. Både inddragelse af ejendom og lokaler, ekspropriation, samt tvangsvaccinationer og tvangsindlæggelser af ellers psykisk velforvarede mennesker er dybt problematiske. Hvilken oplysningspligt anses for rimelig i fht. smitsom sygdom, som nævnt i pgf. 21? Det er nødt til at være reguleret stramt, ligesom der må antages at påhvile Naalakkersuisut et ansvar for, hvordan de håndterer disse oplysninger, og destruerer dem igen – og kun anvender dem i forbindelse med smitsom sygdom? I fht. forbud mod,- og restriktioner for, adgang til offentlig transport, butikker osv.: Hvem skal håndhæve det? Det er meget, meget tunge byrder at lægge på skuldrene af butikspersonale, politi, buschauffører og dem der skal inddrage steder, eller tvangsindlægge mennesker. Hvordan er dette tænkt? Der er ikke indbygget en sikring mod fejl ved udøvelse af disse meget vidtgående beføjelser for Naalakkersuisut og Epidemikommissionen, og ingen synlig plan for, hvorledes der sikres et minimum af input og informationsflow for Inatsisartut, der kan følge arbejdet tæt og regulere løbende, samt agere vagthunde og tage ansvar sammen med Naalakkersuisut. Der mangler klarhed over hvilke foranstaltninger i Kriminalloven der kan tages i brug. Er det bøde? Er det fængsel? Vi bevæger os over mod, at vi kan straffe folk for at være ulydige, uden mulighed for at anke, gennemse og arbejde med substansen hvis ikke vi bestemmer kollektivt her, at denne diskussion skal tages dybdegående, og vi er parate til at lave æ dri ger og i dgå ko pro is’er. Med andre ord: At vi accepterer at denne dag kan blive lang, og at vi kan blive nødt til at inddrage flere dage til dette. Det er bestemt ikke fordi vi ikke mener, at der skal være både en praktisk tilgang til problemet med Covid- 19, og inddæmningen af denne. Ej heller fordi vi ikke har forståelse for, at sanktioner skal kunne tages i brug, og samarbejde er nødvendig. Vi vil gerne være smidige, transparente, og samarbejdende i alt væsentligt og er helt åbne for forslag og at støtte op. Vi efterlyser blot, at vi virkelig gennemdiskuterer dette lovkompleks, og ændrer på det. Sammen. Benyt vor geografi klogt. Vi har mange små, isolerede samfund. Bekymringen og rædselsscenariet er, at en lille bygd eller en lille by rammes af et udbrud af Covid, og vejret samtidig er dårligt. Derfor: Test, test, test af alle, i meget lang tid, med så gode typer tests som det er muligt. Japan, Singapore og Taiwan har haft held med at nedkæmpe smitteudbruddene, lad os kigge til dem også. Vi savner alle vore kære og nære, og ønsker en hurtig og slagkraftig løsning for at håndtere denne pandemi for Grønland. Vi ønsker dog også, at løsningerne samtidig er kloge, velovervejede - og ikke mindst: gennemarbejdede. Vi er naturligvis bekymrede for denne sygdom som alle andre, og beder til, at der findes kur eller lindrende medicin til de værste symptomer, og gerne meget hurtigt vacciner. I mellemtiden må vi anvende vor geografi, og hinandens input og idéer til vort fælles fordel her. Vi skal håndtere Covid-19 situationen, så den ikke udvikler sig til en krise. Hverken menneskeligt, rettighedsmæssigt eller økonomisk. Med disse ord, indstiller vi nærværende til behandling i udvalgsarbejde hvor vi ønsker at alle partier repræsenteres, mellem 1. og 2. behandlingen.
Ordførerindlæg DEM
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195495.pdf
XM 2020/18 J.nr 00.00.00/20XM-LABU-00018 Side 1 XM2020/18 1/4-2020 Steen Lynge Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) (Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet) (1. behandling) Jeg vil gerne starte med at rette en dybfølt tak til alle i vort kære land. Vi skal stå sammen om at bekæmpe den ikke-inviterede gæst, som lige nu og her hærger hele verden. Vi skal stå sammen om at bekæmpe corona-virussen. Vores hverdag har allerede ændret sig radikalt. Vi må ikke forlade vores hjemsted. Vores børn må ikke gå i skole. Vi skal holde afstand til hinanden på minimum 2 meter. Vi må højest være forsamlet 10 personer ad gangen og meget, meget mere. Vi er samlet her i dag i Inatsisartut til en enkelt dags samling for at vedtage en nødvendig regulering af gældende Inatsisartutforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, og lad det være sagt med det samme: Med de foreslåede ændringer så bevæger vi os på kanten af, hvad der er sundt i et demokrati. Og et enkelt sted går vi for langt. Det vender jeg tilbage til. Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at verden er i en form for undtagelsestilstand. Ingen har endnu haft held til at opfinde en kur eller en vaccine imod Corona. Derfor fortsætter virussen med at sprede sig, og den slår tusindvis af mennesker ihjel. I øjeblikket er især Italien og Spanien hårdt ramt, og der skal herfra lyde den dybeste medfølelse med befolkningerne over hele verden. De forskellige lande prøver sig frem med forskellige strategier. Ingen har endnu fundet det rigtige svar. Herhjemme har vi valgt at lægge os tæt op af en del lande i Europa, og har derfor stort set lukket samfundet ned. Fra politisk side har vi allerede godkendt en række økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet, og fra Demokraternes side vil jeg bare konstatere, at alle ANSVARLIGE og SAMFUNDSBEVIDSTE partier stemte ja til hjælpepakkerne. Det vil jeg også gerne takke for. Corona-virussen er særdeles smitsom og kan potentielt set smadre hele sundhedssystemet herhjemme. Det vil have uoverskuelige konsekvenser og mange af os vil på baggrund af en sådan situation miste nogle af vores kære. Det er der ingen af os, der ønsker. Vi er derfor nødt til at bekæmpe denne virus med gennemgribende og hårde tiltag. Al vores fokus skal være på at forhindre smittespredning. Og det betyder desværre, at vi i yderste konsekvens kommer til at balancere på kanten af, hvad der er ret og rimeligt i et Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt XM 2020/18 J.nr 00.00.00/20XM-LABU-00018 Side 2 retssamfund. Hvis vi vedtager denne forordning, giver vi Naalakkersuisut (myndighederne) ret til at tvangsbehandle og tvangsvaccinere borgere. Det er at gå meget langt, og det er vigtigt for Demokraterne, at disse tiltag udelukkende skal kunne blive brugt i nødstilfælde og/eller som allersidste udvej. Vi mener, at dette skal fastslås i betænkningen til forslaget. Men tiltaget kan vise sig at være nødvendigt for at stoppe smittespredningen og dermed for at redde liv. Derfor og kun derfor kan vi acceptere denne del af forslaget. Jeg nævnte i starten, at forslaget et enkelt sted går for langt. Det drejer sig om § 6, stk. 2, der lyder således: (Jeg citerer) "Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der uden rettens beslutning herom er adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1." (Citat slut) Demokraterne ser ingen grund til på denne måde at krænke den private ejendomsret. Hvis Naalakkersuisut eller politiet ønsker adgang til privat ejendom for at kontrollere sine borgere, så er man nødt til at skaffe en dommerkendelse. Demokraterne ser ingen grund til at fravige dette princip i forbindelse med denne forordning. Vi ønsker derfor, at Naalakkersuisut inden 2. behandlingen fremsætter ændringsforslag, der helt fjerner § 6, stk. 2. Slutteligt vil jeg fremføre, at Demokraterne er tilfredse med, at nærværende forslag har en udløbsdato, da nogle af tiltagene som nævnt er meget gennemgribende. Husk at holde afstand derude og husk at passe på hinanden og hjælpe hinanden, hvor I kan. Det her er en global krise, der har udviklet sig katastrofalt visse steder. Lad os stå sammen om at standse smittespredningen, så vi ikke også får en katastrofe herhjemme. Forslaget henvises med disse ord til behandling i Lovudvalget inden 2. behandlingen.
Ordførerindlæg PN (grønlandsk)
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195498.pdf
Nuuk 1. April 2020 UPA2020/18 Pele Broberg Partii Naleraq 1/7 Uunga siunnersuut: Nappaatit tunillaassortut akiorniarlugit iliuutsit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaat nr. xx, xx. xxxxx 2020- imeersoq (Tunillaassuinerup pinaveersaartinniarnerani siaruarnaveersaartinniarneranilu aamma sullissiniarnermi pisariaqartitat il.il. qulakkeerniarneranni iliuuseqartoqarsinnaanermut annertusiineq) (Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoq) Partii Naleraq sinnerlugu Naalakkersuisut Inatsisartunilu partiit suleqatigut qutsaviginiarpakka, maanna periarfissinneqaratta Covid-19 akiorniarlugu suleqatigiinnitsinni alloriaqqinnissatsinnut. Taamaattoq eqqaanngitsoorusunngilara Kalaallit nunaani, Danmarkip Naalagaaffeqatigiiffiani minnerunngitsumillu nunarsuarmioqatigut nualluummik eqqugaasut, sualummik qanigisaminnik annaasaqartut misiginneqatigigatsigit. Innuttaasut nunarsuarmioqatigut malinnaaffigalugit ernumasut, neriuullutik ullut nuannersut uteqqinnissaat qanigisatik ilageqqissinnaalerlugit misigissusaat paasisinnaaqaagut. Qularutissaanngilaq meerarpassuit aanaa/aataa aamma aanaajaa/aataajaa ulluni makkunani maqaasigaat. Ilaquttagut, qanigisagut ikinngutigut nalinngasagut aammalu nunami maani inoqatigut coronamik arlaatigut sakkortuumik eqqugaasinnaasut eqqarsaatitsinniittuarput. Inuiaqatigiittulli maannakkuugallartoq nukittusariaqarpugut ataatsimooqatigiittariaqarlutalu Ataqatigiinnerput ersersittariaqarpoq timikkut arlaatigut peqquteqarlutik sanngiinnerusortagut illersortariaqarpagut, taamaatullu oqareerluta oqaatigerusunnarpoq nualluut partiilersortuunngilaq, ammit qalipaataanik immikkoortitsisuunngilaq, qanoq upperisaqarnerminngilaq aammalu pisoorsuuneq pissakinnerusorluunniit immiikkoortitanngilaa, taamaammat kinannguugaluarpalluunniit apeqqusersuinngilluinnarluta kikkut tamarmik maani nunap inui nualluummik tunillatsinnissaat pinngitsoorniarlugu periutsit atorneqarsinnaasut tamaasa atorlugit ataatsimoortariaqarpugut. Politikkikkut akisussaassuseqartumik peqataanissarput pingaartitarilluinnarparput, taamaammalu nunap inuisa pitsaanerpaamik kiffartuunneqarlutik sullinneqarnissaat malinnaatinneqartuarnissaallu pingaartitarilluinnarparput sapinngisarpullu naapertorlugu maniguulluta peqataagatta oqaatigissavarput. Piumasaqaatigut tamaasa angusanngikkaluarlutigit nunap inui aallaavigalugit sulinissamut pitsaanerpaamik anguniaqarluta sulinitsinni peqataanerput ingerlatseqqissavarput, tamanna qularutigineqassanngilaq. Inuit ataatsimoorluta katersuusimaartarsinnaanerput maannakkut killilersimaartinneqartoq ataatsimoorfigaarput, tamannali qaangiuteqqikkumaarpoq. Ataatsimoorluta katerisimaaqqittalernissarput qilanaaraarput aammalu nunap inui nerioqatigaagut qanigisanik ikinngutinik, nalunngisanik taamatullu nunaqqatitsinnik annaasaqannginnerpaaffiusumik aqqusaagaqarsimalluta ataasimooqqilernissarput qilanaaralugu neriuuteqarfigaarput. Neriuuteqarneq naammanngilarli, kaammaattuutaasut aammalu eqqarsaqqissaarluta pilersaarusiorluakkamillu periuseqarluta pissusilersornitsigut qularutiginngilluinnarparput annaasaqarsinnaanerput annikinnerpaaffiminiinnissaa qulakkeersinnaagipput. Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt Nuuk 1. April 2020 UPA2020/18 Pele Broberg Partii Naleraq 2/7 Nunap inui, tamatta tamanna ataatsimoorfigitigu, takutitsigu tamatta imminut paarisinnaalluta suleqatigiissinnaalluta, ataatsimoorsinnaanerput upperaarput, imminut oqarfigisa sapinngilagut. Angerlarsimasa katersuunnata piffissami tulliuttumi, taamaasillutalu tuniluunnissaagaluaq pinaveersaartitsigu taamatullu annikinnerpaaffiminiititsigu.annikillisartigu. Taamaasiornikkut takutillugu tapersersorlutigit ulloq unnuarlu inuppassuit qasusuillutik sulisut corona akiorniarlugu. Taakku qasusuillutikqasujaallutik sulisut, uagut ernumassutigisagut taamatullu ernumassutissagut annikillisarniarlugit ilungersuuteqartut, annertuumik Partii Naleqqamiit aamma qutsaviginiarpavut. Taamatut Partii naleqqamiit aallarniutaasumik oqaaseqareerluta oqaluuserisassamut tunngatillugu imatut oqaaseqaateqassaagut Naalakkersuisut suligasuarnikkut piffissaq sivikitsuinnaq atorlugu suliaq Inatsisartut aaliangiiffisassaattut saqqummiussaat piffissaq sivikitsuinnaq atorlugu nalilersuinissaanut periarfissaqartinneqarluartugut qujarusuppugut periarfissinneqaratta immersueqataanissatsinnut. Nualluussuup kingunerisaanik qanoq iliuuseqarniarnerit aammalu inatsisissanik siunnersuutit qallunaat nunaanniit assiliinnavillugit nunatsinnut eqqunneqaannarsinnaanngillat, naluneqanngitsutummi pissutsit maani Kalaallit Nunatsinni Qallunaat Nunaannilu assigiinngeqaat. Taamaammat inatsisissaq Qallunaat Nunaanniit aallaveqartoq kopiiginnarlugu nunatsinnut atuutilersinneqarnissaanut naatsorsuutigineqarunanngimmat nuannaarutigaarput. Maannamut suliluunniit inersuarmut apuutinngitsoq allanngoqqusatta ilaat allanngoreernerat nuannaarutigaarput Partii Naleqqamiit, sulili suliassaqaqaagut. Nuannaarutigaarput Partii Naleqqami aaliangiiffissatut siunnersuutigisimasarput, tassa pisortat suliffeqarfiutaat tamakkiisumik pigisaat A/S-iujunnarlugit SOV-nngortinneqarnissaanut assigusumik siunnersuuteqarmata, taamaasiornikkut A/S-it Naalakkersuisut toqqaannaq susassaqarfigilerlugit piumasaqarfigisinnaanngussammatsigit inuiaqatigiinnut pisussaaffeqaqataanissaat. Tamannalu pisariinnersumik aammalu pitsaasumik siunertaqartumik siunneqarfiginissaa anguniarlugu Partii Naleqqamiit imaattumik allannguutissatut siunnersuuteqafigissaavarput, §2a imarisaa allanngornissaa: ”pisortat tamakkiisumik pigisaat aaqqissugaanerat allanngoqquneqassasut SOV selskabitut ingerlalerlutik”. Allannguutissatut siunnersuut tamanna tunngaveqarpoq inuiaqatigiittut pigisavut suliffeqarfiit takusinnagatsigit nunap inuinut ulluinnarsiutaanut oqilisaaqataasinnaanerat. Periuserlu taanna inuiaqatigiinnut nunap inuinullu iluaqutaanerungaartussaq ataavartunngornissaa taamaasilluta siunnersuutigaarput nualluussuup tunillaasortoq qaangiutereeraluarpat ingerlaqqiinnartussamik Partii Naleqqami namminersortut namminiussuseqarnerat aamma pingaartikkatsigu, Danmarkimi immaqa atorneqarluarsinnaasoq tassa §2a stk 2, maani nunatsinni pissusissamisoorsorinngilarput ilaanissaa, taamaammallu peernissaa allannguutissatut siunnersuutigalugu sakkortuumik innersuussutigaarput. Nuuk 1. April 2020 UPA2020/18 Pele Broberg Partii Naleraq 3/7 Danmarkimi nakorsaatinik sanasartut assigisaallu uani atorluarneqarsinnaanerat takorloorparput, nunatsinnili namminersortunut toqqissisimananngitsumik inissiisoqarsinnaanera aarleralutigu. Aammattaaq paasinarluni §5 siunnersuutigineqartoq, naatsumik oqaasertalerusuppara. Singaporimi periuseq ilaarlugu, nunatsinnut tulluussarlugu orniginarpoq. Napparsimasut angerlarsimatinnagit, napparsimaveqarfimmiitittarnissaat orniginartuuvoq. Tamannali peqqussutaasariaqanngilaq, naliginnaasumik peqqinnissaqarfipput nunap inui katsorsarnissaanut nukissaqartuaannarpata. Aamma tunillaasuisoqartinnagu. Kiffaanngissuseq imaluunniit tunillaassuinermut akiuiniarneq. Taamatut qulequtserneqarsinnaarpasippoq §6 imarisaa. Qujanartumilli Partii Naleqqamiit ersarissumik akerliuffigisarput, tassa §6 stk 2 atorlugu inuit angerlarsimaffiinut eqqartuussiviit akuersiseqqaarnagit Naalakkersuisut aalajangersaarusunnerat tunuarterneqarfigivoq siunertaa. Sulili Partii Naleqqamiit amigaatigaarput tamakkiisumik §6 stk 2 peerneqarnissaa, taamatullu allannguutissatut maanna siunnersuutigalugu. Qanormi nukingernartigigami allaat eqqartuussiviit attaviginissaanut piffissaqannginnissaq. Ulloq unnuarlu qularinngilara tamakku aamma sulisartut taama immikkuullaritsigisumik pisoqartillugu. Taamatuttaaq §7 apeqquteqarusuffigaarput §5 eqqartukkatsinnut ilaannginnersoq, taamatuttaaq qanoq nalilerneqassanersoq §7 stk 3 sivisussusaanut aaliangerneqarneranut. Partii Naleqqamiit maluginiarparput sanngiittortagut utoqqartagullu annerusumik ulluni makkunani peqquteqavissortumik tunillatsinnissaminnut ernumassuteqartut. Taakkuupput aamma ilanngullugit illersugassagut, ilarpassuartigullu inuiaqatigiitsinnut pilliuteqangaatsiarsimasut. Taamaammat akuerisinnaanngilarput taakku pilliutigalugit §8 stk 2 pinngitsaalissummik ilaasoqarnera. Tassami sanngiitsortagut, utoqqartagut taakkuunerunngillat angalallutik tuniluunnermik nunatsinnukaassisisuusut. Peqqissunuku, inuusuttut, ullumikkut nunarsuarmioqataanerput ilutigalugu nunarsuarmi tuniluunnermik aamma peqataasut. Soorlu Danmarkimiit Østrigimut sisorariareerlutik corona nassaraat. Taamaammat sanngiitsortavut utoqqartagullu ataqqillugit sakkortuumik innersuussutigissavarput §8 stk 2 peerneqarnisoq. Naalakkersuisuniit paasisaqarfiginerorusutavut tassaapput §12d, §12e aammalu §27. Nunatsinnut tulluarsarneqarnerani suut eqaarsaataasimappat assersuutitut atorneqarnissaanut. Minnerunngitsumik paaserusupparput sooq §27 pisariaqarnersoq, qanoq Naalakkersuisut takorluugaqarnersut. Taamatuttaaq sooq maanna §28 atorunnaarisnneqarniarnersoq Naalakkersuisuniit paaserusunnarpoq. Suunuku ullumikkut aporfigineqartut tuaviisaartumik peerniarneranut. Ullumikkut takutipparput Inatsisartuni sulineq aamma ingerlanneqarsinnaasoq, naak angallanneq uninngagaluartoq. Pissutsit immikkuullarissut Inatsisartuni sulinitsinnut imaannaanngitsumik inissisimagaluartut. Parti Naleqqamiit nuannaarutigaarput nunap inuisa qinigaat katersuutinneqarmata imaannaanngitsumik killeqarfinnitsinni inatsisiliortussanngorlugit Naalakkersuisut suleriaqqinnissaminnut toqqammavissaanut aaliangersaasussanngorlugit. Nuuk 1. April 2020 UPA2020/18 Pele Broberg Partii Naleraq 4/7 Partii Naleqqamiit pingaartipparput ilungersunarluinnartumik inissisimanitsinni inuit qinigaat Inatsisartut ataavartumik piareersimallutik sulisinnaasariaqartut innuttaasut qanimut sullinnissaanik aallaaveqartumik, ataavartumik qinikkat nalilersuinermut iliuusissanullu nalilersueqataasariaqarput akisussaassuseqartumik inissisimallutik. Akisussaaffik tamaat atorfiliittanut naalakkersuinullu tunniutiinnarsinnaanngilarput Taamanna toqqammavigalugu pisariaqarsorinngilarput §2 stk 2 ilaanissaa, kaammattuutigerusupparput peerneqassasoq, pissaanerup pingasoqiusanngorlugu aggulunneqarsimanera innersuussutigalutigu taamatut kaammattuuteqarpugut. Nunap inuisa qinigaat, taakkuupput inatsisiliortussat, suliniarlik sulinissaminnut piareersimaniarlik ingammik maannakkut ilungersunartumik inissisimanitsinni. Peqqinnissaqarfimmi sulisut, politiit allallu inuiaqatigiinni pingaaruteqartumik pinngitsoorsinnaangisatsinnik sulisut piareersimatinneqarsinnaasut sooq nunatta qinigai piareersimasinnaassanngillat sulinissaminnut inatsiliornissaminnullu. Akisussaaffik tamaat atorfilittanut Naalakkersuisunullu tunniutiinnarneqarnissaa Partii Naleqqamiit apeqquserparput demokratiip aqqani, nunap inuisa qinigaat taakkuusariaqarmata nunatta ingerlanneqarnerani inatsisiliorneqarneranillu aallaaveqartut, takutereerparput qanoq suleqatigiilluta angusaqapallassinnaasugut oqaloqatigiilluarneq naaperiaanerlu aqqutigalugu. Taamatut toqqammavilersuuteqqarluta siunnersuutigerusupparput innersuussutigalugulu §2 stk peerneqarnissaa. Ullumikkut arlaannaataluunniit oqaatigisinnaanngilaa coronamik tunillaassuineq nunarsuarmioqatitsinni aammalumi nunatsinni qaqugu qaangiutissanersoq, taamatullu ullunut nalinginnaasunut qaqugu utersaassanerluta. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut §2 stk 3 naapertorlugu pisinnaatitsissumik qinnuteqaateqarnerminni piffissaq atuutinneqarfissaa sivisuallaarujussuartutut nalilerusupparput. Ukiamut Inatsisartut ataatsimiinnissaat septemberimi pilersaarutaavoq, taamaammat inatsit pisinnaatitsissut sivikinnerpaaffiminiitsinnissaa kialluunniit sulissutigisariaqarpaa, taamaammallu innersuussutigerusupparput inatsimmi pisinnaatitsissut ukiap tungaanut atuukkallassasoq. Pisariaqassappat taamanikkussamut eqqartuilluaqqereernikkut nalilersuilluaqqereernikkullu sivitsoqqissinnaassavarput pisariaqassappat. Inuit pisinnaatitaaffiiagaanerat sivikinnerpaaffiminiinnissaat qitiusariaqarmat aammalu pisariaqavissumik aatsaat atuutitsisoqarnissaa inuillu pisinnaatitaaffii illersorneqarlutillu nalilersorluarneqartuarnissaat periarfissaajuassammat, taakkumi innarlernaveersaagassatta pingaarpaat ilagilluinnarmassuk. Puigussanngilarpummi akisussaaffiit pingasoqiusanngorlugit aggugaaneranni Inatsisartut taakkuummata akisussaaffeqarlutik Naalakkersuisunut nakkutilliisuusussaatitaallutik inisissimasuusut inuiaqatigiit sinnerlugit qinikkatut. Nunap inuisa atugaat qinikkatut illersortussaavagut aammalu akussaasuseqarluta nunap inuinut pitsaanerpaaq siunertaralugu nunap inui aallaavigalugu sulisussaavugut. Nuuk 1. April 2020 UPA2020/18 Pele Broberg Partii Naleraq 5/7 Akisussaaffiit imminut ataqatigiinnerat aammalu imminut nakkutigeqatigiinnerat illersorlugulu eriagisarisussaavarput. Akisussaaffiit pingasunngorlugit agguarneqarneranni pingaartut ilagaat Inatsisiliortut, tassalu Inatsisartut Naalakkersuisut Inatsisartuniit sulinerat nakkutigisussaavarput. Pingasunngorlugit agguarneqarsimasuni aapparaat inatsisinik atuutitsisussat tassaallutik Naalakkersuisut taakkulu inatsiartunit qinigaasunit nakkutigineqartussaapput. Pinaguattullu inissisimasuupput eqqartuussisut, inatsisinik unioqqusisoqarsimatillugu pillaasinnaasut. Taamatut akisussaaffiit imminnut nakkutigalutik aaqqissuussaanerat inuit pisinnaatitaaffiinik illersuinerupput aammalu akisussaassuseqartumik susassareqatigiittumik imminut attuumassuteqaratik suleqatigiinnikkut akiussaassuseqartumik ingerlatassaapput illersugassaallunilu taamatut agguarneqarsimanerat. Partii Naleqqamiit pingaartitaraarput nunap inuisa illersugaanissaat aammalu pisinnaatitaafffiisa illersornissaat. Pingaartitaraarput kinanguugaluarpat kinarsuugaluarpalluunnit tamarmik assigiimmik periarfissaqarlutillu pineqarnissaat demokratip illersortuarneratigut. Taamatut inatsisissatut siunnersuut Partii Naleqqamiit oqaaseqarfigererlutigu imatut naatsumik naggasiuteqalaarusuppugut. Partii Naleqqamiit qujassutigerusupparput nunap inui aallaavigalugit suliniaqataanitsinni taamatullu siunnersuutigisaartakkagut innersuussutigisaartaakkagullu tusaaneqartarmata. Qujanaq tusaaneqaratta nunatta avataaniit tikinneqarsinnaajunnaarlugu matuneqarnissaanik tamaviaarutitsinnut, tuniluunneq pinngitsoortinniarlugu, naak tamanna sivisuumik tamaviaarutigalutigu kingusinaangajattumik pigaluartoq. Qujanaq iliuuseqartoqarmat. Taamatut piumasaqarnerpummi 12. marts missaanili innersuussutigisaarparput, tamannalu kiisami Naalakkersuisut 20. marts unitsinniarlugu suaarutigaat, uagut siusinnerusukkut perusussimagaluaripput. Taamatullu atuarfiit matunissaat meeqqat angerlartinnissaat noqqaassutigisarput akuersissutaavoq, tamannalu ullorpaaluit sioqqullugu piumasarisimagaluarparput, aammalu naaperiaatigiinnarsimavarput aatsaat tallimanngornikkut Naalakkersuisut perusunnerusimagaat. Neriuutigalutigu kingunisaarata najummatseqataasivagut – qujanaq tusaaneqaratta, qujanaq iliuuseqartunut, naak aallaqqaammut tamanna aporfilersorniarneqaraluartoq. Qujanaq naaperiaasunut. Nualluutip siuaruaakkiartornera Kinamiit aallartilluni siaruaannera malinnaavigisimavarput taamatullu nalunaarutit assigiinngitsut sunniutigisinnaasaat saqqummerartut ilanngullugit, takusinnaalersimavarput imaannaanngitsumik ornitaqarluta taamaammallu martsip aallartilaarneraniit noqqaassuteqqarsimavugut angallanneq mattunneqqanngittorli suli Inatsisartut katersorneqartariaqartut, immikkut ittumik ataatsimiittariaqartut, maannakkullu Nuuk 1. April 2020 UPA2020/18 Pele Broberg Partii Naleraq 6/7 uppernarsarneqarluni maannakkut pisariaqavinnera uppernarsarneqarlunilusooq ingerlanneqarnera kingusinaaraluartoq qujarupparput. Taamaammat ilaatigooriarluta immaqa innuttaasut misigisartut Inatsisartut ersarinnerusariaqarnerat maanna takussutissaqalerpoq. Sulivugut. Partii Naleqqamilu qujamasuutigaarput tusaaneqartarlutarnerput aammalu peqqutissaqarluarmat ataatsimiinnissaq ulluni makkunani. Neriuppugut Inatsisartut ataatsimiinnerat tamaanga kipitinneqarani, inuiaqatigiit sullinneqarnerat kinguarsarnagu sulineq ingerlaqqissasoq. Partii Naleqqami piareersimavugut piffissami tulliuttumi Inatsisartuni sulissalluta Naalakkersuisut kivitassaat naammareermata aamma uagut nammaqataanissatsinnut piareersimaqataasariaqartugut sulisariaqartugut misigisimagatta. Statsministerip nunatsinni pissutsit ernumassutigalugit 17. marts oqalugiaatimini eqqaavaa, tamattalu Naalakkersuisut artukkerneqannginnerat anguniarlugu suleqataasariaqarpugut. Innuttaasut tamatta ikiuussinnaavugut peqqussutit, innersussutit malillugit. Uagut Inatsisartut nammaqataasinnaavugut, soorlu Danmarkimi folketing suliinnavissoq suliniutaasut pitsanngorsarlugit. Suliassattami ilarilluinnarpaat aningaasarpassuarnik kinguneqartussaq inuppassuarnut aaqqiiviginissaa. Soorlu maanna ernumanerup nalaani inimut akiliutinik nammataqarsinnaanngikkallarnissaq, suliffimmiit angerlartitaassagaanni imaluunniit takornariaqarunnaarmat kaaviiaartitaqanngitsoornermi. Qularutigineqarunanngilaq nunatta karsia aningaasanik attartuiinnarluni tamanna qaangerniarneranut suliniutini periarfissaanngitsoq. Aammalu tuniluunnersuup qaangeriartuaarnerani qanoq nunatsinnut angallanneq aaqqiiviginissaanik piareersarnerit takorloorneranik sulinissaq aallartittussanngulissaaq. Tamannalu eqqarsaatigilluagaasumik ingerlasariaqarpoq tuniluunneq pilissanngippat. Tassani takusinnaalereerparput neqeroorut apuunneqareersoq 17. martsimili periarfissarpassuarnik ammaassisimagaluartoq. Immaqa qiviarnissaanut piffissanngoqqittoq. Covd-19 screening test-it, misissuutit 250kr missaani akillit, 90% sinnerlugu eqquussisut coronamic tunillatsissimanermut atortut, minutsini 15 iluani akissutissaqarfiusut periarfissat ilarilluinnarpaat. Tassami nunatsinnut angalasut maanna ikiligaatsiarnissaat naatorsuutigissavarput, taamaasillutalu kangerlussuaq atorluarlugu misissortarniaraanni nunatsinnukartut, angalasut 100.000 misissortarniaraanni ukiumut ”taamaallaat” 25mio akeqassalluni. Taakkulu 250kr bilitsip akianut ilaatinneqarsinnaallutik. Ullumikkut 1mia tungaanut aningaasartuutigisinnaaneranut sanilliullugu orniginarneroqaaq, naak aningaasat pingaarnerunngitsut taamaammallu uagut siunnersuutigisimallugu nunatsinnut angallanneq matugallarneqarnissaanut. Kisianni ulloqassaqqarpoq angallannerup ammaqqinnissaanut, qanorlu takorloorneripput ingerlariaqqinissaq piareersimaffigisariarqarlutigu. Allaammi takorluukkatsinnut ilaapput qanoq nunatsinni qinersineq kommuninut, inatsisartunut imaluunniit folketingimut ingerlanneqarsinnaanissaat tuniluuttoqassagaluarpat. Demokrati uninnavianngilaq tuniluunneqaraluarpalluunniit. Tassa tamakku uagut ernumassutissagut qinikkatut, ilissi tusarnaartut malinnaasut nunatsinni eqqissillusi ulluinnarsiutisi ingerlanniassagassigit. Akisussaaffik tamaat Naalakkersuisunut Nuuk 1. April 2020 UPA2020/18 Pele Broberg Partii Naleraq 7/7 atorfinittanullu tunniunneqaannarsinnaanngilaq piffissami taama sivisutigisumi, nunap inuisa qinigaat akisussaasuseqartumik suleqataasariaqarput, neriuppugut inatsisartuni ilaasortaqatitta oqariartuutigu paasillugit tapersersueqataaffigissagaat demokratiip nunap inuisalu pisinnaatitaaffi pitsaanerpaamillu kiffartuunneqarnissaat eqqarsaaatigalugu. Qujanaq
Ordførerindlæg SIU
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195500.pdf
01. april 2020 IIA2020/18 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme(Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) (Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet) Vi skal hermed fra Siumut fremkomme med følgende bemærkninger til ændring af lovteksten i den gældende lov, som følge af den nye Corona virus som i disse dage hærger hele verden og vort land og som spreder sin smitte overalt hvor den kan komme til. Vi vil indledningsvis inderligt takke Naalakkersuisut for deres store arbejde i at forhindre smittespredningen herhjemme til hele samfundet, nu hvor den er kommet til vort land i dag for 17 dage siden. Ikke mindst har Naalakkersuisut sammen med de delegerede i Epidemikommissionen banet vejen for, at vi har fået mere sikkerhed og mindre smittefarlighed, så man derigennem kan beskytte befolkningen med deres indstillinger til handlingsplaner, samtidig har man herhjemme valgt at følge WHO´s internationale indstillinger og det gør, at vi i Siumut føler tryghed og vi håber derfor på, at vi kan fortsætte på samme måde og, at de får de nødvendige kræfter til at kunne løfte opgaven. Det er da også derfor at vi i dag og kun i Nuuk, ser 10 smittede og det at der ikke er flere, er udtryk for en god krisestyring, som vi nu er midt i og bruger, for det er ikke bare et autoritært styre der skal til fordi, at det faktum, at man i samfundet følger det offentliges anbefalinger og dermed undgår smittespredning er det allervigtigste lige nu. Det er således samfundet der ved til punkt og prikke at efterkomme langt de fleste henstillinger i sidste ende danner den tryghed, som er af så stor vigtighed. Derfor vil jeg heller ikke undgå at komme ind på, at det faktum, at vi som folk forstår og følger det vi skal, det må jeg udtrykke min taknemmelighed over fra det dybeste i mit hjerte, samtidig med at jeg ønsker, men også kræver, at alle bliver ved at følge disse henstillinger. Det er den vej vi som samfund skal følge hvis vi skal undgå smitten som familie og som samfund og det vil også betyde, at vi herhjemme endnu hurtigere på det trafikale område vil kunne komme rundt til hinanden igen og det sker netop ved, at vi står sammen om at opnå disse mål ved som sagt, at følge henstillingerne til punkt og prikke – det er den mest farbare vej. I den senere tid har der dog også - og desværre - været nogle iblandt os der ikke kunne følge de anvisninger der er anbefalet, hvilket netop er årsagen til, at vi nu må stramme op på denne inatsisartutlov. Det vi nu gennemlever er en livsform vi aldeles ikke er vant til, vi der er så vant til altid at være sammen og går højt op i det, dels som familie og som samfund elsker vi jo, at være sammen med hinanden, så man kan roligt sige, at de tider vi lige nu gennemlever er en voldsom indgriben i vort liv og dagligdag og den eneste Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt måde at forkorte denne tid vi nu skal gennemleve, er ved at følge de anvisninger vi får og derfor har vi alle brug for at følge henstillingerne. Vi er ikke kommet forsent endnu til at skulle følge henstillingerne, så derfor bør vi alle følge det der er os påbudt. Efter at denne pandemi har nået vort land, så er nogle af konsekvenserne, at det store arbejde for at få dæmmet op imod den og samarbejdet om at hindre smittespredningen, det giver tryghed og jeg fejler nok ikke hvis jeg siger, at det arbejde vi nu udfører behøver ikke at tage udgangspunkt i partiernes ideologier ligesom, at pandemien ingen partifarve har fordi den kan smitte alle og enhver. Derfor vil jeg da også fra mit hjerte takke alle partierne for deres samarbejde og sammenhold, og jeg glæder mig til, at vi er kommet pandemien til livs herhjemme sammen med jer. Vores fællesskab giver genlyd i vort land og samfund og yder gensidig respekt fælles forsvar på et højere plan som også forpligter til, at vi skal fortsætte i det slædespor udi fremtiden. Ikke mindst vil jeg takke alle der har medvirket til at opfordre befolkningen til at følge anbefaldingerne om at forbygge coronasmitten, foreninger, organisationer, virksomheder m.m. og jeg opfodrer alle til at fortsætte det gavnlig medvirke. Inatisartutloven skal i disse dage kunne anvendes til hurtig indsats overfor de ting der sker her og nu, fordi Naalakkersuisut har et ledelsesmæssigt ansvar som giver øgede og mere grundlæggende beføjelser, så længe det er nødvendigt, at pandemien skal hindres i at sprede sig yderligere. Vi har lagt mærke til, at nogle mener, at dette forslag overtræder menneskerettighederne, men i og med at denne Inatsisartutlov skal kunne bruges som krisestyringsredskab, så generer det ikke os set i vores optik og jeg vil benytte anledningen til at citere disse grundlæggende tanker, så man måske bedre kan forstå konteksten heri. Stk. 2.Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medføraf anden lovgivning i følgende tilfælde:1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.3) Opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet § 12 e.Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af denne landstingsforordning vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde pligten.͟ Dette viser med al tydelighed, at såfremt vi ellers følger de henstillinger der er anvist i god tid, så har vi ingen grund til bekymring over, at skulle miste vore rettigheder, for det er jo først i tilfælde af at man ikke vil følge de anvisninger der er givet i befolkningen, at Naalakkersuisut skal skride ind. I nærværende lov har man medtaget de offentligt ejede virksomheder og hvordan de skal forholde sig og hvad de kan beslutte, og som eksempel herpå er folkeskolerne og uddannelsesinstitutionerne et område vi giver fuldmagt til Naalakkersuisut, at lave regler om, hvilket vi er tilfredse med. Vi vil til slut takke Naalakkersuisut for, at de har ladet samfundet følge åbent med i det forløbne. Ikke mindst takker vi formanden for Naalakkersuisut som på vegne af Naalakkersuisut kom med disse korte, men meget dybe og meningsfyldte ord. ͞Det grønlandske folk som hører til heroppe, til jer vil jeg på vegne af Naalakkersuisut sige, at jeg dag og nat har jer alle i mit hjerte og ønsker jer alle det bedste og håber, at I ikke skal blive ramt af denne epidemi. Mit folk jeg ELSKER JER.͟1 I denne for os som folk krisesituation og i en tid hvor resten af verdens befolkninger er så hårdt ramt af denne pandemi, der giver disse ord fornyede kræfter og et større fællesskab og dermed er disse ord en stor gave at give os. Tak. Vi ønsker jer alle i Naalakkersuisut og departementerne og de ansatte og medlemmerne af epidemikommisionen, at I vil blive ved at have kræfter nok til, at udføre det arbejde for samfundet, som der er så hårdt brug for lige nu. Vi står klar til, at støtte jer og bakke jer op i de svære situationer. Med disse bemærkninger bakker vi fuldt ud op om dette forslag og vi indstiller, at forslaget med det samme underkastes anden og tredie behandling. Karl-Kristian Kruse, Siumut 1 Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtalelse i forbindelse med et pressemøde om Cononavirus på en søndag, marts 2020
Udvalgsbetænkning
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l192/bilag/1/2195501.pdf
1. april 2020 XM 2020118 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende XM 2020118: Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået af: Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand Inatsisartutmedlem Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, næstformand Inatsisartutmedlem Aleqa Harnmond, Nunatta Qitornai Inatsisartutmedlem Anna Wangenheim, Demokraterne Inatsisartutmedlem Stine Egede, Inuit Ataqatigiit 1. Om forslaget og dets baggrund Tiltag mod indførsel og spredning af farlige smitsomme sygdomme er reguleret i landstingsforordningen om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme!. Det følger af landstingsforordningen, at der er nedsat en epidemikommission, som bl.a. består af politimesteren og landslægen. Også kommunerne er repræsenteret i epidemikommissionen. l Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 18 af27. november 2018. 1 XM 2020/18 LABU j.nr. 01.2S.01/20XM-LABU-00018 Grønlandsudvalget 2019-20 L 192 Bilag 1 Offentligt 1. april 2020 XM 202011 8 Landstingsforordningen giver epidemikommissionen kompetence til at iværksætte en række tiltag mod indførsel og spredning af farlige smitsomme sygdomme, herunder Corona2 . De tiltag, som landstingsforordningen giver epidemikommissionen kompetencen til at iværksætte, omfatter blandt andet følgende: • Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, som må antages at være smittet, skal lade sig undersøge af en læge og om nødvendigt lade sig indlægge til observation på et sygehus. • Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, som må antages at være smittet, skal lade sig isolere eller om nødvendigt indlægge på sygehus. • Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, som ankommer her til landet, skal lade sig undersøge af en læge og om nødvendigt lade sig indlægge til observation på et sygehus. • Epidemikommissionen kan påbyde, at et område, hvor sygdommen optræder, skal isoleres. • Epidemikommissionen kan forbyde, at der afholdes offentlige møder i et område, hvor sygdommen optræder. • Epidemikommissionen kan forbyde, at personer, som er smittet anvender offentlige transportmidler. • Epidemikommissionen kan påbyde, at f.eks. befordringsmidler og bygninger desinficeres. Det foreliggende forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordningen giver Naalakkersuisut mulighed for på en række områder at supplere og udvide de redskaber, myndighederne kan tage i anvendelse med henblik på at bekæmpe spredning af farlige smitsomme sygdomme. Forslaget har baggrund i den corona-epidemi, som med stor hast har bredt sig i store dele af verden, og som nu også har nået Grønland. 2 Corona-virus er ved bekendtgørelse nr. 3 af2. marts 2020 blevet føjet til listen over de sygdomme, som er omfattet. . 2 XM 2020/18 LABU j.m. 01.2S.0l/20XM-LABU-00018 1. april 2020 XM 2020118 Lovudvalget har noteret sig, at lovforslaget - med få afvigelser - svarer til den ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, som Folketinget vedtog omkring midten af marts i år. For en gennemgang af lovforslagets væsentligste elementer henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger. Generelt kan bemærkes, at lovforslaget giver bemyndigelse til fastsættelse af bestemmelser, som hjemler vidtgående indgreb, herunder også i form af begrænsninger i grundlæggende rettigheder, hvilket skal ses i lyset af den trussel som corona-virussen udgør i forhold landets borgere og sundhedsvæsenet. Trusselsbilledet ændrer sig i stor hast, og det er af afgørende betydning, at vi på forhånd sikrer os det retsgrundlag, som vi kan få brug for, hvis situationen udvikler sig med samme alvor, som vi har set i andre lande. De konkrete indgreb, som myndighederne vil kunne foretage på grundlag af loven eller bekendtgørelser, som Naalakkersuisut udsteder i medfør heraf, må imidlertid aldrig være mere indgribende end den konkrete situation tilsiger. Dette følger af forvaltningsrettens almindelige regler, og (for visse indgrebs vedkommende) af Den Europæiske menneskerettighedskonventions bestemmelser. Under hensyn til de vidtgående bemyndigelser (og den hast hvormed forslaget er udarbejdet og behandles) indeholder forslaget desuden en bestemmelse om, at landstingsforordningen (inklusive ændringsloven) bortfalder den 31. december 2021. Naalakkersuisut vil som følge heraf skulle fremsætte forslag til en ny Inatsisartutlov om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme senest til EM 2021 . Hvis corona-krisen viser sig at være overstået tidligere, vil Naalakkersuisut til enhver tid kunne sætte den gældende lov "på stand by" ved at vedtage en bekendtgørelse, som fjerner corona fra listen over de sygdomme, som er omfattet af loven - ligesom Naalakkersuisut naturligvis til enhver tid vil kunne ophæve de bekendtgørelser, som Naalakkersuisut har udstedt med hjemmel i loven. 2. Høring og supplerende høringssvar Lovudvalget har noteret sig, at lovforslaget har været i høring hos en række i lovforslagets bemærkninger nærmere angivne høringsparter fra 24. marts kl. 15.00 til 25. marts k1. 08.00. Lovforslaget har derimod ikke været i offentlig høring. Såvel dette forhold som den ultra- korte høringsfrist må antages at have baggrund i den foreliggende, helt ekstraordinære 3 XM 2020/18 LABU j.m. 01.25.01/20XM-LABU-00018 1. april 2020 XM 2020118 situation, som har nødvendiggjort en øjeblikkelig reVISIOn af den gældende landstingsforordning. Lovforslaget har således karakter af hastelovgivning. Inatsisartut har efterfølgende modtaget 2 høringssvar 1 tilkendegivelser fra henholdsvis Grønlands Råd for Menneskerettigheder og interesseorganisationerne IMAK, AK, PPK, NPK og SIK. IMAK, AK, PPK, NPK og SIK har ingen indvendinger mod lovforslaget, som skal ses i lyset af den helt særlige situation, som coronavirussen har skabt. Dog finder organisationerne, at landstingsforordningen bør ophæves tidligere, end der lægges op til i lovforslaget. Ændringsloven giver hjemmel til tiltag, som vil indskrænke borgernes rettigheder betydeligt, og sådanne hjemler bør ikke opretholdes længere end absolut nødvendigt. Rådet for Grønlands Menneskerettigheder angiver at være fuldt ud forstående for lovforslagets udgangspunkt, som er beskyttelse af borgernes sundhed og ret til livet. Rådet ser det imidlertid i en situation som den foreliggende som sin opgave at minde om, at en række af de foreslåede stramninger indskrænker rettigheder, som under normale omstændigheder aldrig bør indskrænkes. Det gælder f.eks. retten til fri bevægelighed og retten til at forsamles. Rådet opfordrer derfor til, at der kun indføres indskrænkninger menneskerettigheder på baggrund af sundhedsfaglig vurdering. borgernes Samtidig opfordrer rådet til, at disse stramninger straks ophæves, når det er sundhedsfagligt forsvarligt. Endelig opfordrer rådet til, at såvel loven som bekendtgørelser udstedt i medfør af loven udformes på en måde, så det fremstår klart, hvad der gives hjemmel til. Hverken befolkningen eller myndighederne, herunder politiet, må være i tvivl om, hvordan loven skal tolkes. Hvad særligt angår lovforslagets affattelse af § 6, stk. 2, er det rådets klare opfattelse, at bestemmelsen giver hjemmel til indtrængen i boliger uden retskendelse. Boligens ukrænkelighed er en grundlovssikret ret (if. § 72 i Grundloven), og rådet opfordrer derfor til særlig varsomhed i forhold til denne bestemmelse. Rådet stiller sig samtidig uforstående overfor, at netop denne bestemmelse ikke omtales i de almindelige bemærkningers gennemgang af forslagets hovedpunkter. Øvrige afgivne høringssvar er refereret i afsnit 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger. 4 XM 2020/18 LABU j.nr. OI .2S.01l20XM-LABU-000I8 1. april 2020 XM 2020118 Lovudvalget har herunder særligt noteret SIg, at lovforslaget ikke gIVer Epidemikommissionen anledning til (generelle) bemærkninger, og at heller ikke Justitsministeriet og Grønlands Politi har haft bemærkninger til lovforslaget. 3. Lovudvalgets overvejelser 3.1. Lovforslagets affattelse af § 6, stk. 2 - adgang til private hjem uden retskendelse § 6, stk. 1, bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte regler om forbud mod arrangementer og forsamlinger m.v. Det er i bemærkningerne til bestemmelsen forudsat, at begrænsninger i borgernes deltagelse i forsamlinger og begivenheder mv. alene vil blive fastsat i det omfang og i den tidsmæssige udstrækning, som efter en konkret vurdering er nødvendigt for at beskytte mod eller hindre udbredelse af alment farlige sygdomme. De regler, som Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte, kan omfatte såvel indendørs som udendørs arrangementer og forsamlinger og herunder såvel offentlige som private. § 6, stk. 2, bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte regler, som giver adgang til lokaler og andre lokaliteter uden retskendelse, med henblik på kontrol med overholdelsen af forbud mod arrangementer og forsamlinger m.v. Lovudvalget har noteret sig bemærkningerne fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder vedrørende denne bestemmelse. Problemer synes imidlertid nu at være løst, idet det i det senest fremsatte rettelsesblad til lovforslagets bemærkninger er præciseret, at adgangen til lokaler i kontroløjemed ikke omfatter adgang til private hjem. 4. Lovudvalgets indstilling Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Nunatta Qitornai indstiller forslaget til vedtagelse. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne fremsætter ændringsforslag, idet dette mindretal fremsætter følgende mindretalsudtalelse: s XM 2020/18 LABU j.nr. 01.2S.01/20XM-LABU-00018 1. april 2020 XM 2020118 "Vores samfund er bygget på gode og sunde retsprincipper. Disse er vigtige at fastholde - også i en krisetid. Personlig frihed og retten til et privatliv er grundlæggende værdier, som vi i Demokraatit vægter meget højt. Hvis en myndighed ønsker adgang til privat ejendom for at kontrollere sine borgere, så er man nødt til at skaffe en dommerkendelse. Dette er med til at sikre vores frihed og vores værdier. Demokraterne ser ingen grund til at fravige disse principper i forbindelse med denne forordning. Demokraterne fastholder på denne baggrund, at § 6 stk. 2 fjernes fra forordningen." Lovudvalget skal afslutningsvis opfordre Naalakkersuisut til i implementeringen af lovforslaget og i håndteringen af coronakrisen fortsat løbende at inddrage partierne i Inatsisartut, således at de midler, som tages i brug i kampen mod smittespredning, så vidt muligt sikres bred politisk tilslutning. Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling. 6 XM 2020/18 LABU j.m. O1.25.01/20XM-LABU-00018 1. april 2020 Sofia Geisler Inuit Ataqatigiit Inuit Ataqatigiit XM 2020/18 / Anders Olsen Formand Siumut 7 LABU j.nr. 01.2S.0I/20XM-LABU-000I8 XM 2020118 " ) I ~ I l Anna Wangenheim Demokraterne Aleqa Hammond Nunatta Qitornai 1. april 2020 XM 2020118 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Udvidelse afforanstaItninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring afkapacitetsmæssige ressourcer m.v.) Fremsat af et mindretal i Lovudvalget bestående af Demokraterne til andenbehandlingen. Til § 1 1. I § l , nr. 2, udgår § 6, stk. 2. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Det følger af lovforslagets affattelse af § 6, stk. 1, at Naalakkersuisut, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod forsamlinger og arrangementer m.v. Såvel offentlige som private forsamlinger og arrangementer kan være omfattet. Det følger af lovforslagets affattelse af § 6, stk. 2, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at politi eller andre myndigheder uden retskendelse har adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1. Ændringsforslaget indebærer, at § 6, stk. 2, udgår. Om baggrunden for ændringsforslagets fremsættelse henvises til den betænkning, som Lovudvalget har afgivet til lovforslagets andenbehandling. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. l XM 2020/18 LABU j.nr. 01.25.01/20XM-LABU-00018 Ændringsforslaget indebærer, at § 6, stk. 2, udgår. 2