Betænkning afgivet den 19. maj 2020

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Politiets overtagelse af tv-overvågning)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
1 ændringforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, S, KF, NB og JF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (RV, EL og Sikandar Siddique
(UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behand-
ling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsfor-
slag.
Et andet mindretal i udvalget (DF og SF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (IA og SIU) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval-
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det af-
gørende, at politiet får alle de redskaber, det måtte have brug
for i kampen mod terror. Med lovforslaget får politiet meget
hurtigere adgang til enten at finde terroristen efter et terro-
rangreb, så vedkommende ikke kan begå nye terrorangreb,
eller – i bedste fald – at forebygge et terrorangreb. At samle
det hele ét sted og gøre en registrering obligatorisk giver po-
litiet nogle helt unikke muligheder for at få direkte adgang.
DF advarer imod, at politiet – som det blev foreslået i et
høringssvar – på sin hjemmeside skal udarbejde et kort over,
hvor alle kameraerne er opsat. Hvis PET skal overvåge en
eventuel terrorist, giver det ikke nogen mening, at der på
hjemmesiden reklameres med, hvor kameraerne er opsat.
Det bemærkes, at dette element heller ikke er en del af lov-
forslaget, men da det optrådte i et høringssvar, vil DF mar-
kere, at det efter partiets vurdering vil være en rigtig dårlig
idé.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer udvalget bemærker,
at partiet kan støtte lovforslaget, som har til formål at give
politiet mulighed for at overtage tv-overvågning i realtid,
altså live. I forbindelse med jagten på gerningsmanden bag
bombesprængningen ved Skattestyrelsen i København erfa-
rede vi, at overvågningskameraer var en stor hjælp i opspo-
ringen af gerningsmanden, og det er indlysende, at kan man
få de optagelser i realtid, kan det give politiet nogle nye og
forbedrede efterforskningsmuligheder. Og når det handler
om terror, kan dette forslag give politiet gode og effektive
kort på hånden, hvis der er behov for at indlede en menne-
skejagt på en person, som enten formodes at have eller har
til hensigt at begå et terrorangreb.
Forslaget angår således alene de allerværste forbrydelser,
og som forslaget er udformet skal strafferammen være helt
op til 6 år, for at politiet får lov til at overtage tv-overvåg-
ning. Til gengæld forudsætter indgrebet, at der foreligger
den fornødne retskendelse, og der skal beskikkes en advokat
både for den formodede gerningsmand og for den, som ejer
udstyret, der overtages. Retten tager samtidig stilling til va-
righeden af indgrebet, men højeste indgrebsperiode er i ud-
gangspunktet 48 timer med mulighed for forlængelse. Alt i
alt er der efter SF’s opfattelse tale om en række retssikker-
hedsgarantier for indgrebet, og det er fornuftigt.
Til gengæld synes SF ikke, at hverken udformningen af
lovforslaget eller den efterfølgende udvalgsbehandling har
tydeliggjort, hvordan politiets indgreb rent teknisk skal ske.
SF hæfter sig ved et høringssvar fra PROSA, som påpeger
Til lovforslag nr. L 103 Folketinget 2019-20
AX024603
Retsudvalget 2019-20
L 103 Bilag 6
Offentligt
en sikkerhedsrisiko ved politiets indgreb, idet den normale
gammeldags indhentning af tv-overvågning ikke sker via in-
ternettet, som indhentning af tv-overvågning i realtid forud-
sætter. PROSA påpeger, at det netop giver stor risiko for
sikkerheden, og at der skal laves et særligt program, som
skal køre fra brugerens computer. Svaret fra ministeren er,
at politiet ikke skal indhente overvågningen via nettet. Men
det er fortsat uklart, hvordan dette så skal ske. SF opfordrer
derfor på det kraftigste til, at der findes sikre løsninger på
dette, idet datasikkerhed er et væsentligt spørgsmål i disse
dage, hvor data kan kompromitteres, hackes, lækkes eller
misbruges.
På den baggrund er SF samlet set positiv i forhold til for-
slaget, men SF stiller samtidig forslag om en revisionsklau-
sul, således at lovforslaget efterses senest i folketingsåret
2022-23.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, RV, EL og
Sikandar Siddique (UFG)):
Ny paragraf
1) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»01. Justitsministeren fremsætter senest i folketingsåret
2022-23 forslag til revision af retsplejelovens § 791 e, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.«
[Indsættelse af revisionsklausul om evaluering af loven]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at der senest i folke-
tingsåret 2022-23 foretages en revision af lovens anvendel-
se.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2020 og var til
1. behandling den 25. februar 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 11. december
2019 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 134.
Den 4. februar 2020 sendte justitsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)
Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
2
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
3