L 167 - svar på spm. 7 om at sikre inddragelse af aktørerne på området (FH, lægeforeningen m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Jens Henrik Thulesen Dahl
UFU L 167 - svar på spm. 7
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l167/spm/7/svar/1661120/2193915.pdf
Ministeren Side 1/1 18. maj 2020 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 2020-2003 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 12. maj 2020 har udvalget efter ønske fra MF Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål: L 167 spørgsmål 7 Vil ministeren sikre inddragelse af aktørerne på området (FH, lægeforeningen m.v.), når ministeren skal fastsætte de nærmere regler for proportionalitetstest m.v., og vil ministeren oplyse, hvordan inddragelsen vil foregå? Svar Med det fremsatte lovforslag L 167 foreslås proportionalitetstestdirektivet gennem- ført i dansk ret ved en såkaldt inkorporering, hvilket betyder, at direktivet i sin hel- hed vil gælde i Danmark ved vedtagelse af dette lovforslag. Idet direktivet dermed bliver en del af dansk ret, finder Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke an- ledning til at fastsætte yderligere bestemmelser om proportionalitetstesten, udover hvad der følger af direktivet. Ved udarbejdelse af forslag til ny eller ændret regulering af lovregulerede erhverv skal medlemsstaten, dvs. den ansvarlige ressortmyndighed, involvere alle berørte parter på passende vis og give dem mulighed for at fremføre deres synspunkter, eventuelt gennem offentlig høring. Dette følger af direktivets artikel 8, stk. 2. Relevante aktører vil således få lejlighed til at blive hørt, inden der gennemføres nye eller ændrede regler inden for de enkelte lovregulerede erhverv og derved komme med bemærkninger, der kan indgå i proportionalitetsvurderingen af det på- tænkte tiltag. Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20 L 167 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt