Fremsat den 19. maj 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 19. maj 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
2. februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 212 af 17.
marts 2020, lov nr. 275 af 26. marts 2020 og senest ved § 3 i
lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 21 indsættes:
»Kapitel 21 a
Midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere,
der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte
med covid-19
§ 58 b. En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt op-
fylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke
er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august
2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtage-
ren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i
øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2. Retten til sy-
gedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fra-
værsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller
§ 25, stk. 1.
Stk. 2. Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter
stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer,
at lønmodtageren efter en konkret og individuel, lægelig
vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages
med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retnings-
linjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingel-
se, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin ar-
bejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens ar-
bejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklæ-
re, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.
Stk. 3. Kommunen refunderer udgiften til den lægelige
dokumentation efter stk. 2, hvis betingelserne for ret til sy-
gedagpenge efter stk. 1 og 2 er opfyldt.
§ 58 c. En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt op-
fylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke
er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august
2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtage-
ren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er på-
rørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3. Retten
til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første
fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
eller § 25, stk. 1.
Stk. 2. Som pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager,
der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som
har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren.
Stk. 3. Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter
stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer,
at lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en person om-
fattet af stk. 1, der efter en konkret og individuel, lægelig
vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages
med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retnings-
linjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingel-
se, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin ar-
bejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens ar-
bejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende ret-
ningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Ar-
Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/08850
BE008408
bejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages
helt fra sin arbejdsforpligtelse.
Stk. 4. Kommunen refunderer udgiften til den lægelige
dokumentation efter stk. 3, hvis betingelserne for ret til sy-
gedagpenge efter stk. 1-3 er opfyldt.
§ 58 d. Sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere
ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige reg-
ler.
Stk. 2. Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk.
1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpen-
geperioden frem til og med den 31. august 2020 for en per-
son, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og
som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der
efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder ned-
satte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22
uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25,
stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedag-
penge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12
forudgående kalendermåneder.
Stk. 3. Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 fin-
der ikke anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapi-
tel.
§ 58 e. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodta-
ger, der har ret til sygedagpenge efter dette kapitel, er beret-
tiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren
ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme ar-
bejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbe-
talte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lo-
vens almindelige regler. Arbejdsgiver skal anmelde fraværet
og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-
dende, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
gelse.
Stk. 3. Kapitel 21 a i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2021.
§ 3
For fraværsdage før den 1. september 2020 finder bestem-
melserne i §§ 58 b-58 e i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, anvendelse, selv om ansøgning er
indgivet efter lovens ophævelse, eller ikke er færdigbehand-
let på tidspunktet for lovens ophævelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra kommunen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
2.1.1.1.1. Anbefalinger til personer i øget risiko
2.1.1.1.2. Anbefalinger til pårørende til personer i øget risiko
2.1.1.1.3. Eksempler på, hvad arbejdsgiver kan gøre for at mindske smitterisiko ved covid-19
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksom-
heder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark
fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier
enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer,
der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanske-
ligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæs-
sige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med co-
vid-19.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alli-
ance og Alternativet har den 15. maj 2020 indgået aftale, der
udmønter reserven på 200 mio. kr.
Med nærværende lovforslag foreslås, at private og offent-
lige arbejdsgivere får midlertidig ret til sygedagpengerefusi-
on fra første fraværsdag for medarbejdere, der er i øget risi-
ko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19,
og for pårørende, der deler husstand med personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19.
Lønmodtagere, som ikke har ret til løn under fraværet, får
ret til sygedagpenge fra kommunen.
Det er endvidere aftalt, at den midlertidige ret til sygedag-
penge og sygedagpengerefusion omfatter personer, som er i
ansættelse, og som lider af de tilstande og sygdomme, der
ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et
langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desu-
den er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret
er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Aftalen omfatter tilsvarende medarbejdere,
som er pårørende til sådanne personer.
Aftalen omfatter medarbejdere, for hvem det ikke er mu-
ligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så
arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er
muligt.
Aftalepartierne er enige om, at ordningen gælder fra lo-
vens ikrafttræden til og med den 31. august 2020. Aftalepar-
tierne er desuden enige om at mødes forud for ordningens
udløb for at drøfte aktiviteten på ordningen. Opgørelser over
den hidtidige anvendelse af ordningen i sygedagpengesyste-
met skal anvendes som grundlag for både at vurdere, om
ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne, og om
omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne afholdes
inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af co-
vid-19 situationen, som gælder fra lovens ikrafttræden og
frem til og med den 31. august 2020, er der i lovforslaget
indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler op-
hører den 1. januar 2021.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig ret til sygedagpenge og
sygedagpengerefusion fra kommunen
2.1.1. Gældende ret
Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget
af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Denne vurdering sker på grundlag af en samlet vurdering af
sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes ar-
bejdsevne.
Det betyder, at personer, som har en sygdom, men som ik-
ke er uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke har ret
til sygedagpenge. Der er således ikke ret til sygedagpenge
3
alene på baggrund af bestemte diagnoser; det afgørende er,
om den sygdom, man har, betyder, at man ikke kan varetage
sit arbejde.
Det er endvidere en betingelse for ret til sygedagpenge ef-
ter reglerne i loven, at lønmodtageren opfylder et beskæfti-
gelseskrav, som viser en aktuel tilknytning til arbejdsmarke-
det.
Der gælder ét beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgive-
ren og ét beskæftigelseskrav i forhold til kommunen.
Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt dække de første
30 kalenderdage af lønmodtagerens sygefravær enten ved
udbetaling af fuld løn under sygdom eller sygedagpenge (ar-
bejdsgiverperioden), jf. lovens § 30, stk. 1. Efter arbejdsgi-
verperioden indtræder retten til sygedagpenge fra kommu-
nen, jf. lovens § 33, stk. 1, nr. 2.
Efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelseskravet i
forhold til kommunen bl.a. opfyldes ved, at lønmodtageren
er i aktuel beskæftigelse og har været i beskæftigelse i
mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalender-
måneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse
måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver må-
ned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for
samme periode og beskæftigelsesforhold. Lønmodtageren
kan desuden opfylde beskæftigelseskravet ved bl.a. at være
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller ved ansættelse i fleks-
job, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 5.
Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og
der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen
heraf. Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sy-
gedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge el-
ler løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder (revurderingstidspunktet).
For personer, der modtager førtidspension (bortset fra in-
validitetsydelse), eller som opfylder de helbredsmæssige be-
tingelser for at få førtidspension, eller som har nået folke-
pensionsalderen, ophører udbetalingen af sygedagpenge ef-
ter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt syge-
dagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under
sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående måneder,
jf. lovens § 25, stk. 1.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte
ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1,
eller § 25, stk. 1, på første fraværsdag. Personer, der på førs-
te fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kom-
munen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. § 24 a, stk. 1.
Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud
over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betin-
gelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27,
stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en sygemeldt, der opfylder
betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være
berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sy-
gemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for
ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7
og 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald).
For personer omfattet af lovens § 25 kan kommunen for-
længe sygedagpengeperioden efter lovens § 29, når det efter
en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst
26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller
genoptage beskæftigelse.
Lovens kapitel 6 fastsætter reglerne for kommunens visi-
tation og opfølgning. Kommunen skal efter lovens § 8, stk.
1, foretage opfølgning i løbende sager, dvs. sager, hvor der
ikke er en raskmelding. Kommunen skal inddrage den syge-
meldte i opfølgningen, og opfølgningen skal tilrettelægges
under hensyn til sygdommens karakter og den sygemeldtes
behov og forudsætninger.
Efter lovens § 11 a skal kommunen til brug for den første
opfølgning efter behov anmode om en lægeattest med den
praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes mulighe-
der for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn.
I sager, hvor sygefraværet forventes at vare over 8 uger,
skal kommunen følge op mindst 4 gange inden for det første
halve år regnet fra første fraværsdag, jf. lovens § 12, stk. 1,
nr. 2 og 3. Den første opfølgningssamtale skal afholdes se-
nest inden udgangen af ottende uge, regnet fra den første
fraværsdag. Efter lovens §§ 13 c og 13 d kan kommunen gi-
ve en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis
suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19
er det i § 6 fastsat, at kommunerne er fritaget for pligten til
at tilrettelægge opfølgningen, herunder ved individuelle
samtaler, samt til at give beskæftigelsesrettede tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår endvide-
re, at kommunerne dog som udgangspunkt kan vælge at fo-
retage opfølgning telefonisk eller digitalt.
I lovens kapitel 5 a er fastsat regler om arbejdsgivers op-
følgning. Efter § 7 a skal en arbejdsgiver indkalde en syge-
meldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og
hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet, og ef-
ter § 7 b kan den sygemeldte lønmodtager anmode om en
fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udar-
bejder fastholdelsesplanen sammen.
I lovens kapitel 5 b er der i § 7 c fastsat, at en arbejdsgiver
kan anmode om tidlig opfølgning i kommunen, når det ikke
forventes, at lønmodtageren vil blive raskmeldt inden for 8
uger fra første fraværsdag.
Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages efter
reglerne i lovens §§ 47, 49 og 50.
Det fremgår af lovens § 47, stk. 1, at sygedagpenge fra
kommunen til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på
grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige ti-
metal under sygefraværet og den timefortjeneste, som løn-
modtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættel-
sesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud
for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbi-
4
drag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af ind-
beretninger i henhold til lov om et indkomstregister.
I henhold til lovens § 49 er der fastsat bestemmelser om
beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob.
Det højeste sygedagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens
§ 50, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.
Efter lovens § 54 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn
under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de
sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til
fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst
med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tids-
rum.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers
sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens op-
holdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis
fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. lo-
vens § 40, stk. 1.
En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til
at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en
lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til løn-
modtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første
fraværsdag, jf. § 40, stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via
Nemrefusion, jf. § 40, stk. 4.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygefraværet,
skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommu-
nen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet
fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens anmeldelse
af sygefraværet, jf. § 38, stk. 1.
Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion
trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til ar-
bejdsgiveren, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge
fra kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når løn-
modtageren skal modtage sygedagpenge fra første fraværs-
dag, jf. § 38, stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at
udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.
Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senere end
fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har lønmodtageren først ret til
sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf.
§ 38, stk. 6.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før an-
modningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsop-
hold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode
rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har
bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 7.
I relation til fravær fra arbejde er det et almindeligt ansæt-
telsesretligt princip, at fravær på grund af egen sygdom er
lovligt forfald. Det følger også af f.eks. funktionærlovens §
5, stk. 1, og tillige af overenskomstbestemmelser, at løn-
modtagere, som på grund af sygdom er ude af stand til at
udføre deres arbejde, har ret til fuld løn i perioden, hvor de
er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Det kan ikke ude-
lukkes, at der i individuelle ansættelsesaftaler eller kollektiv
overenskomst findes bestemmelser, som giver lønmodtagere
ret til fravær og eventuelt løn under dette fravær, hvis fravæ-
ret skyldes lønmodtagers særlige risiko for at pådrage sig
sygdom, men f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, dækker ik-
ke personer, der ikke er syge, men som er i særlig risiko for
at blive syge i forbindelse med arbejdet, eller hvis pårørende
tilhører en særlig risikogruppe.
Generelt er fravær af sådanne årsager således ikke lovligt
forfald, og hvis der ikke er indgået eller indgås en aftale
med arbejdsgiver om, at et sådant fravær ikke betragtes som
en misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiver
kunne reagere over for et eventuelt sådant fravær, der ikke
skyldes sygdom, med ansættelsesretlige sanktioner.
Efter § 17 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø har en ansat ret
til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde
af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Ef-
ter stk. 2 må den ansatte ikke udsættes for forringelse af sine
forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et
farligt område, jf. stk. 1. Efter stk. 3 kan den ansatte, hvis
rettigheder er krænket efter stk. 1, tilkendes en godtgørelse.
Det følger af § 17 c, at bestemmelserne i § 17 a ikke fin-
der anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst gi-
ver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel
8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdsta-
gernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Det fremgår af bemærkninger til bestemmelserne, at § 17
a er udtryk for en almindelig retsgrundsætning, der følger af
retspraksis og almindelige arbejdsretlige principper. Der er
således – i de omtalte situationer – en almindelig ret for de
ansatte til at forlade arbejdspladsen uden derved at have
misligholdt ansættelsesforholdet.
Bedømmelsen af, hvorvidt der er sket krænkelser af de an-
sattes rettigheder (afskedigelse eller bortvisning som følge
af arbejdsnedlæggelse) foretages ved de almindelige dom-
stole. Hvis der er en kollektiv overenskomst, behandles
spørgsmålet i det fagretlige system.
2.1.1.1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
2.1.1.1.1. Anbefalinger til personer i øget risiko
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvilke tilstande og
sygdomme, der medfører øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb med covid-19, fremgår af retningslinjen ’Hånd-
tering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko’
(aktuel version er af 19. maj 2020). Heraf fremgår også
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og
deres pårørende.
For nogle sygdomme og tilstande er det veldokumenteret,
at der er en betydelig øget risiko for et alvorligt sygdomsfor-
løb, det vil sige et forløb med behov for indlæggelse og evt.
intensivbehandling og dødelig udgang, hvis man bliver syg
med covid-19.
For andre sygdomme og tilstande er der mindre dokumen-
tation for øget risiko ved covid-19, men der er det veldoku-
menteret, at der er en øget risiko ved andre typer infektioner.
Derfor antages det, at disse sygdomme og tilstande også kan
5
medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med
covid-19.
Endelig er der tilstande, hvor der ikke er dokumentation
for en øget risiko ved covid-19, men hvor det alene ud fra et
forsigtighedsprincip antages, at der kan være øget risiko.
Det drejer sig om gravide, hvor forsigtighedsprincippet anta-
ges ud fra et hensyn til det ufødte barn.
Betegnelsen ’personer i øget risiko’ dækker alle sygdom-
me og tilstande. Betegnelsen ’øget risiko’ dækker over en
betydelig øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for
et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbe-
handling kan komme på tale.
Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der til-
kommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne
blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af
epidemiens udvikling. De følgende bemærkninger skal der-
for forstås som sundhedsmyndighederne anbefalinger på
tidspunktet for behandlingen af dette lovforslag.
Covid-19 er en ny, men ikke grundlæggende anderledes
smitsom sygdom. Som person i øget risiko bør man derfor
følge de normale forholdsregler for infektioner, som man
plejer. Det betyder, at det man kunne før covid-19 epidemi-
en, f.eks. tage på arbejde og passe børnebørn, kan man også
i vidt omfang gøre nu, når man følger nogle særlige for-
holdsregler. Det drejer sig overordnet om ekstra god hygiej-
ne for at forebygge kontaktsmitte, at holde afstand for at fo-
rebygge dråbesmitte og at begrænse situationer, hvor man
kan blive udsat for smitte.
Nogle personer kender allerede deres sygdom eller til-
stand i et omfang, så de selv kan vurdere om de på baggrund
af Sundhedsstyrelsens faglige grundlag er i øget risiko. An-
dre kan få behov for at drøfte med deres egen læge eller be-
handlende læge på sygehus, om de er i øget risiko. Lægen
bistår i så fald med at fastslå, om den enkelte har en sygdom
eller tilstand, der er forbundet med en øget risiko. For en ud-
dybende beskrivelse se Sundhedsstyrelsens ’Personer med
øget risiko ved COVID-19 – Fagligt grundlag’.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste
personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge,
herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til
de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og af-
stand, samt at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke
behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde
hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange men-
nesker.
Arbejdsgiver har ansvar for at arbejdsmiljøet er sikkert,
herunder at medarbejdere er informeret om mulige smitte-
kilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er
muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at
mindske smitterisiko. I arbejdssituationer, hvor Sundheds-
styrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver
stille disse til rådighed.
Personer i øget risiko, eventuelt fastslået af egen læge el-
ler af behandlende læge på sygehus efter en konkret indivi-
duel vurdering, kan have behov for særlige foranstaltninger
på deres arbejdsplads. Medarbejdere i øget risiko skal sikres
mulighed for 2 meters afstand til kollegaer/klienter/kunder/
borgere eller tilsvarende eller anvendelse af barrierer. Lige-
ledes skal længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere
end 15 minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-
til-ansigt kontakter undgås.
Medarbejderen i øget risiko skal i dialog med arbejdsgive-
ren foretage en konkret vurdering af den enkeltes arbejdsfor-
hold, herunder inddrage hvilke muligheder, der er for at sik-
re afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsva-
rende, eventuelt ved at skabe afstand ved anvendelse af bar-
rierer, samt sikre muligheden for håndhygiejne m.v.
Hvis arbejdsgiver og medarbejder i øget risiko ikke vurde-
rer, at det er muligt at foretage ovenstående foranstaltninger
i forhold til at reducere smitterisiko, skal mulighed for om-
placering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og
hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for hjemmear-
bejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig indrette
for medarbejderen i øget risiko, kan fraværsmelding komme
på tale. I dialogen skal indgå den enkeltes egen trygheds- og
risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion.
Personer i øget risiko, der er ansat i sundheds-, social- el-
ler ældresektoren, skal ikke varetage opgaver eller funktio-
ner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje, omsorg eller be-
handling af og har tæt kontakt med en borger eller patient,
hvor der er mistanke om covid-19 baseret på typiske og ka-
rakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet
med covid-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko
flyttes til anden opgave eller funktion. Eventuelt begrænsede
muligheder for at omplacere medarbejderen til anden opga-
ve eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hin-
dring for, at medarbejderen omplaceres.
Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det
ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social-
og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6
år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter,
borgere eller børn, f.eks. ved behandlings- pleje eller om-
sorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejds-
plads uden udgående funktioner fra hjemmet. Såfremt det
ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke-
borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer o.lign., og
hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de op-
gaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gra-
vide medarbejder fraværsmeldes.
Visse børn med kronisk sygdom er i øget risiko
Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande kan
have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, typisk
børn, der under omstændigheder uden epidemi med co-
vid-19 også har særlige foranstaltninger, f.eks. særlige for-
hold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud.
Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i
specialambulatorier i sygehusregi, og får derigennem indivi-
duel vurdering og rådgivning.
For yderligere information henviser Sundhedsstyrelsen til
oversigt fra Dansk Pædiatrisk Selskab: http://www.paedia-
tri.dk/nyheder/skolestart-og-risikoborn
6
2.1.1.1.2. Anbefalinger til pårørende til personer i øget
risiko
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til pårørende til personer,
der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med co-
vid-19, fremgår ligeledes af retningslinjen ’Håndtering af
COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko’ (aktuel
version er af 19. maj 2020).
Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der til-
kommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne
blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af
epidemiens udvikling. De følgende bemærkninger skal der-
for forstås som sundhedsmyndighederne anbefalinger på
tidspunktet for behandlingen af dette lovforslag.
Bor man i husstand med en person, der er i øget risiko,
kan man i udgangspunktet godt deltage i sociale sammen-
hænge, f.eks. gå på arbejde og komme i skole eller dagtil-
bud. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds-, social-
eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være
i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer, der er
ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, og som bor
sammen med en person i øget risiko, f.eks. en partner eller
barn, ikke skal varetage opgaver eller funktioner, hvor de
deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kon-
takt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om co-
vid-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, el-
ler af personer, som er bekræftet med covid-19. Såfremt ar-
bejdssituationen i denne sammenhæng ikke kan sikres på
betryggende vis, f.eks. ved at undgå pleje-, omsorgs- eller
behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal medarbejderen
flyttes til anden opgave eller funktion.
2.1.1.1.3. Eksempler på, hvad arbejdsgiver kan gøre for at
mindske smitterisiko ved covid-19
I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har Sund-
hedsstyrelsen den 18. maj 2020 oplyst følgende:
Arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdsmiljøet er sikkert,
herunder at medarbejdere er informeret om mulige smitte-
kilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er
muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at
mindske smitterisiko. I arbejdssituationer, hvor Sundheds-
styrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver
stille disse til rådighed.
Arbejdsgiver bør sikre, at det er muligt for personer i øget
risiko for alvorligt sygdomsforløb ved covid-19 at følge
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til reduktion af smitterisi-
ko:
Isolation af smittede:
– Vær opmærksom på og tilkendegiv tydeligt for medar-
bejderne, at man ved symptomer, der kunne være co-
vid-19, ikke møder på arbejdspladsen.
Ekstra god hygiejne:
– Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende
sæbe, evt. hånddesinfektion, samt adgang til engangs-
håndklæder.
– Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig ren-
gøring og evt. desinfektion af overflader som borde og
stole, samt kontaktpunkter f.eks. toiletter, dørhåndtag,
elevatorknapper, dankortterminaler, hæveautomater og
kontakter. Rengøring foretages med almindelige meto-
der og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grun-
digt.
– Sørg for at medarbejdere bruger egne redskaber og re-
medier, f.eks. tastatur, telefon og tablet, og ikke deler
med andre. Redskaber rengøres ofte.
– Ved buffetservering skal der være særligt fokus på kon-
taktflader, herunder minimering af smitterisiko ved an-
vendelse af engangsredskaber eller portionsskåle ved
selvservering.
Forebyg dråbesmitte:
– Medarbejdere i øget risiko skal sikres mulighed for 2
meters afstand til kollegaer/kunder m.v. eller anvendelse
af barrierer (se nedenfor).
– Længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15
minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-an-
sigt kontakter skal undgås.
– Sørg for indretning af lokaler, så det er muligt at over-
holde anbefaling om afstand og reducér antallet af fælles
kontaktpunkter.
Barrierer:
I situationer, hvor ansigt-til ansigt kontakt inden for 2 me-
ters afstand ikke kan undgås, skal arbejdsgiver ud fra et for-
sigtighedsprincip sikre mulighed for, at medarbejdere i øget
risiko kan benytte barrierer for dråbespredning. Dette gælder
særligt ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters va-
righed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer kortereva-
rende ansigt-til-ansigt kontakt med mange forskellige perso-
ner på en arbejdsdag.
På arbejdspladsen kan det f.eks. være ved at opsætte en
fysisk barriere mellem personale og kunde/klient/borger/
patient. Det kan, hvis muligt, være en skærm af plastic eller
glas, f.eks. ved en betalingsdisk, eller hvor der skal gives tæt
kunde- eller patientvejledning. Alternativt kan personer i
øget risiko ud fra et forsigtighedsprincip anvende mundbind
(type II) eller ansigtsvisir.
Hvis det ikke er muligt at foretage ovenstående foranstalt-
ninger i forhold til at reducere smitterisiko for personer i
øget risiko, skal mulighed for omplacering til arbejdsfor-
hold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, her-
under mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt ar-
bejdsforholdene ikke lader sig indrette for personen i øget
risiko, kan fraværsmelding komme på tale.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at beskytte personer, der er i øget risiko ved smitte
med covid-19, foreslås det, at lønmodtagere, der fritages for
deres arbejdsforpligtelse, fordi de ikke kan varetage deres
7
arbejde, fordi de er i øget risiko for et alvorligt sygdomsfor-
løb ved smitte med covid-19, får midlertidigt ret til sygedag-
penge fra kommunen. Tilsvarende ret får lønmodtagere, der
ikke kan varetage deres arbejde, fordi de er pårørende til en
person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19. Vurderingen af, om lønmodtage-
ren er omfattet af ordningen vil skulle ske med udgangs-
punkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, se afsnit 2.1.1.1.
Det foreslås, at den midlertidige ret til sygedagpenge skal
omfatte personer, som er i ansættelse, og som lider af en el-
ler flere af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundheds-
styrelsen vil medføre en øget risiko for alvorligt sygdoms-
forløb ved smitte med covid-19, og hvor der er lægelig do-
kumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Det foreslås endvidere, at den midlertidige ret til sygedag-
penge også skal omfatte lønmodtagere, som er pårørende til
personer, som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge
Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med covid-19. Denne
vurdering skal ske med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
anbefalinger til pårørende til personer, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Ud over krav om lægelig dokumentation er det en betin-
gelse for ret til midlertidige sygedagpenge efter den foreslå-
ede ordning, at arbejdsgiveren erklærer, at det ikke er muligt
at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så ar-
bejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrel-
sens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et al-
vorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Lønmodtager kan f.eks. starte sagen ved at gå i dialog
med sin arbejdsgiver om mulighederne for f.eks. omplace-
ring/hjemmearbejde. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager ikke
finder en løsning, f.eks. omplacering, kan lønmodtager kon-
takte egen/behandlende læge i forhold til at få foretaget en
konkret lægelig vurdering med udgangspunkt i Sundheds-
styrelsens anbefalinger. Lønmodtager og arbejdsgiver kan
herefter tage stilling til, om det er muligt at indrette arbejds-
pladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en
sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse
med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19. Hvis dette ikke er tilfældet, foretager arbejdsgiver
en anmeldelse af fraværet til kommunen via Nemrefusion
med henblik på, at kommunen træffer afgørelse om ret til
sygedagpenge. Det vil sige, at for at blive omfattet, er det en
forudsætning, at arbejdsgiver og lønmodtager er enige om,
at der ikke kan tages de nødvendige hensyn på arbejdsplad-
sen.
Det foreslås, at det er en betingelse, at arbejdsgiver erklæ-
rer, at lønmodtageren helt er fritaget for sin arbejdsforplig-
telse. Det betyder, at arbejdsgiver skal fritage lønmodtage-
ren fuldt ud for arbejdsforpligtelsen for at være omfattet af
ordningen. Medarbejdere, der er omfattet af ordningen, skal
helt fritages sin arbejdsforpligtelse. Ordningen omfatter der-
ved udelukkende medarbejdere, som ikke arbejder, heller ik-
ke hjemmefra.
Kommunen anmoder lønmodtager om lægeattesten og er-
klæringen fra arbejdsgiver, og i forhold til pårørende påser
kommunen desuden, at der er samme folkeregisteradresse
og anmoder om tro og love-erklæring om familiemæssig til-
knytning, hvis denne ikke fremgår af folkeregisteret.
Det foreslås, at anmeldelse af fraværet skal følge de al-
mindelige regler i loven. Det betyder, at hvis arbejdsgiver
udbetaler løn under fraværet, skal arbejdsgiver anmelde fra-
været til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger ef-
ter første fraværsdag. En arbejdsgiver, der ikke udbetaler
løn, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskom-
mune senest 14 dage efter første fraværsdag.
Anmeldelse af fraværet skal ske via Nemrefusion.
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet til en
lønmodtager, der har ret til sygedagpenge, foreslås det, at ar-
bejdsgiveren får ret til sygedagpengerefusion fra lønmodta-
gerens første fraværsdag.
For at få ret til sygedagpenge efter den foreslåede ordning
skal personen opfylde betingelserne i loven, herunder be-
skæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse
af kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen syg-
dom. Arbejdsgivers afledte ret til refusion er således ligele-
des betinget af, at lønmodtageren opfylder betingelserne for
ret til sygedagpenge.
Ansøgning, beregning og udbetaling af sygedagpenge el-
ler refusion foreslås at ske efter de almindelige regler i lo-
ven.
Personer, der er omfattet af ordningen, men efterfølgende
mister deres arbejde, vil fortsætte på sygedagpenge, hvis de
opfylder betingelserne i loven, indtil ordningen udløber.
Fleksjobansatte på ny ordning, der bliver ledige, vil efter
gældende regler dog ikke fortsætte med sygedagpenge, men
overgå til ledighedsydelse.
Lovforslaget giver ekstraordinært ret til midlertidige syge-
dagpenge efter reglerne i loven til lønmodtagere, der ikke er
syge i lovens forstand, og som derfor ikke opfylder lovens
krav om at være uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom.
Hvis en lønmodtager undervejs bliver uarbejdsdygtig på
grund af sygdom, forudsættes det, at lønmodtageren oplyser
kommunen herom, så kommunen kan følge op efter lovens
almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse om at
forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindeli-
ge regler herom. Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpen-
ge efter den foreslåede ordning til sygedagpenge efter de al-
mindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for ar-
bejdsgiveren. Hvis lønmodtageren inden den 31. august
2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen syg-
dom, men fortsat er i personkredsen for den foreslåede ord-
ning, kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter
den foreslåede ordning.
Ordningen foreslås at ophøre den 31. august 2020. Der vil
derfor ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge efter
ordningen for perioder efter den 31. august 2020. Det forud-
sættes, at kommunerne orienterer herom ved starten af ord-
ningen, og der vil således som udgangspunkt ikke være be-
8
hov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at ud-
betalingen af sygedagpenge ophører den 31. august 2020.
Det er ikke med lovforslaget hensigten at ændre på gæl-
dende ansættelsesret i forhold til ret til fravær og ret til løn
under dette fravær. Lønmodtagere, som ikke er syge, men
som er i særlig risiko for at blive syge, hvis de bliver smittet
med covid-19, eller har pårørende i den særlige risikogrup-
pe, vil fortsat kunne mødes med ansættelsesretlige sanktio-
ner, hvis de udebliver fra arbejde, og der ikke er indgået el-
ler indgås en aftale med arbejdsgiver om, at de uden ansæt-
telsesretlige konsekvenser kan undlade at møde ind. Der vil
heller ikke være ret til løn under fraværet, medmindre der
aftalemæssigt er tilvejebragt en ret hertil.
Opgørelser over anvendelsen af ordningen skal bruges
som grundlag for både at vurdere, om ordningen har fundet
relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved
ordningen vurderes at kunne afholdes inden for den afsatte
ramme på 200 mio. kr. Derfor vil der være behov for, at
kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver omfat-
tet af ordningen.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Det foreslås, at arbejdsgiveren skal anvende det almindeli-
ge indberetningssystem, Nemrefusion, til at søge om refu-
sion, hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at med-
arbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdoms-
forløb ved smitte med covid-19, eller at medarbejderen er
pårørende til en person, der konkret er i øget risiko for et al-
vorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver
og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at
der søges om refusion, er covid-19. Hvis der foreligger læ-
gelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med co-
vid-19, vil der være tale om en helbredsoplysning, som er
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.
I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgi-
ver og kommunen således behandle almindelige oplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særli-
ge kategorier af personoplysninger omfattet af artikel 9.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles persono-
plysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil
kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet
kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger føl-
ger af de foreslåede bestemmelser i dette lovforslag.
Efter databeskyttelseslovens artikel 12, stk. 2, kan behand-
ling af oplysninger omfattet af bl.a. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9 finde sted, hvis behandlingen er nødvendig
for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge
en legitim interesse, som udspringer af anden lovgivning el-
ler kollektive overenskomster, medmindre den registreredes
interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettig-
heder går forud herfor.
Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling af oplys-
ninger kan finde sted i medfør af denne bestemmelse, da ar-
bejdsgiver har en legitim interesse i at kunne opnå refusion
af lønudgifter relateret til nærværende lovforslag.
Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5
være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved refusion
for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer
bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være ri-
melig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal
grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e, frem-
gå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som
den dataansvarlige er underlagt.
Kommunen har efter § 3 i lov om digital løsning til brug
for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af
og tilskud m.v. (Nemrefusion) pligt til at modtage indberet-
ninger og dokumentation via Nemrefusion til brug for kom-
munens sagsbehandling. Arbejdsgivere skal efter § 1 i be-
kendtgørelse om digital kommunikation via Nemrefusion
bl.a. anmelde sygefravær og anmode om refusion af syge-
dagpenge via Nemrefusion.
Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning
til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om re-
fusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for
de data i Nemrefusion, som skal anvendes i kommunens
sagsbehandling.
Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3,
vurderes dermed at være opfyldt.
Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og
nødvendig for at opfylde formålet med loven, jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne be-
grænses til at være en angivelse af fraværsårsagen (co-
vid-19), herunder hvis der foreligger lægelig dokumentation
for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, men at nærmere
oplysninger ikke skal behandles.
Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som
f.eks. oplysninger om helbred må som udgangspunkt ikke
ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Be-
handling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9,
stk. 2, gør sig gældende.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted,
hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlæg-
ges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole hand-
ler i deres egenskab af domstol.
Det vurderes, at kommunernes behandling af helbredsop-
lysninger, herunder om covid-19, som arbejdsgiveren regi-
strerer i Nemrefusion, og kommunens behandling af lægelig
dokumentation, jf. den foreslåede § 58 b, stk. 2, og § 59 c,
stk. 3, kan finde sted i overensstemmelse med disse bestem-
melser, da behandlingen er nødvendig for, at lønmodtageren
9
og arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav på sygedagpenge el-
ler sygedagpengerefusion og efterfølgende gøre deres rets-
krav herom gældende. Det vurderes, jf. ovenfor, at arbejds-
givernes behandling kan finde sted i medfør af databeskyt-
telseslovens artikel 12, stk. 2.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksom-
heder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark
fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier
enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer,
der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanske-
ligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæs-
sige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med co-
vid-19.
Med aftalen får private og offentlige arbejdsgivere midler-
tidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for
medarbejdere i den særlige risikogruppe. Tilsvarende får
lønmodtagere, som ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren
under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen. For at
blive omfattet af lovforslaget er det et krav, at der er lægelig
dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
For at beskytte personer i den særlige risikogruppe for
smitterisiko vil arbejdsgivere til pårørende, der deler hus-
tand med personer i den særlige risikogruppe for smitte med
covid-19, ligeledes få ret til sygedagpengerefusion fra første
fraværsdag. Tilsvarende får pårørende, som ikke får udbetalt
løn fra arbejdsgiveren under fraværet, ret til sygedagpenge
fra kommunen. Der gælder de samme betingelser for pårø-
rende for, at de bliver omfattet af ordningen, herunder krav
om lægelig dokumentation, lovens bestemmelser m.v.
Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbe-
falinger til personer i øget risiko og anbefalinger til pårøren-
de til personer i øget risiko.
Medarbejdere, der er omfattet af ordningen, skal fritages
helt fra sinarbejdsforpligtelse. Ordningen omfatter derved
udelukkende medarbejdere, som ikke arbejder hjemmefra,
eller på anden vis kan omstrukturere deres arbejde, så smit-
terisikoen kan reduceres i overensstemmelse med Sundheds-
styrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Der er væsentlig usikkerhed om skønnet over de udgifts-
mæssige konsekvenser af ordningen, idet der på nuværende
tidspunkt er begrænset viden om målgruppens størrelse og
udviklingen af covid-19 i Danmark.
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at udgifterne til
ordningen vil kunne afholdes inden for den afsatte reserve
på 200 mio. kr. i 2020. Den afsatte reserve på 200 mio. kr.
vil kunne omfatte omkring 3.800 personer med en gennem-
snitlig fraværsperiode på 13 ugers varighed. I skønnet er der
indregnet merudgifter til sygedagpengeydelse, merudgifter
til lægeattester samt administrative udgifter til sagsbehand-
ling i kommunerne.
De samlede offentlige udgifter til sygedagpengeydelse ud-
gør ca. 193 mio. kr. af den samlede afsatte reserve, mens de
administrative udgifter og udgifter til lægeattester hhv. ud-
gør omkring 3 og 4 mio. kr.
De samlede udgifter fordeler sig med ca. 143 mio. kr. til
staten og 57 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 1.
Tabel 1: Samlede merudgifter fordelt på hhv. stat og kommune, mio. kr. (2020-pl)
I alt stat 143,0
Sygedagpengeydelse 143,0
I alt kommune 57,0
Heraf sygedagpengeydelse 50,0
Heraf administration og lægeattester 7,0
Kilde: Egne beregninger
Anm. : Tallene er afrundet til nærmeste hele tal.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn-
dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af forslaget bliver indarbej-
det på lov om tillægsbevilling for 2020.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administra-
tionen af midlertidig periode med ret til sygedagpenge for
lønmodtagere, der har vanskeligt ved at møde fysisk på ar-
bejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i øget risiko
ved smitte med covid-19 kan ske digitalt og ved brug af de
it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse. Tilsva-
rende gælder for sygedagpenge til lønmodtagere til pårøren-
de, der er i øget risiko ved smitte med covid-19.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører, at virksomhederne skal udarbejde er-
klæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overens-
stemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder
ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt
fritages for sin arbejdsforpligtelse. Herudover skal arbejds-
giver anmelde lønmodtagers fravær til kommunen via Nem-
refusion.
Forslaget forventes at medføre økonomiske lettelser for
erhvervslivet i det omfang, arbejdsgivere udbetaler løn
under fraværet. Forslaget vil have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode
om refusion fra kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette
kan ske via den digitale indberetningsløsning Nemrefusion,
10
som arbejdsgiverne anvender i dag i forbindelse med anmel-
delse af sygefravær og anmodning om refusion.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i målgruppen
for forslaget, skal indhente lægelig dokumentation for, at de
selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19 samt erklæring fra ar-
bejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i over-
ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herun-
der ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren
helt fritages for sin arbejdsforpligtelse.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst mu-
ligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebe-
handlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med
fremsættelse.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovforslaget skønnes at medføre mer-
udgifter for:
143,0 mio. kr. i 2020
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at medføre mer-
udgifter for:
57 mio. kr. i 2020
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget forventes at medføre økono-
miske lettelser for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Arbejdsgiverne skal udarbejde erklæ-
ring om, at arbejdspladsen ikke kan
indrettes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og
at lønmodtageren helt fritages for sin
arbejdsforpligtelse, og anmelde fravæ-
ret via Nemrefusion
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen af betydning Borgerne skal indhente lægelig doku-
mentation for, at de selv eller deres
pårørende er i øget risiko for et alvor-
ligt sygdomsforløb ved smitte med co-
vid-19 samt erklæring fra arbejdsgive-
ren om, at arbejdspladsen ikke kan
indrettes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, her-
under ved omplacering/hjemmearbej-
de, og at lønmodtageren helt fritages
for sin arbejdsforpligtelse
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at retten til sygedagpen-
ge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uar-
bejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af syg-
dommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsev-
ne.
Det fremgår af § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedag-
penge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge el-
ler løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen ha-
ve foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens si-
tuation, jf. stk. 2.
Det fremgår af § 25, stk. 1, at udbetalingen af sygedag-
penge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, el-
ler løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgå-
ende kalendermåneder til personer, der 1) modtager senior-
pension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2)
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få før-
tidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det fremgår af § 30, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, som
ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedag-
penge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fra-
værsdag.
Det fremgår af § 54, stk. 1, at en arbejdsgiver, der udbeta-
ler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få
udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville
have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsfor-
hold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn
for samme tidsrum.
Det foreslås, at der efter kapitel 21 i loven indsættes et nyt
kapitel 21 a med overskriften ”Midlertidig ret til sygedag-
penge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19” og indeholden-
de bestemmelser, §§ 58 b-58 e.
Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., fastsættes regler
om, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfyl-
der lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uar-
bejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020
har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren
ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget
risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2.
Det betyder, at lønmodtagere med øget risiko for et alvor-
ligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 vil få en mid-
lertidig ret til sygedagpenge, når de fritages fra at udføre ar-
bejde for arbejdsgiveren, fordi arbejdet ikke kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19. Udbetaler arbejdsgiveren løn
under fraværet, vil arbejdsgiveren som en afledet ret kunne
få refusion fra første fraværsdag for de sygedagpenge, som
lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrø-
rende samme arbejdsforhold, jf. forslaget til § 58 e, 1. pkt.
Forslaget omfatter lønmodtagere, som er i et ansættelses-
forhold, og ikke ledige eller selvstændige.
Lønmodtageren vil ikke skulle være uarbejdsdygtig i lo-
vens forstand. Forslaget er derfor en fravigelse af lovens § 7
om uarbejdsdygtighed som en grundlæggende betingelse for
ret til sygedagpenge. Det er risikoen for at blive smittet med
covid-19 samt den øgede risiko for et alvorligere sygdoms-
forløb, der vil være grunden til, at lønmodtageren vil kunne
få ret til sygedagpenge. Er lønmodtageren syg med co-
vid-19, er det de almindelige regler efter loven, der vil skul-
le finde anvendelse.
Forslaget omfatter lønmodtagere, jf. stk. 2, som lider af de
tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil
medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og
hvor medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er desuden en
forudsætning, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen
eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i over-
ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for per-
soner, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19, og at hjemmearbejde ikke er muligt.
Personkredsen er nærmere afgrænset i forslagets stk. 2.
Forslaget vil sikre lønmodtageren en ret til sygedagpenge
under et sådant fravær fra arbejdet. Det vil være en betingel-
se, at lønmodtageren opfylder de almindelige betingelser for
ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet over for
kommunen efter lovens § 32.
Det foreslås, at ordningen ophører den 31. august 2020.
Retten til sygedagpenge gælder således for perioden fra lo-
vens ikrafttræden til og med den 31. august 2020. Der vil
derfor ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge for
fraværsdage efter den 31. august 2020. Det forudsættes, at
kommunerne orienterer herom ved starten af ordningen, og
der vil således som udgangspunkt ikke være behov for f.eks.
at partshøre de omfattede personer om, at ordningen ophører
den 31. august 2020.
Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 1, 2. pkt., fastsættes regler
om, at retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtage-
ren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
Forslaget betyder, at de omfattede lønmodtagere vil få ret
til sygedagpenge, selvom der er udbetalt sygedagpenge, her-
under nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere
end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24,
stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpen-
ge m.v. for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalender-
måneder til personer, der 1) modtager seniorpension eller
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension
bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået folkepensions-
alderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
12
Det betyder, at en person, der f.eks. allerede har brugt sin
ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb, og som derfor på
sin første fraværsdag ville skulle i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, i stedet får ret til sygedagpenge efter
forslagets § 58 b i den midlertidige periode.
Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., fastsættes
regler om, at det er en betingelse for ret til sygedagpenge ef-
ter forslagets stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen
dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og indivi-
duel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vur-
dering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for, hvilke personer, der er i øget ri-
siko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det for-
udsættes, at lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget
risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den
forbindelse.
Det er endvidere en betingelse efter 3. pkt. og 4. pkt., at
lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgi-
ver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette ar-
bejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver
på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmel-
se med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er
i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodta-
geren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
Forslaget betyder, at førend kommunen kan udbetale sy-
gedagpenge, vil lønmodtageren skulle tilvejebringe lægelig
dokumentation for, at lønmodtageren konkret er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det
er ikke tilstrækkelig, at lønmodtagerens f.eks. er nået en vis
alder, men i øvrigt er rask, eller lønmodtageren har en i øv-
rigt velbehandlet diabetes.
Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen læge eller
behandlende læge. Den, der rekvirerer lægeerklæringen
(lønmodtager eller arbejdsgiver) betaler lægen for udstedel-
se af erklæringen. Udgiften hertil vil blive refunderet af
kommunen, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge er
opfyldt, jf. bemærkningerne til stk. 3 nedenfor.
Forslaget indebærer, at lægen ud fra lønmodtagerens hel-
bredsmæssige tilstand konkret vil skulle have vurderet, at
personen har eller kan have en øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb, hvis lønmodtageren bliver smittet med co-
vid-19. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje
for, hvilke personer der kan betragtes som værende i øget ri-
siko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 samt anbe-
falinger til personer i øget risiko. Ifølge anbefalingerne pr.
19. maj 2020 kan langt de fleste personer i øget risiko delta-
ge i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituatio-
ner, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, her-
under skærpet hygiejne og afstand, og personer i øget risiko
behøver i udgangspunktet ikke at blive omplaceret i deres
arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har
kontakt med mange mennesker. Anbefalingerne kan blive
revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19.
Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er
grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling. Vur-
deringen skal foretages efter den anbefaling, der er gælden-
de på tidspunktet for vurderingen.
Arbejdsgiveren vil herefter på baggrund af attesten fra læ-
gen skulle vurdere, om det er muligt at indrette arbejdsplad-
sen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19.
For at lønmodtageren skal have ret til sygedagpenge, vil
arbejdsgiveren på baggrund heraf skulle erklære, at dette ik-
ke er muligt. Det er tilfældet, hvis det ikke umiddelbart er
muligt at indrette arbejdspladsen i forhold til Sundhedssty-
relsens retningslinjer/anbefalinger i forhold til f.eks. afstand
og hygiejne, og det i øvrigt ikke er muligt at arbejde hjem-
mefra. Det skal desuden fremgå af erklæringen, at lønmod-
tageren fritages for sin fulde arbejdsforpligtelse.
Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at
indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver i over-
ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jf.
ovenfor, vil der ikke være ret til sygedagpenge. Det gælder
også, hvis lønmodtageren ikke er enig heri.
I sager efter § 58 b, stk. 2, skal kommunen på sædvanlig
vis udbetale sygedagpenge, når lovens almindelige betingel-
ser for ret til sygedagpenge er opfyldte, herunder beskæfti-
gelseskravet i forhold til kommunen efter lovens § 32. Kom-
munen skal ikke efterprøve den lægelige dokumentation og
arbejdsgiverens erklæring.
Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 3, fastsættes regler om, at
kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumenta-
tion efter stk. 2, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge
efter stk. 1 og 2 er opfyldt.
Det betyder, at lønmodtageren eller evt. arbejdsgiveren i
første omgang skal betale for den lægelige dokumentation.
Opfylder lønmodtageren herefter de øvrige betingelser for
ret til sygedagpenge, refunderer kommunen den afholdte ud-
gift. Hvis lønmodtageren allerede i anden sammenhæng har
anvendt lægeerklæringen, skal kommunen ikke dække ud-
giften.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 1, 1. pkt., fastsættes regler
om, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfyl-
der lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uar-
bejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020,
har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren
ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårø-
rende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.
Det betyder, at lønmodtagere, som er pårørende til en per-
son, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19 vil få en midlertidig ret til sygedagpen-
ge, når de fritages fra at udføre arbejde for arbejdsgiveren på
grund af risikoen for, at lønmodtageren bliver smittet og
derved kan udsætte den pårørende for smitte med covid-19.
Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, vil arbejds-
giveren som en afledet ret kunne få refusion fra første fra-
værsdag for de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers vil-
13
le have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsfor-
hold, jf. forslaget til § 58 e, 1. pkt.
Forslaget er en fravigelse af lovens § 7 om uarbejdsdyg-
tighed som en grundlæggende betingelse for ret til sygedag-
penge. Det er risikoen for at bringe smitte hjem til personen,
som lønmodtageren er pårørende til, og som har en øget risi-
ko for et alvorligt sygdomsforløb, der vil være grunden til,
at lønmodtageren vil kunne få ret til sygedagpenge.
Forslaget omfatter lønmodtagere, som er pårørende til en
person, som lider af en tilstand og sygdom, der ifølge Sund-
hedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb, og hvor personen konkret er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Det er desuden en forudsætning, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens ar-
bejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende ret-
ningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Personkredsen er nærmere afgrænset i forslagets stk. 2 og
3.
Det vil være en betingelse, at lønmodtageren opfylder de
almindelige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder
beskæftigelseskravet over for kommunen efter lovens § 32.
Det foreslås, at ordningen ophører den 31. august 2020.
Retten til sygedagpenge gælder således for perioden fra lo-
vens ikrafttræden til og med 31. august 2020. Der vil derfor
ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge for fravær-
sdage efter den 31. august 2020. Det forudsættes, at kommu-
nerne orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil
således som udgangspunkt ikke være behov for f.eks. at
partshøre de omfattede personer om, at ordningen ophører
den 31. august 2020.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 1, 2. pkt., fastsættes regler
om, at retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtage-
ren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
Forslaget betyder, at de omfattede lønmodtagere vil få ret
til sygedagpenge, selvom der er udbetalt sygedagpenge, her-
under nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere
end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24,
stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpen-
ge m.v. for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalender-
måneder til personer, der 1) modtager seniorpension eller
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension
bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået folkepensions-
alderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det betyder, at en person, der f.eks. allerede har brugt sin
ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb, og som derfor på
sin første fraværsdag ville skulle i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, i stedet får ret til sygedagpenge efter
forslagets § 58 b i den midlertidige periode.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 2, fastsættes regler om, at
som pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager, der deler
husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte ved covid-19, og som har en fa-
miliemæssig tilknytning til lønmodtageren.
Samme husstand vil skulle forstås som den personkreds,
som ifølge folkeregisteret deler adresse. Kravet om familie-
mæssig tilknytning betyder, at samlevende par er omfattet,
uanset hvor lang tid samlivet har bestået. Desuden vil det
omfatte enhver, der er i familie og bor sammen i samme
husstand. Derimod omfatter det ikke udlejer og lejere, bo-
fællesskaber/kollektiver eller bofæller uden familiemæssig
tilknytning. Hvis den familiemæssige tilknytning ikke frem-
går af folkeregisteret, hvilket er tilfældet f.eks. ved samle-
vende, må lønmodtageren på tro og love give kommunen
oplysninger herom.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 3, fastsættes regler om, at
det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at
lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at løn-
modtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en person omfattet af
stk. 1, der efter en konkret og individuel, lægelig vurdering
er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med ud-
gangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer
for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb med covid-19. Det forudsættes, at lægeerklærin-
gen kun vil indeholde de oplysninger, der er nødvendige for
at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke
oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse.
Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren frem-
lægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklæ-
rer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at
ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at
arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedssty-
relsens gældende retningslinjer for pårørende til personer,
der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklære, at løn-
modtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
Ifølge anbefalingerne pr. 19. maj 2020 kan langt de fleste
personer i øget risiko deltage i sociale sammenhænge, her-
under også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de
særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og af-
stand, og personer i øget risiko behøver i udgangspunktet ik-
ke at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjem-
mefra, selvom de dagligt har kontakt med mange menne-
sker.
Forslaget betyder, at førend kommunen kan udbetale sy-
gedagpenge, vil lønmodtageren skulle tilvejebringe lægelig
dokumentation for, at personen, som lønmodtageren er pårø-
rende til, konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsfor-
løb ved smitte med covid-19. Dokumentationen vil kunne
indhentes fra vedkommende persons læge eller behandlende
læge og ikke fra lønmodtagerens læge. Det forudsættes, at
lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der er
nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs.
at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse.
Forslaget indebærer, at lægen ud fra vedkommende per-
sons helbredsmæssige tilstand konkret vil skulle have vurde-
14
ret, at personen har eller kan have en øget risiko for et alvor-
ligt sygdomsforløb, hvis denne bliver smittet med covid-19.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje for, hvilke
personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb med covid-19, samt anbefalinger til
personer i øget risiko. Anbefalingerne kan blive revideret i
takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes
vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for
det på baggrund af epidemiens udvikling.
Forslaget medfører desuden, at såfremt lægen vurderer, at
personen, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risi-
ko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19,
vil arbejdsgiveren herefter på baggrund af lægens attest
skulle vurdere, om det er muligt at indrette arbejdspladsen
eller ændre arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet
kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19.
For at lønmodtageren skal have ret til sygedagpenge, vil
arbejdsgiveren på baggrund heraf skulle erklære, at dette ik-
ke er muligt. Det er tilfældet, hvis det ikke umiddelbart er
muligt at indrette arbejdspladsen i forhold til Sundhedssty-
relsens retningslinjer/anbefalinger i forhold til f.eks. afstand
og hygiejne, og det i øvrigt ikke er muligt at arbejde hjem-
mefra. Det skal desuden fremgå af erklæringen, at lønmod-
tageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at
indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver i over-
ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jf.
ovenfor, vil der ikke være ret til sygedagpenge. Det gælder
også, hvis lønmodtageren ikke er enig heri.
I sager efter forslagets § 58 c, stk. 3, skal kommunen på
sædvanlig vis udbetale sygedagpenge, når lovens almindeli-
ge betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæfti-
gelseskravet i forhold til kommunen efter lovens § 32 er op-
fyldt. Kommunen skal ikke efterprøve den lægelige doku-
mentation og arbejdsgiverens erklæring.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 4, fastsættes regler om, at
kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumenta-
tion efter stk. 3, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge
efter stk. 1-3 er opfyldt. Hvis lægeerklæringen allerede har
været anvendt i anden sammenhæng, f.eks. af den person,
som lønmodtageren er pårørende til over for dennes arbejds-
giver, skal kommunen ikke dække udgiften.
Det betyder, at lønmodtageren eller arbejdsgiveren i første
omgang skal betale for den lægelige dokumentation for, at
lønmodtageren er omfattet af bestemmelsen. Opfylder løn-
modtageren herefter de øvrige betingelser for ret til syge-
dagpenge, refunderer kommunen den afholdte udgift.
Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 1, fastsættes regler om, at
sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere ansøges,
beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler.
Det vil sige, at hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn
under fraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedag-
penge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af un-
derretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgi-
verens anmeldelse af fraværet, jf. § 38, stk. 1.
Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion
trods lønmodtagerens anmeldelse af fraværet til arbejdsgive-
ren, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kom-
munen senest 3 uger efter første fraværsdag, når lønmodta-
geren skal modtage sygedagpenge fra første fraværsdag, jf.
§ 38, stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfyl-
de en blanket, som udleveres af kommunen.
Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senere end
fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har lønmodtageren først ret til
sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf.
§ 38, stk. 6.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før an-
modningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsop-
hold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode
rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har
bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 7.
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fraværende efter
§§ 58 b-58 d, vil skulle beregnes på grundlag af det ugentli-
ge timetal under fraværet og den timefortjeneste, som løn-
modtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættel-
sesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud
for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbi-
drag. Opgørelse af timefortjenesten vil skulle ske på bag-
grund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstre-
gister. Disse regler fremgår af lovens § 47, stk. 1, 1. og 2.
pkt.
Det højeste sygedagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens
§ 50, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.
I henhold til lovens § 49 er der fastsat bestemmelser om
beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob.
Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 2, fastsættes regler om, at
uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer
kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden
frem til og med den 31. august 2020 for en person, der efter
forslagets §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som
inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der efter §
24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte syge-
dagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er ud-
betalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller
løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder.
Det betyder, at såfremt lønmodtageren i forløbet vil nå re-
vurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, vil
kommunen automatisk træffe afgørelse om forlængelse frem
til ordningens udløb den 31. august 2020, uden at betingel-
serne i forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller § 29, stk. 1
vil skulle være opfyldt.
Eftersom lønmodtagere omfattet af ordningen vil være
omfattet af lovens almindelige regler, vil de forbruge af de-
res sygedagpengeret i forløbet. De vil dog efter forslagets §
58 d, stk. 2, have ret til at blive på ydelsen frem til og med
den 31. august 2020, uanset om de evt. når at bruge de 22
uger, lønmodtagere som udgangspunkt har ret til sygedag-
15
penge i, eller de 26 uger, som er perioden for pensionister,
der opfylder lovens betingelser.
Herved sikres de lønmodtagere, som omfattes af ordnin-
gen, en ydelse frem til og med den 31. august 2020, hvis be-
tingelserne er opfyldt i perioden.
Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 3, fastsættes regler om, at
reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 ikke finder an-
vendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapitel.
Det betyder, at lønmodtageren ikke vil være omfattet af
reglerne om opfølgning fra kommunen, herunder samtaler,
tilbud m.v. Lønmodtageren vil f.eks. kunne holde ferie med
feriebetaling i stedet for at modtage sygedagpenge efter den
midlertidige ordning og uden aftale med kommunen. Modta-
ger lønmodtageren sygedagpenge, skal lønmodtageren give
kommunen besked om ferien, da en lønmodtager ikke kan
holde ferie og samtidig modtage sygedagpenge. Tilsvarende
må arbejdsgiveren ikke søge refusion for en periode, hvor
lønmodtageren holder ferie. Det betyder også, at kommunen
f.eks. ikke løbende vil skulle foretage særlig kontrol i for-
hold til, om lønmodtageren stadig er omfattet af personkred-
sen, ligesom der ikke løbende skal indhentes lægeerklæring.
Hvis en lønmodtager undervejs bliver uarbejdsdygtig på
grund af sygdom, forudsættes det, at lønmodtageren skal gi-
ve kommunen besked herom, så kommunen kan følge op ef-
ter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgø-
relse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens
almindelige regler herom. Hvis lønmodtager overgår fra sy-
gedagpenge efter den foreslåede ordning til sygedagpenge
efter de almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperio-
de for arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren inden den 31. au-
gust 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, men fortsat er i personkredsen for den foreslåede
ordning, kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge
efter den foreslåede ordning.
Det foreslås, at der i § 58 e fastsættes regler om, at en ar-
bejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret
til sygedagpenge efter dette kapitel, er berettiget til at få ud-
betalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have
ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog
højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme
tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige reg-
ler. Arbejdsgiver skal anmelde fraværet og anmode om refu-
sion efter lovens almindelige regler.
Det betyder, at arbejdsgiver vil få udbetalt sygedagpenge-
refusion fra første sygefraværsdag for så vidt angår lønmod-
tagere omfattet af forslagets §§ 58 b-58 d.
Arbejdsgiver får ikke ret til refusion, hvis lønmodtager ik-
ke har ret til sygedagpenge, f.eks. fordi lønmodtager ikke
opfylder lovens beskæftigelseskrav over for kommunen. Li-
geledes vil arbejdsgiver ikke få ret til refusion, hvis lønmod-
tager af anden grund ikke har ret til sygedagpenge. Der er
f.eks. ikke ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så ar-
bejdsgiver kan tilsvarende ikke få refusion for disse dage,
eller hvis lønmodtageren afholder ferie.
Refusionen vil skulle beregnes og udbetales efter de al-
mindelige regler i loven, ligesom lovens almindelige regler
om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt. Det skal
dog bemærkes, at der kun kan søges refusion, hvis lønmod-
tager er fritaget helt for sin arbejdsforpligtelse.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø-
relse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden,
som folketingsbehandlingen muliggør. Der vil således kun-
ne udbetales sygedagpenge og refusion for perioden fra og
med datoen for lovens ikrafttræden, dvs. tidspunktet for be-
kendtgørelse i Lovtidende, til og med den 31. august 2020.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks
efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbin-
delse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at beskytte
personer, der er i særlig risiko ved smitte med covid-19. Det
er således afgørende, at de personer, som er omfattet af den
midlertidige ret til sygedagpenge, får en hurtig afklaring i
forhold til deres forsørgelsesgrundlag.
Det foreslås i stk. 3, at kapitel 21 a i lov om sygedagpen-
ge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1.
januar 2021. Forslaget indebærer, at kapitel 21 a, som inde-
holder §§ 58 b-58 e om midlertidig periode med ret til syge-
dagpenge for lønmodtagere, der er i særlig risiko ved smitte
med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til per-
soner, der er i særlig risiko ved smitte med covid-19, der
indføres med lovforslaget, automatisk ophæves på det fast-
satte tidspunkt.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
mærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anven-
delse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.
Til § 3
Det foreslås, at for fraværsdage før den 1. september 2020
finder bestemmelserne i §§ 58 b-58 e, i lov om sygedagpen-
ge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, anvendelse, selv
om ansøgning indgives efter lovens ophævelse, eller ikke er
færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ophævelse.
Det betyder f.eks., at hvis en lønmodtager har fravær om-
fattet af §§ 58 b-58 e i perioden fra og med den 20. august
2020 til og med den 31. august 2020, vil lønmodtageren el-
ler dennes arbejdsgiver også efter den 1. januar 2021 kunne
få udbetalt sygedagpenge/refusion for perioden fra og med
den 20. august til og med den 31. august 2020, også hvis
sagen undtagelsesvis ikke er færdigbehandlet før 1. januar
2021. Tilsvarende kan en anmodning om sygedagpenge/
refusion behandles efter 1. januar 2021 i forhold til, om der
undtagelsesvis er grundlag for dispensation for en for sen
anmeldelse efter lovens § 59, stk. 6.
16