Skriftlig fremsættelse (19. maj 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE8407

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l190/20191_l190_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (19. maj 2020)
    Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge
    (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for
    lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19,
    og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i
    øget risiko ved smitte med covid-19)
    (Lovforslag nr. L 190)
    Med lovforslaget foreslås det, at arbejdsgivere får midler-
    tidigt ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for
    medarbejdere, der vurderes i øget risiko for et alvorligt syg-
    domsforløb ved smitte med covid-19, hvis det ikke er muligt
    at indrette arbejdspladsen eller ændre lønmodtagerens ar-
    bejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i
    overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
    personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
    ved smitte med covid-19. Hvis arbejdsgiveren ikke udbeta-
    ler løn under fraværet, får lønmodtageren ret til sygedagpen-
    ge.
    Det foreslås endvidere, at pårørende, der deler husstand
    med personer i den særlige risikogruppe bliver stillet på
    samme måde. Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedssty-
    relsens anbefalinger for pårørende til personer i øget risiko
    for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
    På grund af den ekstraordinære situation er der behov for,
    at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
    dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
    Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at
    lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har
    været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger
    før den 1. januar eller den 1. juli.
    Det foreslås derfor, at lovforslaget træder i kraft hurtigst
    muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen.
    Det vurderes med betydelig usikkerhed, at udgifterne til
    ordningen vil kunne afholdes inden for en afsat reserve på
    200 mio. kr. i 2020.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
    ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
    villige behandling.
    Til lovforslag nr. L 190 Folketinget 2019-20
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/08850
    BE008407