B 15 - svar på spm. 8 om, hvor stor en del af det nuværende landbrugsareal i Danmark der skal anvendes for at kunne erstatte importeret soja til foder, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 18. maj 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 8 til B 15, forslag til folke-
tingsbeslutning om et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien stil-
let den 25. oktober 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål nr. 8 til B 15
”Hvor stor en del af det nuværende landbrugsareal i Danmark skal der anvendes for at
kunne erstatte importeret soja til foder med protein til foder udvundet af danske græsmarker?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, der oplyser følgende:
"Landbrugsstyrelsen har forelagt spørgsmålet Aarhus Universitet (AU), hvis besvarelse er vedlagt.
AU oplyser, at der med nuværende forudsætninger for græsdyrkning i Danmark kræves ca. 1.000.000
hektar græs for at producere proteinkoncentrat til erstatning af hele sojaimporten. Ved optimeret valg
af græssorter, gødskning og slætstrategi samt en øget forsknings- og udviklingsindsats på græsdyrk-
ning anslår AU, at dette areal i fremtiden kan reduceres til ca. 630.000 hektar og helt ned til 500.000
hektar, hvis proteinekstraktion i bioraffineringsanlægget kan øges."
Mogens Jensen / Jesper Wulff Pedersen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 15 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt


DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele
Tlf.: +45 8715 6000
E-mail: dca@au.dk
http:// dca.au.dk
Følgebrev
Dato 14. maj 2020
Journal 2020-0094295
AARHUS
UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
Til Landbrugsstyrelsen
Levering på bestillingen ”Bidrag til MOF spg. 8 i forbindelse med beslutningsforslag
15”
Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt d. 12. maj 2020 bedt DCA – Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug – om at bidrage til besvarelse af MOF spørgsmål nr.
8 vedr. arealbehovet i Danmark, hvis importeret soyaprotein til foder skal erstattes af
protein fra græs.
Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Uffe Jørgensen og
seniorforsker Troels Kristensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, seni-
orforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab samt adjunkt Morten
Ambye-Jensen fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet. Seniorforsker
Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været fagfælle-
bedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer.
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ind-
satsområde 6 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2020-2023”.
Venlig hilsen
Lene Hegelund
Specialkonsulent, kvalitetssikrer f. DCA-centerenheden
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 15 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 14.05.2020
Bidrag til MOF spg. 8 i forbindelse med beslutnings-
forslag 15
Af Uffe Jørgensen1
, Troels Kristensen1
, Søren Krogh Jensen2
, Morten Ambye-Jensen3
1
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,
2
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
3
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Fagfællebedømt af Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Baggrund
Landbrugsstyrelsen har i en bestilling til DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, ved
Aarhus Universitet, ønsket et kort svar på spørgsmålet ”Hvor stor en del af det nuværende
landbrugsareal i Danmark skal der anvendes for at kunne erstatte importeret soya til foder med
protein til foder udvundet af danske græsmarker?”. Der ønskes input fra IFRO i besvarelse af
spørgsmålet. Formålet med bestillingen er input til besvarelse af MOF spørgsmål 8/2020.
Besvarelse
Importen af sojaskrå til foder (inklusive mindre mængder af andre typer af foder baseret på soja)
til Danmark har varieret mellem 1,43 og 1,75 mio. tons i perioden 2009-2018 (Gylling et al., 2020).
Der sker dog også en re-eksport af soja til andre lande på ca. 5% af importen (Aske Skovmand
Bosselmann, IFRO, pers. komm.). I 2017-19 har nettoimporten ligget mellem 1,5 og 1,6 mio. tons,
og i det efterfølgende regnes med gennemsnittet af de tre år på 1,533 mio. tons netto-importeret
sojaskrå, som antages næsten udelukkende at gå til foderanvendelse til grise, køer, fjerkræ og fisk.
Der forventes ikke markante ændringer i behovet for proteinfoder frem mod 2030 (Gylling &
Hermansen, 2018).
Proteinindholdet i sojaskrå varierer, men ligger oftest mellem 45 og 48%%, da det primært er
afskallet soyskrå, der importeres (SEGES, 2019). Her regner vi med et gennemsnitligt indhold på
46%. Der er således en nettoimport på ca. 705.000 tons rent protein årligt i sojafoder til Danmark.
Græsudbytter på slætgræsmarker i dansk landbrug ligger under gode forhold på 7-13 tons/ha
tørstof – afhængigt af jordtype, kløverprocent, gødskning, slætstrategi m.m. (Hermansen et al.,
2017). Vi vurderer på baggrund af undersøgelser hos landmænd (Kristensen & Sørensen, 2017) og
data bag kvælstofreguleringen, at et normalt græsudbytte til slæt i dag ligger omkring 10 tons/ha
tørstof. Ved udvikling af en mere omfattende græsbaseret bioraffineringsindustri, vil der kunne
opnås højere udbytter af følgende grunde:
2
• Der kan vælges dyrkning af mere højtydende græs- og kløverarter, som ikke er de mest
velegnede til direkte kvægfodring, men ser ud til at være velegnede til proteinekstraktion
• Tilpasset høststrategi i forhold til maksimal ekstraherbart protein og ikke i forhold til
tørstofudbytter eller fordøjelighed til malkekvæg
• Faste kørespor i græsmarkerne kan mindske udbyttereduktion som følge af
jordkomprimering.
• Yderligere forskning i og fokus på forædling og optimering af græs-, kløver- og
lucerneproduktion, der har været nedprioriteret i en årrække som følge af dalende
betydning af disse afgrøder i landbruget.
Samlet set vurderes udbytteniveauet forholdsvis nemt at kunne øges med ca. 2 ton/ha tørstof
med de første 3 tiltag, og med ca. det dobbelte ved en markant og målrettet indsats på forskning
og udvikling. I kontrollerede forsøg er registreret græsudbytter på 20 tons/ha tørstof årligt
(Manevski et al., 2017).
Proteinindholdet i græs og kløver kan variere mellem 15 og 25 %, og der er betydeligt potentiale
for optimering via valg af arter, høststrategi, gødskning m.m. Her regnes med et gennemsnitligt
indhold på 18% ved nuværende kløvergræsdyrkning og med 20% ved en fremtidig optimeret
produktion til bioraffinering.
Ved presning af græs i et bioraffinaderi kan typisk udvindes 40% af proteinet i et
proteinkoncentrat, mens resten forbliver i fiberfraktionen, der kan anvendes som kvægfoder. Det
er muligt at presse fiberen flere gange og ekstrahere yderligere protein, hvorved der kan opnås
udbytter helt op til 70%, men det er endnu usikkert, hvorvidt yderligere ekstraktion kan betale sig i
forhold til meromkostningerne. Derfor regnes her som udgangspunkt med 40% proteinekstraktion
fra græsset samt med en mulig forbedring til 50% (scenarie 4, tabel 1).
Tabel 1. Fire scenarier for dyrkning af græs til substitution af nuværende sojaimport til foder. Der er forud-
sat et behov på 705.000 ton protein årligt. De opstillede scenarier er 1) nuværende græsproduktion, som er
optimeret mod foderproduktion til kvæg, 2) optimeret valg af arter og management med henblik på forsy-
ning af bioraffineringsanlæg, 3) yderligere forskning og udvikling i forædling og optimeret management af
græsmarksafgrøder til bioraffinering samt 4) både højt græsudbytte og øget effektivitet i raffineringen.
Græsudbytte
Tørstof-
udbytte,
ton/ha
Protein-
indhold,
%
Totaludbytte
råprotein,
ton/ha
Ekstraheret pro-
tein til soja-er-
statning,
ton/ha
Arealbehov til
dyrkning af græs,
ha
1) I dag 10 18 1,8 0,72 979.000
2) Optimeret 12 20 2,4 0,96 734.000
3) Fremtidigt 14 20 2,8 1,12 629.000
4) Fremtidigt +
optimeret raffi-
nering
14 20 2,8 1,40 504.000
3
Som det fremgår af Tabel 1, vil der med ovennævnte forudsætninger for nuværende græsdyrkning
kræves knapt 1 mio. ha græs for at producere proteinkoncentrat til erstatning af hele
sojaimporten. Ved optimeret valg af sorter, gødskning og slætstrategi kan arealet reduceres til ca.
730.000 ha, mens der i et fremtidigt scenarie efter en øget forsknings- og udviklingsF&U-indsats på
græsdyrkning kan ske en yderligere reduktion til ca. 630.000 ha. Hvis endeligt effektiviteten af
proteinekstraktion i bioraffineringsanlægget kan øges kan arealkravet reduceres til lige godt
500.000 ha.
En forudsætning for at erstatte soja fuldstændigt med græsproteinkoncentrat vil være, at
kvaliteten bliver helt på niveau med sojaskrå. Der sker store fremskridt på dette område, men der
mangler endnu fuld dokumentation. I forsøg med økologiske slagtegrise er det vist at græsprotein
kan erstatte økologisk sojakage 100 % (Miljøstyrelsen, 2019. Videnskabelig publikation er
udarbejdet og indsendt). I den konventionelle produktion er problemstillingen lidt anderledes, da
sojaskrå ofte er den eneste proteinkilde i forbindelse med korn. For indeværende bliver udført et
forsøg med slagtegrise, hvor sojaskrå er blevet erstattet af en kombination af græsprotein med 56
% protein i tørstof samt hestebønner og rapskage. Resultatet af dette forsøg ventes klar til
efteråret 2020. Fra et foderoptimeringssynspunkt vil det formentlig blive vanskeligt at erstatte
sojaskrå i alle sammenhænge med græsprotein, dels på grund af bekymring for et for højt indhold
af uønskede anti-nutritionelle faktorer, men også på grund af for højt indhold af umættet fedt, der
kan forårsage løst og harskt spæk. Den optimale erstatning af soja til slagtegrise forventes derfor
at bestå af en kombination af græsprotein og andre danske proteinkilder som hestebønner og
rapsprodukter.
Det er vigtigt at bemærke, at ovennævnte arealer er antaget at være dyrkningsegnede
landbrugsarealer. Udtagne lavbundsarealer o.l. kan muligvis også bidrage i mindre omfang med
biomasse til proteinekstraktion, men der er store udfordringer med høst samt lavere udbytter og
proteinindhold i græs dyrket på sådanne arealer.
Det skal også bemærkes, at arealerne til omfattende produktion af proteinkoncentrat
(sojaerstatning) også vil kunne levere græsfiberensilage i et omfang, der vil kunne erstatte den
nuværende græsfoderproduktion (i dag på ca. 300.000 ha) og muligvis også en del af
majsensilagen (dyrkes i dag på ca. 180.000 ha).
Det øgede behov for græsareal kan også sammenlignes med græsarealet i dansk landbrug i 1950-
54, som var over 1 mio. ha (Pedersen, 2019, s. 14). Det kan tillige sammenlignes med det
estimerede areal, hvorpå dansk sojaimport dyrkes i dag, 760.000 ha (Bosselmann et al., 2020).
Referencer
Gylling, M., Bosselmann, A. S., Hagelund, A., & Olsen, F. L., (2020). Opgørelse over import af soja
og andre landbrugsprodukter fra Brasilien: Notat vedrørende oplysninger til besvarelse af
spørgsmål stillet til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, 9 s., IFRO Udredning, Nr.
2019/25.
4
Gylling, M., & Hermansen, J. E. (red.), (2018). Kvantificering af forventede fremtidige
proteinmarkeder og kortlægning af potentialer i forskellige nye proteinkilder, 58 s., IFRO
Udredning, Nr. 2018/08.
Hermansen, J. E., Jørgensen, U., Lærke, P. E., Manevski, K., Boelt, B., Jensen, S. K., ... Fog, E. (2017).
Green biomass - protein production through biorefining. DCA rapport, Nr. 93.
Kristensen, T., & Sørensen, L. S. (2017). Grovfoderproduktionen på danske malkekvægbedrifter.
Nyhed fra Instititut for Husdyrvidenskab,
https://anis.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/grovfoderproduktionen-paa-danske-
malkekvaegbedrifter/
Manevski, K., Lærke, P. E., Jiao, X., Santhome, S., & Jørgensen, U. (2017). Biomass productivity and
radiation utilisation of innovative cropping systems for biorefinery. Agricultural and Forest
Meteorology, 233, 250–264.
Miljøstyrelsen (2019). Dansk græs kan erstatt soja på grisenes menu. MST, nyheder, 20.06.2019
GUDP https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/jun/grise-kan-skifte-importeret-
soja-ud-med-dansk-graes/
Pedersen, J. B., 2019. Oversigt over Landsforsøgene 2019. Landbrug og Fødevarer, 401 s.
SEGES (2019). Råvarer. SEGES svineproduktion - viden. Opdateret 2. november 2019.
https://svineproduktion.dk/viden/i-stalden/foder/indhold_foder/raavarer