Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 13. maj 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning afgivet

    https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l108/bilag/7/2190920.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 13. maj 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om
    film
    (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.)
    [af kulturministeren (Joy Mogensen)]
    1. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
    Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
    udvalget stemmer for lovforslaget, men bemærker, at der
    med implementeringen af lovforslaget i bekendtgørelser
    m.m. bør sikres, at lovforslaget ikke fører til en overregule-
    ring af indhold, således at platforme ud fra et forsigtigheds-
    princip vælger at begrænse indholdet i højere grad end, hvad
    der er nødvendigt, og derved reelt begrænser borgernes
    ytrings- og informationsfrihed.
    SF og EL noterer sig ministerens løfte om i bekendtgørel-
    sesform at fastsatte krav om, at bl.a. kommercielle udbydere
    af fjernsynsvirksomhed under dansk jurisdiktion skal gøre
    programvirksomheden mere tilgængelig for personer med
    handicap, herunder tegnsprogstolkning, tekstning for døve
    og hørehæmmede, oplæste undertekster og synstolkning
    m.v. Dette løfte er afgørende for SF’s og EL’s tilslutning til
    lovforslaget, jf. svar på L 108 – spørgsmål 4.
    I forlængelse heraf noterer SF og EL med tilfredshed, at
    ministeren vil sikre, at Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med,
    at udbyderne udarbejder handlingsplaner for, at de oven-
    nævnte krav om tilgængelighed for personer med handicap
    bliver opfyldt, og at Radio- og tv-nævnet også har mulighed
    for at kræve ændringer, hvis ikke det er tilfældet. I den for-
    bindelse vil SF og EL senest i forbindelse med de kommen-
    de medieforhandlinger arbejde for, at der oprettes et adviso-
    ryboard, hvor handicaporganisationer kan rådgive Radio- og
    tv-nævnet i forhold til godkendelse af de påkrævede hand-
    lingsplaner.
    Endelig noterer SF og EL med tilfredshed, at ministeren
    vil tilføre yderligere ressourcer til de nye opgaver, som lov-
    forslaget pålægger Radio- og tv-nævnet, jf. svar på L 108 –
    spørgsmål 3.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2020 og var til
    1. behandling den 28. februar 2020. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og kulturministeren sendte den 11. november
    2019 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 31.
    Den 5. februar 2020 sendte kulturministeren høringssvarene
    og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
    get.
    Til lovforslag nr. L 108 Folketinget 2019-20
    AX024576
    Kulturudvalget 2019-20
    L 108 Bilag 7
    Offentligt
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til
    kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Daniel Toft Jakobsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Henrik Møller (S) nfmd. Jan Johansen (S) Jesper Petersen (S)
    Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Malte Larsen (S) Zenia Stampe (RV) Marianne Jelved (RV) Jens Rohde (RV)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Jacob Mark (SF) Søren Søndergaard (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG)
    Britt Bager (V) Ellen Trane Nørby (V) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd.
    Inger Støjberg (V) Stén Knuth (V) Pernille Bendixen (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Peter Skaarup (DF)
    Kristian Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    2