Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. maj 2020

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. maj 2020
Forslag
til
Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme
af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 1. Loven har til formål at sikre tilstrækkelig og effektiv
håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1150/EU af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed
og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjene-
ster (P2B-forordningen), jf. bilag 1 til denne lov.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på onlineformidlingstje-
nester og onlinesøgemaskiner, der leveres eller tilbydes le-
veret til erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere,
som er etableret eller har bopæl i Danmark, og som via disse
onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner tilbyder
varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som befinder sig i
Den Europæiske Union, uanset etableringssted eller bopæl
for udbyderne af disse tjenester, og uanset hvilken lovgiv-
ning der i øvrigt finder anvendelse.
Stk. 3. Loven gælder ikke for onlinebetalingstjenester, on-
linereklameværktøjer eller onlinereklameudveksling, som
ikke leveres med henblik på at lette iværksættelsen af direk-
te transaktioner, og som ikke indebærer et kontraktforhold
med forbrugere.
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Erhvervsbruger: Enhver privatperson, der optræder i
egenskab af handlende eller erhvervsdrivende, eller en-
hver fysisk eller juridisk person, der ved hjælp af on-
lineformidlingstjenester tilbyder varer eller tjeneste-
ydelser til forbrugere til formål relateret til dennes er-
hverv, forretning, håndværk eller profession.
2) Onlineformidlingstjenester: Tjenester, der opfylder
samtlige følgende krav:
a) Tjenesten er en informationssamfundstjeneste som
defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med
hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester.
b) Tjenesten gør det muligt for erhvervsbrugere at til-
byde varer eller tjenesteydelser til forbrugere med
henblik på at lette iværksættelse af direkte transak-
tioner mellem disse erhvervsbrugere og forbrugere,
uanset hvor disse transaktioner i sidste ende indgås.
c) Tjenesten leveres til erhvervsbrugere på grundlag
af kontraktlige forhold mellem udbyderen af tjene-
sten og erhvervsbrugere, som tilbyder deres varer
eller tjenesteydelser til forbrugere.
3) Udbyder af onlineformidlingstjenester: Enhver fysisk
eller juridisk person, der leverer eller tilbyder at levere
onlineformidlingstjenester til erhvervsbrugere.
4) Forbruger: Enhver fysisk person, der ikke handler som
et led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin
profession.
5) Onlinesøgemaskine: En digital tjeneste, som giver bru-
gerne mulighed for at indtaste forespørgsler for at fore-
tage søgninger på principielt alle websteder eller alle
websteder på et bestemt sprog på grundlag af en fore-
spørgsel om et hvilket som helst emne ved hjælp af et
søgeord, en stemmesøgning, en sætning eller andet in-
put, og som fremviser resultater i et hvilket som helst
1) Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1150/EU af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og
gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 57. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning
umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag og i visse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn
og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Til lovforslag nr. L 124 A Folketinget 2019-20
Erhvervsmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 19/10626
AX024558
format, hvor der kan findes oplysninger om det ønske-
de indhold.
6) Udbyder af onlinesøgemaskine: Enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der leverer eller tilbyder at levere online-
søgemaskiner til forbrugere.
7) Virksomhedswebstedsbruger: Enhver fysisk eller ju-
ridisk person, som gør brug af en onlinegrænseflade,
dvs. enhver form for software, herunder et websted el-
ler en del af et websted og applikationer, herunder mo-
bilapplikationer, der tilbyder varer eller tjenesteydelser
til forbrugere til formål relateret til dennes erhverv, for-
retning, håndværk eller profession.
8) Rangordning: Den relative fremtrædende placering af
de varer eller tjenesteydelser, der tilbydes via online-
formidlingstjenester, eller den relevans, der tildeles
søgeresultater af onlinesøgemaskiner, som de præsente-
res, opstilles eller kommunikeres af henholdsvis udby-
dere af onlineformidlingstjenester og udbydere af on-
linesøgemaskiner, uanset hvilke teknologiske midler
der anvendes til en sådan præsentation, opstilling eller
kommunikation.
9) Vilkår og betingelser: Alle de vilkår og betingelser el-
ler specifikationer uanset deres betegnelse eller form,
som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af
onlineformidlingstjenester og dennes erhvervsbrugere,
og som fastsættes ensidigt af udbyderen af onlinefor-
midlingstjenester, idet denne ensidige fastsættelse sker
på grundlag af en samlet vurdering, hvor de berørte
parters relative størrelse og det forhold, at der har fun-
det forhandlinger sted, eller at visse bestemmelser her-
om kan have været genstand for sådanne forhandlinger
og fastsat sammen af den relevante tjenesteydelse og
erhvervsbruger, ikke i sig selv er afgørende.
Kapitel 2
Håndhævelse og beføjelser
§ 3. Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af den-
ne lov. Konkurrencerådet træffer afgørelse i sager af princi-
piel eller særlig stor betydning. Konkurrencerådet og Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen er ved den daglige admini-
stration af denne lov uafhængige af erhvervsministeren.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver
P2B-forordningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
træffe afgørelse efter denne lov eller P2B-forordningen.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle
en sag af egen drift eller på grundlag af en klage.
Stk. 4. Konkurrencerådet kan delegere sin kompetence til
at træffe afgørelser efter stk. 1, 2. pkt., til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
§ 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle
oplysninger, herunder bl.a. regnskaber, regnskabsmateriale,
udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk
lagrede data samt algoritmer og andre elektroniske rangord-
ningsmekanismer, som skønnes nødvendige for styrelsens
virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold er om-
fattet af denne lov eller P2B-forordningen, eller til brug for
styrelsens undersøgelser efter § 5, stk. 1.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter at have indhen-
tet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærme-
re regler om anvendelsen af stk. 1, herunder regler om, hvad
der forstås ved udlevering af algoritmer og andre elektroni-
ske rangordningsmekanismer.
§ 5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage un-
dersøgelser af en bestemt erhvervssektor eller af bestemte
typer aftaler i forskellige sektorer (sektorundersøgelse) for
at få indblik i konkurrenceforholdene i den eller de pågæl-
dende sektorer.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan med de
begrænsninger, der følger af § 9, stk. 2, offentliggøre resul-
taterne af en undersøgelse efter stk. 1.
§ 6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgør, om der er
tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse
i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller
endeligt skal indstilles.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter
nærmere regler om muligheden for at klage, herunder regler
om brug af særlige skemaer og om indsendelse af en ikke-
fortrolig udgave af en klage.
§ 7. Konkurrencerådet kan med henblik på at bringe en
overtrædelse af P2B-forordningen til ophør udstede påbud
om bl.a., at
1) udbyderen af onlineformidlingstjenester skal ændre si-
ne vilkår og betingelser,
2) udbyderen af onlineformidlingstjenester eller online-
søgemaskiner skal sikre gennemsigtighed i sin beskri-
velse af de vigtigste parametre for rangordning eller
3) udbyderen af onlineformidlingstjenester skal anføre
grundene til, at denne har begrænset en erhvervsbruger
i at tilbyde samme varer eller ydelser til forskellige be-
tingelser på andre måder end gennem onlineformid-
lingstjenester.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede
påbud, som er nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt
opfyldelse af de påbud, som Konkurrencerådet har udstedt
efter stk. 1.
§ 8. Tilsagn, der afgives af en udbyder af onlineformid-
lingstjenester eller onlinesøgemaskiner, og som imødekom-
mer de betænkeligheder, som Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen har, i relation til om en udbyder overholder artikel
3-12 i P2B-forordningen, kan af Konkurrencerådet gøres
bindende for den pågældende udbyder.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan være tidsbegrænset.
§ 9. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør af-
gørelser efter §§ 7 og 8, medmindre afgørelsen skønnes
hverken at have betydning for forståelsen af P2B-forordnin-
gen eller denne lov eller at være af interesse for offentlighe-
den i øvrigt.
Stk. 2. Ved offentliggørelse efter stk. 1 kan oplysninger
om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder,
produkter og drifts- og forretningshemmeligheder, ikke of-
2
fentliggøres, for så vidt offentliggørelsen er af væsentlig
økonomisk betydning for den virksomhed, oplysningen an-
går.
§ 10. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for
sager og undersøgelser efter denne lov. Virksomheder har
dog ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil blive truf-
fet afgørelse efter denne lov, jf. § 8 i lov om offentlighed i
forvaltningen, med undtagelse af oplysninger om en anden
virksomheds tekniske indretninger, tekniske fremgangsmå-
der, drifts- og forretningsforhold eller andre fortrolige oplys-
ninger.
§ 11. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge
daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at
1) give de oplysninger, som Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen kan kræve efter § 4, stk. 1,
2) efterkomme et påbud meddelt efter § 7 eller
3) efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende, jf. § 8.
§ 12. Afgørelser efter § 7 kan påklages til Konkurren-
ceankenævnet.
Stk. 2. Klager efter stk. 1 kan indbringes af følgende:
1) Den, som afgørelsen retter sig mod.
2) Den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig og retlig
interesse i sagen.
Stk. 3. Afgørelser efter § 6, stk. 1, kan ikke påklages til
Konkurrenceankenævnet.
Stk. 4. Klager over afgørelser truffet efter § 7 kan af Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrenceankenæv-
net tillægges opsættende virkning.
§ 13. Afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenæv-
net og kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets
afgørelse foreligger.
Stk. 2. Klage til Konkurrenceankenævnet kan indgives,
senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se bort fra
overskridelsen af klagefristen.
Stk. 3. Konkurrenceankenævnets afgørelse kan indbringes
for domstolene, senest 8 uger efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Finder indbringelse ikke sted inden for fri-
sten, er ankenævnets afgørelse endelig.
Kapitel 3
Straffebestemmelser
§ 14. En udbyder af onlineformidlingstjenester eller on-
linesøgemaskiner straffes med bøde, når den pågældende
1) ikke efterkommer et påbud efter § 7,
2) undlader at efterkomme et tilsagn, som er gjort binden-
de efter § 8, eller
3) undlader at meddele oplysninger efter § 4, stk. 1.
Stk. 2. Den, der afgiver urigtige, vildledende eller ufuld-
stændige oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af be-
tydning for den pågældende sag eller forhold, der i øvrigt er
omfattet af loven, straffes med bøde.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Kapitel 5
Territorialbestemmelser
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1150
af 20. juni 2019
om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Onlineformidlingstjenester er nøglekatalysatorer for iværksætteri og nye forretningsmodeller, handel
og innovation, hvilket også kan forbedre forbrugernes velfærd, og som anvendes i stigende grad af både
den private og den offentlige sektor. De giver adgang til nye markeder og forretningsmuligheder og giver
virksomhederne mulighed for at udnytte fordelene ved det indre marked. De giver forbrugerne i Unionen
mulighed for at udnytte disse fordele, navnlig ved at øge deres valg af varer og tjenesteydelser samt ved at
bidrage til udbuddet af konkurrencedygtige priser online, men de skaber også udfordringer, der skal løses
for at sikre retssikkerheden.
(2) Onlineformidlingstjenester kan være afgørende for den kommercielle succes for virksomheder, som
anvender sådanne tjenesteydelser for at kunne nå ud til forbrugerne. For at kunne udnytte fordelene ved
onlineplatformsøkonomien til fulde er det derfor vigtigt, at virksomhederne kan have tillid til de online-
formidlingstjenester, som de indgår forretningsforhold med. Dette er navnlig vigtigt, fordi den voksende
formidling af transaktioner gennem onlineformidlingstjenester, som understøttes af kraftige datadrevne
indirekte netværkseffekter, fører til øget afhængighed for sådanne erhvervsbrugere, navnlig mikrovirk-
somheder og små og mellemstore virksomheder (SMV᾽er), af disse tjenesteydelser for at kunne nå ud til
forbrugerne. Som følge af den stigende afhængighed har udbydere af disse tjenesteydelser ofte en bedre
forhandlingsposition, der gør dem i stand til reelt at handle ensidigt på en måde, som kan være urimelig,
og som kan være til skade for deres erhvervsbrugeres legitime interesser og indirekte også for forbrugere i
Unionen. De kan f.eks. ensidigt pålægge erhvervsbrugere en praksis, som groft afviger fra god forret-
ningsskik, eller som er i strid med god tro og redelig handlemåde. Nærværende forordning omhandler så-
danne potentielle gnidninger i onlineplatformsøkonomien.
(3) Forbrugerne har taget brugen af onlineformidlingstjenester til sig. Et konkurrencedygtigt, retfærdigt
og gennemsigtigt onlineøkosystem, hvor virksomhederne opfører sig ansvarligt, er også af afgørende be-
tydning for forbrugernes velfærd. Sikring af gennemsigtigheden i og tilliden til onlineplatformsøkonomi-
4
en i relationer mellem virksomheder kan også indirekte bidrage til at forbedre forbrugernes tillid til on-
lineplatformsøkonomien. Direkte virkninger af onlineplatformsøkonomiens udvikling på forbrugerne be-
handles imidlertid i anden EU-ret, navnlig forbrugerlovgivningen.
(4) Onlinesøgemaskiner kan ligeledes være en vigtig kilde til internettrafik for virksomheder, som tilby-
der varer eller tjenesteydelser til forbrugerne via websteder, og kan derfor i væsentlig grad påvirke sådan-
ne virksomhedswebstedsbrugeres kommercielle succes, når de udbyder deres varer eller tjenesteydelser
online på det indre marked. I denne forbindelse har den rangordning af websteder — herunder websteder,
hvor virksomhedswebstedsbrugere tilbyder deres varer og tjenesteydelser til forbrugerne — som udbyde-
re af søgemaskiner foretager, en vigtig indvirkning på forbrugernes valgmuligheder og de pågældende
virksomhedswebstedsbrugeres kommercielle succes. Selv i mangel af et kontraktforhold med virksom-
hedswebstedsbrugere kan udbydere af onlinesøgemaskiner således reelt handle ensidigt på en måde, som
kan være urimelig, og som kan være til skade for erhvervsbrugernes legitime interesser og indirekte også
for forbrugere i Unionen.
(5) Karakteren af forholdet mellem udbydere af onlineformidlingstjenester og erhvervsbrugere kan også
føre til situationer, hvor erhvervsbrugere ofte har begrænsede muligheder for at søge oprejsning, når ensi-
dige handlinger fra udbydere af disse tjenesteydelser fører til en tvist. I mange tilfælde vil disse udbydere
ikke tilbyde tilgængelige og effektive interne klagebehandlingssystemer. De eksisterende alternative
udenretslige tvistbilæggelsesmekanismer kan også være ineffektive af en række årsager, herunder mang-
len på specialiserede mæglere og erhvervsbrugeres frygt for gengældelse.
(6) Onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner samt transaktioner, der lettes ved disse tjeneste-
ydelser, har et iboende grænseoverskridende potentiale og er af særlig betydning for, at Unionens indre
marked fungerer korrekt i nutidens økonomi. Den potentielt urimelige og skadelige handelspraksis, som
visse udbydere af disse tjenesteydelser udøver, og manglen på effektive klagemekanismer hæmmer den
fulde udnyttelse af dette potentiale og har negativ indvirkning på det indre markeds funktion.
(7) Der bør fastlægges et sæt målrettede ufravigelige regler på EU-plan til at sikre et retfærdigt, forudsige-
ligt, holdbart og pålideligt onlineerhvervsklima på det indre marked. Navnlig erhvervsbrugere af online-
formidlingstjenester bør gives passende gennemsigtighed samt effektive klagemuligheder i hele Unionen
for at lette forretningsaktiviteter på tværs af grænserne i Unionen og derved gøre det indre marked mere
velfungerende og afhjælpe en mulig ny fragmentering på de specifikke områder, der er omfattet af denne
forordning.
(8) Disse regler bør også indeholde passende incitamenter til at fremme rimelighed og gennemsigtighed,
navnlig hvad angår rangordning af virksomhedswebstedsbrugere i de søgeresultater, der genereres af on-
linesøgemaskiner. Samtidig bør disse regler anerkende og sikre det væsentlige innovationspotentiale i den
bredere onlineplatformsøkonomi og give mulighed for en sund konkurrence, der kan føre til flere valgmu-
ligheder for forbrugerne. Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at denne forordning ikke bør påvirke natio-
nal civilret, navnlig aftaleret, såsom regler om gyldighed, indgåelse, virkning og ophævelse af aftaler, for
så vidt de nationale civilretlige regler er i overensstemmelse med EU-retten, og i det omfang de relevante
aspekter ikke er omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne anvende nationale
love, der forbyder eller sanktionerer ensidig adfærd eller urimelig handelspraksis, i det omfang de rele-
vante aspekter ikke er omfattet af denne forordning.
5
(9) Da onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner typisk har en global dimension, bør denne for-
ordning finde anvendelse på udbydere af disse tjenesteydelser, uanset om de er etableret i en medlemsstat
eller uden for Unionen, såfremt to kumulative betingelser er opfyldt. For det første bør erhvervsbrugere
og virksomhedswebstedsbrugere være etableret i Unionen. For det andet bør erhvervsbrugere eller virk-
somhedswebstedsbrugere, gennem levering af disse tjenester, tilbyde deres varer og tjenesteydelser til
forbrugere i Unionen, i det mindste for en del af transaktionen. Med henblik på at fastslå, om en erhvervs-
bruger eller virksomhedswebstedsbruger tilbyder forbrugere i Unionen varer eller tjenesteydelser, er det
nødvendigt at fastslå, hvorvidt det står klart, at erhvervsbrugeren eller virksomhedswebstedsbrugeren ret-
ter sine aktiviteter mod forbrugere i en eller flere medlemsstater. Dette kriterium bør fortolkes i overens-
stemmelse med Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis vedrørende artikel 17, stk. 1, litra
c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/20123) og artikel 6, stk. 1, litra b), i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/20084). Disse forbrugere bør være placeret i Unionen,
men behøver ikke at have bopæl i Unionen eller have statsborgerskab i en af medlemsstaterne. Nærvæ-
rende forordning bør således ikke finde anvendelse, hvis erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbru-
gere ikke er etableret i Unionen, eller hvis de er etableret i Unionen, men hvor de benytter onlineformid-
lingstjenester eller onlinesøgemaskiner, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, der er place-
ret uden for Unionen, eller til personer, der ikke er forbrugere. Endvidere bør nærværende forordning fin-
de anvendelse, uanset den ret der i øvrigt finder anvendelse på en aftale.
(10) En bred vifte af forbindelser mellem virksomheder og forbrugere formidles online af udbydere, som
styrer flersidede tjenesteydelser, der hovedsagligt er baseret på den samme økosystemforretningsmodel.
For at tage højde for de relevante tjenesteydelser bør onlineformidlingstjenester defineres på en præcis og
teknologineutral måde. Navnlig bør tjenesteydelserne bestå af informationssamfundstjenester, som er
kendetegnet ved, at de har til formål at lette iværksættelsen af direkte transaktioner mellem virksomheder
og forbrugere, uanset om transaktionerne er endeligt afsluttet online på portalen for den pågældende ud-
byder af onlineformidlingstjenester eller af erhvervsbrugeren, offline eller slet ikke, hvilket vil sige, at der
ikke bør være noget krav om et kontraktligt forhold mellem erhvervsbrugere og forbrugere som en forud-
gående betingelse for, at onlineformidlingstjenester kan falde ind under denne forordnings anvendelses-
område. Den blotte medtagelse af en tjenesteydelse af udelukkende marginal karakter bør ikke være til-
strækkelig til at konkludere, at formålet med et websted eller en tjenesteydelse er at lette transaktioner i
betydningen onlineformidlingstjenester. Desuden bør tjenesterne leveres på grundlag af kontraktforhold
mellem de udbydere og erhvervsbrugere, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere. Et sådant
kontraktforhold bør anses for at foreligge, når begge de pågældende parter på et varigt medium utvetydigt
tilkendegiver deres hensigt om at forpligte sig, uden at der nødvendigvis kræves en udtrykkelig skriftlig
aftale.
(11) Eksempler på onlineformidlingstjenester, der er omfattet af denne forordning, bør derfor omfatte on-
line-e-markedspladser, herunder de samarbejdsorienterede, hvor erhvervsbrugere er aktive, onlinesoftwa-
reapplikationstjenester som f.eks. applikationsforhandlere og sociale medietjenester online, uanset hvil-
ken teknologi der anvendes til levering af sådanne tjenester. I denne forstand vil onlineformidlingstjene-
ster også kunne leveres ved hjælp af stemmestyringsteknologi. Det bør heller ikke være relevant, om disse
transaktioner mellem erhvervsbrugere og forbrugere indebærer pengebetaling eller ej, eller om de delvist
indgås offline. Denne forordning bør dog ikke gælde for peer-to-peer-onlineformidlingstjenester uden
deltagelse af erhvervsbrugere, rene onlineformidlingstjenester mellem virksomheder, der ikke tilbydes
forbrugere, onlinereklameværktøjer og onlinereklameudveksling, som ikke leveres med henblik på at lette
iværksættelse af direkte transaktioner, og som ikke indebærer et kontraktforhold med forbrugere. Af
samme grund bør søgemaskineoptimeringssoftwaretjenester samt tjenester, der vedrører reklameblokerin-
6
gssoftware, ikke være omfattet af denne forordning. Teknologiske funktioner og grænseflader, der blot
forbinder hardware og applikationer, bør ikke være omfattet af denne forordning, da de normalt ikke op-
fylder kravene til onlineformidlingstjenester. Sådanne funktioner eller grænseflader kan imidlertid være
direkte forbundet med eller supplere visse onlineformidlingstjenester, og hvor dette er tilfældet, bør de
relevante udbydere af onlineformidlingstjenester være omfattet af krav om gennemsigtighed i forbindelse
med differentieret behandling på grundlag af disse funktioner og grænseflader. Denne forordning bør hel-
ler ikke finde anvendelse på onlinebetalingstjenester, da de ikke selv opfylder de gældende krav, men sna-
rere i sagens natur er knyttet til transaktionen for levering af varer og tjenesteydelser til de pågældende
forbrugere.
(12) I overensstemmelse med den relevante retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol og i lyset af,
at der er blevet observeret afhængighedsforhold blandt erhvervsbrugere, hovedsagelig i forbindelse med
onlineformidlingstjenester, der fungerer som en portal til forbrugere i form af fysiske personer, bør begre-
bet forbruger, som anvendes til at afgrænse anvendelsesområdet for denne forordning, forstås således, at
det kun henviser til fysiske personer, når de ikke handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk
eller fag.
(13) I betragtning af det hurtige innovationstempo bør den definition på onlinesøgemaskine, der anvendes
i denne forordning, være teknologineutral. Navnlig bør definitionen forstås således, at den også omfatter
stemmesøgninger.
(14) Udbydere af onlineformidlingstjenester har en tendens til at anvende præformulerede vilkår og betin-
gelser, og for at beskytte erhvervsbrugere effektivt, hvor det er nødvendigt, bør denne forordning finde
anvendelse, når vilkårene og betingelserne for et kontraktforhold, uanset deres betegnelse eller form, ensi-
digt fastsættes af udbyderen af onlineformidlingstjenester. Hvorvidt vilkårene og betingelserne er blevet
ensidigt fastsat, bør vurderes fra sag til sag på grundlag af en samlet vurdering. Ved denne samlede vurde-
ring bør de berørte parters relative størrelse, det forhold, at der har fundet forhandlinger sted, eller at visse
bestemmelser herom kan have været genstand for sådanne forhandlinger og fastsat i fællesskab af den re-
levante tjenesteyder og erhvervsbruger, ikke i sig selv være afgørende. Forpligtelsen for udbydere af on-
lineformidlingstjenester til at gøre deres vilkår og betingelser lettilgængelige for erhvervsbrugere, herun-
der i fasen forud for den kontraktlige indgåelse af deres forretningsforhold, betyder desuden, at erhvervs-
brugere ikke vil blive frataget den gennemsigtighed, der følger af denne forordning, selv om det skulle
lykkes dem at forhandle sig frem til en eller anden aftale.
(15) For at sikre, at de generelle vilkår og betingelser for et aftaleforhold tillader erhvervsbrugere at fast-
sætte kommercielle betingelser for anvendelse, ophør og suspendering af onlineformidlingstjenester og
opnå forudsigelighed hvad angår deres forretningsforhold, bør sådanne vilkår og betingelser affattes i et
almindeligt og forståeligt sprog. Vilkår og betingelser bør ikke anses for at være blevet affattet i et almin-
deligt og forståeligt sprog, når de er uklare, upræcise eller mangler oplysninger om vigtige kommercielle
spørgsmål og derved ikke formår at give erhvervsbrugere en rimelig grad af forudsigelighed med hensyn
til de vigtigste aspekter af kontraktforholdet. Desuden bør vildledende sprogbrug ikke anses for at være
almindeligt og forståeligt.
(16) For at sikre, at erhvervsbrugere har tilstrækkelig klarhed over, hvor og til hvem deres varer eller tje-
nesteydelser markedsføres, bør udbydere af onlineformidlingstjenester sikre gennemsigtighed over for de-
res erhvervsbrugere for så vidt angår eventuelle andre distributionskanaler og potentielle tilknyttede pro-
grammer, som de måtte anvende til at markedsføre de pågældende varer eller tjenesteydelser. Yderligere
7
kanaler og tilknyttede programmer bør forstås på en teknologisk neutral måde, men kan bl.a. omfatte an-
dre websteder, apps eller andre onlineformidlingstjenester, der anvendes til at markedsføre de varer eller
tjenesteydelser, som erhvervsbrugere tilbyder.
(17) Ejerskab til og kontrol med intellektuelle ejendomsrettigheder online kan have stor økonomisk be-
tydning for både udbydere af onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere. For at sikre klarhed og
gennemsigtighed for erhvervsbrugere og for at de har en bedre forståelse, bør udbydere af onlineformid-
lingstjenester inden for rammerne af deres vilkår og betingelser medtage generelle eller mere detaljerede
oplysninger, hvis de ønsker det, med hensyn til de eventuelle samlede virkninger af disse vilkår og betin-
gelser for ejerskab af og kontrol med erhvervsbrugernes intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne op-
lysninger kan bl.a. omfatte information om almindelig anvendelse af logoer, varemærker eller mærkenav-
ne.
(18) At sikre gennemsigtighed i de generelle vilkår og betingelser kan være afgørende for at fremme
holdbare forretningsforhold og forebygge uretfærdig adfærd til skade for erhvervsbrugere. Udbydere af
onlineformidlingstjenester bør derfor også sikre, at vilkår og betingelser er lettilgængelige i alle stadier af
et forretningsforhold, herunder for potentielle erhvervsbrugere forud for aftalens indgåelse, og at eventu-
elle ændringer af disse vilkår meddeles berørte erhvervsbrugere på et varigt medium inden for en fastsat
meddelelsesfrist, som er rimelig og forholdsmæssig i betragtning af de særlige omstændigheder, og som
er på mindst 15 dage. Der bør gives forholdsmæssigt længere meddelelsesfrister på mere end 15 dage,
hvis de foreslåede ændringer af vilkårene og betingelserne kræver, at erhvervsbrugere foretager tekniske
eller kommercielle tilpasninger for at overholde ændringen, f.eks. ved at kræve, at de foretager væsentlige
tekniske justeringer af deres varer eller tjenesteydelser. Denne meddelelsesfrist bør ikke gælde, hvis og i
det omfang den frafaldes på en utvetydig måde af den pågældende erhvervsbruger, eller hvor og i det om-
fang at behovet for at gennemføre ændringen uden at overholde meddelelsesfristen skyldes en retlig eller
reguleringsmæssig forpligtelse, der påhviler udbyderen i henhold til EU-retten eller national ret. Foreslåe-
de redaktionelle ændringer bør dog ikke være omfattet af begrebet »ændring«, for så vidt de ikke ændrer
vilkårenes og betingelsernes indhold eller betydning. Kravet om at anmelde foreslåede ændringer på et
varigt medium bør gøre det muligt for erhvervsbrugere effektivt at gennemgå disse ændringer på et senere
tidspunkt. Erhvervsbrugere bør være berettiget til at opsige deres kontrakt senest 15 dage fra modtagelsen
af en meddelelse om en ændring, medmindre en kortere periode finder anvendelse på aftalen, f.eks. som
følge af national civilret.
(19) Generelt bør udbud af nye varer eller tjenesteydelser, herunder softwareapplikationer, på onlinefor-
midlingstjenester anses for at være en tydeligt bekræftende handling, der resulterer i, at erhvervsbrugeren
giver afkald på den meddelelsesfrist, der er nødvendig ved ændringer af vilkårene og betingelserne. I til-
fælde hvor den rimelige og forholdsmæssige meddelelsesfrist er længere end 15 dage, fordi ændringerne
af vilkårene og betingelserne kræver, at erhvervsbrugerne foretager væsentlige tekniske justeringer af de-
res varer eller tjenesteydelser, bør det ikke automatisk betragtes som værende et afkald på fristen, hvis
erhvervsbrugeren udbyder nye eller varer og tjenesteydelser. Udbyderen af onlineformidlingstjenester bør
forvente, at ændringer af vilkår og betingelser vil kræve, at erhvervsbrugeren foretager væsentlige tekni-
ske justeringer, hvis f.eks. væsentlige funktioner ved de onlineformidlingstjenester, som erhvervsbrugere
har haft adgang til, fjernes eller tilføjes, eller at erhvervsbrugere kan være nødt til at tilpasse deres varer
eller omprogrammere deres tjenesteydelser for fortsat at kunne drive virksomhed via onlineformidlings-
tjenester.
8
(20) For at beskytte erhvervsbrugere og af hensyn til retssikkerheden for begge parter bør ikke-overens-
stemmende vilkår og betingelser være ugyldige, dvs. betragtes, som om de aldrig har eksisteret, med virk-
ning erga omnes og ex tunc. Dette bør dog kun vedrøre de særlige bestemmelser i de vilkår og betingel-
ser, der ikke er i overensstemmelse. De resterende bestemmelser bør forblive gyldige og kunne fuldbyr-
des, for så vidt som de kan adskilles fra ikke-forenelige bestemmelser. Pludselige ændringer til eksister-
ende vilkår og betingelser kan i høj grad skabe kaos i erhvervsbrugeres aktiviteter. For at begrænse sådan-
ne negative virkninger for erhvervsbrugere og for at bekæmpe en sådan adfærd bør ændringer i strid med
pligten til at stille en fastsat meddelelsesfrist derfor være ugyldige, dvs. betragtes, som om de aldrig har
eksisteret, med virkning erga omnes og ex tunc.
(21) For at sikre, at erhvervsbrugere til fulde kan udnytte de kommercielle muligheder, som onlineformid-
lingstjenester indebærer, bør udbyderne af disse tjenesteydelser ikke fuldstændig forhindre deres er-
hvervsbrugere i at angive deres handelsidentitet som en del af deres tilbud eller tilstedeværelse på de rele-
vante onlineformidlingstjenester. Dette forbud mod indgriben bør imidlertid ikke forstås som en ret for
erhvervsbrugere til ensidigt at bestemme, hvordan de skal præsentere deres tilbud eller være til stede på
de relevante onlineformidlingstjenester.
(22) En udbyder af onlineformidlingstjenester kan have juridiske grunde til at beslutte at begrænse, su-
spendere eller ophøre med at levere sine tjenesteydelser til en given erhvervsbruger, herunder ved at fjer-
ne en given erhvervsbrugers individuelle varer eller tjenesteydelser eller ved effektivt at fjerne søgeresul-
tater. I stedet for at blive suspenderet kan udbydere af onlineformidlingstjenester også begrænse erhvervs-
brugeres individuelle opførelser, f.eks. ved at degradere dem eller ved at berøre en erhvervsbrugers fore-
komst negativt, hvilket kan omfatte et fald i rangordningen. I betragtning af at sådanne beslutninger i væ-
sentlig grad kan påvirke den pågældende erhvervsbrugers interesser, bør vedkommende dog, inden eller
når begrænsningen eller suspensionen træder i kraft, gives en begrundelse for den pågældende beslutning
på et varigt medium. For at minimere de negative virkninger af sådanne beslutninger for erhvervsbrugere
bør udbydere af onlineformidlingstjenester også give mulighed for at præcisere de forhold, der førte til
denne beslutning, inden for rammerne af den interne klagebehandlingsproces, hvilket vil hjælpe erhvervs-
brugere, hvor dette er muligt, til af afhjælpe den manglende overholdelse. Hvis udbyderen af onlinefor-
midlingstjenester tilbagekalder beslutningen om at begrænse, suspendere eller bringe til ophør, f.eks. som
følge af at beslutningen blev truffet ved en fejl, eller at den overtrædelse af vilkår og betingelser, som
førte til denne beslutning, ikke blev begået i ond tro og er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis, bør
udbyderen genindsætte den pågældende erhvervsbruger uden unødig forsinkelse, herunder give erhvervs-
brugeren enhver adgang til personlige eller andre data eller begge dele, der var til rådighed, inden beslut-
ningen blev truffet.
Begrundelsen for beslutningen om begrænsning, suspension eller ophør af levering af onlineformidlings-
tjenester bør tillade erhvervsbrugere at fastslå, om der er mulighed for at gøre indsigelse mod beslutnin-
gen og dermed forbedre mulighederne for erhvervsbrugere med henblik på at søge oprejsning, hvis det er
nødvendigt. Begrundelsen bør indeholde årsagerne til beslutningen baseret på de årsager, som udbyderen
på forhånd har fastsat i sine vilkår og betingelser, og på en forholdsmæssig måde henvise til de specifikke
omstændigheder, herunder anmeldelser fra tredjeparter, som førte til beslutningen. En udbyder af online-
formidlingstjenester bør dog ikke skulle give en begrundelse for begrænsninger, suspension eller ophør, i
det omfang det ville stride mod en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse. Der bør desuden ikke stilles
krav om begrundelse, hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester kan påvise, at den pågældende er-
hvervsbruger gentagne gange har overtrådt de gældende vilkår og betingelser med det resultat, at leverin-
gen af de samlede pågældende onlineformidlingstjenester bringes til ophør.
9
(23) Fuldstændigt ophør af onlineformidlingstjenesterne og den dermed forbundne sletning af data, der
leveres til anvendelse af eller genereres ved levering af onlineformidlingstjenester, udgør et tab af vigtig
information, som kan have en betydelig indvirkning på erhvervsbrugere og også kan forringe deres mulig-
hed for at udøve andre rettigheder, som de har i medfør af denne forordning, på behørig vis. Udbydere af
onlineformidlingstjenester bør derfor give den pågældende erhvervsbruger en begrundelse på et varigt
medium mindst 30 dage, inden det fuldstændige ophør af leveringen af deres onlineformidlingstjenester
træder i kraft. I tilfælde, hvor en udbyder af onlineformidlingstjenester er lovmæssigt eller regulerings-
mæssigt forpligtet til helt at ophøre med at levere sine onlineformidlingstjenester til en given erhvervsbru-
ger, bør denne meddelelsesfrist imidlertid ikke finde anvendelse. Tilsvarende bør meddelelsesfristen på
30 dage ikke gælde, hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester påberåber sig rettigheder til ophør i
henhold til national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og som åbner mulighed for øjeblikke-
ligt ophør, når det ikke i lyset af sagens faktiske omstændigheder, og efter at have afvejet de to parters
interesser mod hinanden, med rimelighed kan forventes af vedkommende, at denne opretholder kontrakt-
forholdet indtil udløbet af den aftalte frist eller indtil meddelelsesfristens udløb. Endelig bør meddelelses-
fristen på 30 dage ikke finde anvendelse, hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester kan påvise gen-
tagne overtrædelser af vilkår og betingelser. De forskellige undtagelser fra meddelelsesfristen på 30 dage
kan navnlig opstå i forbindelse med ulovligt eller upassende indhold, sikkerheden ved en vare eller tjenes-
te, forfalskning, svig, malware, spam, brud på datasikkerheden, andre cybersikkerhedsrisici eller varens
eller tjenesteydelsens egnethed til mindreårige. For at sikre proportionalitet bør udbydere af onlineformid-
lingstjenester, hvis det er rimeligt og teknisk muligt, udelukkende fjerne en erhvervsbrugers individuelle
varer eller tjenesteydelser. Fuldstændigt ophør af onlineformidlingstjenester udgør den alvorligste foran-
staltning.
(24) Den rangordning af varer og tjenesteydelser, som foretages af udbydere af onlineformidlingstjene-
ster, har en vigtig indvirkning på forbrugernes valgmuligheder og dermed på den kommercielle succes for
de erhvervsbrugere, der tilbyder disse varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Ved rangordning forstås
den relative fremtrædende placering af erhvervsbrugeres tilbud eller den relevans, der tildeles søgeresulta-
ter, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af udbydere af onlineformidlingstjenester eller ud-
bydere af onlinesøgemaskiner, og som fremkommer ved anvendelse af algoritmiske sekvenserings-, rang-
ordnings- eller revisionsmekanismer, visuelle fremhævninger eller andre fremhævningsværktøjer eller
kombinationer heraf. Forudsigelighed indebærer, at udbydere af onlineformidlingstjenester fastsætter
rangordningen på en ikke-vilkårlig måde. Udbydere bør derfor gennemgå de vigtigste parametre i rang-
ordningen for at forbedre forudsigeligheden for erhvervsbrugere, for at give dem en bedre forståelse af,
hvordan en rangordningsmekanisme fungerer, og for at sætte dem i stand til at sammenligne forskellige
udbyderes rangordning. Den specifikke udformning af denne gennemsigtighedsforpligtelse er vigtig for
erhvervsbrugere, da den indebærer, at der indkredses et begrænset sæt af parametre, som er mest relevan-
te ud af et eventuelt meget større antal parametre, der har en vis indvirkning på rangordningen. Denne
begrundede beskrivelse bør hjælpe erhvervsbrugere med at forbedre præsentationen af deres varer og tje-
nesteydelser eller visse iboende egenskaber ved disse varer eller tjenesteydelser. Begrebet hovedparame-
ter bør forstås som en henvisning til alle generelle kriterier, processer, specifikke signaler der indarbejdes
i algoritmer eller andre justerings- og degraderingsmekanismer, der anvendes i forbindelse med rangord-
ning.
(25) Beskrivelsen af de vigtigste parametre for rangordning bør også indeholde en redegørelse for enhver
mulighed for erhvervsbrugere til aktivt at påvirke rangordningen mod vederlag samt en redegørelse for de
relative virkninger heraf. Vederlag kan i denne forbindelse være betalinger foretaget med det hovedfor-
mål eller eneste formål at forbedre rangordningen samt indirekte vederlag i form af en erhvervsbrugers
accept af yderligere forpligtelser af enhver art, der kan have dette som praktisk virkning, som f.eks. an-
10
vendelse af tilknyttede tjenester eller premiumelementer. Beskrivelsens indhold, herunder de vigtigste pa-
rametres antal og art, kan derfor variere kraftigt afhængigt af de pågældende specifikke onlineformid-
lingstjenester, men bør give erhvervsbrugere en passende forståelse af, hvordan rangordningsmekanismen
tager hensyn til de særlige kendetegn ved de varer eller tjenesteydelser, der tilbydes af erhvervsbrugeren,
og deres relevans for forbrugerne af de specifikke onlineformidlingstjenester. De indikatorer, der anven-
des til måling af kvaliteten af erhvervsbrugeres varer eller tjenesteydelser, anvendelse af redigeringspro-
grammer og deres evne til at påvirke rangordningen af disse varer eller tjenesteydelser, i hvilken grad ve-
derlag indvirker på rangordningen, samt elementer, der ikke eller kun i begrænset udstrækning vedrører
selve varen eller tjenesteydelsen, som f.eks. præsentationsmæssige karakteristika for onlinetilbud, kan
være eksempler på vigtige parametre, som, når de indgår i en generel beskrivelse af rangordningsmeka-
nismen i almindeligt og forståeligt sprog, bør bidrage til at give erhvervsbrugere den krævede passende
forståelse af, hvordan den fungerer.
(26) Tilsvarende har den rangordning af websteder, der foretages af udbydere af onlinesøgemaskiner,
navnlig af de websteder, hvor virksomhederne tilbyder varer og tjenesteydelser til forbrugerne, en vigtig
indvirkning på forbrugernes valgmuligheder og virksomhedswebstedsbrugernes kommercielle succes.
Udbydere af onlinesøgemaskiner bør derfor give en beskrivelse af de vigtigste parametre til fastlæggelse
af rangordningen af alle indekserede websteder og den relative betydning af disse vigtige parametre i for-
hold til andre parametre, herunder dem, som virksomhedswebstedsbrugere og andre websteder anvender.
Ud over varernes og tjenesteydelsernes karakteristika og deres relevans for forbrugerne bør denne beskri-
velse, når det drejer sig om onlinesøgemaskiner, også give virksomhedswebstedsbrugere mulighed for at
få en passende forståelse af, hvorvidt og i så fald hvordan og i hvilket omfang der er taget højde for visse
designegenskaber ved det brugte websted, såsom optimering til visning på mobile telekommunikationsen-
heder. Den bør ligeledes indeholde en redegørelse for eventuelle muligheder, som virksomhedswebsteds-
brugere har for aktivt at påvirke rangordningen mod vederlag, samt en redegørelse for de relative virknin-
ger heraf. Hvis der ikke foreligger et kontraktforhold mellem udbydere af onlinesøgemaskiner og virk-
somhedswebstedsbrugere, bør beskrivelsen være tilgængelig for offentligheden på et iøjnefaldende og let-
tilgængeligt sted på den relevante onlinesøgemaskine. Områder af websteder, som kræver, at brugerne
logger ind eller registreres, bør ikke opfattes som lettilgængelige for offentligheden i denne forstand.
For at sikre forudsigelighed for virksomhedswebstedsbrugerne bør beskrivelsen også holdes ajour, herun-
der muligheden for, at ændringer i de vigtigste parametre gøres let identificerbare. Det vil også være til
gavn for andre brugere af onlinesøgemaskinen end virksomhedswebstedsbrugere, hvis der foreligger en
ajourført beskrivelse af de vigtigste parametre. I nogle tilfælde kan udbydere af onlinesøgemaskiner be-
slutte at påvirke rangordningen i et specifikt tilfælde eller fjerne et bestemt websted fra en rangordning på
grundlag af anmeldelser fra tredjeparter. I modsætning til udbydere af onlineformidlingstjenester kan ud-
bydere af onlinesøgemaskiner ikke på grund af et manglende kontraktforhold mellem parterne forventes
at underrette en virksomhedswebstedsbruger direkte om en ændring i en rangordning eller en fjernelse fra
en rangordning som følge af en anmeldelse. Ikke desto mindre bør en virksomhedswebstedsbruger have
mulighed for at se indholdet af den anmeldelse, der i det specifikke tilfælde har ført til ændringen i rang-
ordningen i et specifikt tilfælde eller fjernelsen af et bestemt websted fra rangordningen, og undersøge
anmeldelsens indhold f.eks. i en offentligt tilgængelig onlinedatabase. Dette vil kunne bidrage til at be-
grænse konkurrenters potentielle misbrug af anmeldelser, som kan føre til fjernelse af websteder fra en
rangordning.
(27) Udbydere af onlineformidlingstjenester eller af onlinesøgemaskiner bør ikke i medfør af denne for-
ordning pålægges at oplyse nærmere detaljer om, hvordan deres rangordningsmekanismer, herunder algo-
ritmer, fungerer. Deres evne til at reagere på tredjeparters manipulation af rangordning i ond tro, herunder
11
i forbrugernes interesse, bør heller ikke forringes. En generel beskrivelse af de vigtigste rangordningspa-
rametre bør sikre disse interesser og samtidig give erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere en
passende forståelse af, hvordan rangordningen fungerer i forbindelse med deres anvendelse af specifikke
onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner. For at sikre, at målet for denne forordning nås, bør
hensynet til de kommercielle interesser hos udbydere af onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaski-
ner derfor aldrig føre til afslag på at oplyse om de vigtigste parametre, der afgør rangordningen. Selv om
denne forordning ikke berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/9435), bør beskrivelsen
i denne forbindelse som minimum baseres på faktiske data om relevansen af de anvendte rangordningspa-
rametre.
(28) Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for at hjælpe udbydere af onlineformidlingstjenester og
udbydere af onlinesøgemaskiner med at anvende de rangordningsmæssige gennemsigtighedskrav, der er
fastsat i denne forordning. Denne indsats bør bidrage til at optimere den måde, hvorpå de vigtigste para-
metre for rangordning indkredses og præsenteres for erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbruge.
(29) Ved tilknyttede varer og tjenesteydelser bør forstås varer og tjenesteydelser, der tilbydes forbrugeren
forud for afslutningen af en transaktion, der er iværksat på onlineformidlingstjenester i tillæg til den pri-
mære vare eller tjenesteydelse, der udbydes af erhvervsbrugeren. Tilknyttede varer og tjenesteydelser re-
fererer til produkter, der typisk afhænger af og er direkte relateret til den primære vare eller tjenesteydelse
med henblik på at fungere. Derfor bør termen udelukke varer og tjenesteydelser, der alene sælges i tillæg
til de pågældende primære varer eller tjenesteydelser, snarere end at være komplementære i deres natur.
Eksempler på tilknyttede tjenesteydelser omfatter reparationstjenester for en bestemt vare eller finansielle
produkter, såsom billejeforsikring, der tilbydes for at komplementere den specifikke vare eller tjenestey-
delse, der tilbydes af erhvervsbrugeren. På tilsvarende vis kan tilknyttede varer omfatte varer, der kom-
plementerer det specifikke produkt, der tilbydes af en erhvervsbruger, ved at udgøre en opgradering eller
et kundeværktøj knyttet til dette specifikke produkt. Udbydere af onlineformidlingstjenester, der tilbyder
varer eller tjenesteydelser til forbrugere, der er tilknyttede varer eller tjenesteydelser, der sælges af en er-
hvervsbruger, der bruger deres onlineformidlingstjenester, bør i deres vilkår og betingelser indsætte en
beskrivelse af de tilknyttede varer og tjenesteydelser, der tilbydes. Denne beskrivelse bør være tilgænge-
lig i vilkårene og betingelserne, uanset om de tilknyttede varer eller tjenesteydelser leveres af selve udby-
deren af onlineformidlingstjenester eller af en tredjepart. Denne beskrivelse bør være tilstrækkelig forstå-
elig til at en erhvervsbruger forstår, hvorvidt en vare eller tjenesteydelse sælges som tilknyttet til er-
hvervsbrugerens varer eller tjenesteydelse. Beskrivelsen bør ikke nødvendigvis omfatte den specifikke
vare eller tjenesteydelse, men snarere typen af produkt, der tilbydes som tilknyttet til erhvervsbrugerens
primære produkt, samt en beskrivelse af, om og under hvilke betingelser erhvervsbrugere også kan tilby-
de deres egne tilknyttede varer og tjenesteydelser gennem onlineformidlingstjenester. Endvidere bør be-
skrivelsen under alle omstændigheder angive, hvorvidt og under hvilke betingelser en erhvervsbruger kan
tilbyde sine egne tilknyttede varer og tjenesteydelser i tillæg til de primære varer eller tjenesteydelser, der
tilbydes gennem onlineformidlingstjenester.
(30) Hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester tilbyder forbrugerne visse varer eller tjenesteydelser
gennem sine egne onlineformidlingstjenester eller gør det gennem en erhvervsbruger, som den kontrolle-
rer, kan denne udbyder konkurrere direkte med andre erhvervsbrugere af sine onlineformidlingstjenester,
som ikke kontrolleres af udbyderen, hvilket kan give udbyderen et økonomisk incitament til og mulighed
for at udnytte sin kontrol over onlineformidlingstjenesten til at knytte tekniske eller økonomiske fordele
til sine egne tilbud eller de tilbud, der tilbydes af en erhvervsbruger, som udbyderen kontrollerer, fordele,
som den kan nægte konkurrerende erhvervsbrugere. En sådan adfærd kan undergrave fair konkurrence og
12
begrænse forbrugernes valgmuligheder. I sådanne situationer er det navnlig vigtigt, at udbyderen af on-
lineformidlingstjenesten fungerer på en gennemsigtig måde og leverer en passende beskrivelse af og angi-
ver hensynene bag enhver forskelsbehandling, enten via retslige, kommercielle eller tekniske hjælpemid-
ler som f.eks. funktioner, der omfatter operativsystemer, som kan gives i relation til de udbudte varer eller
tjenesteydelser, sammenlignet med dem, der tilbydes af erhvervsbrugere. For at sikre proportionalitet bør
denne forpligtelse være gældende på niveauet for de samlede onlineformidlingstjenester, snarere end for
de enkelte varer eller tjenester, der tilbydes via disse tjenester.
(31) Når en udbyder af en onlinesøgemaskine selv tilbyder visse varer eller tjenesteydelser til forbrugerne
via sine egne formidlingstjenester eller gør det via en virksomhedswebstedsbruger, som den kontrollerer,
kan den pågældende udbyder konkurrere direkte med andre virksomhedswebstedsbrugere af de online-
søgemaskiner, som ikke kontrolleres af udbyderen. I sådanne situationer er det navnlig vigtigt, at udbyde-
ren af onlinesøgemaskinen fungerer på en gennemsigtig måde og indeholder en beskrivelse af enhver for-
skelsbehandling, enten via retslige, kommercielle eller tekniske hjælpemidler, der kan gives i relation til
de varer eller tjenesteydelser, som tilbydes af udbyderen selv eller gennem en virksomhedswebstedsbru-
ger, som udbyderen kontrollerer, sammenlignet med dem, der tilbydes af konkurrerende virksomheds-
webstedsbrugere. For at sikre proportionalitet bør denne forpligtelse være gældende på niveauet for de
samlede onlinesøgemaskiner snarere end for de enkelte varer eller tjenester, der tilbydes via disse tjene-
ster.
(32) Specifikke kontraktbestemmelser bør behandles i denne forordning, navnlig i situationer med ulige
forhandlingspositioner, for at sikre, at kontraktforholdene gennemføres i god tro og på grundlag af fair
behandling. Forudsigelighed og gennemsigtighed kræver, at erhvervsbrugere får en reel mulighed for at
blive bekendt med ændringer af vilkår og betingelser, som derfor ikke bør indføres med tilbagevirkende
kraft, medmindre de er baseret på en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse eller er til gavn for disse
erhvervsbrugere. Erhvervsbrugere bør desuden tilbydes klarhed over, på hvilke betingelser deres kon-
traktlige forhold til udbydere af onlineformidlingstjenester kan bringes til ophør. Udbydere af onlinefor-
midlingstjenester bør sikre, at betingelserne for ophør altid er rimelige og kan udøves uden unødige hin-
dringer. Endelig bør erhvervsbrugere oplyses fuldt ud om enhver adgang, som udbydere af onlineformid-
lingstjenester opretholder efter kontraktens er udløbet, til de oplysninger, som erhvervsbrugere indgiver
eller genererer i forbindelse med deres brug af onlineformidlingstjenester.
(33) Mulighed for at få adgang til og anvende data, herunder personoplysninger, kan åbne mulighed for
en betydelig værdiskabelse i onlineplatformsøkonomien, både generelt og for de berørte erhvervsbrugere
og onlineformidlingstjenester. Det er derfor vigtigt, at udbydere af onlineformidlingstjenester giver er-
hvervsbrugere en klar beskrivelse af omfanget, typen og betingelserne for deres adgang til og anvendelse
af visse kategorier af oplysninger. Beskrivelsen bør være forholdsmæssigt afpasset og bør henvise til ge-
nerelle adgangsbetingelser, og ikke indebære en udtømmende beskrivelse af faktiske data, eller kategorier
af data. Identifikation af og særlige adgangsbetingelser for visse typer faktiske data, som kan være særde-
les relevante for erhvervsbrugere, kan dog også medtages i beskrivelsen. Sådanne data kan omfatte rang-
ordninger og bedømmelser, der er indsamlet af erhvervsbrugere på onlineformidlingstjenesterne. Alt i alt
bør beskrivelsen sætte virksomhederne i stand til at forstå, om de kan benytte dataene til at øge værdiska-
belsen, herunder ved eventuelt at bevare tredjepartsdatatjenester.
(34) Det er i samme forbindelse vigtigt, at erhvervsbrugere forstår, hvorvidt udbyderen udveksler nogle af
de data, der genereres gennem erhvervsbrugerens anvendelse af formidlingstjenesten, med tredjeparter.
Erhvervsbrugere bør navnlig gøres opmærksomme på enhver udveksling af data med tredjeparter, der fin-
13
der sted til formål, som ikke er nødvendige for, at onlineformidlingstjenesterne fungerer korrekt; f.eks.
hvis udbyderen omsætter data på grundlag af kommercielle overvejelser. For at gøre det muligt for er-
hvervsbrugere fuldt ud at udøve de rettigheder, der er til rådighed for at påvirke en sådan dataudveksling,
bør udbydere af onlineformidlingstjenester også tydeligt angive alle muligheder for at fravælge dataud-
veksling, hvis disse findes i deres kontraktforhold med erhvervsbrugeren.
(35) Disse krav bør ikke forstås som nogen forpligtelse for udbydere af onlineformidlingstjenester til en-
ten at formidle eller til ikke at formidle personoplysninger eller oplysninger, der ikke er personoplysnin-
ger, til deres erhvervsbrugere. Sådanne gennemsigtighedsforanstaltninger kan dog bidrage til øget dataud-
veksling og som en central kilde til innovation og vækst fremme målene om at skabe et fælles europæisk
dataområde. Behandling af personoplysninger bør ske i henhold til Unionens lovgivning om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om respekten for privatliv og
beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation, særlig Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2016/6796), direktiv (EU) 2016/6807) og direktiv 2002/58/EF8).
(36) Udbydere af onlineformidlingstjenester kan i visse tilfælde i deres betingelser og vilkår begrænse er-
hvervsbrugeres mulighed for at tilbyde varer eller tjenesteydelser til forbrugere på mere favorable betin-
gelser på andre måder end gennem disse onlineformidlingstjenester. I disse tilfælde bør de pågældende
udbydere angive årsagerne hertil, navnlig med hensyn til de vigtigste økonomiske, kommercielle eller
retslige overvejelser, vedrørende de nævnte konkurrencebegrænsninger. Denne forpligtelse til gennemsig-
tighed bør imidlertid ikke forstås således, at den påvirker vurderingen af disse begrænsningers lovlighed i
henhold til andre EU-retlige retsakter eller medlemsstaternes ret i, der er i overensstemmelse med EU-
retten, herunder på områder som konkurrence og urimelig handelspraksis, og anvendelsen af sådanne lo-
ve.
(37) For at gøre det muligt for erhvervsbrugere, herunder dem, hvis anvendelse af de pågældende online-
reklameformidlingstjenester kan være blevet begrænset, suspenderet eller bragt til ophør, at have adgang
til umiddelbare, egnede og effektive klagemuligheder, bør udbydere af onlineformidlingstjenester indføre
et internt klagebehandlingssystem. Dette interne klagebehandlingssystem bør være baseret på principper
om gennemsigtighed og lige behandling af lige situationer, og sikre, at en betydelig andel af klager kan
løses bilateralt af udbyderen af onlineformidlingstjenester og de relevante erhvervsbrugere inden for et
rimeligt tidsrum. Udbydere af onlineformidlingstjenester kan lade en beslutning, de har truffet, forblive i
kraft under klagesagen. Ethvert forsøg på at nå frem til en aftale gennem det interne klagebehandlingssy-
stem berører ikke udbydere af onlineformidlingstjenesters eller erhvervsbrugeres ret til at indlede retslige
procedurer når som helst under eller efter den interne behandling af en klage. Desuden bør udbydere af
onlineformidlingstjenester regelmæssigt offentliggøre og som minimum årligt kontrollere oplysninger om
funktionen og effektiviteten af deres interne klagebehandlingssystem for at bistå erhvervsbrugere med at
forstå de vigtigste problemer, der kan opstå i forbindelse med levering af forskellige onlineformidlingstje-
nester og muligheden for at nå frem til en hurtig og effektiv bilateral løsning.
(38) Denne forordnings krav vedrørende det interne klagebehandlingssystem har til hensigt at tillade ud-
bydere af onlineformidlingstjenester en rimelig grad af fleksibilitet, når disse systemer betjenes, og indivi-
duelle klager behandles, med henblik på at mindske den administrative byrde. Desuden bør de interne kla-
gebehandlingssystemer gøre det muligt for udbydere af onlineformidlingstjenester at tackle enhver brug i
ond tro på en forholdsmæssig måde, som visse virksomheder kan forsøge at gøre af disse systemer. I be-
tragtning af omkostningerne i forbindelse med opsætning og drift af sådanne systemer er det hensigts-
mæssigt at undtage alle udbydere af onlineformidlingstjenester, som udgør små virksomheder, i de rele-
14
vante bestemmelser i Kommissionens henstilling 2003/361/EF9), fra disse forpligtelser. Konsoliderings-
reglerne i nævnte henstilling sikrer, at enhver omgåelse hindres. Denne undtagelse bør ikke påvirke disse
virksomheders ret til på frivillig basis at etablere et internt klagebehandlingssystem, som opfylder kriteri-
erne i denne forordning.
(39) Brugen af ordet »intern« bør ikke forstås således, at det forhindrer, at et internt klagebehandlingssy-
stem uddelegeres til en ekstern tjenesteudbyder eller en anden virksomhedsstruktur, når blot en sådan ud-
byder eller anden virksomhedsstruktur har fuld myndighed og kapacitet til at sikre, at det interne klagebe-
handlingssystem er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.
(40) Mægling kan give udbydere af onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere et middel til at
løse tvister på en tilfredsstillende måde uden at skulle anvende retslige procedurer, som kan være lang-
sommelige og dyre. Derfor bør udbydere af onlineformidlingstjenester lette mægling, navnlig ved at ud-
pege mindst to offentlige eller private mæglere, som de er villige til at anvende. Formålet med at kræve
udpegelse af et minimumsantal af mæglere, er at garantere mæglernes neutralitet. Mæglere, der leverer
deres tjenesteydelser fra et sted uden for Unionen, bør kun udpeges, hvis det garanteres, at disse tjeneste-
ydelser på ingen måde fratager de berørte erhvervsbrugere enhver retslig beskyttelse i henhold til EU-lov-
givningen eller medlemsstaternes nationale ret, herunder kravene i denne forordning og de gældende reg-
ler vedrørende beskyttelse af personoplysninger og forretningshemmeligheder. For at være tilgængelige,
retfærdige og så hurtige og effektive som muligt bør disse mæglere opfylde visse fastlagte kriterier. Ikke
desto mindre bør udbydere af onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere frit og i fællesskab
kunne udpege en hvilken som helst mægler efter eget valg, når der er opstået en tvist mellem dem. I over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF10) bør mægling i henhold til den-
ne forordning være en frivillig proces i den forstand, at parterne selv er ansvarlige for processen og kan
påbegynde og afslutte den på et hvilket som helst tidspunkt. Uanset dens frivillige karakter bør udbydere
af onlineformidlingstjenester i god tro behandle anmodninger om at deltage i den mægling, der er fastsat i
denne forordning.
(41) Udbydere af onlineformidlingstjenester bør afholde en rimelig del af de samlede udgifter til mæg-
ling, under hensyntagen til alle de relevante elementer i den foreliggende sag. Til dette formål bør mægle-
ren foreslå, hvilket forhold der er rimeligt i det enkelte tilfælde. I betragtning af omkostningerne og af den
administrative byrde, der er forbundet med nødvendigheden af at udpege mæglere i vilkår og betingelser,
er det hensigtsmæssigt at undtage alle udbydere af onlineformidlingstjenester, som er små virksomheder i
henhold til de relevante bestemmelser i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, fra denne forpligtelse.
Konsolideringsreglerne i nævnte henstilling sikrer, at enhver omgåelse af denne forpligtelse hindres. Det-
te bør dog ikke påvirke disse virksomheders ret til at udpege mæglere i deres vilkår og betingelser, som
opfylder kriterierne i denne forordning.
(42) Da udbydere af onlineformidlingstjenester altid bør være forpligtede til at udpege mæglere, som de
er villige til at gå i dialog med, og bør være forpligtede til at deltage i god tro i alle mæglingsforsøg, der
udføres i henhold til denne forordning, bør disse forpligtelser fastsættes på en måde, der forhindrer er-
hvervsbrugeres misbrug af mæglingsordningen. Erhvervsbrugere bør også være forpligtede til at deltage i
mægling i god tro. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør ikke være forpligtet til at deltage i mæg-
ling, hvis en erhvervsbruger anlægger sag om et spørgsmål, i forbindelse med hvilket den pågældende
erhvervsbruger tidligere har anlagt sag med henblik på mægling, og hvor mægleren har afgjort i den sag,
at erhvervsbrugeren ikke handlede i god tro. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør heller ikke være
forpligtede til at deltage i mægling med erhvervsbrugere, der gentagne gange uden held har gjort mæg-
15
lingsforsøg for mægleren. Disse usædvanlige situationer bør ikke begrænse erhvervsbrugerens mulighed
for at indbringe en sag til mægling, hvis stridens genstand ifølge mæglerens afgørelse ikke vedrører de
tidligere sager.
(43) For at lette bilæggelsen af tvister vedrørende levering af onlineformidlingstjenester ved hjælp af
mægling i Unionen bør Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne tilskynde til, at der opret-
tes specialiserede mæglingsorganisationer, som der i øjeblikket er mangel på. Inddragelse af mæglere
med ekspertviden inden for onlineformidlingstjenester og specifikke industrisektorer, hvor disse tjeneste-
ydelser leveres, bør styrke den tillid, begge parter har til mæglingsprocessen, og bør øge sandsynligheden
for, at denne proces fører til et hurtigt, retfærdigt og tilfredsstillende resultat.
(44) Forskellige faktorer såsom begrænsede finansielle midler, en frygt for gengældelse og eksklusive
valg af lovgivning og værneting i vilkår og betingelser kan begrænse effektiviteten af de eksisterende
retslige klagemuligheder, navnlig dem, der kræver, at erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere
handler individuelt og gennemsigtigt. For at sikre en effektiv anvendelse af denne forordning bør organi-
sationer og foreninger, der repræsenterer erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere, samt visse
offentlige organer i medlemsstaterne gives mulighed for at indbringe en sag for nationale domstole i over-
ensstemmelse med national ret, herunder nationale procedurekrav. Sådanne sagsanlæg ved nationale dom-
stole bør sigte mod at standse eller forbyde overtrædelser af de regler, der er fastsat i denne forordning, og
mod at forhindre fremtidig skade, der kan underminere bæredygtige forretningsforhold inden for online-
platformsøkonomien. For at sikre, at sådanne organisationer eller foreninger kan udøve denne ret effektivt
og på en hensigtsmæssig måde, bør de opfylde visse kriterier. De skal navnlig være retmæssigt oprettet i
henhold til en medlemsstats ret, være af almennyttig karakter og forfølge deres mål på en vedvarende må-
de. Disse krav bør forhindre enhver ad hoc-oprettelse af organisationer eller foreninger med henblik på en
specifik sag eller specifikke sager eller med gevinst for øje. Endvidere bør det sikres, at der ikke sker
nogen utilbørlig påvirkning fra nogen tredjepartsleverandører af finansiering i forbindelse med disse orga-
nisationers eller foreningers beslutningstagning.
For at undgå en interessekonflikt bør organisationer eller foreninger, der repræsenterer erhvervsbrugere
eller virksomhedswebstedsbrugere, navnlig forhindres i at blive udsat for utilbørlig påvirkning fra udby-
dere af onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner. Den fulde offentliggørelse af oplysninger om
medlemsskab og finansieringskilde bør gøre det lettere for nationale domstole at vurdere, hvorvidt disse
antagelighedskriterier er opfyldt. I betragtning af den særlige status for de relevante offentlige organer i
medlemsstaterne, hvor disse organer er blevet oprettet, bør det kun være et krav, at disse er blevet speci-
fikt pålagt, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i national ret, at indføre sådanne foran-
staltninger enten i den kollektive interesse for de berørte parter eller i almenhedens interesse, uden at det
er nødvendigt at anvende disse kriterier for sådanne offentlige organer. Sådanne foranstaltninger bør på
ingen måde påvirke erhvervsbrugeres og virksomhedswebstedsbrugeres ret til at anlægge sag på individu-
elt grundlag.
(45) Identiteten af organisationer, foreninger og offentlige organer, som efter medlemsstaternes opfattelse
bør have ret til at anlægge sag efter denne forordning, bør meddeles til Kommissionen. Medlemsstaterne
bør i forbindelse med en sådan meddelelse henvise specifikt til de relevante nationale bestemmelser, som
organisationen, foreningen eller det offentlige organ er oprettet i henhold til, og, hvis det er relevant, hen-
vise til det relevante offentlige register, hvor organisationen eller foreningen er registreret. Denne yderli-
gere mulighed for udpegning fra medlemsstaternes side bør give et vist niveau af retssikkerhed og forud-
sigelighed, som erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere kan sætte deres lid til. Den har samtidig
16
til formål at gøre retslige procedurer mere effektive og kortere, hvilket lader til at være hensigtsmæssigt i
denne forbindelse. Kommissionen bør sikre, at der i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøres en
liste over disse organisationer, foreninger og offentlige organer. Opførelse på denne liste bør tjene som
gendriveligt bevis for rets- og handleevnen hos den organisation eller forening eller det offentlige organ,
der anlægger sag. Såfremt der er betænkeligheder ved en udpegning, bør den medlemsstat, der har foreta-
get udpegningen, undersøge disse betænkeligheder. Organisationer, foreninger og offentlige organer, der
ikke er udpeget af en medlemsstat, bør kunne anlægge sag ved nationale domstole med forbehold af en
undersøgelse af rets- og handleevnen i henhold til kriterierne i denne forordning.
(46) Medlemsstaterne bør pålægges at sikre passende og effektiv håndhævelse af denne forordning. Der
findes allerede forskellige håndhævelsessystemer i medlemsstaterne, og de bør ikke være forpligtede til at
oprette nye nationale håndhævelsesorganer. Medlemsstaterne bør have mulighed for at betro eksisterende
myndigheder, herunder domstole, håndhævelsen af denne forordning. Denne forordning bør ikke forpligte
medlemsstaterne til at indføre ex officio-håndhævelse eller til at pålægge bøder.
(47) Kommissionen bør løbende overvåge anvendelsen af denne forordning i tæt samarbejde med med-
lemsstaterne. Kommissionen bør i denne forbindelse sigte mod at etablere et bredt netværk til udveksling
af oplysninger ved at mobilisere relevante ekspertorganer, ekspertisecentre samt Observationscentret for
Onlineplatformøkonomien. Medlemsstaterne bør efter anmodning give Kommissionen alle de relevante
oplysninger, de har i denne forbindelse. Endelig bør dette arbejde drage fordel af den generelle øgede
gennemsigtighed i de kommercielle forbindelser mellem erhvervsbrugere og udbydere af onlineformid-
lingstjenester og mellem virksomhedswebstedsbrugere og onlinesøgemaskiner, som denne forordning har
til formål at opnå. For at kunne varetage sine tilsyns- og revisionsopgaver effektivt i henhold til denne
forordning bør Kommissionen bestræbe sig på at indsamle oplysninger fra udbydere af onlineformidlings-
tjenester. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør i god tro samarbejde om at lette indsamlingen af så-
danne data, hvor det er relevant.
(48) Adfærdskodekser, der er udarbejdet enten af de pågældende tjenesteudbydere eller organisationer el-
ler foreninger, der repræsenterer dem, kan bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning og bør
derfor fremmes. I forbindelse med udarbejdelsen af disse adfærdskodekser og i samråd med alle relevante
interessenter bør der tages hensyn til de særlige træk ved de pågældende sektorer samt de specifikke
egenskaber for SMV᾽er. Sådanne adfærdskodekser bør formuleres på en objektiv og ikke-diskriminerende
måde.
(49) Kommissionen bør med regelmæssige mellemrum evaluere denne forordning og nøje overvåge dens
virkninger på onlineplatformsøkonomien, navnlig med henblik på at fastslå, om der er behov for ændrin-
ger i lyset af relevant teknologisk eller kommerciel udvikling. Denne evaluering bør omfatte de virknin-
ger for erhvervsbrugere, der kan opstå som følge af den generelle anvendelse af eksklusive valg af lov og
værneting i vilkår og betingelser, der ensidigt fastsættes af udbyderen af onlineformidlingstjenester. For at
få et bredt overblik over udviklingen i sektoren bør evalueringen tage hensyn til medlemsstaternes og de
relevante interessenters erfaringer. Ekspertgruppen for Observationscentret for Onlineplatformøkonomi-
en, der er nedsat i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse C(2018)2393, spiller en central rolle
i forbindelse med Kommissionens vurdering af denne forordning. Kommissionen bør derfor tage behørigt
hensyn til de udtalelser og rapporter, som den forelægges af gruppen. Efter evalueringen bør Kommissio-
nen træffe passende foranstaltninger. Yderligere foranstaltninger, herunder af lovgivningsmæssig art, kan
være hensigtsmæssige, hvis og hvor de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning, viser sig at være
17
utilstrækkelige til på passende vis at afhjælpe vedvarende ubalancer og urimelig handelspraksis i sekto-
ren.
(50) Når de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, opgives, bør der i videst muligt om-
fang tages hensyn til de særlige behov for personer med handicap i overensstemmelse med De Forenede
Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap11).
51) Målet for denne forordning, nemlig at sikre et retfærdigt, forudsigeligt, holdbart og tillidsfuldt online-
erhvervsklima på det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at opfylde dette mål.
(52) Denne forordning tilstræber at sikre fuld respekt for retten til adgang til effektive retsmidler og til en
retfærdig rettergang som fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettig-
heder og fremmer anvendelsen af friheden til at oprette og drive en virksomhed som fastsat i artikel 16 i
chartret —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler,
der sikrer, at erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester og virksomhedswebstedsbrugere i forbindelse
med onlinesøgemaskiner gives passende gennemsigtighed, retfærdighed og effektive klagemuligheder.
2. Denne forordning finder anvendelse på onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner, der leve-
res eller tilbydes leveret til henholdsvis erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere, som er etable-
ret eller har bopæl i Unionen, og som via disse onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner tilby-
der varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som befinder sig i Unionen, uanset etableringssted eller bo-
pæl for udbyderne af disse tjenester, og uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse.
3. Denne forordning gælder dog ikke for onlinebetalingstjenester eller onlinereklameværktøjer eller on-
linereklameudvekslinger, som ikke leveres med henblik på at lette iværksættelsen af direkte transaktioner,
og som ikke indebærer et kontraktforhold med forbrugere.
4. Denne forordning berører ikke nationale regler, der i overensstemmelse med EU-retten forbyder eller
sanktionerer ensidig adfærd eller urimelig handelspraksis, i det omfang de relevante aspekter ikke er om-
fattet af denne forordning. Denne forordning berører ikke national civilret, navnlig aftaleret, såsom regler
om gyldighed, indgåelse, virkning og ophævelse af aftaler, for så vidt de nationale civilretlige regler er i
overensstemmelse med EU-retten, og i det omfang de relevante aspekter ikke er omfattet af denne forord-
ning.
5. Denne forordning berører ikke EU-ret, navnlig EU-ret der finder anvendelse på områderne civilretligt
samarbejde, konkurrence, databeskyttelse, beskyttelse af forretningshemmeligheder, forbrugerbeskyttelse,
e-handel og finansielle tjenesteydelser.
18
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »erhvervsbruger«: enhver privatperson, der optræder i egenskab af handlende eller erhvervsdriven-
de, eller enhver fysisk eller juridisk person, der ved hjælp af onlineformidlingstjenester tilbyder varer el-
ler tjenesteydelser til forbrugere til formål relateret til dennes erhverv, forretning, håndværk eller profes-
sion
2) »onlineformidlingstjenester«: tjenester, der opfylder samtlige følgende krav:
a) de er informationssamfundstjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/153512)
b) de gør det muligt for erhvervsbrugere at tilbyde varer eller tjenesteydelser til forbrugere med henblik
på at lette iværksættelse af direkte transaktioner mellem disse erhvervsbrugere og forbrugere, uanset hvor
disse transaktioner i sidste ende indgås
c) de leveres til erhvervsbrugere på grundlag af kontraktlige forhold mellem udbyderen af disse tjenester
og erhvervsbrugere, som tilbyder deres varer eller tjenesteydelser til forbrugere
3) »udbyder af onlineformidlingstjenester«: enhver fysisk eller juridisk person, der leverer, eller tilby-
der at levere, onlineformidlingstjenester til erhvervsbrugere
4) »forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som et led i sit erhverv, sin forretning, sit hånd-
værk eller sin profession
5) »onlinesøgemaskine«: en digital tjeneste, som giver brugerne mulighed for at indtaste forespørgsler
for at foretage søgninger på principielt alle websteder eller alle websteder på et bestemt sprog på grundlag
af en forespørgsel om et hvilket som helst emne ved hjælp af et søgeord, en stemmesøgning, en sætning
eller andet input, og som fremviser resultater i et hvilket som helst format, hvor der kan findes oplysnin-
ger om det ønskede indhold
6) »udbyder af onlinesøgemaskine«: enhver fysisk eller juridisk person, der leverer, eller tilbyder at
levere, onlinesøgemaskiner til forbrugere
7) »virksomhedswebstedsbruger«: enhver fysisk eller juridisk person, som gør brug af en onlinegræn-
seflade, dvs. enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted og applikationer,
herunder mobilapplikationer, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere til formål relateret til
dennes erhverv, forretning, håndværk eller profession
8) »rangordning«: den relative fremtrædende placering af de varer eller tjenesteydelser, der tilbydes via
onlineformidlingstjenester, eller den relevans, der tildeles søgeresultater af onlinesøgemaskiner, som de
præsenteres, opstilles eller kommunikeres af henholdsvis udbydere af onlineformidlingstjenester eller ud-
bydere af onlinesøgemaskiner, uanset hvilke teknologiske midler der anvendes til en sådan præsentation,
opstilling eller kommunikation
9) »kontrol«: ejerskab af eller mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en virksomhed, jf. artikel
3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 139/200413)
10) »vilkår og betingelser«: alle de vilkår og betingelser eller specifikationer, uanset deres betegnelse
eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af onlineformidlingstjenester og dennes
19
erhvervsbrugere, og som fastsættes ensidigt af udbyderen af onlineformidlingstjenester, idet denne ensidi-
ge fastsættelse sker på grundlag af en samlet vurdering, hvor de berørte parters relative størrelse, det for-
hold, at der har fundet forhandlinger sted, eller at visse bestemmelser herom kan have været genstand for
sådanne forhandlinger og fastsat sammen af den relevante tjenesteyder og erhvervsbruger, ikke i sig selv
er afgørende
11) »tilknyttede varer og tjenesteydelser«: varer og tjenesteydelser, der tilbydes forbrugeren forud for
afslutningen af en transaktion, der er iværksat på onlineformidlingstjenester i tillæg til og som supplement
til den primære vare eller tjenesteydelse, der udbydes af erhvervsbrugeren via onlineformidlingstjenester
12) »mægling«: en struktureret proces som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/52/EF
13) »varigt medium«: et instrument, der gør det muligt for erhvervsbrugere at lagre oplysninger, der er
rettet personligt til dem, på en måde, som tillader fremtidig brug i et tidsrum, der er afpasset efter oplys-
ningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
Artikel 3
Vilkår og betingelser
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal sikre, at deres vilkår og betingelser:
a) er udarbejdet i et almindeligt og forståeligt sprog
b) er lettilgængelige for erhvervsbrugere i alle faser af deres forretningsforhold med udbyderen af online-
formidlingstjenester, herunder i fasen forud for aftaleindgåelse
c) fastsætter årsagerne til beslutninger om at suspendere, bringe til ophør eller på anden måde begrænse
deres onlineformidlingstjenester til erhvervsbrugere, helt eller delvist
d) omfatter oplysninger om eventuelle yderligere distributionskanaler og potentielle tilknyttede program-
mer, hvorigennem udbyderen af onlineformidlingstjenester kan markedsføre varer og tjenesteydelser, der
tilbydes af erhvervsbrugere
e) omfatter generelle oplysninger om virkningerne af vilkårene og betingelserne for ejerskab til og kontrol
med erhvervsbrugeres intellektuelle ejendomsrettigheder.
2. Udbydere af onlineformidlingstjenester meddeler på et varigt medium berørte erhvervsbrugere en-
hver foreslået ændring af deres vilkår og betingelser.
De foreslåede ændringer må ikke indføres før udløbet af en meddelelsesfrist, som er rimelig og står i ri-
meligt forhold til arten og omfanget af de planlagte ændringer og deres konsekvenser for den pågældende
erhvervsbruger. Denne meddelelsesfrist skal være på mindst 15 dage fra den dato, hvor udbyderen af on-
lineformidlingstjenester meddeler de berørte erhvervsbrugere de foreslåede ændringer. Udbydere af on-
lineformidlingstjenester skal bevilge længere meddelelsesfrister, når det er nødvendigt for at give er-
hvervsbrugerne mulighed for at foretage tekniske eller kommercielle tilpasninger for at efterleve ændrin-
gerne.
Den pågældende erhvervsbruger har ret til at opsige kontrakten med udbyderen af onlineformidlingstjene-
ster inden meddelelsesfristens udløb. Et sådant ophør får virkning senest 15 dage fra modtagelsen af med-
delelsen i henhold til første afsnit, medmindre der gælder en kortere periode for kontrakten.
20
Den pågældende erhvervsbruger kan enten ved hjælp af en skriftlig erklæring eller en klar bekræftelse
give afkald på den meddelelsesfrist, der er nævnt i andet afsnit, på et hvilket som helst tidspunkt fra mod-
tagelsen af meddelelsen i henhold til første afsnit.
Inden for meddelelsesfristen betragtes udbud af nye varer eller tjenesteydelser på onlineformidlingstjene-
sterne som en tydeligt bekræftende handling med hensyn til at give afkald på meddelelsesfristen, undta-
gen i tilfælde, hvor en rimelig og forholdsmæssig meddelelsesfrist er på over 15 dage, idet ændringerne af
vilkårene og betingelserne kræver, at erhvervsbrugeren foretager væsentlige tekniske justeringer af sine
varer eller tjenesteydelser. I sådanne tilfælde bør det ikke automatisk betragtes som et afkald på meddelel-
sesfristen, hvis erhvervsbrugeren udbyder nye varer og tjenesteydelser.
3. Vilkår og betingelser eller specifikke bestemmelser heri, som ikke opfylder kravene i stk. 1, samt
ændringer af vilkår og betingelser indført af en udbyder af onlineformidlingstjenester i strid med bestem-
melserne i stk. 2 er ugyldige.
4. Den i stk. 2, andet afsnit, fastsatte meddelelsesfrist finder ikke anvendelse, når en udbyder af online-
formidlingstjenester:
a) er underlagt en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse til at ændre sine vilkår og betingelser på en
måde, som gør det umuligt at overholde den meddelelsesfrist, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit
b) undtagelsesvis skal ændre sine vilkår og betingelser for at imødegå en uforudset og overhængende fare
vedrørende beskyttelsen af onlineformidlingstjenesterne, forbrugere eller erhvervsbrugere mod svig, mal-
ware, spam, brud på datasikkerheden eller andre cybersikkerhedsrisici.
5. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal sikre, at identiteten på den erhvervsbruger, der leverer
varer og tjenesteydelser på onlineformidlingstjenesterne, er klart synlig.
Artikel 4
Begrænsning, suspension og ophør
1. Hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester beslutter at begrænse eller suspendere leveringen af
sine onlineformidlingstjenester til en given erhvervsbruger i forbindelse med individuelle varer eller tje-
nesteydelser, som tilbydes af denne erhvervsbruger, skal vedkommende, inden eller når begrænsningen
eller suspensionen træder i kraft, give den pågældende erhvervsbruger en begrundelse for denne beslut-
ning på et varigt medium.
2. Hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester beslutter helt at ophøre med at levere sine onlinefor-
midlingstjenester til en given erhvervsbruger, skal vedkommende mindst 30 dage, inden ophøret træder i
kraft, give den pågældende erhvervsbruger en begrundelse for denne beslutning på et varigt medium.
3. Hvis der er tale om begrænsning, suspension eller ophør, skal udbyderen af onlineformidlingstjene-
ster give erhvervsbrugeren mulighed for at få klarhed over forholdene og omstændighederne inden for
rammerne af den i artikel 11 omhandlede interne klagebehandlingsproces. Hvis begrænsningen, suspensi-
onen eller ophøret tilbagekaldes af udbyderen af onlineformidlingstjenester, skal vedkommende uden
unødig forsinkelse genindsætte erhvervsbrugeren, herunder give erhvervsbrugeren enhver adgang til per-
sonlige eller andre data, eller begge dele, som fulgte med dennes anvendelse af de relevante onlineformid-
lingstjenester forud for, at begrænsningen, suspensionen eller ophøret trådte i kraft.
4. Meddelelsesfristen i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en udbyder af onlineformidlingstjenester:
21
a) er retligt eller reguleringsmæssigt forpligtet til helt at bringe leveringen af sine onlineformidlingstjene-
ster til en given erhvervsbruger til ophør på en måde, som ikke gør det muligt at overholde denne medde-
lelsesfrist, eller
b) udøver en ret til ophør af tvingende hensyn i henhold til national ret, som er i overensstemmelse med
EU-retten
c) kan dokumentere, at den pågældende erhvervsbruger gentagne gange har overtrådt de gældende vilkår
og betingelser, hvilket har ført til, at leveringen af alle de pågældende onlineformidlingstjenester er blevet
bragt til ophør.
I tilfælde, hvor meddelelsesfristen i stk. 2 ikke finder anvendelse, skal udbyderen af onlineformidlingstje-
nester uden unødig forsinkelse give den pågældende erhvervsbruger en begrundelse for denne beslutning
på et varigt medium.
5. De begrundelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2 og stk. 4, andet afsnit, skal indeholde en henvisning
til de specifikke forhold eller omstændigheder, herunder indholdet i anmeldelser fra tredjeparter, der har
ført til den beslutning, som udbyderen af onlineformidlingstjenesterne har truffet, samt en henvisning til
de relevante årsager til denne beslutning, jf. artikel 3, stk. 1, litra c).
En udbyder af onlineformidlingstjenester skal ikke give en begrundelse, hvis denne er underlagt en retlig
eller reguleringsmæssig forpligtelse til ikke at videregive de specifikke kendsgerninger eller omstændig-
heder eller henvisningen til den eller de relevante begrundelser, eller hvis en udbyder af onlineformid-
lingstjenester kan påvise, at den pågældende erhvervsbruger gentagne gange har overtrådt de gældende
vilkår og betingelser, hvilket resulterer i, at leveringen af de samlede pågældende onlineformidlingstjene-
ster bringes til ophør.
Artikel 5
Rangordning
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester opgiver de vigtigste parametre for afgørelse af rangordning i
deres vilkår og betingelser og årsagerne til den relative betydning af disse vigtigste parametre i forhold til
andre parametre.
2. Udbydere af onlinesøgemaskiner opgiver de vigtigste parametre, som individuelt eller kollektivt har
størst betydning for afgørelsen af rangordningen og den relative betydning af disse vigtigste parametre
ved at levere en let og offentligt tilgængelig beskrivelse heraf i et almindeligt og forståeligt sprog på ud-
bydernes onlinesøgemaskiner. De sørger for at ajourføre denne beskrivelse.
3. Hvis de vigtigste parametre omfatter mulighed for at påvirke rangordningen mod direkte eller indi-
rekte betaling af vederlag foretaget af erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere til den respekti-
ve udbyder, giver denne udbyder ligeledes en beskrivelse af disse muligheder og af et sådant vederlags
indvirkning på rangordningen i overensstemmelse med kravene i stk. 1 og 2.
4. Hvis udbyderen af en onlinesøgemaskine har ændret rangordningen i et specifikt tilfælde eller fjernet
et bestemt websted på baggrund af en anmeldelse fra en tredjepart, skal udbyderen give virksomhedsweb-
stedsbrugeren mulighed for at gennemse anmeldelsens indhold.
5. De beskrivelser, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal være tilstrækkelige til at give erhvervsbrugere
eller virksomhedswebstedsbrugere en passende forståelse af, hvorvidt — og i så fald hvordan og i hvilket
omfang — rangordningsmekanismen tager højde for følgende:
22
a) egenskaber for de varer og tjenester, der tilbydes til forbrugerne gennem onlineformidlingstjenester el-
ler onlinesøgemaskinen
b) relevansen af disse egenskaber for disse forbrugere
c) hvad angår onlinesøgemaskiner, designegenskaber for webstedet, der anvendes af virksomhedsweb-
stedsbrugere.
6. Udbydere af onlineformidlingstjenester og udbydere af onlinesøgemaskiner er i forbindelse med
overholdelsen af kravene i denne artikel ikke forpligtet til at røbe algoritmer eller andre oplysninger, der
med rimelig sikkerhed ville kunne resultere i vildledning af forbrugerne eller i, at forbrugerne lider skade
gennem manipulering af søgeresultaterne. Denne artikel berører ikke direktiv (EU) 2016/943.
7. For at gøre det lettere for udbydere af onlineformidlingstjenester og udbydere af onlinesøgemaskiner
at efterleve kravene i denne artikel og for at lette håndhævelsen udarbejder Kommissionen retningslinjer i
tilknytning til kravene om gennemsigtighed, der er fastsat i denne artikel.
Artikel 6
Tilknyttede varer og tjenesteydelser
Når tilknyttede varer og tjenesteydelser, herunder finansielle produkter, tilbydes forbrugerne gennem on-
lineformidlingstjenester, enten af udbyderen af onlineformidlingstjenester eller af tredjeparter, skal udby-
deren af onlineformidlingstjenester i sine vilkår og betingelser indsætte en beskrivelse af de tilknyttede
varer og tjenesteydelser, der tilbydes, samt en beskrivelse af, om og under hvilke betingelser erhvervsbru-
geren også kan tilbyde sine egne tilknyttede varer og tjenesteydelser gennem onlineformidlingstjenester.
Artikel 7
Forskelsbehandling
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester inkluderer en beskrivelse af enhver forskelsbehandling i de-
res vilkår og betingelser, som de udleverer eller kan udlevere i forbindelse med varer eller tjenesteydelser,
der udbydes til forbrugerne via disse onlineformidlingstjenester, på den ene side enten af selve tjenestey-
deren eller enhver erhvervsbruger, som denne tjenesteyder kontrollerer, og på den anden side af andre er-
hvervsbrugere. Denne beskrivelse henviser til de primære økonomiske, handelsmæssige eller juridiske
hensyn bag en sådan differentieret behandling.
2. Udbydere af onlinesøgemaskiner skal udfærdige en beskrivelse af enhver forskelsbehandling, som de
giver eller kan give af varer eller tjenesteydelser, der tilbydes forbrugerne via disse onlinesøgemaskiner,
på den ene side enten af udbyderen selv eller af en virksomhedswebstedsbruger, som udbyderen kontrol-
lerer, og på den anden side af andre virksomhedswebstedsbrugere.
3. De beskrivelser, der henvises til i stk. 1 og 2, skal navnlig omfatte, hvor det er relevant, enhver for-
skelsbehandling via specifikke foranstaltninger truffet af udbyderen af onlineformidlingstjenester eller
udbyderen af onlinesøgemaskinen eller dennes adfærd i forbindelse med følgende:
a) adgang, som udbyderen eller en erhvervsbruger eller virksomhedswebstedsbruger, som udbyderen har
kontrol over, kan have til personoplysninger eller andre data eller begge dele som erhvervsbrugere, virk-
somhedswebstedsbrugere eller forbrugere opgiver med henblik på anvendelse af den pågældende online-
formidlingstjeneste eller onlinesøgemaskine, eller som genereres gennem levering af disse tjenesteydelser
23
b) rangordning eller andre indstillinger, som anvendes af udbyderen, og som har indvirkning på forbru-
gernes adgang til varer eller tjenesteydelser, der udbydes via disse onlineformidlingstjenester af andre er-
hvervsbrugere eller via disse onlinesøgemaskiner af andre virksomhedswebstedsbrugere
c) ethvert direkte eller indirekte vederlag for benyttelse af de pågældende onlineformidlingstjenester eller
onlinesøgemaskiner
d) adgang til, betingelser eller enhver direkte eller indirekte betaling, der opkræves, for brug af tjeneste-
ydelser eller funktioner eller tekniske grænseflader, som er relevante for erhvervsbrugere eller virksom-
hedswebstedsbrugere, og som er direkte forbundet med eller underlagt anvendelsen af de pågældende on-
lineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner.
Artikel 8
Særlige kontraktbetingelser
For at sikre, at kontraktforhold mellem udbydere af onlineformidlingstjenester og erhvervsbrugere foregår
i god tro og baseret på fair behandling, gælder for udbydere af onlineformidlingstjenester, at de:
a) ikke må indføre ændringer af vilkår og betingelser med tilbagevirkende kraft, undtagen når de er for-
pligtede til at overholde en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse, eller når ændringer med tilbagevir-
kende kraft er til gavn for erhvervsbrugerne
b) skal sikre, at deres vilkår og betingelser indeholder oplysninger om de betingelser, hvorunder erhvervs-
brugere kan bringe kontraktforholdet med udbyderen af onlineformidlingstjenester til ophør, og
c) i deres vilkår og betingelser skal inkludere en beskrivelse af den tekniske og kontraktmæssige adgang,
eller manglen derpå, på de oplysninger, der opgives eller genereres af erhvervsbrugeren, som de oprethol-
der, efter at kontrakten mellem udbyderen af onlineformidlingstjenester og erhvervsbrugen er udløbet.
Artikel 9
Adgang til data
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal i deres vilkår og betingelser inkludere en beskrivelse af
den tekniske og kontraktmæssige adgang eller manglen på sådan adgang, for erhvervsbrugere til persono-
plysninger eller andre data, eller begge, som erhvervsbrugere eller forbrugere leverer til anvendelse af de
pågældende onlineformidlingstjenester, eller som genereres gennem levering af disse tjenester.
2. Gennem den beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1, skal udbydere af onlineformidlingstjenester på
passende vis informere erhvervsbrugere om navnlig følgende:
a) hvorvidt udbyderen af onlineformidlingstjenester har adgang til personoplysninger eller andre data el-
ler begge dele, som erhvervsbrugere eller forbrugere leverer til brug af disse tjenester, eller som genereres
gennem levering af tjenesterne, og i så fald hvilke kategorier af sådanne data og på hvilke betingelser
b) hvorvidt en erhvervsbruger har adgang til personoplysninger eller andre data, eller begge, som denne
erhvervsbruger leverer i forbindelse med erhvervsbrugerens anvendelse af de pågældende onlineformid-
lingstjenester, eller som genereres gennem levering af disse tjenesteydelser til denne erhvervsbruger og
forbrugerne af erhvervsbrugerens varer eller tjenesteydelser, og i så fald, til hvilke kategorier af sådanne
data, og på hvilke betingelser
24
c) ud over litra b), hvorvidt en erhvervsbruger har adgang til personoplysninger eller andre data eller beg-
ge dele, herunder i sammenfattet form, som leveres eller genereres gennem levering af onlineformidlings-
tjenester til alle erhvervsbrugerne og forbrugerne heraf, og i så fald, til hvilke kategorier af sådanne data
og på hvilke betingelser, og
d) hvorvidt der gives oplysninger, jf. litra a), til tredjeparter sammen med, hvis leveringen af sådanne data
til tredjeparter ikke er nødvendig for, at onlineformidlingstjenester kan fungere korrekt, oplysninger, der
specificerer formålet med en sådan dataudveksling samt eventuelle muligheder, som erhvervsbrugere har
for at foretage et fravalg af denne dataudveksling.
3. Denne artikel berører ikke anvendelsen af forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og di-
rektiv 2002/58/EF.
Artikel 10
Restriktioner for at tilbyde forskellige betingelser på andre måder
1. Når udbydere af onlineformidlingstjenester, i leveringen af deres tjenester, begrænser mulighederne
for, at erhvervsbrugere kan tilbyde de samme varer og tjenesteydelser til forbrugere under forskellige be-
tingelser på andre måder end gennem disse tjenester, skal de anføre grunde til denne begrænsning i deres
vilkår og betingelser og gøre disse grunde lettilgængelige for offentligheden. Disse grunde skal omfatte
de vigtigste økonomiske, handelsmæssige eller juridiske hensyn bag disse begrænsninger.
2. Den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, berører ikke eventuelle forbud eller begrænsninger i forbindel-
se med indførelsen af sådanne begrænsninger, som følger af anvendelsen af andre EU-retlige retsakter el-
ler medlemsstaternes ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som udbydere af onlineformid-
lingstjenester er underlagt.
Artikel 11
Internt klagebehandlingssystem
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester sørger for, at der findes et internt system til behandling af
klager fra erhvervsbrugere.
Dette interne klagebehandlingssystem skal være lettilgængeligt og gratis for erhvervsbrugere og sikre be-
handling inden for en rimelig tidsfrist. Det skal bygge på principperne om gennemsigtighed og lige be-
handling af lige situationer og behandle klager på en måde, der står i et rimeligt forhold til deres betyd-
ning og kompleksitet. Det skal gøre det muligt for erhvervsbrugere at indgive klager direkte mod den på-
gældende udbyder vedrørende følgende problemer:
a) påstået manglende overholdelse af alle den pågældende leverandørs forpligtelser, som er fastsat i denne
forordning, og som har konsekvenser for den erhvervsbruger, der indgiver klagen (»klageren«)
b) teknologiske spørgsmål, som direkte vedrører levering af onlineformidlingstjenester, og som har betyd-
ning for klageren
c) foranstaltninger, der er truffet af, eller adfærd hos den pågældende udbyder, som direkte vedrører leve-
ring af onlineformidlingstjenester og har konsekvenser for klageren.
2. Som en del af deres interne klagebehandlingssystem skal udbydere af onlineformidlingstjenester:
25
a) tage behørigt hensyn til klager og den opfølgning, som de måtte have brug for at tillægge klagen for i
tilstrækkelig grad at behandle det rejste problem
b) behandle klager hurtigt og effektivt under hensyntagen til vigtigheden og kompleksiteten af det rejste
problem
c) meddele klageren resultatet af den interne klagebehandling på en individualiseret måde og på et almin-
deligt og forståeligt sprog.
3. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal i deres vilkår og betingelser give alle relevante oplysnin-
ger om adgang til og funktionen af deres interne klagebehandlingssystem.
4. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal udarbejde og gøre oplysninger om funktionen og effekti-
viteten af deres interne klagebehandlingssystem lettilgængelige for offentligheden. De kontrollerer oplys-
ningerne mindst én gang om året, og hvis der er behov for væsentlige ændringer, ajourfører de disse op-
lysninger.
Disse oplysninger skal indeholde det samlede antal klager, de vigtigste typer klager, den periode, der i
gennemsnit er nødvendig for at behandle klagerne, og de akkumulerede oplysninger om resultatet af kla-
gerne.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på udbydere af onlineformidlingstjenester, der
er små virksomheder som defineret i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF.
Artikel 12
Mægling
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal i deres vilkår og betingelser udpege to eller flere mægle-
re, som de er villige til at anvende for at forsøge at nå til enighed med erhvervsbrugere om udenretslig
bilæggelse af tvister mellem udbydere og erhvervsbrugere, der opstår i forbindelse med levering af de på-
gældende onlineformidlingstjenester, herunder klager, der ikke kan løses ved hjælp af det interne klagebe-
handlingssystem, jf. artikel 11.
Udbydere af onlineformidlingstjenester kan kun udpege mæglere, der udbyder deres tjenesteydelser fra et
sted uden for Unionen, hvis det er sikret, at de pågældende erhvervsbrugere ikke reelt mister eventuelle
juridiske garantier, der er fastsat i EU-retten eller medlemsstaternes ret som følge af, at mæglerne leverer
disse ydelser fra et sted uden for Unionen.
2. De i stk. 1 omhandlede mæglere skal opfylde følgende krav:
a) de er upartiske og uafhængige
b) deres mæglingstjenester er overkommelige i pris for erhvervsbrugere af de pågældende onlineformid-
lingstjenester
c) de er i stand til at yde deres mægling på sproget i de vilkår og betingelser, der regulerer kontraktforhol-
det mellem udbyderen af onlineformidlingstjenester og den pågældende erhvervsbruger
d) de er lettilgængelige enten fysisk på erhvervsbrugerens etableringssted eller bopæl eller ved fjernad-
gang ved anvendelse af kommunikationsteknologi
e) de er i stand til at yde deres mægling uden unødig forsinkelse
26
f) de har en tilstrækkelig forståelse af almindelige forretningsforhold mellem virksomheder, hvilket giver
dem mulighed for at bidrage effektivt til at forsøge at bilægge tvister.
3. Uanset mæglingens frivillige karakter skal udbydere af onlineformidlingstjenester og erhvervsbruge-
re i god tro deltage i alle mæglingsforsøg, der udføres i denne henhold til denne artikel.
4. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal bære en rimelig andel af de samlede omkostninger for
mægling i hvert enkelt tilfælde. En rimelig andel af de samlede omkostninger skal fastsættes på grundlag
af et forslag fra mægleren, idet der tages hensyn til alle relevante elementer i den foreliggende sag, navn-
lig i de relative fordele ved de påstande fra parterne i tvisten, parternes adfærd samt størrelse og finansiel
styrke hos parterne i forhold til hinanden.
5. Ethvert forsøg på at nå til enighed gennem mægling om bilæggelse af en tvist i henhold til denne
artikel berører ikke rettigheder for de pågældende udbydere af onlineformidlingstjenester og erhvervsbru-
gere til at indlede en retssag på et hvilket som helst tidspunkt før, under eller efter mæglingsprocessen.
6. Hvis en erhvervsbruger anmoder herom, skal udbyderen af onlineformidlingstjenester, før denne del-
tager i mægling eller under mægling, stille oplysninger til rådighed for erhvervsbrugeren om, hvordan
mægling fungerer i forbindelse med dens aktiviteter, og hvor effektiv den er.
7. Den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, finder ikke anvendelse på udbydere af onlineformidlingstjene-
ster, der er små virksomheder som omhandlet i bilaget til henstilling 2003/361/EF.
Artikel 13
Specialiserede mæglere
Kommissionen skal i tæt samarbejde med medlemsstaterne tilskynde udbydere af onlineformidlingstjene-
ster samt organisationer og foreninger, der repræsenterer dem, til individuelt eller i fællesskab at oprette
en eller flere organisationer, der tilbyder mæglingsydelser, som opfylder kravene i artikel 12, stk. 2, med
det specifikke formål at lette udenretslig bilæggelse af tvister med erhvervsbrugere, som opstår i forbin-
delse med leveringen af disse tjenesteydelser, idet der tages særligt hensyn til den grænseoverskridende
karakter af onlineformidlingstjenester.
Artikel 14
Retslige procedurer iværksat af repræsentative organisationer eller foreninger og offentlige orga-
ner
1. Organisationer og foreninger, som har en legitim interesse i at repræsentere erhvervsbrugere eller
virksomhedswebstedsbrugere, samt offentlige organer, der er etableret i medlemsstaterne, har ret til at
indbringe en sag for de kompetente nationale domstole i Unionen, i overensstemmelse med de lovgiv-
ningsmæssige bestemmelser i den medlemsstat, hvor sagen er anlagt, til at standse eller forbyde enhver
manglende overholdelse fra udbydere af onlineformidlingstjenesters side eller fra udbydere af onlinesøge-
maskiners side af de relevante krav, der er fastsat i denne forordning.
2. Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og oplysninger med andre
medlemsstater baseret på registre over ulovlige handlinger, der har været genstand for afgørelser ved nati-
onale domstole, hvis sådanne registre er oprettet af relevante offentlige organer eller myndigheder.
3. Organisationer eller foreninger skal kun have den ret, der henvises til i stk. 1, hvis de opfylder alle
følgende krav:
27
a) de er retmæssigt oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats ret
b) de forfølger mål, der er af kollektiv interesse for den gruppe af erhvervsbrugere eller virksomhedsweb-
stedsbrugere, som de vedvarende repræsenterer
c) de er af almennyttig karakter
d) deres beslutningstagning påvirkes ikke uretmæssigt af nogen tredjepartsudbydere af finansiering, navn-
lig udbydere af onlineformidlingstjenester eller af onlinesøgemaskiner.
Med henblik herpå offentliggør organisationer eller foreninger fuldstændige oplysninger om deres med-
lemskab og finansieringskilde.
4. I medlemsstater, hvor offentlige organer er blevet oprettet, skal disse offentlige organer have den ret,
der henvises til i stk. 1, når de har til opgave at forsvare de kollektive interesser for erhvervsbrugere eller
virksomhedswebstedsbrugere eller at sikre overholdelse af kravene i denne forordning i overensstemmel-
se med den nationale ret i den pågældende medlemsstat.
5. Medlemsstaterne kan udpege:
a) organisationer eller foreninger, som er etableret i deres medlemsstat, og som mindst opfylder kravene i
stk. 3, hvis disse organisationer eller foreninger anmoder herom
b) offentlige organer, som er oprettet i deres medlemsstat, og som opfylder kravene i stk. 4,
som er tildelt den ret, der er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn på og
formål for sådan udpegede organisationer, foreninger eller offentlige organer.
6. Kommissionen udarbejder i henhold til stk. 5 en liste over organisationer, foreninger og offentlige
organer udpeget i overensstemmelse med stk. 5. Denne liste skal angive disse organisationers, foreningers
og offentlige organers formål. Denne liste offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ændringer i
listen offentliggøres straks, og en ajourført liste udarbejdes og offentliggøres under alle omstændigheder
hver sjette måned.
7. Domstolene skal acceptere den liste, der er omhandlet i stk. 6, som bevis for det organisationens,
foreningens eller det offentlige organs rets- og handleevne, men dette berører ikke deres ret til at undersø-
ge, om det ud fra sagsøgerens formål er berettiget, at den/det indbringer en sag i et konkret tilfælde.
8. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen sår tvivl om, hvorvidt en organisation eller forening opfyl-
der de kriterier, der er fastsat i stk. 3, eller hvorvidt et offentligt organ opfylder de kriterier, der er fastsat i
stk. 4, undersøger den medlemsstat, som har udpeget organisationen, foreningen eller det offentlige organ
i overensstemmelse med stk. 5, sagen og tilbagekalder om nødvendigt udpegelsen, hvis et eller flere krite-
rier ikke er opfyldt.
9. Den i stk. 1 omhandlede ret berører ikke den ret, som erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbru-
gere har til at anlægge sag ved de kompetente nationale domstole i overensstemmelse med retsreglerne i
den medlemsstat, hvor sagen anlægges, idet sagen er baseret på individuelle rettigheder og har til formål
at standse manglende opfyldelse fra udbydere af onlineformidlingstjenesters eller udbydere af onlinesøge-
maskiners side af de relevante krav, der er fastsat i denne forordning.
Artikel 15
Håndhævelse
28
1. Hver medlemsstat sikrer tilstrækkelig og effektiv håndhævelse af denne forordning.
2. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om de foranstaltninger, der anvendes i forbindelse med
overtrædelse af denne forordning, og sikrer, at de gennemføres. Foranstaltningerne skal være effektive,
stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 16
Tilsyn
Kommissionen fører i tæt samarbejde med medlemsstaterne tilsyn med denne forordnings indvirkning på
forbindelserne mellem onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere og mellem onlinesøgemaski-
ner og virksomhedswebstedsbrugere. Kommissionen indsamler med henblik herpå relevante oplysninger
for at føre tilsyn med ændringerne i disse forbindelser, herunder ved at foretage relevante undersøgelser.
Medlemsstaterne bistår Kommissionen ved på anmodning at tilvejebringe alle relevante oplysninger, her-
under om specifikke sager. Kommissionen kan med henblik på denne artikel og artikel 18 søge at indsam-
le oplysninger fra udbydere af onlineformidlingstjenester.
Artikel 17
Adfærdskodekser
1. Kommissionen tilskynder udbydere af onlineformidlingstjenester og de organisationer og foreninger,
som repræsenterer dem, samt erhvervsbrugere, herunder SMV᾽er og de organisationer, der repræsenterer
dem, til at udarbejde adfærdskodekser, som skal bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning
under hensyntagen til de forskellige sektorers særlige forhold, hvorunder onlineformidlingstjenester leve-
res, samt de specifikke karakteristika for SMV᾽er.
2. Kommissionen tilskynder udbydere af onlinesøgemaskiner og de organisationer og foreninger, som
repræsenterer dem, til at udarbejde adfærdskodekser, som specifikt skal bidrage til en korrekt anvendelse
af artikel 5.
3. Kommissionen tilskynder udbydere af onlineformidlingstjenester til at vedtage og gennemføre sek-
torspecifikke adfærdskodekser, hvor sådanne sektorspecifikke adfærdskodekser findes og anvendes i vid
udstrækning.
Artikel 18
Revision
1. Senest den 13. januar 2022 og derefter hvert tredje år foretager Kommissionen en evaluering af denne
forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg.
2. Den første evaluering af denne forordning gennemføres navnlig med henblik på følgende:
a) at vurdere overholdelsen og indvirkningen på onlineplatformøkonomien af de forpligtelser, der er fast-
sat i artikel 3-10
b) at vurdere virkningen og effektiviteten af eventuelt fastlagte adfærdskodekser med henblik på at for-
bedre retfærdigheden og gennemsigtigheden
29
c) yderligere at undersøge de problemer, der skyldes erhvervsbrugeres afhængighed af onlineformidlings-
tjenester, og de problemer, der skyldes urimelig handelspraksis blandt udbydere af onlineformidlingstje-
nester, og desuden at fastslå, i hvilket omfang den pågældende praksis stadig er udbredt
d) at undersøge, om konkurrencen mellem varer eller tjenesteydelser, der udbydes af en erhvervsbruger,
og varer og tjenesteydelser, der udbydes eller kontrolleres af en udbyder af onlineformidlingstjenester,
udgør fair konkurrence, og om udbydere af onlineformidlingstjenester misbruger privilegerede oplysnin-
ger i denne forbindelse
e) at vurdere virkningen af denne forordning på eventuelle ubalancer i forholdet mellem udbydere af ope-
rativsystemer og deres erhvervsb
f) at vurdere, om forordningens anvendelsesområde, navnlig definitionen af »erhvervsbruger«, er hen-
sigtsmæssig i den forstand, at den ikke fremmer proformaselvstændig erhvervsvirksomhed.
Den første og efterfølgende evaluering skal fastslå, om der kan være behov for yderligere regler, herunder
om håndhævelse, for at sikre et retfærdigt, forudsigeligt, bæredygtigt og tillidsfuldt onlinemiljø inden for
det indre marked. Efter evalueringerne træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger, hvilket kan
omfatte forslag til retsakter.
3. Medlemsstaterne fremlægger alle relevante oplysninger, som de har, og som Kommissionen kan kræ-
ve med henblik på udarbejdelse af den rapport, der er omhandlet i stk. 1.
4. I forbindelse med evalueringen af denne forordning tager Kommissionen bl.a. hensyn til de udtalelser
og rapporter, som den forelægges af den ekspertgruppe for observationscentret for onlineplatformsøko-
nomien. Den skal også tage hensyn til indholdet og funktionen af alle de adfærdskodekser, der henvises
til i artikel 17, hvis det er relevant.
Artikel 19
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
2. Den finder anvendelse fra den 12. juli 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
G. CIAMBA
Formand
30
(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 177.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.6.2019.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af
4.7.2008, s. 6).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af
4.5.2016, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af
4.5.2016, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders
behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektro-
niske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
9) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af
20.5.2003, s. 36).
10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (EUT L 136 af
24.5.2008, s. 3).
11) Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes
rettigheder (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 37).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt for-
skrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
13) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) (EUT L 24 af
29.1.2004, s. 1).
31