Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 14. maj 2020
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag). ()
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag). ()
Aktører:
AX24378
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b4/20191_b4_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 14. maj 2020 Folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag) Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål om for eller imod, men om tilstrækkelig politisk handling, mens tid er. Verdens førende klimaeksperter er enige: De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konse- kvenser for mennesker og natur. I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode, vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. En stærk dansk prioritering af klimaet vil inspirere andre lande og skabe danske job og ek- sport inden for grøn omstilling og klimatilpasning. Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats. Loven skal forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Pa- risaftalen på kort, mellemlang og lang sigt. Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO2-budget, som viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050. Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker og være et centralt mål for hele samfun- det. Formålet med forslaget er at styrke Danmarks bidrag til det globale klimaarbejde gennem en ambitiøs indsats både nationalt og internationalt. Danmark skal være en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klima- politik, som understøtter Parisaftalen og målet om at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader, ligesom Danmark skal overholde aftalen om at give ekstra støtte til fattige og klimasårbare lande. Klimaloven skal indeholde følgende: 1) Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål. 2) Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem. 3) Klimahensyn skal integreres i andre politikker. 4) Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed. 5) Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. 6) Danmark skal være drivkraft i international klimapoli- tik. Folketinget, den 14. maj 2020 HENRIK DAM KRISTENSEN / Erling Bonnesen Til beslutningsforslag nr. B 4 Folketinget 2019-20 AX024378