l 130 - svar på spm. 13 om steder i straffeloven, hvor det er muligt at ransage computere og ejendele i et privat hjem uden en dommerkendelse i stil med lovforslaget, til justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 28. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. maj 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0037-0077
Dok.: 1471691
Retsudvalget 2019-20
L 130 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Vil ministeren angive alle de steder i straffeloven, hvor det er
muligt at ransage computere og ejendele i et privat hjem uden
en dommerkendelse i stil med lovforslaget, udoverden mulig-
hed, der er indført i forbindelse med politiets tilsyn med dømte
seksualforbrydere, og vil ministeren angive årstal for, hvornår
det er indført og med hvilke begrundelser?”
Svar:
1. Den eneste bestemmelse i straffeloven, der i dag giver politiet mulighed
for uden retskendelse at skaffe sig adgang til dømte personers bolig, breve
mv., er straffelovens § 236, stk. 8.
Efter straffelovens § 236, stk. 8, 2. pkt. kan politiet som led i gennemførel-
sen af tilsynet med dømte seksualforbrydere uden retskendelse skaffe sig
adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over,
og foretage undersøgelse heraf. Endvidere kan politiet uden retskendelse fo-
retage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, som den dømte
råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse
af deres indhold. Bestemmelsen blev indsat i straffeloven ved lov nr. 1425
af 17. december 2019 med henblik på at skærpe indsatsen over for dømte
seksualforbrydere. Baggrunden herfor var en række konkrete sager, hvor
dømte seksualforbrydere, der var givet et forbud mod at opholde sig sam-
men med børn, igen begik seksuelle overgreb.
2. Det er efter regeringens opfattelse tilsvarende nødvendigt, at der med hen-
blik på at forebygge nye terrorhandlinger iværksættes en ordning, som den
foreslåede hvorefter terrordømte personer ved dommen kan idømmes et op-
holdsforbud og kontaktforbud, og at politiet fører tilsyn med overholdelsen
af disse forbud.
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.3.7 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, vil den nærmere udførelse af tilsynet efter den foreslåede be-
stemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 6, afhænge af, om den dømte er med-
delt et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud.
3
I tilfælde, hvor den dømte er meddelt et opholdsforbud, vil tilsynet skulle
gennemføres som led i politiets almindelige opgavevaretagelse, herunder
politiets almindelige patruljeringsopgaver.
I tilfælde, hvor den dømte er meddelt et kontaktforbud, vil tilsynet skulle
gennemføres ved, at politiet uanmeldt og på vilkårlige tidspunkter opsøger
den dømte i dennes bolig eller andre steder, hvor politiet måtte få kendskab
til, at den dømte opholder sig, med henblik på at undersøge om den dømte i
strid med det meddelte kontaktforbud søger at kontakte andre terrordømte.
Det er alene i forbindelse med gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt
kontaktforbud, at politiet uden retskendelse kan skaffe sig adgang til og fo-
retage undersøgelse af den dømtes bolig mv. samt breve og andre papirer og
genstande, som den dømte råder over.
Formålet med politiets tilsyn er at sikre muligheden for effektiv kontrol
med, at den dømte overholder et meddelt kontaktforbud og dermed at for-
hindre, at den dømte fastholdes eller falder tilbage i et radikaliseret miljø
eller radikaliserer andre personer. Tilsynet bidrager hermed til at varetage
hensynene til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed, opretholdelse
af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hensynet til at be-
skytte andres rettigheder og friheder.
3. Foruden politiets mulighed for at føre tilsyn med dømte seksualforbrydere
efter straffelovens § 236, stk. 8, har offentlige myndigheder allerede i dag i
vidt omfang mulighed for uden retskendelse at foretage kontrol- og tilsyns-
virksomhed.
Som eksempel kan nævnes, at Arbejdstilsynet uden retskendelse til enhver
tid har adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang, det er
påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage deres hverv, jf. arbejdsmiljø-
lovens § 76. Ligeledes har Finanstilsynet uden retskendelse adgang til pri-
vate boliger, såfremt en virksomheds forretningslokale befinder sig i boli-
gen, jf. § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Endelig kan nævnes, at
Skatteforvaltningen efter f.eks. skattekontrollovens § 54, stk. 2, uden ret-
skendelse kan gennemføre kontrol på en ejendom, der også anvendes som
bolig, hvis der drives virksomhed herfra. Der henvises i øvrigt til de samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 14-16 fra Folketingets Retsudvalg vedrø-
rende lovforslaget.
4
Endvidere fremgår det f.eks. af Justitsministeriets årlige redegørelse til Fol-
ketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-
ter uden for strafferetsplejen (retssikkerhedsredegørelsen) fra marts 2020, at
der alene i 2019 blev vedtaget i alt 25 bestemmelser vedrørende forvaltnin-
gens adgang til at gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedslo-
ven. Endvidere fremgår det bl.a., at Arbejdstilsynet i november 2018 gen-
nemførte 1.472 uvarslede kontrolbesøg, mens Fødevarestyrelsen i oktober
2018 gennemførte 8.611 uvarslede kontrolbesøg.