L 114 - svar på spm. 4 om kommentarer til henvendelse af 8/5-20 fra Paw Rytter, Vrå, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Carsten Kissmeyer
KEF L 114 - Svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L114/spm/4/svar/1658827/2190318.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 13. maj 2020 J nr. 2019-1549 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. maj stillet mig følgende spørgsmål 4 til L 114, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Carsten Kissmeyer (V). Spørgsmål 4 Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 8. maj 2020 fra Paw Rytter, jf. L 114 – bilag 9, og henunder oplyse, om den mekanisme, som Paw Rytter beskriver, er korrekt beskrevet. Svar Med L 114 etableres en VE-bonusordning som erstatning for den tidligere købe- retsordning, som samtidig nedlægges, da den ikke har fungeret efter hensigten. VE-bonusordningen tildeler naboer i en afstand af 4-8 gange møllehøjden for vind- møller og i afstanden op til 200 meter fra et større solcelleanlæg en årlig VE-bonus tilsvarende en del af værdien af produktionen i det lokale VE-projekt. Det er VE- anlægsejeren, der per 1. december hvert år udbetaler bonussen. Værdien af bonussen beregnes som den gældende elpris ganget med den faktiske produktion fra VE-anlægget opgjort på mølleniveau. Det er derfor korrekt, at VE- bonussens størrelse afhænger af markedsprisen for el. Når man har antaget en ca. bonus på 5.000 kr./år. til naboerne til gennemsnitligt landvindmølleprojekt, så skyldes det, at der er taget udgangspunkt i Energistyrel- sens årlige fremskrivning af elmarkedsprisen (spotprisen) for el produceret på land- vindmøller, den såkaldte vindvægtede elspotpris. Den teknologivægtede elmarkedspris for landvindmøller svinger i fremskrivningen mellem 28 og 31 øre/kWh og vurderes at være ca. 15 pct. lavere end den gennem- snitlige spotpris. Fremskrivningen er baseret på den forventede udvikling i elforbru- get og en modelberegning af elproduktionen i Danmark og vores nabolande, og herunder også udveksling af el med nabolandene. I prisfremskrivningen er der og- så taget hensyn til land- og havmølleudbygning i forlængelse af energiaftalen fra 2018, ligesom at der forventes et stigende elforbrug i Danmark, bl.a. som følge af etableringen af datacentre. Vurderingen af værdien af bonussen afhænger udover elmarkedsprisen også af den forventede elproduktion fra VE-anlægget. I beregningen af elproduktion er der Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20 L 114 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2/2 forudsat, at en landvindmølle gennemsnitligt producerer i 3.400 fuldlasttimer om året. Med disse forudsætninger udgør bonussen ca. 5.000 kr./år for et gennemsnit- ligt landvindmølleprojekt på 30 MW. For et gennemsnitligt solcelleprojekt på 30 MW udgør bonussen ca. 2.000 kr./år, da solcelleanlæg gennemsnitligt producerer min- dre strøm henover året end et landvindsprojekt. I 2020 er der sket et fald i elprisen. De primære årsager er den store elproduktion fra norsk vandkraft (som følge af meget nedbør) samt efterspørgselsnedgang som følge af COVID-19. Den varme vinter har desuden resulteret i et lavere elforbrug i hele norden. Faldet i elprisen forventes at vare ved til efter sommeren 2020. Men Energistyrelsen forventer dog på trods af de nuværende lave priser, at elprisen fortsat vil stige på længere sigt. Elmarkedsprisen svinger generelt over tid, og har i maj måned væsentligst ligget mellem 15 og 20 øre/kWh, mens den har ligget mellem 25 og 40 øre/kWh i perio- den 2017 til 2019. Det skal understreges, at fremskrivning af elprisen er behæftet med stor usikker- hed, og at der derfor også vil være usikkerhed forbundet med størrelsen af bonus- sen. I fremskrivningen er der imidlertid taget hensyn til den planlagte VE- udbygning, ligesom der er taget hensyn til en forventet stigning i elforbruget, som følge af øget elektrificering og etablering af fx datacentre. Med venlig hilsen Dan Jørgensen