Aktstykke 167

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20191/aktstykke/aktstk167/20191_aktstk_anmeldt167.pdf

167
Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 13. maj 2020.
a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at overføre i alt
15,0 mio. kr. i 2020 til følgende konti under § 16. Sundheds- og Ældreministeriet som led i Aftale
om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19:
• 7,0 mio. kr. til § 16.21.29. (nyoprettet konto) Tilskud til TUBA til bl.a. at udvide åbningstiden for
TUBAs chat,
• 5,0 mio. kr. til § 16.51.08. (nyoprettet konto) Tilskud til mindre patientforeninger til at understøtte
eksisterende rådgivnings- og støtteindsatser hos Lungeforeningen, Scleroseforeningen, Muskel-
svindfonden, Cystisk Fibrose Foreningen og Nyreforeningen,
• 3,0 mio. kr. til § 16.53.45. (nyoprettet konto) Rådgivning til psykisk sårbare og udbredelse af go-
de erfaringer (nyoprettet konto) til udvidelse af kapaciteten af eksisterende rådgivning for psykisk
sårbare i regi af SIND, Psykiatrifonden og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
(LMS) og til udbredelse af gode erfaringer i regi af Socialt Udviklingscenter.
Endvidere anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at sundheds- og ældreministeren ved optagel-
se af tekstanmærkning bemyndiges til at udmønte midlerne fra de tre nyoprettede konti til de konkre-
te tilskudsmodtagere samt fastsætte tilskudsbetingelser.
b. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Alternativet indgik den 25. april
2020 aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19. Aftalen inde-
holder bl.a. initiativer, som skal sikre særlig støtte til bl.a. socialt udsatte børn og voksne med hen-
blik på at mindske udfordringerne for de mest udsatte i den kommende tid og få de mest sårbare
bedst muligt igennem krisen.
Det kan oplyses til Finansudvalget, at det efter aftalens indgåelse, hvor det fremgår, at ALS-forenin-
gen modtager 1,0 mio. kr., har været nødvendigt at foretage en ændring i tildelingen af midler. Det
skyldes, at Muskelsvindfonden har støtte- og rådgivningsfunktioner for patienter med ALS, og denne
funktion ikke findes i ALS-foreningen, som ellers var kriteriet for modtagelsen af midlerne. På den
baggrund modtager Muskelsvindfonden 1,0 mio. kr. i deres sted. Begge foreninger er blevet hørt og
har godkendt omfordelingen ligesom partierne bag aftalen har godkendt ændringen.
På sundheds- og ældreområdet er der i alt afsat 15,0 mio. kr. i 2020 til følgende initiativer:
Aktstykke nr. 167 Folketinget 2019-20
CN001250
Støtte til børn og unge, der er pårørende til personer med alkohol- eller stofmisbrug
Børn og unge, der er pårørende til personer med alkohol- eller stofmisbrug, er sandsynligvis særligt
udsat i en periode med karantæne og har begrænsede muligheder for at deltage i andre fællesskaber
uden for familien, fx i skolen, til fritidsaktiviteter mv. For at støtte og hjælpe disse børn og unge,
støttes TUBA med en engangsbevilling. TUBA tilbyder gratis hjælp, rådgivning og terapi til børn og
unge, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug, og har dermed erfaring med målgrup-
pen.
På den baggrund afsættes der 7,0 mio. kr. som tilskud til TUBA, og midlerne skal bl.a. anvendes til
at udvide åbningstiden for TUBAs chat, som i øjeblikket blot er åben tre timer dagligt.
Støtte til mindre patientorganisationer, der tilbyder rådgivning mv. til personer med kroniske syg-
domme o.lign. og evt. også deres børn
En række mindre patientorganisationer har i dag en vigtig funktion i forhold at tilbyde rådgivnings-
og støtteindsatser for risikogrupper som fx mennesker med kroniske sygdomme. En række af disse
organisationer oplever en stigende efterspørgsel som følge af COVID-19, hvor borgerne fx er be-
kymrede for, hvordan sygdommen kan påvirke deres i forvejen dårlige helbredstilstand. Der kan væ-
re tale om bekymringer både hos mennesker i risikogruppen og hos deres børn.
Derfor øges midlertidigt tilskud til mindre patientorganisationer, der i forvejen tilbyder rådgivnings-
og støtteindsatser for mennesker med kroniske sygdomme, ældre mv. og evt. også for deres børn,
med henblik på at styrke kapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel på rådgivning og
støtte via telefon, chat, mail mv. De konkrete muligheder og behov for at øge kapaciteten skal afkla-
res nærmere med relevante organisationer.
På den baggrund afsættes der i alt 5,0 mio. kr. fordelt med 1,0 mio. kr. til Lungeforeningen, 1,0 mio.
kr. til Scleroseforeningen, 1,0 mio. kr. til Muskelsvindfonden, 1,0 mio. kr. til Cystisk Fibrose For-
eningen og 1,0 mio. kr. til Nyreforeningen. Støtten skal således understøtte yderligere kapacitet hos
eksisterende rådgivnings- og støtteindsatser frem for oprettelse af nye indsatser.
Rådgivning til psykisk sårbare og udbredelse af gode erfaringer
Psykisk sårbare personer og personer med psykiske lidelser er særligt udsatte i en periode med iso-
lation og risiko for COVID-19 smitte. Samtidigt ses det, at langt færre patienter har haft kontakt til
psykiatrien i nedlukningsperioden end normalt, ligesom markant færre henvises til behandling. Det
tyder på, at der er særligt behov for at støtte persongruppen på anden vis i genåbningsperioden.
En række organisationer har i dag en vigtig funktion i forhold at tilbyde rådgivnings- og støtteindsat-
ser for psykisk sårbare og deres pårørende, ligesom der under krisen opstår nye netværk og måder at
støtte hinanden på, fx i form af peer-to-peer indsats, som både under og efter en genåbningsperiode
kan føre til, at flere psykisk sårbare søger rådgivning og evt. behandling.
På den baggrund afsættes der i alt 2,5 mio. kr. til at øge rådgivningskapaciteten hos allerede eksister-
ende tilbud. Der afsættes derfor i 2020 1,0 mio. kr. til SIND, 1,0 mio. kr. til Psykiatrifonden og 0,5
mio. kr. til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Endvidere afsættes 0,5 mio.
kr. til Socialt Udviklingscenter, der sammen med de tre organisationer skal indsamle erfaringer fra
nye måder at opsøge og støtte psykisk sårbare på, herunder gennem peer-to-peer støtte, med henblik
på videreudvikling og udbredelse heraf.
Udgifterne forbundet med initiativerne på 15,0 mio. kr. foreslås håndteret ved en direkte opskrivning
af Sundheds- og Ældreministeriets bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020. I lyset af
2
den særlige situation som COVID-19 har påført dansk økonomi, lægges der således op til at forhøje
udgiftsbevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2020 specificeres således:
§ 16.21.29. Tilskud til TUBA (Reservationsbev.) (nyoprettet hovedkonto)
10. Tilskud til TUBA
Udgift
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud 7,0 mio. kr.
§ 16.51.08. Tilskud til mindre patientorganisationer (Reservationsbev.) (nyoprettet ho-
vedkonto)
10. Tilskud til mindre patientorganisationer
Udgift
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud 5,0 mio. kr.
§ 16.53.45. Rådgivning til psykisk sårbare og udbredelse af gode erfaringer (Reservati-
onsbev.) (nyoprettet hovedkonto)
10. Rådgivning til psykisk sårbare og udbredelse af gode erfaringer
Udgift
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud 3,0 mio. kr.
c. Sagen forelægges for Folketingets Finansudvalg nu, således at tilskuddene kan blive udmøntet til
foreningerne mv. i indeværende finansår.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at afholde udgifter på i alt 15,0 mio.
kr. i 2020 til udmøntning af indsatser som led i Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i
forbindelse med COVID-19. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 opføres følgende:
§ 16.21.29. Tilskud til TUBA (Reservationsbev.) 7,0 mio. kr
§ 16.51.08. Tilskud til mindre patientorganisationer (Reservationsbev.) 5,0 mio. kr.
§ 16.53.45. Rådgivning til psykisk sårbare og udbredelse af gode erfaringer (Reservati-
onsbev.)
3,0 mio. kr.
Endvidere anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling
for finansåret 2020 optages følgende tekstanmærkning under § 16. Sundheds- og Ældreministeriet:
Materielle bestemmelser:
”Nr. 130 ad. 16.21.29., 16.51.08. og 16.53.45.
Sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at udmønte og fastsætte nærmere regler for tilskud-
sadministration, herunder at træffe bestemmelser om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud,
meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte tilsagn, ud-
betaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn
og kontrol."
3
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 13. maj 2020
MAGNUS HEUNICKE
/ Lasse Damgaard
Til Finansudvalget.
4