Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 4. februar 2014 (omtryk)

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 4. februar 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af integrationsloven
(Ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter m.v.)
[af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. december 2013 og var
til 1. behandling den 19. december 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social-, børne- og integrationsministeren
sendte den 4. oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 2. Den 11. december 2013 sendte social-,
børne- og integrationsministeren de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Venstres medlemmer af udvalget er som udgangspunkt
positivt indstillet over for tiltag, som kan fremme integratio-
nen i hele landet og sikre, at de områder af Danmark, hvor
der er integrationsrelaterede udfordringer, også er repræsen-
teret i Rådet for Etniske Minoriteter. Det er derfor et pro-
blem, at landets største kommuner, hvor en meget stor andel
af de i Danmark boende etniske minoriteter er bosat, i dag
ikke er repræsenteret i rådet.
I den gældende model for sammensætningen af Rådet for
Etniske Minoriteter er der ikke sikret deltagelse fra landets
fire største kommuner, og dermed er der en risiko for, at rå-
det mister input fra de kommuner, der har den største popu-
lation af etniske minoriteter, de største integrationsrelaterede
udfordringer og dermed også det bredeste erfaringsgrundlag
med løsningsmodeller på området.
Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der skal
sikre Rådet for Etniske Minoriteter en bredere sammensæt-
ning. Venstre mener, det er fornuftigt, at de fire største kom-
muner med lovforslaget får en fast plads i rådet, da det er i
disse kommuner, at det største antal af etniske minoriteter er
bosat. På den måde sikres det, at rådets arbejde får det bed-
ste faglige, saglige og repræsentative grundlag.
Med lovforslaget bliver det også muligt for ministeren at
udpege rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har en etnisk
minoritetsbaggrund, men som har en helt særlig viden om
etniske minoriteter og de integrationsrelaterede udfordrin-
ger, f.eks. personer med viden og erfaring fra universitets-
miljøet og praksisfeltet. Det mener Venstre er afgørende po-
sitivt.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder det afgøren-
de, at Rådet for Etniske Minoriteter bruges til at fremme in-
tegration og til at sikre, at etniske minoriteter har en stemme
i debatten. Med den eksisterende struktur er det ikke lykke-
des at skabe et råd, der er solidt og markant placeret og har
stor gennemslagskraft i den offentlige debat.
Dette lovforslag sikrer, at landets fire største kommuner,
København, Aarhus, Odense og Aalborg, indstiller medlem-
mer til rådet. Det er vigtigt, at disse kommuner, hvor en for-
holdsvis stor del af befolkningen udgøres af etniske minori-
teter, har repræsentation i rådet.
EL mener ikke nødvendigvis, at ministerens mulighed for
at udpege medlemmer til rådet er løsningen på alle proble-
mer, men stiller sig åben over for forandringer, fordi rådet
indtil nu ikke har haft den nødvendige betydning i debatten.
Samtidig understreger Enhedslisten vigtigheden af, at rådets
udvikling følges tæt i de kommende år.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget medgiver, at
man godt kan fremføre argumenter for lovforslaget. Man
kunne f.eks. fremføre det argument, at når nu Rådet for Et-
Til lovforslag nr. L 97 Folketinget 2013-14 OMTRYK
Rettelser i udvalgssammensætningen
OMTRYK
AX015765
niske Minoriteter eksisterer, er det sådan set meget fornuf-
tigt, at man lukker op for, at også danskere kan komme ind i
rådet, for hvorfor skulle danskere ikke også have noget at si-
ge om integrationsspørgsmål? Den del kan ifølge DF sådan
set være fornuftig nok.
Men det er også relevant at stille spørgsmålet: Skal vi
overhovedet have et sådant råd? Har Rådet for Etniske Mi-
noriteter bidraget nævneværdigt til en god integration i Dan-
mark? Hvilke konkrete og positive resultater har rådet
egentlig leveret på integrationsdelen og dermed på hele det
område, som Danmark diskuterer med jævne mellemrum i
offentligheden og i Folketinget?
Rådet for Etniske Minoriteter har bestemt ikke ubetinget
bidraget til og skabt en god integration i det danske sam-
fund.
DF opfordrer derfor Folketinget til stille og roligt at af-
vikle rådet. Herefter kan det overvejes, om der er behov for
nye tiltag, der kan sikre en bedre integration.
Under 1. behandling af lovforslaget spurgte DF social-,
børne-, og integrationsminister Annette Vilhelmsen, hvilke
positive integrationsresultater Rådet for Etniske Minoriteter
har skabt. Dette kunne ministeren ikke svare på, og set i det
lys og taget i betragtning, at flere kommuner frivilligt har
besluttet ikke at bevare de lokale integrationsråd, som bl.a.
leverer medlemmerne til Rådet for Etniske Minoriteter, er
det stærkt tvivlsomt, om Rådet for Etniske Minoriteter frem-
adrettet på en meningsfuld måde kan bidrage til fremskridt
på integrationsområdet.
På den baggrund kan DF ikke støtte lovforslaget, da ho-
vedformålet synes at være at holde liv i et råd, som indtil nu
ikke har bidraget nævneværdigt til positive integrationsre-
sultater.
DF så meget gerne, at Folketinget i stedet begyndte at
diskutere, hvordan f.eks. kommunerne kan få flere ikke-
vestlige indvandrere og efterkommere ud på arbejdsmarke-
det.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S)
Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Pernille Vigsø Bakke (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF)
Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
OMTRYK
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 97
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra social-, børne- og integrationsmini-
steren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Udkast til betænkning
OMTRYK
3