Fremsat den 12. maj 2020 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Eva Kjer Hansen (V), Anni Matthiesen (V), Christoffer Aagaard Melson (V), Ellen Trane Nørby (V), Hans Christian Schmidt (V) og Ulla Tørnæs (V)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24538

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b173/20191_b173_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 12. maj 2020 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Eva Kjer Hansen (V), Anni Matthiesen (V),
    Christoffer Aagaard Melson (V), Ellen Trane Nørby (V), Hans Christian Schmidt (V) og Ulla Tørnæs (V)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om beregninger af anlægsomkostningerne til etablering af dobbeltspor mellem
    Tinglev og Padborg
    Folketinget pålægger regeringen senest den 1. juli 2020 at igangsætte beregninger af anlægsomkostningerne til etablering af
    dobbelt jernbanespor mellem Tinglev og Padborg og efterfølgende fremlægge beregningerne.
    Beslutningsforslag nr. B 173 Folketinget 2019-20
    AX024538
    Bemærkninger til forslaget
    Den 12 km lange jernbanestrækning mellem Padborg og
    Tinglev er det eneste stykke af jernbanen mellem Sverige og
    Italien, der er enkeltsporet, og det udgør en flaskehals for
    togtransport ind og ud af Danmark.
    Erhvervslivet i Sønderjylland har længe sagt, at dobbelt-
    spor er et kardinalpunkt for den regionale udvikling i Søn-
    derjylland (»14 ministre og 26 år senere: Dobbeltspor lader
    stadig vente på sig«, tvsyds nyhedsudsendelse kl. 19.30 den
    14. januar 2020). Anlæg af dobbeltspor vil desuden være til
    gavn for den grønne omstilling og godstrafikken i hele Dan-
    mark.
    Den socialdemokratiske transportminister har oplyst Fol-
    ketinget, at dobbeltsporet ikke har været undersøgt i detaljer
    siden 1993, jf. Transportudvalget, alm. del – svar på spørgs-
    mål 10 og 367, folketingsåret 2019-20. Derfor vides det ik-
    ke, hvad anlæg af dobbeltsporet vil koste.
    Folketingets partier – herunder Venstre – har flere gange
    spurgt den socialdemokratiske transportminister, om rege-
    ringen vil fremlægge, hvad det vil koste at anlægge dobbelt-
    sporet mellem Tinglev og Padborg. Hidtil har det ikke været
    muligt at få transportministeren til at igangsætte en sådan
    undersøgelse, jf. Transportudvalget, alm. del – svar på
    spørgsmål 10 og 367, folketingsåret 2019-20.
    Forslagsstillerne er af den opfattelse, at en forudsætning
    for, at der kan tages en politisk drøftelse af det vigtige pro-
    jekt mellem Tinglev og Padborg, er, at regeringen igangsæt-
    ter og fremlægger beregningerne for anlægsomkostningerne
    til etablering af dobbeltsporet.
    Forslagsstillerne noterer sig, at den socialdemokratiske
    transportminister sidste sommer valgte at rive den tidligere
    VLAK-regerings infrastrukturplan i stykker (»Fremtidens
    infrastruktur skal forhandles forfra – skuffelse hos borgme-
    stre«, Jyllands-Posten den 8. juli 2019). Samtidig noterer
    forslagsstillerne sig, at den socialdemokratiske regering end-
    nu ikke vil svare på, hvornår regeringen vil indkalde til for-
    handlinger om en ny infrastrukturplan.
    Ifølge artiklen »Minister tør ikke sætte årstal for ny trafik-
    plan« bragt i Børsen den 21. januar 2020 kan transportmini-
    steren end ikke sætte måned eller årstal på. Det strider direk-
    te mod, hvad Socialdemokratiet sagde før folketingsvalget i
    2019.
    Forslagsstillerne mener, at det er dybt problematisk, at re-
    geringen nøler, og at regeringen hidtil hverken har villet til-
    vejebringe oplysninger om prisen på vigtige infrastruktur-
    projekter eller villet fremlægge regeringens bud på, hvad de
    vil prioritere af trafikale investeringer.
    Forslagsstillerne er klar til at forhandle om trafikale inve-
    steringer, men det kræver, at regeringen er klar til at tilveje-
    bringe den nødvendige information, der kan danne grundlag
    for en politisk drøftelse af, hvilke projekter der skal priorite-
    res.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Kristian Pihl Lorentzen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om beregninger af
    anlægsomkostningerne til etablering af dobbeltspor mellem
    Tinglev og Padborg.
    (Beslutningsforslag nr. B 173)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3