L 130 - svar på spm. 34 om, hvordan en person, der idømmes et kontaktforbud, skal behandle udleverede personfølsomme oplysninger om andre terrordømte, jf. databeskyttelsesloven, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. maj 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Rebekka Thorn
Sagsnr.: 2020-0037-0077
Dok.: 1476464
Retsudvalget 2019-20
L 130 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 34 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan en person, der idømmes et
kontaktforbud skal behandle udleverede personfølsomme oplys-
ninger om andre terrordømte, jf. databeskyttelsesloven, og hvor-
dan den pågældende vil blive informeret og instrueret i dette, og
vil ministeren redegøre for om ministeren ikke finder det betæn-
keligt at dele og udlevere så personfølsomme oplysninger om an-
dre personer?”
Svar:
Med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 8, tilvejebringes
der hjemmel til, at politiet kan videregive identitetsoplysninger på personer,
der er dømt for overtrædelse af en eller flere af de i den foreslåede § 79 b,
stk. 1, nævnte terrorbestemmelser i straffeloven.
Den dømte vil efter den foreslåede § 79 b, stk. 9, have tavshedspligt med
hensyn til de i stk. 8 nævnte oplysninger, som den dømte modtager fra poli-
tiet. Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder i den forbindelse anvendelse,
hvilket indebærer, at den dømte ved enhver uberettiget videregivelse eller
udnyttelse af oplysningerne kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-
neder. Den dømte vil således alene have ret til at videregive oplysningerne,
hvis én af undtagelserne i straffelovens § 152 e er opfyldt.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den dømtes behandling af personop-
lysninger efter den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt vil være at
anse som en behandling, der foretages af en fysisk person som led i rent
personlige aktiviteter, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra
c. Den dømtes behandling af personoplysninger vil dermed som udgangs-
punkt falde uden for databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslo-
vens anvendelsesområde.
Den dømte kan efter Justitsministeriets vurdering behandle personoplysnin-
gerne på en sådan måde, at behandlingen uanset udgangspunktet ikke kan
karakteriseres som en rent personlig aktivitet i databeskyttelsesforordnin-
gens forstand. Dette vil betyde, at behandlingen i så fald skal ske inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og at
den dømte vil være dataansvarlig for behandlingen. Det må eksempelvis an-
tages ikke at være en rent personlig aktivitet, at den dømte offentliggør de
pågældende oplysninger på internettet, hvorved oplysningerne bliver til-
3
gængelige for et ubestemt antal personer. En sådan offentliggørelse, som
ikke tjener et sagligt formål, vil desuden efter Justitsministeriets opfattelse
kunne udgøre en strafbar overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, jf. databeskyttelseslovens § 41, stk. 1, nr. 4, og stk.
2, nr. 2.
Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1, at politiet
som udgangspunkt vil kunne videregive oplysninger om andre dømtes navn,
billede mv. Oplysninger om, hvilken af de konkrete terrorbestemmelser i
straffeloven, den pågældende er domfældt for, vil derimod ikke kunne vide-
regives. Videregivelse må endvidere kun ske i det omfang, det er nødvendigt
for at håndhæve et meddelt kontaktforbud, jf. bestemmelsens 2. pkt. Politiet
vil således i det enkelte tilfælde skulle vurdere, om det af hensyn til hånd-
hævelsen af et kontaktforbud konkret er nødvendigt at videregive de pågæl-
dende oplysninger.
I lovforslagets bemærkninger nævnes som eksempler på tilfælde, hvor poli-
tiet vil kunne videregive sådanne oplysninger, hensynet til at bringe den
dømte i ond tro om, at den pågældende har søgt at kontakte en person om-
fattet af kontaktforbuddet. Hvis politiet således, som led i gennemførelsen
af et tilsyn med et meddelt kontaktforbud, bliver bekendt med, at den dømte
har kontakt med en person omfattet af forbuddet, vil politiet kunne give den
dømte oplysninger herom med henblik på fremover at kunne håndhæve for-
buddet effektivt.
Herudover vil justitsministeren i medfør af den foreslåede § 79 b, stk. 11,
nr. 4, fastsætte nærmere regler om politiets videregivelse af oplysninger ef-
ter stk. 8. Endvidere vil der i medfør af § 79 b, stk. 11, nr. 5, blive fastsat
regler om den dømtes tavshedspligt, opbevaring og behandling af de mod-
tagne oplysninger efter stk. 7. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af sådanne regler, der er er fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse, jf. den foreslåede § 79 b, stk. 11, nr. 6.
På den baggrund vurderer Justitsministeriet, at den med lovforslaget fore-
slåede adgang for politiet til at videregive de pågældende oplysninger ikke
går videre end det, der er nødvendigt for at sikre, at kontaktforbuddet kan
håndhæves effektivt.