L 130 - svar på spm. 12 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at kontaktforbud skal kunne omfatte nære familiemedlemmer, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte). (Spørgsmål 12)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte). (Spørgsmål 12)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte). (Spørgsmål 12)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Opholds- og kontaktforbud for terrordømte). (Spørgsmål 12)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser). (Spørgsmål 12)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Pernille Vermund
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Pernille Vermund
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Pernille Vermund
Besvarelse - spm 12 til L 130.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l130/spm/12/svar/1658179/2189175.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror- dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB). Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 12. maj 2020 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Louise Degn Brammer Sagsnr.: 2020-0037-0077 Dok.: 1471668 Retsudvalget 2019-20 L 130 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte) (L 130): ”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn- dringsforslag, der indebærer, at kontaktforbud skal kunne om- fatte nære familiemedlemmer – uanset foreneligheden heraf med Danmarks internationale forpligtelser, og vil ministeren re- degøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?” Svar: Et ændringsforslag, der indebærer, at kontaktforbuddet efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3, omfatter nærmeste fa- miliemedlemmer, uanset om dette vil være i strid med Danmarks internatio- nale forpligtelser, kan formuleres som anført nedenfor. Regeringen kan ikke støtte et sådant ændringsforslag. Det bemærkes i den forbindelse, at kontaktforbuddet i sin nuværende udformning vil omfatte nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Æ n d r i n g s f o r s l a g til lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte) (L 130) Af (…): Til § 1 00) I det under nr. 1 foreslåede § 79 b, stk. 3, udgår 2. pkt. [Udvidelse af kontaktforbuddet] Bemærkninger til nr. 00 Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 3, indebærer et kontaktforbud, at den dømte ikke må søge at kontakte personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel om- handlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j. 3 Med ændringsforslaget udgår det foreslåede § 79 b, stk. 3, 2. pkt., således at kontaktforbuddet også vil omfatte den dømtes nærmeste familiemedlem- mer, uanset om dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig- telser, herunder artikel 8, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til respekt for bl.a. familielivet. Ved nærmeste familie- medlemmer forstås normalt personens ægtefælle, faste samlevende, foræl- dre, børn og søskende. Dette indebærer, at den dømte ikke må have nogen som helst kontakt med de pågældende, såfremt de er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser. Politiet vil dog efter den foreslåede § 79 b, stk. 4, kunne meddele tilladelse til kontakt, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. 2. Med ændringsforslaget foreslås det, at et kontaktforbud i alle tilfælde skal omfatte nærmeste familiemedlemmer. Med den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3, 2. pkt., er det forudsat, at et kontaktforbud ikke omfatter den dømtes nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, her- under EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet. Denne for- udsætning er lagt til grund for vurderingen af lovforslagets forenelighed med EMRK artikel 8, jf. pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med ændringsforslaget lægges der op til, at kontaktforbuddet også vil om- fatte den dømtes nærmeste familiemedlemmer, uanset om dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8.