L 130 - svar på spm. 11 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at opholds- og kontaktforbud skal kunne gives for bestandigt, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 28. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund
(NB).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. maj 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0037-0077
Dok.: 1471654
Retsudvalget 2019-20
L 130 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer, at opholds- og kontaktforbud skal
kunne gives for bestandigt - ikke kun for 1-10 år, og vil ministe-
ren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?
Svar:
1. Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et
ændringsforslag, som indebærer, at opholdsforbud og kontaktforbud efter
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 1, også vil kunne
gives tidsubegrænset.
Et sådant ændringsforslag kan formuleres som anført nedenfor.
Det er regeringens opfattelse, at lovforslaget i sin nuværende udformning
sikrer den rette balance mellem hensynet til at forebygge nye terrorhandlin-
ger og hensynet at beskytte den enkeltes frihedsrettigheder inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser. Regeringen kan derfor ikke
støtte et ændringsforslag om, at opholdsforbud og kontaktforbud også vil
kunne gives tidsubegrænset. Der er herved også lagt vægt på, at det må for-
ventes, at det i en række tilfælde, hvor der måtte blive idømt et opholdsfor-
bud og et kontaktforbud, ikke vil være muligt inden for rammerne af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at nedlægge et sådant
forbud for bestandig. Det vil navnlig være i tilfælde, hvor et opholdsforbud
omfatter et særligt bredt geografisk afgrænset område, jf. nærmere nedenfor.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og
andre terrordømte) (L 130)
Af (…):
Til § 1
00) I det under nr. 1 foreslåede § 79 b, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »dom«:
»eller indtil videre«.
[Ændring af forbuddenes varighed]
3
01) I det under nr. 1 foreslåede § 79 b, stk. 10, indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
»Endvidere kan den dømte, når forbud efter stk. 1 er givet indtil videre,
5 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden
indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse for retten.«
2.-5. pkt. bliver herefter 3.-6. pkt.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger til nr. 00
Med ændringsforslaget foreslås det, at opholdsforbud og kontaktforbud ef-
ter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 1, gives på tid fra
1 til 10 år regnet fra endelig dom eller indtil videre. Forslaget indebærer
herved, at forbud også vil kunne gives tidsubegrænset.
Den tidsmæssige udstrækning af forbuddene vil skulle afhænge af de kon-
krete omstændigheder i sagen. Forbuddenes længde skal således afspejle ri-
sikoen for recidiv i form af, at den dømte fastholdes eller falder tilbage i et
radikaliseret miljø samt risikoen for, at den dømte radikaliserer andre per-
soner. Endvidere skal længden af afspejle karakteren og grovheden af den
terrorrelaterede kriminalitet, som har begrundet forbuddene. Der bør i den
forbindelse lægges vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af
den foranstaltning mv., som idømmes.
Forbuddene forudsættes som udgangspunkt at skulle tidsbegrænses, og
tidsubegrænsede forbud bør alene anvendes i særligt grove tilfælde, hvor
der er grundlag for at antage, at der stadig mere end 10 år efter endelig dom
vil være nærliggende fare for ny lignende terrorkriminalitet. Det bemærkes
i den forbindelse, at det med lovforslaget foreslås, at forbuddene ved ud-
ståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-
vende karakter tilsvarende forlænges.
Fastsættelsen af længden af forbuddene vil i øvrigt bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sa-
gen, og det oven for anføre vil kunne fraviges i op- eller nedadgående ret-
ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
kapitel 10.
4
Bemærkninger til nr. 01
Det foreslås, at den dømte, når forbud efter stk. 1 gives indtil videre, 5 år
efter løsladelsen eller udskrivningen kan forlange, at anklagemyndigheden
indbringer spørgsmålet om et forbuds opretholdelse for retten. Ændringen
er en konsekvens af forslaget om, at forbud også kan gives tidsubegrænset.
I den forbindelse foreslås det, at der skal gælde de samme regler som for
indbringelse af spørgsmålet om opretholdelse af et forbud 3 år efter løsla-
delsen eller udskrivningen, jf. den foreslåede § 79 b, stk. 10, 3.-6. pkt. Dette
indebærer bl.a., at justitsministeren kan tillade, at indbringelse for retten
sker tidligere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.8 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
2. Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 1, vil et kon-
taktforbud og et opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig
dom eller indtil videre.
Med ændringsforslaget foreslås det, at opholdsforbud og kontaktforbud ef-
ter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 1, gives på tid fra
1 til 10 år regnet fra endelig dom eller indtil videre. Forslaget indebærer
herved, at forbud også vil kunne gives tidsubegrænset.
Det fremgår af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, at enhver, der lovligt
befinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret til at færdes frit
og til frit at vælge sit opholdssted.
Efter artikel 8, stk. 1, i EMRK, har enhver ret til respekt for sit privatliv og
familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Beskyttelsen efter disse bestemmelser er ikke absolut. Der kan gøres indgreb
i de nævnte rettigheder, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at
indgrebet er proportionalt (”nødvendigt i et demokratisk samfund”), jf.
EMRK artikel 8, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Ved fastsættelsen af et opholdsforbuds geografiske og tidsmæssige udstræk-
ning vil der således skulle foretages en samlet, konkret vurdering af propor-
tionaliteten af et forbud.
5
Som det fremgår af pkt. 3.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
vil den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet således afhænge af en kon-
kret proportionalitetsvurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at jo bre-
dere et geografisk område, som et opholdsforbud skal omfatte, desto mere
skærpes kravene til de modstående hensyn, der ligger til grund for meddel-
else af opholdsforbuddet.
Det samme gør sig gældende for så vidt angår den tidsmæssige udstrækning
af et opholdsforbud og et kontaktforbud. Den tidsmæssige udstrækning af
forbuddene vil således skulle indgå i den samlede proportionalitetsvurde-
ring, hvorefter kravene til de modstående hensyn, der ligger til grund for
meddelelse af et forbud, tillige vil blive skærpet, jo længere den tidsmæssige
udstrækning af et forbud.
Ved den samlede vurdering af proportionaliteten af et forbud, herunder dets
geografiske og tidsmæssige udstrækning, skal der lægges vægt på risikoen
for recidiv i form af, at den dømte fastholdes eller falder tilbage i et radika-
liseret miljø, samt risikoen for, at den dømte radikaliserer andre personer.
Endvidere skal længden afspejle karakteren og grovheden af den terrorrela-
terede kriminalitet, som har begrundet forbuddene. Der bør i den forbindelse
lægges vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af den foran-
staltning mv., som idømmes.
Det bemærkes på den baggrund, at det må forventes, at det i en række til-
fælde, hvor der måtte blive idømt et opholdsforbud og et kontaktforbud, ikke
vil være muligt inden for rammerne af EMRK at nedlægge et sådant forbud
for bestandig. Det vil navnlig være i tilfælde, hvor et opholdsforbud omfatter
et særligt bredt geografisk afgrænset område.